vindmøller på kalvebod syd - Hvidovre Kommune
vindmøller på kalvebod syd - Hvidovre Kommune
vindmøller på kalvebod syd - Hvidovre Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BilagØU_120123_pkt.09_05<br />
48 49<br />
område og de omkringliggende motorveje, er der i<br />
alt udarbejdet visualiseringer fra 12 fotostandpunkter<br />
for begge alternativer på Kalvebod Syd.<br />
9.2 Eksisterende forhold<br />
9.2.1 Kulturhistorie<br />
Kalveboderne er et typisk kulturlandskab, skabt<br />
ud fra menneskets behov for at komme af med afflad<br />
og ønske om at indvinde mere land. Tilbage i<br />
1800-tallet var der strandenge, holme og rørskov<br />
langs kysten, og vandarealet var langt større, end<br />
det er i dag. Svenskeholm og Koklapperne lå som<br />
små holme i det lave vand.<br />
I 1930'erne og 40'erne blev området lidt efter lidt<br />
inddæmmet og afvandet. Foruden græsning med<br />
kreaturer blev der også dyrket grønsager på de inddæmmede<br />
arealer.<br />
Kalveboderne var fra 1943 til 1983 et lukket militært<br />
øvelses- og skydeterræn. Efter 1983 blev arealerne<br />
overdraget til Skov- og Naturstyrelsen, i 1984 blev<br />
Kalvebod Fælled åbnet for offentligheden og i 1990<br />
blev området fredet (se planforhold, kapitel 6). I<br />
fredningen er der taget højde for etableringen af<br />
trafikanlæg. Øst for det fredede område er Ørestad<br />
under udbygning.<br />
På Kalveboderne er der registreret en stenalderboplads,<br />
og nær øst-skellet på Koklapperne står<br />
seks Generalstabs-målepunkter i form af tilhugne<br />
granitsten med graverede bronzeplader.<br />
Under selve inddæmningen blev Vestamager en<br />
betydningsfuld fuglelokalitet med flere sjældne<br />
ynglefugle. Senere blev området mere og mere effektivt<br />
afvandet og de fugtige områder forsvandt.<br />
Flere steder begyndte fælleden at gro til, hvilket<br />
resulterede i, at mange fugle forsvandt fra området.<br />
Inden for de sidste 20 år har man foretaget naturpleje<br />
og særlig på grund af en vandstandshævning i<br />
1996 genvandt området sin betydning som fuglelokalitet.<br />
Det meste af Vestamager er i dag udpeget<br />
som EF-fuglebeskyttelsesområde og Habitatområde<br />
(se planforhold, kapitel 6).<br />
9.2.2 Landskab<br />
Amager ligger på en del af en moræneflade, der blev<br />
dannet af Øresundsgletscheren under den sidste<br />
istid. Inddæmninger og opfyldninger, overvejende<br />
med renovation fra København, har resulteret i<br />
store landindvindinger. Terrænet på Amager er lavt<br />
og fladt.<br />
Jordbunden på Kalvebod Syd består af havaflejringer<br />
med sand og skaller, hvilket skyldes at arealet<br />
er inddæmmet. At området er gammel havbund<br />
afspejles også i topografien, da store dele af det vestlige<br />
Amager omkring Kalvebod Syd ligger ned til 3<br />
meter under havets overflade. De arealer, som ligger<br />
over kote 0, har oprindeligt været selvstændige<br />
holme. Deraf navnet Koklapperne (klap = holm) og<br />
ko på grund af græssende kreaturer. Hele området<br />
Ny vindmølle forslag A<br />
Ny vindmølle forslag B<br />
Fund og fortidsminder, Kulturarvsstyrelsen<br />
Grundkort: © Kort- og Matrikelstyrelsen<br />
0<br />
1000 m<br />
Figur 9.1 Målebordblad optegnet mellem 1842 og 1900. Her ses Amagers oprindelige vestlige kystlinje,<br />
før den massive landindvinding.<br />
Figur 9.2 Jordartskortet viser havaflejringerne omkring de planlagte vindmøller og man kan ane de oprindelige<br />
strandvolde og morænen, der udgjorde det oprindelige Amager.