16.01.2014 Views

vindmøller på kalvebod syd - Hvidovre Kommune

vindmøller på kalvebod syd - Hvidovre Kommune

vindmøller på kalvebod syd - Hvidovre Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

BilagØU_120123_pkt.09_05<br />

48 49<br />

område og de omkringliggende motorveje, er der i<br />

alt udarbejdet visualiseringer fra 12 fotostandpunkter<br />

for begge alternativer på Kalvebod Syd.<br />

9.2 Eksisterende forhold<br />

9.2.1 Kulturhistorie<br />

Kalveboderne er et typisk kulturlandskab, skabt<br />

ud fra menneskets behov for at komme af med afflad<br />

og ønske om at indvinde mere land. Tilbage i<br />

1800-tallet var der strandenge, holme og rørskov<br />

langs kysten, og vandarealet var langt større, end<br />

det er i dag. Svenskeholm og Koklapperne lå som<br />

små holme i det lave vand.<br />

I 1930'erne og 40'erne blev området lidt efter lidt<br />

inddæmmet og afvandet. Foruden græsning med<br />

kreaturer blev der også dyrket grønsager på de inddæmmede<br />

arealer.<br />

Kalveboderne var fra 1943 til 1983 et lukket militært<br />

øvelses- og skydeterræn. Efter 1983 blev arealerne<br />

overdraget til Skov- og Naturstyrelsen, i 1984 blev<br />

Kalvebod Fælled åbnet for offentligheden og i 1990<br />

blev området fredet (se planforhold, kapitel 6). I<br />

fredningen er der taget højde for etableringen af<br />

trafikanlæg. Øst for det fredede område er Ørestad<br />

under udbygning.<br />

På Kalveboderne er der registreret en stenalderboplads,<br />

og nær øst-skellet på Koklapperne står<br />

seks Generalstabs-målepunkter i form af tilhugne<br />

granitsten med graverede bronzeplader.<br />

Under selve inddæmningen blev Vestamager en<br />

betydningsfuld fuglelokalitet med flere sjældne<br />

ynglefugle. Senere blev området mere og mere effektivt<br />

afvandet og de fugtige områder forsvandt.<br />

Flere steder begyndte fælleden at gro til, hvilket<br />

resulterede i, at mange fugle forsvandt fra området.<br />

Inden for de sidste 20 år har man foretaget naturpleje<br />

og særlig på grund af en vandstandshævning i<br />

1996 genvandt området sin betydning som fuglelokalitet.<br />

Det meste af Vestamager er i dag udpeget<br />

som EF-fuglebeskyttelsesområde og Habitatområde<br />

(se planforhold, kapitel 6).<br />

9.2.2 Landskab<br />

Amager ligger på en del af en moræneflade, der blev<br />

dannet af Øresundsgletscheren under den sidste<br />

istid. Inddæmninger og opfyldninger, overvejende<br />

med renovation fra København, har resulteret i<br />

store landindvindinger. Terrænet på Amager er lavt<br />

og fladt.<br />

Jordbunden på Kalvebod Syd består af havaflejringer<br />

med sand og skaller, hvilket skyldes at arealet<br />

er inddæmmet. At området er gammel havbund<br />

afspejles også i topografien, da store dele af det vestlige<br />

Amager omkring Kalvebod Syd ligger ned til 3<br />

meter under havets overflade. De arealer, som ligger<br />

over kote 0, har oprindeligt været selvstændige<br />

holme. Deraf navnet Koklapperne (klap = holm) og<br />

ko på grund af græssende kreaturer. Hele området<br />

Ny vindmølle forslag A<br />

Ny vindmølle forslag B<br />

Fund og fortidsminder, Kulturarvsstyrelsen<br />

Grundkort: © Kort- og Matrikelstyrelsen<br />

0<br />

1000 m<br />

Figur 9.1 Målebordblad optegnet mellem 1842 og 1900. Her ses Amagers oprindelige vestlige kystlinje,<br />

før den massive landindvinding.<br />

Figur 9.2 Jordartskortet viser havaflejringerne omkring de planlagte vindmøller og man kan ane de oprindelige<br />

strandvolde og morænen, der udgjorde det oprindelige Amager.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!