'Læseindlæring og it' Gungehusskolen - Hvidovre Kommune

’Læseindlæring og it’
Gungehusskolen
Midtvejsevaluering
Udviklingskonsulent
Karen Kjær, BUF
1

Indholdsfortegnelse
Overordnet beskrivelse
Formålet med projektet ……………………………………………….. side 03
Deltagere i projektet …………………………………………………… side 03
Styregruppe for projektet ……………………………………………… side 03
Projektstart ……………………………………………………………… side 03
Evalueringsplan ………………………………………………………… side 03
Resume …………………………………………………………………. side 04
Konklusion / indstilling …………………………………………………. side 04
Lidt mere i dybden
Projekt ’Læseindlæring og it’ …………………………………………. side 05
Vi startede med at antage …………………………………………….. side 05
Derfor ville vi undersøge ………………………………………………. side 05
Organisering ……………………………………………………………. side 05
Forudsætninger ………………………………………………………… side 06
Tiltag inden start ………………………………………………………... side 06
Læseresultater efter 5 måneders forløb af projektet ……………….. side 08
Beskrivelse af projektets mål og deltegn herpå …………………….. side 09
Hovedformål: At fremme konklusion …………………………………. side 11
Opsamlende konklusion og grundlag for en vision …………………. side 12
2

Indledning
For at vurdere om en netbook kan kvalificere undervisningen i skolen etablerede Pædagogisk
Central og konsulenten fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning et samarbejde med
Gungehusskolen og deres 1.b. Efterfølgende er projektets forankring flyttet til Børne- og
Ungeforvaltningen efter ændringer i forvaltningsstrukturen.
Vi ønskede i første omgang at få erfaringer med at anvende netbooken i forbindelse med
læseindlæringen og læring generelt.
Sammen beskrev PPR og PC projektet ’Læseindlæring og it’.
Formålet med projektet er:
At fremme inklusion.
At fremme skriftsprogsindlæring med it som et naturligt værktøj i undervisningen på
begyndertrinnet.
Projektet skal ses som en løftestang til inklusion. Hensigten er at minimere antallet af børn, der
senere skal henvises til specialundervisning. Fokus skal også være på den samlede elevgruppe og
konteksten, ikke kun på det enkelte barn og dets potentielle vanskeligheder.
Inklusion er ikke noget, der kan indføres. Inklusion skal gøres i praksis. Alle arbejder med samme
faglige stof men ikke nødvendigvis på samme måde. It rummer i sig selv mulighed for, at det
faglige stof bearbejdes af eleverne med mange tilgange: auditivt, visuelt og kinæstetisk.
Projektet ser inklusion som en proces over tid, og it opfattes ikke kun som kompenserende
hjælpemiddel for enkelte elever, men som støtte og forebyggelse for en hel klasse.
Forsker på DPU Karin Levinsen påviser i sin rapport: ’It, faglig læring og pædagogisk videnledelse,
DPU 2007’ samt i projektrapporter fra projekter i Rødovre Kommune og i Gentofte Kommune,
hvordan it løfter elevers skriftlige og mundtlige niveau markant i dansk og giver et øget ordforråd.
Desuden kom der inspiration fra læseforsker Aase Holmgaard, der mener, at skolen er for langsom
til at opdage elevers læsevanskeligheder. Hun mener, at det sker så sent, at den læsesvage
allerede føler sig udenfor og har mistet modet til at knække læsekoden. Når pc-læsning hele tiden
medtænkes oplever elever med vanskeligheder, at de deltager i undervisningen på lige fod med
klassekammeraterne.
Deltagere i projektet er:
Udviklingskonsulent fra BUF, it- konsulenten og skolens it-vejleder, samt dansklæren,
klasseteamet og eleverne i 1. b.
Styregruppe for projektet er:
Karen Kjær, BUF, Torben Hessilt, IT afd., Aase Hjort, PPR og Louise Leth, Gungehusskolen.
Projektstart:
Januar 2010, efter afdækning af skolens 1. klasser i december 2009.
Projektperiode forventes at strække sig fra 1. januar 2010 til 31. juni 2012 (udgangen af 3. klasse).
Evalueringsplan
Der vil blive evalueret på elevernes læseudvikling i forhold til parallelklassen, der ikke har netbooks
til rådighed.
Der udarbejdes en midtvejs- (april 2011) og en afsluttende evalueringsrapport (august 2012) med
sammenfatning af resultaterne af såvel den kvantitative som den kvalitative evaluering.
Dette notat er midtvejsrapporten.
Kvantitativ
Den kvantitative evaluering omfatter følgende læsetests:
December 09 Alle tre 1. klasser De nye prøver fra DPF
Maj 10 Alle tre 1. klasser OS 64
Maj 11 Alle tre 2. klasser OS 120 eller de nye prøver
Maj 12 Alle tre 3. klasser SL 60
3

Kvalitativ:
Den kvalitative evaluering sker tidsmæssigt parallelt med den kvantitative evaluering:
Observationer og iagttagelser af elevernes adfærd i forhold til de opstillede succeskriterier
og tegn. Desuden beskrives evt. "sidegevinster" kort
Beskrivelser fra lærere ud fra drøftelser med lærerteam, erfaringer, elevsamtaler og
elevhandlinger
Beskrivelse af udviklingen i forhold til antagelserne
(Se Bilag 1: Projektbeskrivelsen)
Resume:
Midtvejsevalueringen omfatter en beskrivelse af, hvordan projektet blev igangsat, læsetest
foretaget i december 2009 og maj 2010 samt tilbagemeldinger fra de involverede parter.
Den indledende evaluering inden projekstart blev foretaget med ’Ordlæsning 1’ i 1.b og i
kontrolgruppen i 1.a og 1.c, alle i december 2009.
1.b ’s testresultatviste, at klassen havde en stabil midtergruppe. I 1.a var der også en stabil
midtergruppe mens 1.c var mere spredt i deres forudsætninger.
Ved den opfølgende læseprøve efter 5 måneders blev alle 1. klasser igen prøvet, nu med OS 64
læseprøven. Dette foregik i maj 2010. Her viste resultaterne at 1.b læste mere sikkert end de to
øvrige 1. klasser. Derudover havde 1.b har flere ’sikre læsere’ end landsgennemsnittet.
Tilbagemeldinger fra lærerne omkring 1.b viser at alle elever i starten hurtigt tog netbooken til sig.
De er blevet fuldt fortrolige med brugen af netbooken og de forskellige programmer. Eleverne er
fantastiske til at hjælpe hinanden.
De føler sig alle som læsende og lærende børn, selv de risikobørn der blev sat fokus på fra
starten. Som klasselæreren sagde ”De dygtige bliver dygtigere og de svage læser og dermed
lærer de meget mere end de ellers ville have gjort” og ”Jeg glæder mig meget til en ny uge med
gåsehud og myrekryb, gode kommentarer og mærkværdige ting. Når dét at undervise rent faktisk
kommer til at føles som at vise undere, så rykker det”.
Et af swot-analysens punkter (svage sider) ved projektets start var, at projektet ’hænger’ på to
lærere – hvad nu hvis den ene flytter? Dette gik desværre i opfyldelse. Dansklæreren i 1.b flyttede
til Jylland 1. maj 2011.
Test og udtalelser fra de involverede vedlægges som bilag.
Konklusionen/indstilling:
Der har, fra alle sider, været meget stor entusiasme omkring projektet. Alle har gået fuldt ud - og
mere til - ind for idéen og projektet.
Det anbefales at fortsætte, herunder at der tages særligt hånd om indkøring af ny dansklærer.
Skoleledelsen bør sætte ekstra tid af til den nye klasselærer. Konsulenterne skal stå til rådighed for
den nye klasselærer i forhold til opståede problemstillinger.
4

Projekt ’Læseindlæring og it’
I det følgende beskrives indholdet i midtvejsevalueringen nærmere, herunder vores antagelser,
undersøgelse, organisering og forudsætninger.
Projektets tiltag inden projektstart vil også blive beskrevet nærmere og endelig ses der på allle tre
1. klasses læseresultater fra maj 2010.
Derudover vil erfaringer samt projektets succeskriterier og tegn herpå blive belyst og isidste del er
der vist et eksempel på formålet, inklusion.
Afslutningsvis er der en opfølgende konklusion og grundlag for en vision.
Vil man vide mere, er der mulighed for at dykke ned i de enkelte tilbagemeldinger og testresultater,
der vedlægges som bilag.
Vi startede med at antage:
At alle elevers skriftsproglige udvikling fremmes ved at eleverne tidligt:
o lærer at blive fortrolige med at bruge en computer
o anvender programmerne i skoleaftalen
o bliver vant til at anvende skolernes kommunikationsplatform – Skoleporten.
At elever i læse- og stavevanskeligheder får mulighed for at forblive i den almindelige
skolegang, når undervisningen er it-understøttet. Eleverne får derved en ligeværdig
deltagelse i den almindelige differentierede undervisning og undgår dermed udskillelse
til specialundervisning.
At eleverne udvikler selvværd og kompetencer, der kan støtte dem både i den
inkluderende skole og senere i uddannelsessystemet, når it har været et værktøj fra
begyndelsen.
At tidlig brug af internettet giver eleverne et bedre fundament for at tilegne sig indholdet
ved faglig læsning ved aktivt at indgå i læseformålene, således at senere brug af it ikke
opfattes "som stempling".
At den didaktiske it-dimension bliver udviklet, når underviseren samarbejder med
konsulenter.
At tidlig brug af internettet og digitale hjælpemidler giver eleven mulighed for at udvikle
kritisk brug af nettet.
Derfor ville vi undersøge:
Vi ønskede at undersøge, om elevernes læseindlæring bliver fremmet, når de har mulighed for at
anvende netbooks i undervisningen på begyndertrinnet. I projektoplægget skrev vi:
Fokus rettede vi mod:
It som alternativ, støttende og kompenserende middel i forhold til læsning
It som støttende for undervisningsdifferentiering
It som skrivestøtte
Færdighedstræning via it-læringsressourcer
Netbook som læremiddel
Organisering:
Underviseren tilrettelægger og gennemfører undervisningen med indtænkning af it- dimensionen i
dansk. Konsulenterne er sparringspartnere og støtter i såvel planlægnings- som
gennemførelsesfasen.
Eleverne i 1. klasse får stillet netbooks til rådighed, så der er en netbook til hver elev.
5

Eleverne skal efter behov bruge netbooks som alternativ, som støttende og som kompenserende i
forhold til deres læsning. De skal bruge netbooks som et digitalt pennalhus, som oplæser, som
skrivehjælper, som hjælper til skriftssprogsindlæring – og til at søge og hente viden på internettet.
Forudsætninger:
Skolens It-vejleder og læsevejleder indgår som støtte for klassens lærere
Lærerne deltager i sparring med konsulenterne. Samarbejdsmøder efter behov
Et klasselokale, der er indrettet, så der er plads og mulighed for at anvende netbooks i
mange læringssituationer. Der skal være opbevarings- og opladningsmulighed for it i
klassen
Lokalet skal være forsynet med interaktiv tavle
Mulighed for at afholde forældre/elev kurser 3x2½ time vedr. CD ORD og ’Intra’ samt
uddybende kurser for forældre og elever, der viser sig at bruge it som overvejende
kompenserende redskab (ved it-konsulent, udviklingskonsulent og lærer)
Interesseret og samarbejdende ledelse
(Se bilag 1: projektbeskrivelsen)
Tiltag inden start:
a. Samtaler med skoleledelse og lærerteam
b. Beskrivelse af klassens og parallelklassernes faglige forudsætninger i læsning ud
fra Dansk Pskykologisk Forlags nye 1. klasses prøver
c. Fokusbørn
d. Afdækning af styrker, svagheder, muligheder og barrierer (SWOT-analysen) set fra
klasselærer og team i forhold til klassen og i forhold til at indføre netbooks som
redskab i dansk
a.
Konsulenterne holdt – sammen og hver for sig - en del samtaler med skoleledelse og lærerteam i
forbindelse med opstart af projektet. Mange didaktiske overvejselser blev gjort og mange praktiske
forberedelser foretaget. Der var rigtig god opbakning fra skolens ledelse.
b.
Faglige forudsætninger (se bilag 2):
De tre 1. klasser blev afdækket i december 2009 med Ordlæseprøve 1 fra Dansk Psykologisk
forlag. Denne læseprøve - på 78 ord - stiller skarpt på den helt elementære ordlæsning. Ordene i
denne prøve er korte lydrette ord – begyndende med helt simple ord som bi og ko og sluttende
med lidt mere krævende ord som dåse og hest. De første 24 ord er lydrette 1-2 bogstavord. De
næste opgaver frem til opgave nr. 60 er lydrette 3 bogstavs ord, hvor godt en fjerdedel har
strukturen konsonant-konsonant-vokal, resten med strukturen konsonant-vokal-konsonant. De
sidste 18 opgaver er lydrette 4 bogstavord. Hovedparten med to stavelser.
Ordlæseprøven på de tre klasser viser 3 forskellige profiler.1.b ’s testresultat viste, at klassen har
en stabil midtergruppe med en lille overvægt af læsere. I 1.a er der en lidt større midtergruppe med
en overvægt af begynderlæsere mens 1.c er mere spredt, en pukkelspredning, i deres
forudsætninger.
c.
Der blev fra projektets start vurderet 7 fokusbørn i 1.b. Børn som så ud til at være i risikogruppe for
at få læsevanskeligheder, vurderet ud fra Dansk Videncenter for Ordblindheds risikoparameter og
lærerens kendskab til eleverne. Denne gruppe er her ved midtvejsrapporten minimerettil 5 elever.
Heraf er den ene nærmere beskrevet i et særskilt Pd projekt. Projektbeskrivelse og konklusion af
dette, kan ses i bilag nr. 7. Øvrige elever beskrives i bilag 3.
6

d.
Sammenfatning af SWOT- analyserne:
Den følgende beskrivelse er en sammenfatning af de forskellige SWOT analyser (’Stærke sider’
(Stregths) – Svage sider (Weaknesses) – Muligheder (Opportunities) – Begrænsninger (Threats)) der blev
gennemført af skoleledelse, lærere, it teknikere og konsulent forud for projekstart.
Der blev beskrevet mange stærke sider ved projektet
God projektlænge (2½ år)
Dygtige og engagerede lærere og en skole der bakker op
Relevant it udstyr er til stede
Klassen har rimelig få elever og den besidder stor tålmodighed, selv ved svære opgaver De
kan klare mange udfordringer ved tydelighed fra lærernes side
Klassen er gode til at hjælpe hinanden og de har få konflikter
Klassen er glade for at gå i skole og er nysgerrige
Der er god forældreopbakning i klassen
Af svage sider blev nævnt
Projektet ’hænger’ på to lærere – hvad nu hvis den ene flytter
Det bliver for bøvlet med så mange maskiner i gang på en gang i klassen
Lærernes manglende evner i forhold til det nye interaktive SMART Bords
Lærerne har mange morgentimer – der er mange elever, der kommer for sent
Projektdeltagerne kunne se mange muligheder
Det vil blive udviklende for elever, lærere og skole
Det vil styrke den differentierede undervisning
Spredningeseffekt til andre fag, klasser kollegaer
Få kendskab til nyt it-udstyr, at kunne udnytte SMART Bordets kommunikationsmuligheder
i klassen, blandt eleverne parvis eller i grupper
At få udnyttet de relevante programmer, der ligger på skolen
Mulighed for at adskille læsning fra læring, så svage elever får chance for at udvikle deres
faglige kompetencer på lige fod med jævnaldrene og derved få øget selvværd og lyst til at
lære. Altså inklusion af læsesvage elever, således at de svage elever får mulighed for at
tilegne sig samme viden og færdigheder som jævnaldrene.
En større grad af motivation
Hyppig brug af it i undervisningen, fordi det er integreret i klassen
Ligeledes kunne man også se en del begrænsninger
Der er for mange tekniske problemer – set med elevøjne. Opstartstiden på det relevante itudstyr
er for lang
Eleverne glemmer deres login
Lærernes ’grundkendskab’ til it og SMART Bords
Ikke tilstrækkelig tid til at undervise de svage elever i CD ORD, så de kan blive selvhjulpne,
samtidig med fokus på hele klassen
Scanner i klassen? Økonomi til relevante programmer
Hærværk og tyveri
It problemer: nye elever skal vente på bestilt maskinel, batteriproblemer
At eleverne på sigt ikke kan få computerne med hjem
Bordopstillingen i klassen pt.
Her midtvejs kan man se tilbage på nogle af de nævnte muligheder. At det vil kunne styrke den
differentierede undervisning med it i klassen, er der ingen tvivl om er rigtigt. Eleverne har arbejdet
på forskellige niveauer, både i dansk og i matematik.
At it er blevet hyppigt brugt i undervisningen, fordi den er integreret i klassen viser denne udtalelse
fra læreren: ”Skulle maskinerne først bestilles, ville al den spontane brug af maskinerne i
undervisningen være umuligt”.
7

Af svage sider blev nævnt, at projektet ’hænger’ på to lærere – hvad nu hvis den ene flytter. Og det
skete. Så den udfordring skal der tages højde for i projektets videre forløb.
Nogle begrænsninger blev hurtig gjort til skamme. Eleverne lærte meget hurtigt deres login. Kun
en enkelt havde svært ved det. Hærværk og tyveri har heldigvis ikke været noget problem.
Læseresultater efter 5 måneders forløb af projektet.
Evaluering med OS 64, 1. klasserne Gungehusskolen i maj 2010.
I maj måned 2010 afdækkedes alle 3 førsteklasser på Gungehusskolen med stillelæseprøven OS
64, (en ordstillelæsningsprøve med 64 ord, hver med 4 billedvalgmuligheder, hvoraf det korrekte
skal streges over).
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1.a 1.b 1.c Kommune- Landsgennemsnit
1.kl gode
læsere
1.kl usikre
læsere
1.kl ikke
læsere
De sikre læsere (de grønne) er de elever, der læser hurtigere eller lig med 8 sek. pr. opgave og har
mere end eller lig med 90 % af opgaverne korrekte.
De usikre læsere (de røde) er de elever, der bruger over 8 sek. pr. opgave og har mere end eller
lig med 90 % af opgaverne korrekte.
Ikke læserne (de blå) er de elever, der har færre korrekte end 90% af opgaverne, hvad enten det
er fejllæste opgaver eller oversprungne opgaver.
1.a har 20 elever, 1.b 20 elever og 1.c 23 elever. Landsgennemsnittet er det nye fra 2010.
Det ses af ovenstående at 1. b nu her efter 5 måneder ligger over landsgennemsnittet hvor 1.a og
1.c ligger under landsgennemsnit for ’sikre læsere’. Med hensyn til ’usikre læsere’ ligger 1.a og 1.c
over landsgennemsnittet og 1.b lidt under landsgennemsnittet. Med hensyn til ’ikke læsere’ ligger
1.c som landsgennemsnittet, hvor 1.a og 1.b ligger under, 1.a lidt mere end 1.b.
8

Beskrivelse af projektets mål og deltegn herpå
Nedenstående skema indeholder de 9 succeskriterier for projektet. Desuden er der tilføjet ’deltegn’
på at målene er (ved at være) opnået. Som det kan ses, skrider projektet flot fremad i forhold
til opstillede mål.
Mål
At eleverne er
sikre læsere
At eleverne
bruger CD
ORD
At eleverne
lærer de 4
alfabeter:
Navn, form,
lyd og fingres
placering på
tastaturet
At netbooken
bliver et
uundværligt
redskab for
elevernes
processkrivning
i den
tidlige skriveundervisning
At elever, der
i starten af
projektet er i
risikogruppe
for at komme
i læsevanskeligheder,
bliver
sikre læsere
Resultater
(konstaterede resultater – set over tid)
I II III IV
Læser alle
OS64 i
kategori A, B
eller C
I forbindelse
med alle
svære
tekster
Alle har
været
igennem de
første 4
kurser i
10finger
(min.)
Alle har
brugt Word
mange
gange
Især de
tosprogede
elever
arbejder
med
udvidelse af
ordforråd
samt
begreber i
danskprogrammer
Læser alle i
bøger med lix 3-8
(min.)
I forbindelse med
nationale tests
Alle anvender
fingrenes
placeringer fra
10finger, når de
skriver i Word
Alle kan lukke
Word op og
begynde at skrive
De læsesvage får
gentaget de
mange småord
og lydret læsning
og stavning vha.
spil,
undervisningsprogrammer
på
computer samt
online samt ved
Superbog
Alle kan
gemme
dokumenter i
Word
Alle kan
anvende
Words staveforslag
Tegn –
lærerens/
konsulentens
observationer
At alle elever
kan læse
alderssvarende
– i forhold til de
test, der tages
på
klassetrinnene
Eleverne vælger
at benytte CD
ORD efter
behov - som et
støttende
værktøj til bl.a.
læsning af små
fagtekster på
nettet
At eleverne
anvender de 4
alfabeter i
forskellige
arbejdssituationer
At eleverne af
sig selv vælger
at anvende
netbooken i
undervisningen
Lærerens
observationer
viser, at alle
elever er på vej
til at blive sikre
læsere
Alle elever
klarer testene
på niveau
9

Mål
At eleverne
har kendskab
til brug af
internettet
internet
intra (drev
osv.)
elevintra
At netbooks
medvirker til
fremme af, at
differentiering
er et bærende
princip i
undervisningen
At eleverne
udvikler deres
samarbejdsevne
At eleverne
bliver aktive
og
interesserede
i egen læring
Browser
Resultater
(konstaterede resultater – set over tid)
I II III IV
Alle har
været på
internettet
via
programmer
brugt i både
dansk og
matematik
Alle elever
arbejder
med hver
deres del af
Dansklandskabet,
Træneren,
Mikrov og
Skolepro
Udvalgte
grupper
arbejder på
netbook
sammen om
at skrive et
eventyr
Alle elever
er meget
aktive og
læringsparate.
Eleverne får
selv lov til at
vælge
mellem de
introducerede
programmer
i en bestemt
time hver
uge
Hjemmesider
Onlineprogrammer
Alle elever har
søgt
informationer på
udvalgte
hjemmesider
(danske dyr,
EMU, planetariet
mm.)
og på
søgemaskinen
Google ved hjælp
af søgeord
Alle elever
arbejder på skift i
danskværksteder
– heriblandt på
netbook for at
lægge op til
individuelt at
kunne vælge til
og fra
Makkerpar
arbejder sammen
om at skrive
breve til deres
pennevenner
(parret: en stærk
+ en svag elev)
Der er altid stor
begejstring
omkring brugen
af netbooks.
Eleverne får på
danskværksteder
selv lov til at
vælge netbook til
eller fra alt efter
opgavetype –
især fokusbørnene
Eleverne
vælger selv
programmer
via
tjektasken.nu
til hjemmearbejde
CL-grupper
anvender
deres
netbook til at
skrive referat
til læselektie
At eleverne
af sig selv
vælger at
lave
introducerede
programmer
hjemme for
at opleve,
gøre, lære og
medvirke
Eleverne får
mulighed for at
bruge netbook
til diverse
skrive-øvelser
såsom hurtigskrivning,
associa-tionsskrivning,
eventyr, egne
opdigtede
historier osv.
Tegn –
lærerens/
konsulentens
observationer
Eleverne bruger
internettet efter
behov
Eleverne
arbejder
individuelt ved
hjælp af de
digitale
værktøjer
Eleverne vælger
at arbejde
sammen i
læringssituationer
ved
netbooken.
Eleverne vælger
netbooken til og
fra alt efter
behov
10

Hovedformål: At fremme Inklusion
Nedenstående viser et godt eksempel på at it i den daglige undervisning er inkluderende.
Tekststykket er et uddrag fra et referat fra et projektmøde, hvor vi havde følgende punkter til
drøftelse:
Hvad er vores fokus lige nu? I hvilket tempo skal det foregå? Hvad er det væsentligste?
”Projektet er it og læsning! Vi skal fortsat have fokus på læsning. Formålet skal være: inklusion af (eller
aldrig eksklusion af) læse-/skrivesvage børn. Der findes mange spændende udfordringer og muligheder,
men der skal ikke søsættes for mange projekter. Fundamentet skal bestå af gode undervisnings- og
træningsprogrammer, læse- og skrivestøtten i CDord, at læse med ørerne og alle øvrige muligheder indenfor
kompensatorisk it til børn med læse-/skrivevanskeligheder, så de børn aldrig oplever at blive ekskluderet
eller stigmatiseret, idet alle børn i klassen er startet ud med et grundigt kendskab til og arbejde med
computeren. Efterhånden vælger flere og flere støtten fra og bruger den ikke som et læse-/staveredskab,
men så er det ikke meget iøjnefaldende, at enkelte elever stadig vælger den til.
Med udgangspunkt i ovenstående fokus havde BM en snak med en kollega på samme klassetrin, som
anvender Superbog som en fantastisk mulighed for de læsesvage elever, der kan få samme læseoplevelse
som deres jævnaldrende, som kan låne og læse bøgerne på biblioteket.
I 2.b anvendes Superbog til alle elever, idet vi har fokus på at bruge computeren mest muligt til alle elever
her i starten. Flere er holdt op med at sætte robotten til at læse højt, for nu er det nemmere at læse selv, og
her er humlen i vores fokus. Fokus i parallelklassen er jo helt klart et andet, idet de ikke har arbejdet ud fra
samme fokus. De har endvidere slet ikke haft samme muligheder med computer, som 2.b har, og desuden
har de startet Superbog op efter, at mange elever er ret sikre læsere. Derfor virker det ikke på samme måde
naturligt at lade alle læse op med ørerne, som da 2.b i 1.b begyndte med Superbog, inden ret mange kunne
læse bøgerne selv uden problemer”.
Det ses af ovenstående, hvor vigtigt det er, at introducere CD Ord og give eleverne læseoplevelser
med dette program, før eleverne selv er i stand til at læse. Ved at alle kender og er startet med
programmet og succesesivt vælger det fra, når de selv kan læse, bliver der ikke set skævt til de
elever, der fortsat benytter programmet.
Pc-læsning har gjort det muligt for eleverne at læse bøger fra 1. klasse. CD Ord har hjulpet
eleverne med at læse, dengang de endnu ikke helt havde brudt læsekoden.
Langt de fleste i 1.b er blevet rigtig gode til at læse i 2. klasse. Det hænger sammen med pclæsningen.
Ingen bliver hægtet af, fordi de har svært ved læsningen – og med tiden får de fleste
greb om læsekoden, fordi de blandt andet har kunnet både se og høre ordene. Når pc-læsning
hele tiden medtænkes, oplever elever med vanskeligheder, at de deltager i undervisningen på lige
fod med klassekammareraterne. Det er inklusion.
Ligeledes giver følgende elevkommentarer også en fornemmelse for elevernes følelse af inklusion
og fascination af it.
- ”Jeg har lige helt selv stavet til parasol, og det vidste jeg slet ikke , jeg kunne!”
- ”Jeg er faktisk vildt god til matematik, når jeg må lave det på computer!”
- ”Hvis man putter den der pen til smartboardet ind i munden, så kan man skrive med
fingeren, ik’ også Bodil?”
11

Opsamlende konklusion og grundlag for en vision
It skal fremme inklusion og bruges som et naturligt værktøj i skriftsprogsundervisningen. Dette skal
stadig være fokuspunkterne for den resterende del af projektet og samtidig være grundindholdet i
en vision. Langt hen ad vejen viser de opnåedede resultater, at projektet kan nå frem til formålet.
Måske vil nogle af målene ikke kunne ses indenfor den 2½ årige projektperiode, men konsulenten
kan følge klassens læseresultater efterfølgende på 5. og 7. klassetrin. Her vil der forhåbentligt
kunne ses yderligere resultater.
Det er vigtigt, for den spontane brug af it – fra både lærer og elevers side – at netbooks’ene
forefindes lige der, hvor undervisningen foregår, nemlig i klassen.
For at undgå tab af selvværd hos eleverne, fordi de ikke besidder alderssvarende kompetencer i
selvstændig læsning og skrivning, er det væsentligt at give eleverne et alternativt handleredskab –
nemlig at ’læse med ørerne’. Dette bidrager CD Ord til. CD Ord findes på alle Hvidovre
Skolevæsents maskiner og bliver betalt fra centralt hold.
CD Ord vil også kunne hjælpe med oplæsning af selvskrevne tekster, som er et af de næste skridt,
nogle elever i 2.b skal udforske. Der er dog allerede elever, der ’slukker’ for hjælpen. De kan selv!
Den forventede udvikling indeholder en række faser, hvor computeren anvendes mere eller mindre
aktivt. I begyndelsenvar alle i gang med at lære maskinen og kende. Det var en stor udfordring for
alle. I begyndelsen blev computeren brugt meget.
I mellemfasen nåede nogle elever til et punkt, hvor de ikke længere dragede nytte af
hjælpeværktøjet CD Ord. Her slap nogle elever ’støtten’ fra computeren mens andre fortsat vil
bruge støtten. Her bruges computeren meget af nogle, mindre af andre og slet ikke af de øvrige.
I næste udfordringfase vil alle igen bruge computerens hjælpe værkstøjer. Nogle vil så benytte
både ’startværktøjerne’ og de nye ’hjælpeværktøjer’ andre kun de nye. Sådan vil anvendelsen af
computerens hjælpeværktøjer bølge i en fremadskridende understøttelse, hvor alle når længere i
deres læring.
12

Vil man vide mere, er der mulighed for at dykke ned i de enkelte tilbagemeldinger fra de
involdverede parter, der vedlægges som bilag som følger:
Bilag 1: Projektbeskrivelsen
Bilag 2: De tre 1. klassers afdækning med Ordlæseprøve 1 i december 2009
Bilag 3: Dansk lærer Bodil Møller og Matematiklærer Vicki Jensens midtvejsevaluering
Bilag 4: Viseskoleinspektør Louise Leths midtvejsevaluering
Bilag 5: It-konsulent Torben Hessilt midtvejsevaluering og -overvejelser
Bilag 6: It-vejleder Christian Frimanns midtvejsevaluering
Bilag 7: Konklusion på Pd-projekt af Grethe Hyldkrog
Konkrete spørgsmål til midtvejsrapporten kan rettes til Karen Kjær, KKJ@Hvidovre.dk
13