'Læseindlæring og it' Gungehusskolen - Hvidovre Kommune
'Læseindlæring og it' Gungehusskolen - Hvidovre Kommune
'Læseindlæring og it' Gungehusskolen - Hvidovre Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
’Læseindlæring <strong>og</strong> it’<br />
<strong>Gungehusskolen</strong><br />
Midtvejsevaluering<br />
Udviklingskonsulent<br />
Karen Kjær, BUF<br />
1
Indholdsfortegnelse<br />
Overordnet beskrivelse<br />
Formålet med projektet ……………………………………………….. side 03<br />
Deltagere i projektet …………………………………………………… side 03<br />
Styregruppe for projektet ……………………………………………… side 03<br />
Projektstart ……………………………………………………………… side 03<br />
Evalueringsplan ………………………………………………………… side 03<br />
Resume …………………………………………………………………. side 04<br />
Konklusion / indstilling …………………………………………………. side 04<br />
Lidt mere i dybden<br />
Projekt ’Læseindlæring <strong>og</strong> it’ …………………………………………. side 05<br />
Vi startede med at antage …………………………………………….. side 05<br />
Derfor ville vi undersøge ………………………………………………. side 05<br />
Organisering ……………………………………………………………. side 05<br />
Forudsætninger ………………………………………………………… side 06<br />
Tiltag inden start ………………………………………………………... side 06<br />
Læseresultater efter 5 måneders forløb af projektet ……………….. side 08<br />
Beskrivelse af projektets mål <strong>og</strong> deltegn herpå …………………….. side 09<br />
Hovedformål: At fremme konklusion …………………………………. side 11<br />
Opsamlende konklusion <strong>og</strong> grundlag for en vision …………………. side 12<br />
2
Indledning<br />
For at vurdere om en netbook kan kvalificere undervisningen i skolen etablerede Pædag<strong>og</strong>isk<br />
Central <strong>og</strong> konsulenten fra Pædag<strong>og</strong>isk Psykol<strong>og</strong>isk Rådgivning et samarbejde med<br />
<strong>Gungehusskolen</strong> <strong>og</strong> deres 1.b. Efterfølgende er projektets forankring flyttet til Børne- <strong>og</strong><br />
Ungeforvaltningen efter ændringer i forvaltningsstrukturen.<br />
Vi ønskede i første omgang at få erfaringer med at anvende netbooken i forbindelse med<br />
læseindlæringen <strong>og</strong> læring generelt.<br />
Sammen beskrev PPR <strong>og</strong> PC projektet ’Læseindlæring <strong>og</strong> it’.<br />
Formålet med projektet er:<br />
At fremme inklusion.<br />
At fremme skriftspr<strong>og</strong>sindlæring med it som et naturligt værktøj i undervisningen på<br />
begyndertrinnet.<br />
Projektet skal ses som en løftestang til inklusion. Hensigten er at minimere antallet af børn, der<br />
senere skal henvises til specialundervisning. Fokus skal <strong>og</strong>så være på den samlede elevgruppe <strong>og</strong><br />
konteksten, ikke kun på det enkelte barn <strong>og</strong> dets potentielle vanskeligheder.<br />
Inklusion er ikke n<strong>og</strong>et, der kan indføres. Inklusion skal gøres i praksis. Alle arbejder med samme<br />
faglige stof men ikke nødvendigvis på samme måde. It rummer i sig selv mulighed for, at det<br />
faglige stof bearbejdes af eleverne med mange tilgange: auditivt, visuelt <strong>og</strong> kinæstetisk.<br />
Projektet ser inklusion som en proces over tid, <strong>og</strong> it opfattes ikke kun som kompenserende<br />
hjælpemiddel for enkelte elever, men som støtte <strong>og</strong> forebyggelse for en hel klasse.<br />
Forsker på DPU Karin Levinsen påviser i sin rapport: ’It, faglig læring <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk videnledelse,<br />
DPU 2007’ samt i projektrapporter fra projekter i Rødovre <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> i Gentofte <strong>Kommune</strong>,<br />
hvordan it løfter elevers skriftlige <strong>og</strong> mundtlige niveau markant i dansk <strong>og</strong> giver et øget ordforråd.<br />
Desuden kom der inspiration fra læseforsker Aase Holmgaard, der mener, at skolen er for langsom<br />
til at opdage elevers læsevanskeligheder. Hun mener, at det sker så sent, at den læsesvage<br />
allerede føler sig udenfor <strong>og</strong> har mistet modet til at knække læsekoden. Når pc-læsning hele tiden<br />
medtænkes oplever elever med vanskeligheder, at de deltager i undervisningen på lige fod med<br />
klassekammeraterne.<br />
Deltagere i projektet er:<br />
Udviklingskonsulent fra BUF, it- konsulenten <strong>og</strong> skolens it-vejleder, samt dansklæren,<br />
klasseteamet <strong>og</strong> eleverne i 1. b.<br />
Styregruppe for projektet er:<br />
Karen Kjær, BUF, Torben Hessilt, IT afd., Aase Hjort, PPR <strong>og</strong> Louise Leth, <strong>Gungehusskolen</strong>.<br />
Projektstart:<br />
Januar 2010, efter afdækning af skolens 1. klasser i december 2009.<br />
Projektperiode forventes at strække sig fra 1. januar 2010 til 31. juni 2012 (udgangen af 3. klasse).<br />
Evalueringsplan<br />
Der vil blive evalueret på elevernes læseudvikling i forhold til parallelklassen, der ikke har netbooks<br />
til rådighed.<br />
Der udarbejdes en midtvejs- (april 2011) <strong>og</strong> en afsluttende evalueringsrapport (august 2012) med<br />
sammenfatning af resultaterne af såvel den kvantitative som den kvalitative evaluering.<br />
Dette notat er midtvejsrapporten.<br />
Kvantitativ<br />
Den kvantitative evaluering omfatter følgende læsetests:<br />
December 09 Alle tre 1. klasser De nye prøver fra DPF<br />
Maj 10 Alle tre 1. klasser OS 64<br />
Maj 11 Alle tre 2. klasser OS 120 eller de nye prøver<br />
Maj 12 Alle tre 3. klasser SL 60<br />
3
Kvalitativ:<br />
Den kvalitative evaluering sker tidsmæssigt parallelt med den kvantitative evaluering:<br />
Observationer <strong>og</strong> iagttagelser af elevernes adfærd i forhold til de opstillede succeskriterier<br />
<strong>og</strong> tegn. Desuden beskrives evt. "sidegevinster" kort<br />
Beskrivelser fra lærere ud fra drøftelser med lærerteam, erfaringer, elevsamtaler <strong>og</strong><br />
elevhandlinger<br />
Beskrivelse af udviklingen i forhold til antagelserne<br />
(Se Bilag 1: Projektbeskrivelsen)<br />
Resume:<br />
Midtvejsevalueringen omfatter en beskrivelse af, hvordan projektet blev igangsat, læsetest<br />
foretaget i december 2009 <strong>og</strong> maj 2010 samt tilbagemeldinger fra de involverede parter.<br />
Den indledende evaluering inden projekstart blev foretaget med ’Ordlæsning 1’ i 1.b <strong>og</strong> i<br />
kontrolgruppen i 1.a <strong>og</strong> 1.c, alle i december 2009.<br />
1.b ’s testresultatviste, at klassen havde en stabil midtergruppe. I 1.a var der <strong>og</strong>så en stabil<br />
midtergruppe mens 1.c var mere spredt i deres forudsætninger.<br />
Ved den opfølgende læseprøve efter 5 måneders blev alle 1. klasser igen prøvet, nu med OS 64<br />
læseprøven. Dette foregik i maj 2010. Her viste resultaterne at 1.b læste mere sikkert end de to<br />
øvrige 1. klasser. Derudover havde 1.b har flere ’sikre læsere’ end landsgennemsnittet.<br />
Tilbagemeldinger fra lærerne omkring 1.b viser at alle elever i starten hurtigt t<strong>og</strong> netbooken til sig.<br />
De er blevet fuldt fortrolige med brugen af netbooken <strong>og</strong> de forskellige pr<strong>og</strong>rammer. Eleverne er<br />
fantastiske til at hjælpe hinanden.<br />
De føler sig alle som læsende <strong>og</strong> lærende børn, selv de risikobørn der blev sat fokus på fra<br />
starten. Som klasselæreren sagde ”De dygtige bliver dygtigere <strong>og</strong> de svage læser <strong>og</strong> dermed<br />
lærer de meget mere end de ellers ville have gjort” <strong>og</strong> ”Jeg glæder mig meget til en ny uge med<br />
gåsehud <strong>og</strong> myrekryb, gode kommentarer <strong>og</strong> mærkværdige ting. Når dét at undervise rent faktisk<br />
kommer til at føles som at vise undere, så rykker det”.<br />
Et af swot-analysens punkter (svage sider) ved projektets start var, at projektet ’hænger’ på to<br />
lærere – hvad nu hvis den ene flytter? Dette gik desværre i opfyldelse. Dansklæreren i 1.b flyttede<br />
til Jylland 1. maj 2011.<br />
Test <strong>og</strong> udtalelser fra de involverede vedlægges som bilag.<br />
Konklusionen/indstilling:<br />
Der har, fra alle sider, været meget stor entusiasme omkring projektet. Alle har gået fuldt ud - <strong>og</strong><br />
mere til - ind for idéen <strong>og</strong> projektet.<br />
Det anbefales at fortsætte, herunder at der tages særligt hånd om indkøring af ny dansklærer.<br />
Skoleledelsen bør sætte ekstra tid af til den nye klasselærer. Konsulenterne skal stå til rådighed for<br />
den nye klasselærer i forhold til opståede problemstillinger.<br />
4
Projekt ’Læseindlæring <strong>og</strong> it’<br />
I det følgende beskrives indholdet i midtvejsevalueringen nærmere, herunder vores antagelser,<br />
undersøgelse, organisering <strong>og</strong> forudsætninger.<br />
Projektets tiltag inden projektstart vil <strong>og</strong>så blive beskrevet nærmere <strong>og</strong> endelig ses der på allle tre<br />
1. klasses læseresultater fra maj 2010.<br />
Derudover vil erfaringer samt projektets succeskriterier <strong>og</strong> tegn herpå blive belyst <strong>og</strong> isidste del er<br />
der vist et eksempel på formålet, inklusion.<br />
Afslutningsvis er der en opfølgende konklusion <strong>og</strong> grundlag for en vision.<br />
Vil man vide mere, er der mulighed for at dykke ned i de enkelte tilbagemeldinger <strong>og</strong> testresultater,<br />
der vedlægges som bilag.<br />
Vi startede med at antage:<br />
At alle elevers skriftspr<strong>og</strong>lige udvikling fremmes ved at eleverne tidligt:<br />
o lærer at blive fortrolige med at bruge en computer<br />
o anvender pr<strong>og</strong>rammerne i skoleaftalen<br />
o bliver vant til at anvende skolernes kommunikationsplatform – Skoleporten.<br />
At elever i læse- <strong>og</strong> stavevanskeligheder får mulighed for at forblive i den almindelige<br />
skolegang, når undervisningen er it-understøttet. Eleverne får derved en ligeværdig<br />
deltagelse i den almindelige differentierede undervisning <strong>og</strong> undgår dermed udskillelse<br />
til specialundervisning.<br />
At eleverne udvikler selvværd <strong>og</strong> kompetencer, der kan støtte dem både i den<br />
inkluderende skole <strong>og</strong> senere i uddannelsessystemet, når it har været et værktøj fra<br />
begyndelsen.<br />
At tidlig brug af internettet giver eleverne et bedre fundament for at tilegne sig indholdet<br />
ved faglig læsning ved aktivt at indgå i læseformålene, således at senere brug af it ikke<br />
opfattes "som stempling".<br />
At den didaktiske it-dimension bliver udviklet, når underviseren samarbejder med<br />
konsulenter.<br />
At tidlig brug af internettet <strong>og</strong> digitale hjælpemidler giver eleven mulighed for at udvikle<br />
kritisk brug af nettet.<br />
Derfor ville vi undersøge:<br />
Vi ønskede at undersøge, om elevernes læseindlæring bliver fremmet, når de har mulighed for at<br />
anvende netbooks i undervisningen på begyndertrinnet. I projektoplægget skrev vi:<br />
Fokus rettede vi mod:<br />
It som alternativ, støttende <strong>og</strong> kompenserende middel i forhold til læsning<br />
It som støttende for undervisningsdifferentiering<br />
It som skrivestøtte<br />
Færdighedstræning via it-læringsressourcer<br />
Netbook som læremiddel<br />
Organisering:<br />
Underviseren tilrettelægger <strong>og</strong> gennemfører undervisningen med indtænkning af it- dimensionen i<br />
dansk. Konsulenterne er sparringspartnere <strong>og</strong> støtter i såvel planlægnings- som<br />
gennemførelsesfasen.<br />
Eleverne i 1. klasse får stillet netbooks til rådighed, så der er en netbook til hver elev.<br />
5
Eleverne skal efter behov bruge netbooks som alternativ, som støttende <strong>og</strong> som kompenserende i<br />
forhold til deres læsning. De skal bruge netbooks som et digitalt pennalhus, som oplæser, som<br />
skrivehjælper, som hjælper til skriftsspr<strong>og</strong>sindlæring – <strong>og</strong> til at søge <strong>og</strong> hente viden på internettet.<br />
Forudsætninger:<br />
Skolens It-vejleder <strong>og</strong> læsevejleder indgår som støtte for klassens lærere<br />
Lærerne deltager i sparring med konsulenterne. Samarbejdsmøder efter behov<br />
Et klasselokale, der er indrettet, så der er plads <strong>og</strong> mulighed for at anvende netbooks i<br />
mange læringssituationer. Der skal være opbevarings- <strong>og</strong> opladningsmulighed for it i<br />
klassen<br />
Lokalet skal være forsynet med interaktiv tavle<br />
Mulighed for at afholde forældre/elev kurser 3x2½ time vedr. CD ORD <strong>og</strong> ’Intra’ samt<br />
uddybende kurser for forældre <strong>og</strong> elever, der viser sig at bruge it som overvejende<br />
kompenserende redskab (ved it-konsulent, udviklingskonsulent <strong>og</strong> lærer)<br />
Interesseret <strong>og</strong> samarbejdende ledelse<br />
(Se bilag 1: projektbeskrivelsen)<br />
Tiltag inden start:<br />
a. Samtaler med skoleledelse <strong>og</strong> lærerteam<br />
b. Beskrivelse af klassens <strong>og</strong> parallelklassernes faglige forudsætninger i læsning ud<br />
fra Dansk Pskykol<strong>og</strong>isk Forlags nye 1. klasses prøver<br />
c. Fokusbørn<br />
d. Afdækning af styrker, svagheder, muligheder <strong>og</strong> barrierer (SWOT-analysen) set fra<br />
klasselærer <strong>og</strong> team i forhold til klassen <strong>og</strong> i forhold til at indføre netbooks som<br />
redskab i dansk<br />
a.<br />
Konsulenterne holdt – sammen <strong>og</strong> hver for sig - en del samtaler med skoleledelse <strong>og</strong> lærerteam i<br />
forbindelse med opstart af projektet. Mange didaktiske overvejselser blev gjort <strong>og</strong> mange praktiske<br />
forberedelser foretaget. Der var rigtig god opbakning fra skolens ledelse.<br />
b.<br />
Faglige forudsætninger (se bilag 2):<br />
De tre 1. klasser blev afdækket i december 2009 med Ordlæseprøve 1 fra Dansk Psykol<strong>og</strong>isk<br />
forlag. Denne læseprøve - på 78 ord - stiller skarpt på den helt elementære ordlæsning. Ordene i<br />
denne prøve er korte lydrette ord – begyndende med helt simple ord som bi <strong>og</strong> ko <strong>og</strong> sluttende<br />
med lidt mere krævende ord som dåse <strong>og</strong> hest. De første 24 ord er lydrette 1-2 b<strong>og</strong>stavord. De<br />
næste opgaver frem til opgave nr. 60 er lydrette 3 b<strong>og</strong>stavs ord, hvor godt en fjerdedel har<br />
strukturen konsonant-konsonant-vokal, resten med strukturen konsonant-vokal-konsonant. De<br />
sidste 18 opgaver er lydrette 4 b<strong>og</strong>stavord. Hovedparten med to stavelser.<br />
Ordlæseprøven på de tre klasser viser 3 forskellige profiler.1.b ’s testresultat viste, at klassen har<br />
en stabil midtergruppe med en lille overvægt af læsere. I 1.a er der en lidt større midtergruppe med<br />
en overvægt af begynderlæsere mens 1.c er mere spredt, en pukkelspredning, i deres<br />
forudsætninger.<br />
c.<br />
Der blev fra projektets start vurderet 7 fokusbørn i 1.b. Børn som så ud til at være i risik<strong>og</strong>ruppe for<br />
at få læsevanskeligheder, vurderet ud fra Dansk Videncenter for Ordblindheds risikoparameter <strong>og</strong><br />
lærerens kendskab til eleverne. Denne gruppe er her ved midtvejsrapporten minimerettil 5 elever.<br />
Heraf er den ene nærmere beskrevet i et særskilt Pd projekt. Projektbeskrivelse <strong>og</strong> konklusion af<br />
dette, kan ses i bilag nr. 7. Øvrige elever beskrives i bilag 3.<br />
6
d.<br />
Sammenfatning af SWOT- analyserne:<br />
Den følgende beskrivelse er en sammenfatning af de forskellige SWOT analyser (’Stærke sider’<br />
(Stregths) – Svage sider (Weaknesses) – Muligheder (Opportunities) – Begrænsninger (Threats)) der blev<br />
gennemført af skoleledelse, lærere, it teknikere <strong>og</strong> konsulent forud for projekstart.<br />
Der blev beskrevet mange stærke sider ved projektet<br />
God projektlænge (2½ år)<br />
Dygtige <strong>og</strong> engagerede lærere <strong>og</strong> en skole der bakker op<br />
Relevant it udstyr er til stede<br />
Klassen har rimelig få elever <strong>og</strong> den besidder stor tålmodighed, selv ved svære opgaver De<br />
kan klare mange udfordringer ved tydelighed fra lærernes side<br />
Klassen er gode til at hjælpe hinanden <strong>og</strong> de har få konflikter<br />
Klassen er glade for at gå i skole <strong>og</strong> er nysgerrige<br />
Der er god forældreopbakning i klassen<br />
Af svage sider blev nævnt<br />
Projektet ’hænger’ på to lærere – hvad nu hvis den ene flytter<br />
Det bliver for bøvlet med så mange maskiner i gang på en gang i klassen<br />
Lærernes manglende evner i forhold til det nye interaktive SMART Bords<br />
Lærerne har mange morgentimer – der er mange elever, der kommer for sent<br />
Projektdeltagerne kunne se mange muligheder<br />
Det vil blive udviklende for elever, lærere <strong>og</strong> skole<br />
Det vil styrke den differentierede undervisning<br />
Spredningeseffekt til andre fag, klasser kollegaer<br />
Få kendskab til nyt it-udstyr, at kunne udnytte SMART Bordets kommunikationsmuligheder<br />
i klassen, blandt eleverne parvis eller i grupper<br />
At få udnyttet de relevante pr<strong>og</strong>rammer, der ligger på skolen<br />
Mulighed for at adskille læsning fra læring, så svage elever får chance for at udvikle deres<br />
faglige kompetencer på lige fod med jævnaldrene <strong>og</strong> derved få øget selvværd <strong>og</strong> lyst til at<br />
lære. Altså inklusion af læsesvage elever, således at de svage elever får mulighed for at<br />
tilegne sig samme viden <strong>og</strong> færdigheder som jævnaldrene.<br />
En større grad af motivation<br />
Hyppig brug af it i undervisningen, fordi det er integreret i klassen<br />
Ligeledes kunne man <strong>og</strong>så se en del begrænsninger<br />
Der er for mange tekniske problemer – set med elevøjne. Opstartstiden på det relevante itudstyr<br />
er for lang<br />
Eleverne glemmer deres l<strong>og</strong>in<br />
Lærernes ’grundkendskab’ til it <strong>og</strong> SMART Bords<br />
Ikke tilstrækkelig tid til at undervise de svage elever i CD ORD, så de kan blive selvhjulpne,<br />
samtidig med fokus på hele klassen<br />
Scanner i klassen? Økonomi til relevante pr<strong>og</strong>rammer<br />
Hærværk <strong>og</strong> tyveri<br />
It problemer: nye elever skal vente på bestilt maskinel, batteriproblemer<br />
At eleverne på sigt ikke kan få computerne med hjem<br />
Bordopstillingen i klassen pt.<br />
Her midtvejs kan man se tilbage på n<strong>og</strong>le af de nævnte muligheder. At det vil kunne styrke den<br />
differentierede undervisning med it i klassen, er der ingen tvivl om er rigtigt. Eleverne har arbejdet<br />
på forskellige niveauer, både i dansk <strong>og</strong> i matematik.<br />
At it er blevet hyppigt brugt i undervisningen, fordi den er integreret i klassen viser denne udtalelse<br />
fra læreren: ”Skulle maskinerne først bestilles, ville al den spontane brug af maskinerne i<br />
undervisningen være umuligt”.<br />
7
Af svage sider blev nævnt, at projektet ’hænger’ på to lærere – hvad nu hvis den ene flytter. Og det<br />
skete. Så den udfordring skal der tages højde for i projektets videre forløb.<br />
N<strong>og</strong>le begrænsninger blev hurtig gjort til skamme. Eleverne lærte meget hurtigt deres l<strong>og</strong>in. Kun<br />
en enkelt havde svært ved det. Hærværk <strong>og</strong> tyveri har heldigvis ikke været n<strong>og</strong>et problem.<br />
Læseresultater efter 5 måneders forløb af projektet.<br />
Evaluering med OS 64, 1. klasserne <strong>Gungehusskolen</strong> i maj 2010.<br />
I maj måned 2010 afdækkedes alle 3 førsteklasser på <strong>Gungehusskolen</strong> med stillelæseprøven OS<br />
64, (en ordstillelæsningsprøve med 64 ord, hver med 4 billedvalgmuligheder, hvoraf det korrekte<br />
skal streges over).<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1.a 1.b 1.c <strong>Kommune</strong>- Landsgennemsnit<br />
1.kl gode<br />
læsere<br />
1.kl usikre<br />
læsere<br />
1.kl ikke<br />
læsere<br />
De sikre læsere (de grønne) er de elever, der læser hurtigere eller lig med 8 sek. pr. opgave <strong>og</strong> har<br />
mere end eller lig med 90 % af opgaverne korrekte.<br />
De usikre læsere (de røde) er de elever, der bruger over 8 sek. pr. opgave <strong>og</strong> har mere end eller<br />
lig med 90 % af opgaverne korrekte.<br />
Ikke læserne (de blå) er de elever, der har færre korrekte end 90% af opgaverne, hvad enten det<br />
er fejllæste opgaver eller oversprungne opgaver.<br />
1.a har 20 elever, 1.b 20 elever <strong>og</strong> 1.c 23 elever. Landsgennemsnittet er det nye fra 2010.<br />
Det ses af ovenstående at 1. b nu her efter 5 måneder ligger over landsgennemsnittet hvor 1.a <strong>og</strong><br />
1.c ligger under landsgennemsnit for ’sikre læsere’. Med hensyn til ’usikre læsere’ ligger 1.a <strong>og</strong> 1.c<br />
over landsgennemsnittet <strong>og</strong> 1.b lidt under landsgennemsnittet. Med hensyn til ’ikke læsere’ ligger<br />
1.c som landsgennemsnittet, hvor 1.a <strong>og</strong> 1.b ligger under, 1.a lidt mere end 1.b.<br />
8
Beskrivelse af projektets mål <strong>og</strong> deltegn herpå<br />
Nedenstående skema indeholder de 9 succeskriterier for projektet. Desuden er der tilføjet ’deltegn’<br />
på at målene er (ved at være) opnået. Som det kan ses, skrider projektet flot fremad i forhold<br />
til opstillede mål.<br />
Mål<br />
At eleverne er<br />
sikre læsere<br />
At eleverne<br />
bruger CD<br />
ORD<br />
At eleverne<br />
lærer de 4<br />
alfabeter:<br />
Navn, form,<br />
lyd <strong>og</strong> fingres<br />
placering på<br />
tastaturet<br />
At netbooken<br />
bliver et<br />
uundværligt<br />
redskab for<br />
elevernes<br />
processkrivning<br />
i den<br />
tidlige skriveundervisning<br />
At elever, der<br />
i starten af<br />
projektet er i<br />
risik<strong>og</strong>ruppe<br />
for at komme<br />
i læsevanskeligheder,<br />
bliver<br />
sikre læsere<br />
Resultater<br />
(konstaterede resultater – set over tid)<br />
I II III IV<br />
Læser alle<br />
OS64 i<br />
kategori A, B<br />
eller C<br />
I forbindelse<br />
med alle<br />
svære<br />
tekster<br />
Alle har<br />
været<br />
igennem de<br />
første 4<br />
kurser i<br />
10finger<br />
(min.)<br />
Alle har<br />
brugt Word<br />
mange<br />
gange<br />
Især de<br />
tospr<strong>og</strong>ede<br />
elever<br />
arbejder<br />
med<br />
udvidelse af<br />
ordforråd<br />
samt<br />
begreber i<br />
danskpr<strong>og</strong>rammer<br />
Læser alle i<br />
bøger med lix 3-8<br />
(min.)<br />
I forbindelse med<br />
nationale tests<br />
Alle anvender<br />
fingrenes<br />
placeringer fra<br />
10finger, når de<br />
skriver i Word<br />
Alle kan lukke<br />
Word op <strong>og</strong><br />
begynde at skrive<br />
De læsesvage får<br />
gentaget de<br />
mange småord<br />
<strong>og</strong> lydret læsning<br />
<strong>og</strong> stavning vha.<br />
spil,<br />
undervisningspr<strong>og</strong>rammer<br />
på<br />
computer samt<br />
online samt ved<br />
Superb<strong>og</strong><br />
Alle kan<br />
gemme<br />
dokumenter i<br />
Word<br />
Alle kan<br />
anvende<br />
Words staveforslag<br />
Tegn –<br />
lærerens/<br />
konsulentens<br />
observationer<br />
At alle elever<br />
kan læse<br />
alderssvarende<br />
– i forhold til de<br />
test, der tages<br />
på<br />
klassetrinnene<br />
Eleverne vælger<br />
at benytte CD<br />
ORD efter<br />
behov - som et<br />
støttende<br />
værktøj til bl.a.<br />
læsning af små<br />
fagtekster på<br />
nettet<br />
At eleverne<br />
anvender de 4<br />
alfabeter i<br />
forskellige<br />
arbejdssituationer<br />
At eleverne af<br />
sig selv vælger<br />
at anvende<br />
netbooken i<br />
undervisningen<br />
Lærerens<br />
observationer<br />
viser, at alle<br />
elever er på vej<br />
til at blive sikre<br />
læsere<br />
Alle elever<br />
klarer testene<br />
på niveau<br />
9
Mål<br />
At eleverne<br />
har kendskab<br />
til brug af<br />
internettet<br />
internet<br />
intra (drev<br />
osv.)<br />
elevintra<br />
At netbooks<br />
medvirker til<br />
fremme af, at<br />
differentiering<br />
er et bærende<br />
princip i<br />
undervisningen<br />
At eleverne<br />
udvikler deres<br />
samarbejdsevne<br />
At eleverne<br />
bliver aktive<br />
<strong>og</strong><br />
interesserede<br />
i egen læring<br />
Browser<br />
Resultater<br />
(konstaterede resultater – set over tid)<br />
I II III IV<br />
Alle har<br />
været på<br />
internettet<br />
via<br />
pr<strong>og</strong>rammer<br />
brugt i både<br />
dansk <strong>og</strong><br />
matematik<br />
Alle elever<br />
arbejder<br />
med hver<br />
deres del af<br />
Dansklandskabet,<br />
Træneren,<br />
Mikrov <strong>og</strong><br />
Skolepro<br />
Udvalgte<br />
grupper<br />
arbejder på<br />
netbook<br />
sammen om<br />
at skrive et<br />
eventyr<br />
Alle elever<br />
er meget<br />
aktive <strong>og</strong><br />
læringsparate.<br />
Eleverne får<br />
selv lov til at<br />
vælge<br />
mellem de<br />
introducerede<br />
pr<strong>og</strong>rammer<br />
i en bestemt<br />
time hver<br />
uge<br />
Hjemmesider<br />
Onlinepr<strong>og</strong>rammer<br />
Alle elever har<br />
søgt<br />
informationer på<br />
udvalgte<br />
hjemmesider<br />
(danske dyr,<br />
EMU, planetariet<br />
mm.)<br />
<strong>og</strong> på<br />
søgemaskinen<br />
Go<strong>og</strong>le ved hjælp<br />
af søgeord<br />
Alle elever<br />
arbejder på skift i<br />
danskværksteder<br />
– heriblandt på<br />
netbook for at<br />
lægge op til<br />
individuelt at<br />
kunne vælge til<br />
<strong>og</strong> fra<br />
Makkerpar<br />
arbejder sammen<br />
om at skrive<br />
breve til deres<br />
pennevenner<br />
(parret: en stærk<br />
+ en svag elev)<br />
Der er altid stor<br />
begejstring<br />
omkring brugen<br />
af netbooks.<br />
Eleverne får på<br />
danskværksteder<br />
selv lov til at<br />
vælge netbook til<br />
eller fra alt efter<br />
opgavetype –<br />
især fokusbørnene<br />
Eleverne<br />
vælger selv<br />
pr<strong>og</strong>rammer<br />
via<br />
tjektasken.nu<br />
til hjemmearbejde<br />
CL-grupper<br />
anvender<br />
deres<br />
netbook til at<br />
skrive referat<br />
til læselektie<br />
At eleverne<br />
af sig selv<br />
vælger at<br />
lave<br />
introducerede<br />
pr<strong>og</strong>rammer<br />
hjemme for<br />
at opleve,<br />
gøre, lære <strong>og</strong><br />
medvirke<br />
Eleverne får<br />
mulighed for at<br />
bruge netbook<br />
til diverse<br />
skrive-øvelser<br />
såsom hurtigskrivning,<br />
associa-tionsskrivning,<br />
eventyr, egne<br />
opdigtede<br />
historier osv.<br />
Tegn –<br />
lærerens/<br />
konsulentens<br />
observationer<br />
Eleverne bruger<br />
internettet efter<br />
behov<br />
Eleverne<br />
arbejder<br />
individuelt ved<br />
hjælp af de<br />
digitale<br />
værktøjer<br />
Eleverne vælger<br />
at arbejde<br />
sammen i<br />
læringssituationer<br />
ved<br />
netbooken.<br />
Eleverne vælger<br />
netbooken til <strong>og</strong><br />
fra alt efter<br />
behov<br />
10
Hovedformål: At fremme Inklusion<br />
Nedenstående viser et godt eksempel på at it i den daglige undervisning er inkluderende.<br />
Tekststykket er et uddrag fra et referat fra et projektmøde, hvor vi havde følgende punkter til<br />
drøftelse:<br />
Hvad er vores fokus lige nu? I hvilket tempo skal det foregå? Hvad er det væsentligste?<br />
”Projektet er it <strong>og</strong> læsning! Vi skal fortsat have fokus på læsning. Formålet skal være: inklusion af (eller<br />
aldrig eksklusion af) læse-/skrivesvage børn. Der findes mange spændende udfordringer <strong>og</strong> muligheder,<br />
men der skal ikke søsættes for mange projekter. Fundamentet skal bestå af gode undervisnings- <strong>og</strong><br />
træningspr<strong>og</strong>rammer, læse- <strong>og</strong> skrivestøtten i CDord, at læse med ørerne <strong>og</strong> alle øvrige muligheder indenfor<br />
kompensatorisk it til børn med læse-/skrivevanskeligheder, så de børn aldrig oplever at blive ekskluderet<br />
eller stigmatiseret, idet alle børn i klassen er startet ud med et grundigt kendskab til <strong>og</strong> arbejde med<br />
computeren. Efterhånden vælger flere <strong>og</strong> flere støtten fra <strong>og</strong> bruger den ikke som et læse-/staveredskab,<br />
men så er det ikke meget iøjnefaldende, at enkelte elever stadig vælger den til.<br />
Med udgangspunkt i ovenstående fokus havde BM en snak med en kollega på samme klassetrin, som<br />
anvender Superb<strong>og</strong> som en fantastisk mulighed for de læsesvage elever, der kan få samme læseoplevelse<br />
som deres jævnaldrende, som kan låne <strong>og</strong> læse bøgerne på biblioteket.<br />
I 2.b anvendes Superb<strong>og</strong> til alle elever, idet vi har fokus på at bruge computeren mest muligt til alle elever<br />
her i starten. Flere er holdt op med at sætte robotten til at læse højt, for nu er det nemmere at læse selv, <strong>og</strong><br />
her er humlen i vores fokus. Fokus i parallelklassen er jo helt klart et andet, idet de ikke har arbejdet ud fra<br />
samme fokus. De har endvidere slet ikke haft samme muligheder med computer, som 2.b har, <strong>og</strong> desuden<br />
har de startet Superb<strong>og</strong> op efter, at mange elever er ret sikre læsere. Derfor virker det ikke på samme måde<br />
naturligt at lade alle læse op med ørerne, som da 2.b i 1.b begyndte med Superb<strong>og</strong>, inden ret mange kunne<br />
læse bøgerne selv uden problemer”.<br />
Det ses af ovenstående, hvor vigtigt det er, at introducere CD Ord <strong>og</strong> give eleverne læseoplevelser<br />
med dette pr<strong>og</strong>ram, før eleverne selv er i stand til at læse. Ved at alle kender <strong>og</strong> er startet med<br />
pr<strong>og</strong>rammet <strong>og</strong> succesesivt vælger det fra, når de selv kan læse, bliver der ikke set skævt til de<br />
elever, der fortsat benytter pr<strong>og</strong>rammet.<br />
Pc-læsning har gjort det muligt for eleverne at læse bøger fra 1. klasse. CD Ord har hjulpet<br />
eleverne med at læse, dengang de endnu ikke helt havde brudt læsekoden.<br />
Langt de fleste i 1.b er blevet rigtig gode til at læse i 2. klasse. Det hænger sammen med pclæsningen.<br />
Ingen bliver hægtet af, fordi de har svært ved læsningen – <strong>og</strong> med tiden får de fleste<br />
greb om læsekoden, fordi de blandt andet har kunnet både se <strong>og</strong> høre ordene. Når pc-læsning<br />
hele tiden medtænkes, oplever elever med vanskeligheder, at de deltager i undervisningen på lige<br />
fod med klassekammareraterne. Det er inklusion.<br />
Ligeledes giver følgende elevkommentarer <strong>og</strong>så en fornemmelse for elevernes følelse af inklusion<br />
<strong>og</strong> fascination af it.<br />
- ”Jeg har lige helt selv stavet til parasol, <strong>og</strong> det vidste jeg slet ikke , jeg kunne!”<br />
- ”Jeg er faktisk vildt god til matematik, når jeg må lave det på computer!”<br />
- ”Hvis man putter den der pen til smartboardet ind i munden, så kan man skrive med<br />
fingeren, ik’ <strong>og</strong>så Bodil?”<br />
11
Opsamlende konklusion <strong>og</strong> grundlag for en vision<br />
It skal fremme inklusion <strong>og</strong> bruges som et naturligt værktøj i skriftspr<strong>og</strong>sundervisningen. Dette skal<br />
stadig være fokuspunkterne for den resterende del af projektet <strong>og</strong> samtidig være grundindholdet i<br />
en vision. Langt hen ad vejen viser de opnåedede resultater, at projektet kan nå frem til formålet.<br />
Måske vil n<strong>og</strong>le af målene ikke kunne ses indenfor den 2½ årige projektperiode, men konsulenten<br />
kan følge klassens læseresultater efterfølgende på 5. <strong>og</strong> 7. klassetrin. Her vil der forhåbentligt<br />
kunne ses yderligere resultater.<br />
Det er vigtigt, for den spontane brug af it – fra både lærer <strong>og</strong> elevers side – at netbooks’ene<br />
forefindes lige der, hvor undervisningen foregår, nemlig i klassen.<br />
For at undgå tab af selvværd hos eleverne, fordi de ikke besidder alderssvarende kompetencer i<br />
selvstændig læsning <strong>og</strong> skrivning, er det væsentligt at give eleverne et alternativt handleredskab –<br />
nemlig at ’læse med ørerne’. Dette bidrager CD Ord til. CD Ord findes på alle <strong>Hvidovre</strong><br />
Skolevæsents maskiner <strong>og</strong> bliver betalt fra centralt hold.<br />
CD Ord vil <strong>og</strong>så kunne hjælpe med oplæsning af selvskrevne tekster, som er et af de næste skridt,<br />
n<strong>og</strong>le elever i 2.b skal udforske. Der er d<strong>og</strong> allerede elever, der ’slukker’ for hjælpen. De kan selv!<br />
Den forventede udvikling indeholder en række faser, hvor computeren anvendes mere eller mindre<br />
aktivt. I begyndelsenvar alle i gang med at lære maskinen <strong>og</strong> kende. Det var en stor udfordring for<br />
alle. I begyndelsen blev computeren brugt meget.<br />
I mellemfasen nåede n<strong>og</strong>le elever til et punkt, hvor de ikke længere dragede nytte af<br />
hjælpeværktøjet CD Ord. Her slap n<strong>og</strong>le elever ’støtten’ fra computeren mens andre fortsat vil<br />
bruge støtten. Her bruges computeren meget af n<strong>og</strong>le, mindre af andre <strong>og</strong> slet ikke af de øvrige.<br />
I næste udfordringfase vil alle igen bruge computerens hjælpe værkstøjer. N<strong>og</strong>le vil så benytte<br />
både ’startværktøjerne’ <strong>og</strong> de nye ’hjælpeværktøjer’ andre kun de nye. Sådan vil anvendelsen af<br />
computerens hjælpeværktøjer bølge i en fremadskridende understøttelse, hvor alle når længere i<br />
deres læring.<br />
12
Vil man vide mere, er der mulighed for at dykke ned i de enkelte tilbagemeldinger fra de<br />
involdverede parter, der vedlægges som bilag som følger:<br />
Bilag 1: Projektbeskrivelsen<br />
Bilag 2: De tre 1. klassers afdækning med Ordlæseprøve 1 i december 2009<br />
Bilag 3: Dansk lærer Bodil Møller <strong>og</strong> Matematiklærer Vicki Jensens midtvejsevaluering<br />
Bilag 4: Viseskoleinspektør Louise Leths midtvejsevaluering<br />
Bilag 5: It-konsulent Torben Hessilt midtvejsevaluering <strong>og</strong> -overvejelser<br />
Bilag 6: It-vejleder Christian Frimanns midtvejsevaluering<br />
Bilag 7: Konklusion på Pd-projekt af Grethe Hyldkr<strong>og</strong><br />
Konkrete spørgsmål til midtvejsrapporten kan rettes til Karen Kjær, KKJ@<strong>Hvidovre</strong>.dk<br />
13