Bestyrelsens skriftlige beretning 2009 Vejen til ... - Lægeforeningen

Bestyrelsens skriftlige beretning 2009
Vejen til det gode hospital

Vejen til det gode hospital
Beretningsåret 2008/09 har stået i politikdannelsens og dermed ”Det gode hospitals
navn”.
På repræsentantskabsmødet i efteråret 2008 fremlagde Yngre Lægers formand,
Lisbeth Lintz bestyrelsens forslag til en vision og otte indsatsområder. Repræsentantskabet
diskuterede og kvalificerede visionen og de otte indsatsområder i
grupper og i plenum, og bestyrelsen fik input med hjem til det videre arbejde.
På forårsmødet 2009 vedtog Yngre Lægers repræsentantskab visionen "Yngre
Læger - lægeliv med kant og retning" og gav bestyrelsen mandat til at færdigformulere
pjecen ”Det gode hospital”, der beskriver de otte politiske indsatsområder,
som Yngre Læger vil fokusere på i perioden 2009 – 2012.
”Det gode hospital” er nu udgivet og kan ses sammen med de tilhørende aktivitetsplaner
og kommentarer på www.laeger.dk > Yngre Læger. ”Et godt redskab,
”Det er da vores replik”, ”Flotte tanker om vores fælles fremtid” og ”Pil
op ad og pil fremad til Det gode hospital” lød kommentarerne bl.a. fra de centrale
sundhedspolitiske aktører.
Den skriftlige beretning, du sidder med i hånden, er også bygget op omkring
”Det gode hospital”. Du kan bl.a. blive klogere på, hvem og hvordan der bliver
arbejdet med de forskellige indsatsområder, og hvor langt vi er kommet på de
enkelte indsatsområder. Bagerst i beretningen kan du se, hvordan dine kontingentkroner
bliver brugt, og hvordan Yngre Læger er organiseret.
Yngre Lægers bestyrelse, efterår 2009
Yngre Læger - lægeliv med kant og retning
3

Kap. 1
Uddannelse, efteruddannelse og forskning
Yngre Lægers uddannelsespolitiske mål er, at alle yngre læger skal have mulighed
for at blive speciallæger hurtigst muligt, og at alle yngre læger får dækket
deres efteruddannelsesbehov uden sponsorering fra medicinalindustrien. Ligeledes
skal alle yngre læger have mulighed for at forske på ordentlige vilkår.
”Jeg er i lidt af et dilemma”, siger Lars Zebis, tovholder på Team Uddannelse
og Team Videnskab. ”På den ene side tror jeg ikke, flere regler virker. På den
anden side tror jeg heller ikke, at de lokale afdelingsledelser ”af sig selv” påtager
sig opgaven med at sikre de nødvendige kvantitative og kvalitative rammer
for den lægelige uddannelse. Vi har rigtigt mange regler og vejledninger, redskaber
og rammer, men de virker ikke altid efter hensigten. Måske er vi nået et
mætningspunkt for regulering af den lægelige videreuddannelse?”
”Både den kliniske basisuddannelse og speciallægeuddannelsen skal evalueres i
den kommende tid, og i den proces synes jeg, vi skal stille spørgsmål ved, hvad
det er, vi skal kæmpe for. Vil vi fx have et retskrav på at få udarbejdet uddannelsesplaner,
hvis det ikke er det, der rykker og skaber god uddannelse og høj
kvalitet? Vi skal være helt skarpe på, hvad der er allervigtigst for en god uddannelse,
og hvad der er hamrende ligegyldigt. Det er noget af det, jeg brænder for
og vil sætte fokus på i Team Uddannelse”, slutter Lars Zebis.
Team Uddannelse
Det er særligt Team Uddannelse og Team Videnskab, der i samarbejde med
UUF - Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning arbejder med
dette indsatsområde.
I begyndelsen af året besluttede bestyrelsen, at Team Uddannelse skulle afspejle
beslutningsstrukturen på uddannelsesområdet. Alle Yngre Lægeaktører med
sæde i de regionale og nationale råd, UUF m.m. skulle sidde sammen og forholde
sig til udviklingen på området, erfaringsudveksle, tage aktuelle problemstillinger
op og foreslå forbedringer i den lægelige videreuddannelse. Det er
lykkedes, teamet fungerer godt, og der er skabt en bedre kontakt mellem det
regionale og centrale niveau.
Team Uddannelse har nedsat to arbejdsgrupper, som hver især drøfter KBU –
klinisk basisuddannelse og den nye ansættelsesprocedure.
KBU-arbejdsgruppen arbejder bl.a. sammen med FADL (Foreningen af Danske
Lægestuderende) og GYL (Gruppen af Yngste Læger) om at beskrive de
forventninger, man som ny læge kan have til KBU-ordningen og de problemer,
5

de nye læger på KBU-ordningen oplever. Sammen med KBU-enqueten (se
senere) vil det være afsæt for at forbedre KBU-ordningen i den udstrækning,
der er behov for det.
Arbejdsgruppen om den nye ansættelsesprocedure beskæftiger sig med
spørgsmålet om, hvem der skal ansættes først - de gamle kandidater med mange
ansættelser eller de nye kandidater med størst potentiale? Det er ikke Yngre
Læger, men arbejdsgiverne og ansættelsesudvalgene, der afgør dette, og det gør
de med afsæt i de faglige profiler. Intentionen med de faglige profiler og den
nye ansættelsesprocedure er, at ansøgerne skal vurderes på deres potentiale
frem for aflagte meritter. Nogle af de faglige profiler/specialer har forsøgt at
skabe et nyt grundlag for at vurdere lægerne, men mange holder de facto fast i
det gamle system og bidrager dermed til at forlænge den reelle uddannelsestid.
Det er derfor et succeskriterium for det kommende arbejde at overbevise arbejdsgiverne
om at evaluere ansættelsesproceduren og vurdere indholdet i de
faglige profiler endnu en gang for at sikre, at det lever op til ønsket om, at lægerne
hurtigere kan få adgang til uddannelsesstillingerne og dermed hurtigere
blive speciallæger.
Antallet af uddannelsesstillinger
Vi nærmer os hastigt det aftalte antal hoveduddannelsesforløb jf. dimensioneringsplanen
for perioden 2008-2012. 95 % af stillingerne er blevet slået op i
2008, og vi forventer, at antallet bliver endnu større i 2009.
Antallet af uklassificerede stillinger er sværere at opgøre præcist, fordi det er
den enkelte afdeling, der slår disse stillinger op. På et tidspunkt frygtede vi, at
overgangen fra turnus til KBU ville udløse mange nye uklassificerede stillinger
pga. huller i forvagtslagene. Det er sket nogle steder, men samlet set tyder det
på, at det går i den rigtige retning. Udviklingen går dog ikke så hurtigt, som vi
gerne vil have, og vi er langt fra målet om at nedbringe antallet af uklassificerede
stillinger til et minimum.
KBU
Den første årgang har gennemført den kliniske basisuddannelse, og ordningen
skal evalueres i regi af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. For at
være klædt på til at komme med kvalificerede input i den debat har vi lavet en
undersøgelse blandt de første KBU-læger. Noget tyder på, at der er visse udfordringer,
bl.a. oplever KBU-lægerne, at de hverken får uddannelsesprogrammer,
-planer eller bliver tilbudt karrierevejledning.
6

Kurser for medlemmer af ansættelsesudvalg
Der har været afholdt et kursus i Købehavn i foråret 2009 med 12 deltagere.
Tilfredsheden var stor, og planen var at gentage kurset i Odense og Århus,
men her var der for få tilmeldinger til, at ”erfaringsudveksling” rigtigt gav mening.
Der vil evt. blive holdt et tilsvarende kursus i foråret 2010.
Evaluering af speciallægeuddannelsen
Den ”nye” speciallægeuddannelse har kørt i godt fem år og skal nu evalueres.
Noget af det, Yngre Læger vil lægge vægt på i den forbindelse, er, at speciallægeuddannelsen
bliver indrettet fleksibelt, så den kan tage højde for udviklingen
fx fremvæksten af FAME. Samtidigt er det vigtigt ikke at gå på kompromis
med kvaliteten i patientbehandlingen. Hverken de yngste/KBU-lægerne eller
patienterne kan være tjent med de nuværende løsninger. Kvaliteten af forskningstræningen
er et andet område, hvor speciallægeuddannelsen p.t. ligger
langt under kvalitetsmålet (læs mere under Team Videnskab). Kan vi selv finde
løsningerne, så har vi til gengæld også stor indflydelse på resultatet.
Karrierevejledning
Formelt er det de fem regioner og videreuddannelsesregionerne, der skal tilbyde
karrierevejledning. Det virker i øjeblikket noget tilfældigt, hvordan dette foregår.
Lægeforeningen har udarbejdet et inspirationskatalog til medlemmer af
de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, og arbejdet med at få sat den
regionale karrierevejledning på skinner vil fortsætte i 2010.
Yngre Læger har udviklet SpecialeGuiden - et refleksionsværktøj til læger, der
ikke har valgt speciale. Guiden giver ikke eksakte svar, men hjælper den enkelte
med at blive mere afklaret i forhold til specialevalg og karriereønsker i det hele
taget. Derudover er karrierevejledning også et fokusområde på de overlevelseskurser,
som alle nye yngre læger bliver inviteret til.
Du kan læse mere om Yngre Lægers arbejde med principperne for speciallægeuddannelsen
og 4 års reglen på www.laeger.dk > Uddannelse > Find et svar
om uddannelse > Sådan bliver du speciallæge > Handlings- og aktivitetsplan.
Team Videnskab
Team Videnskab har bl.a. undersøgt lønvilkårene for ph.d.-studerende og
sammenlignet lønnede ph.d.-studerende ansat i henhold til aftale mellem Finansministeriet
og AC – Akademikernes Centralorganisation - med forskningsaktive
yngre læger ansat som kliniske assistenter på overenskomsten mellem
Danske Regioner og Yngre Læger. Ph.d.-studerende på AC-aftalen har et betydeligt
lønefterslæb, hvilket vi bl.a. har gjort opmærksom på i Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (et forum nedsat under Sundheds-
7

ministeriet i foråret 2009). Strategien er at få Det Nationale Samarbejdsforum
for Sundhedsforskning til at anbefale, at man retter op på denne lønforskel ved
overenskomstforhandlingerne 2011, for den er med til at besværliggøre rekruttering
og fastholdelse af læger inden for forskningen.
Team Videnskab har også udarbejdet en forskningsguide for forskningsaktive
yngre læger.
I øjeblikket er Team Videnskab ved at lave en tjekliste, som de ph.d.-
studerende kan bruge i samarbejdet med deres vejledere.
Yngre læger har stillet forslag i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse
om, at forskningstræningsmodulet i højere grad får karakter af anbefalingen
fra den tidligere Speciallægekommission - nemlig et forskningstræningsmodul
svarende til 12 uger. Det er Yngre Lægers holdning, at det nuværende forskningstræningsmodul
på fire uger reelt ikke kan give de forskningskompetencer,
der er behov for, og som var ambitionen med modulet. Det virker p.t. til at være
op ad bakke at få forbedret/forlænget forskningstræningsmodulet, men det
afholder os ikke fra at benytte hver en chance for at arbejde for det, hvor og når
vi kan.
Team Videnskab har på sit møde i oktober 2009 drøftet teamets videre arbejde.
Teamet er enige om, at der for indeværende ikke er nye områder, teamet
skal arbejde med i en traditionel udvalgsstruktur med fastlagte møder mv.
Teamet fortsætter derfor i en mere virtuel udgave bl.a. som netværksteam,
hvor teamet meningsudveksler og debatterer efter behov – når og hvis der dukker
politiske temaer op.
FAME
FAME, FAM eller Akutafdelinger, kært barn har mange navne. Navnet skal
ikke være afgørende. Det vigtige er, at det er den ”fede” udgave, vi får. Sidste
år diskuterede vi den ”fede” FAME også med uddannelsesbriller på, og vi arbejder
stadig med at få løftet uddannelsesopgaven i FAME optimalt. Arbejdet
foregår bl.a. ved at sætte fokus på uddannelseselementet i de forhandlinger, der
er i gang i forbindelse med etableringen af FAME rundt i landet. Samtidigt er
det vigtigt, at yngre læger i de lokale og regionale uddannelsesråd tager aktivt
del i implementering af Yngre Lægers politik på området, for ellers rykker politikken
ikke meget ved den virkelighed, yngre læger møder i hverdagen.
8

Kap. 2
Løn og arbejdsvilkår
Yngre Lægers mål på dette indsatsområde er at sikre yngre læger den bedst
mulige løn og de bedste og mest fleksible arbejdsvilkår.
Den helt store opgave det kommende år bliver forberedelse af OK
11 forhandlingerne. Yngre Lægers overenskomstkrav skal vedtages på repræsentantskabsmødet
den 22. april 2010.
"Inden repræsentantskabet i april vedtager kravene, så skal medlemmer og tillidsrepræsentanter
inddrages så meget som overhovedet muligt", udtaler Stine
Sloth, formand for Team Overenskomst.
"Det er vigtigt, at vores krav afspejler de prioriteringer, medlemmerne har, ligesom
det er vigtigt, at vi får formidlet den nødvendige viden om forhandlingerne,
så medlemmerne kan komme med deres input på så oplyst et grundlag som
muligt og på det rigtige tidspunkt i forhandlingsforløbet. Det hjælper fx ikke at
komme med gode ideer til nye krav på et tidspunkt, hvor kravene er vedtaget i
repræsentantskabet".
"Skal vi bruge penge på bedre vagtbetaling, hvis antallet af vagtberedskaber reduceres
de kommende år? Er det de ældste eller de yngste yngre læger, der har
særligt behov for et lønløft? Hvorfor forhandler vi sammen med de andre akademikere
og de andre offentligt ansatte? Hvordan får vi arbejdsgiverne med på
en aftale om en grænse for vagtbelastningen? Det er nogle af de spørgsmål, vi
skal diskutere i det kommende år. Det vil ske på medlemsmøder over hele landet,
på blog med forhandlingsdelegationen og på www.laeger.dk, hvor der løbende
vil blive informeret om forhandlingsprocessen, og hvor der vil være mulighed
for at give sit besyv med," slutter Stine Sloth.
Arbejdet med at forbedre yngre lægers løn- og arbejdsvilkår foregår primært i
Team Overenskomst og i Yngre Lægers forhandlingsdelegation (FH). Desuden
samarbejder vi med FAS - Foreningen af Speciallæger - i det såkaldte ACudvalg.
På overenskomstområdet har opfølgning på OK 08 resultatet været en af de
store arbejdsopgaver i det seneste år. Overenskomsterne i regioner og stat er
færdigredigeret, og vi er i gang med at følge op på de projekter, der blev aftalt
ved OK 08. Derudover er OK 08 evalueret – både internt i Yngre Læger,
sammen med FAS og i AC, KTO – Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
- og CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg. Centralt for
yngre lægers arbejdsforhold i 2009 har også været etablering af fælles akutmod-
9

tagelser – FAME, ligesom arbejdet med lokal løndannelse har fyldt meget.
Dertil kommer en række konkrete sager om bl.a. lægeambulancen, manglende
varsling, fællesvagter osv.
Konkrete udfordringer og initiativer på overenskomstområdet
OK 11
Forberedelserne til OK 11 er startet – selvom der er mere end et år til at selve
forhandlingerne går i gang. Yngre Lægers krav til OK 11 skal vedtages på repræsentantskabsmødet
den 22. april 2010, men Yngre Læger lægger stor vægt
på at informere og engagere medlemmer og tillidsrepræsentanter i indsamlingen
af krav. Derfor er vi bl.a. i gang med at arrangere medlemsmøder og forskellige
interaktive initiativer på www.laeger.dk, som skal gøre det nemt for
medlemmerne at få et overblik over processen og deltage i den.
Udover Yngre Lægers egne forhandlinger forhandler Yngre Læger også sammen
med de øvrige akademikere i forhandlingsfællesskabet AC, hvor Yngre
Lægers formand er medlem af forhandlingsudvalget for den offentlige sektor. I
AC diskuterer man i øjeblikket den overordnede strategi, herunder hvordan
man vil håndtere ønsket fra bl.a. sosu’er og sygeplejersker om at blive særlig
tilgodeset lønmæssigt, reguleringsordningens fremtid, fremtiden for lokal løndannelse,
de forventede snævre økonomiske rammer for forhandlingerne osv.
Færøerne
Der er forhandlet en ny overenskomst på Færøerne. Det er bl.a. lykkedes at
komme igennem med forbedrede barselsregler, så fratrådte læger og KBUlæger,
der ikke er startet på deres ansættelse, fremover får ret til løn under barsel
svarende til, hvad der gælder i den danske overenskomst.
Grønland
Forhandlingerne for de godt 100 læger på Grønland er i 2008 overgået fra Lægeforeningen
til FAS og Yngre Læger. Opgaven varetages i det fælles ACudvalg
i fællesskab med lægerne på Grønland. Lise Møller fra Overlægeforeningen
er forhandlingsleder, mens Yngre læger varetager sekretariatsbetjeningen.
Der skal forhandles ny overenskomst for lægerne på Grønland i 2011.
Lokal løndannelse
Det lokale lønsystem fungerer fortsat ikke efter hensigten. Et af kritikpunkterne
fra arbejdsgiverside er, at der ikke er midler nok i systemet. Vi har imidlertid
overordentligt vanskeligt ved at forlodsfinansiere yderligere midler, så længe
arbejdsgiverne ikke anerkender tilbageløbsmidler og sætter forlodsfinansierin-
10

gen som overligger for, hvad de vil forhandle om. Aftalen om udmøntningsgaranti
har heller ikke fungeret tilfredsstillende, men så længe vi har lokal løndannelse,
skal vi selvfølgelig til forhandlingsbordene og gøre alt for at forhandle
gode tillæg til yngre læger.
De årlige lokale lønforhandlinger er en stor opgave for de lokale lønforhandlere.
En opgave som Yngre Læger centralt bakker op med forskellige initiativer. I
februar 2009 holdt Yngre Læger en konference for at klæde de lokale forhandlere
på til forhandlingerne i 2009, og vi holder en ny lønkonference den 14. december
2009. Yngre Læger har også udarbejdet et interaktivt værktøj til de lokale
lønforhandlinger, der tager fat på emner som forhandlerstatistik og økonomisk
råderum, forhandlingsteknik mv. Værktøjet ligger på www.laeger.dk,
hvor man også kan finde forhåndsaftaler indgået i regionerne og på de enkelte
sygehuse og afdelinger.
Gode vagtvilkår
Helt centralt i arbejdet for at sikre yngre læger gode arbejdsforhold er indsatsen
for at sikre en rimelig vagtbelastning. Ved OK 08 skærpede parterne vagtbestemmelsen
i overenskomsten - den bestemmelse, der giver ret til lokal forhandling,
hvis vagten er så belastet, at den udgør et arbejdsmiljømæssigt problem.
Bestemmelsen giver mulighed for at inddrage overenskomstens parter i
forhandlingerne, og p.t. er det tilfældet for gastroenheden på Hvidovre Hospital
og medicinsk afdeling på Frederiksberg Hospital.
Også andre steder er der store problemer med belastningen. Et af de håndtag,
vi har at skrue på, er at undlade at dispensere fra overenskomstens regler om
11 timers hviletid og et ugentlig fridøgn. Regler der jo netop er lavet for at beskytte
os og vores arbejdsmiljø. Derfor har Yngre Lægers bestyrelse og de regionale
Yngre Lægerådsformænd i fællesskab udsendt en ny bemyndigelse og en
opfordring til kun at dispensere, hvis der er tungtvejende grunde til det – og
ønsket om at bevare friuger betragtes ikke som en tungtvejende grund.
Lægeambulancer
Der etableres lægeambulancer i stor stil over hele landet, et arbejde der ikke er
dækket af en overenskomst. Derfor gælder de forhold, som vi konkret kan aftale
os frem til. Det er indtil videre lykkedes at forhandle en væsentlig forhøjelse
af honoreringen på lægeambulancen i Region Hovedstaden i forbindelse med,
at ordningen nu omfatter hele regionen. I Region Syddanmark er der indgået
en aftale i samarbejde med FAS, hvor honoreringen for alle speciallæger tager
udgangspunkt i overlægernes vagthonorering. FAS og Yngre Læger har også
bedt Region Midtjylland om en fælles forhandling.
11

Manglende varsling ved ændrede vilkår, besparelser mv.
Der sker rigtig mange strukturændringer på sygehusene i disse år, og desværre
ser vi tit, at arbejdsgiverne ”glemmer” at inddrage Yngre Lægers lokale repræsentanter,
før det er for sent, ligesom de ofte overtræder overenskomstens regler
om varsling. I flere af de sager, Yngre Læger har været involveret i, er der
forhandlet en kompensation til de yngre læger for den mangelfulde varsling.
Der har også været en sag, hvor sygehuset på grund af besparelser undlod at
genbesætte en stilling i strid med en indgået aftale. Stillingen blev senere genopslået,
og Yngre Læger forhandlede en kompensation til de yngre læger i
vagtlaget for den ekstra arbejdsbelastning, de havde haft, mens stillingen stod
tom.
Voldgiftssag om varslingsreglerne
I efteråret 2008 anlagde Yngre Læger en voldgiftssag mod Danske Regioner
om fortolkning af overenskomstens varslingsregler. Den konkrete sag er fra
Skejby og drejer sig om, hvorvidt Skejby i forbindelse med besparelser var berettiget
til at ændre arbejdstilrettelæggelsen for en række yngre læger med kort
varsel. Voldgiftssagen fandt sted den 19. oktober, men i skrivende stund kender
vi ikke resultatet af sagen.
Barsel
Mange af yngre lægers medlemmer bliver gravide og går på barsel, og Yngre
Læger får mange spørgsmål og sager i den forbindelse. Bl.a. har vi en sag om
retten til løn under barsel for ansatte, der ikke er berettiget til dagpenge. Arbejdsgiverne
mener ikke, at disse læger har ret til fuld løn under barsel, med
mindre der ydes fuld dagpengesats som refusion. Yngre Læger har sendt problemstillingen
videre til KTO, men sagen er endnu ikke afgjort. De pågældende
yngre læger ville være dagpengeberettiget, hvis de var medlem af en A-kasse.
Derfor opfordrer Yngre Læger yngre læger, der forventer at gå på barsel, til at
melde sig ind i AAK – Akademikernes A-kasse.
Yngre Læger har også været involveret i sager om fondsaflønnede gravide. Det
er Yngre lægers opfattelse, at fondslønnede er sikret samme vilkår som andre
yngre lægeansatte på stedet, uafhængigt af om deres løn eksempelvis finansieres
af en fond.
Retsmedicin
På det statslige område er OK 08 forbedringerne ved at være implementeret.
Blandt de vigtigste forandringer er forhøjelsen af afdelingslægetillægget, som
trådte i kraft 1. april 2009. Det indebærer, at lønnen for afdelingslæger i staten
nu svarer nogenlunde til lønnen for afdelingslæger i regionerne.
12

I september holdt Yngre Læger møde med repræsentanter for de retsmedicinske
institutter i København, Odense og Århus om lønvilkårene for læger i hoveduddannelse
til retsmedicin. Mødet var positivt, og parterne forventer at lave
en aftale om et udligningstillæg for læger i den sidste del af hoveduddannelsen,
så deres løn kommer til at svare til 1. reservelægeløn for sygehusansatte.
FAME
Over hele landet er man i gang med at indføre fælles akutmodtageenheder -
FAME. Det har store konsekvenser for både de yngre læger, der arbejder i
FAME, og for de yngre læger der er ansat på de øvrige afdelinger og deltager i
arbejdet i FAME. Der er mange gode muligheder for yngre læger i de nye
FAME, men desværre også mange problemer.
Yngre Læger har været involveret i en række konkrete sager, hvor der har været
problemer med uklare ansvarsforhold, manglende varsling, mangelfuld supervision,
stor vagtbelastning, mange uklassificerede stillinger og manglende inddragelse
af yngre lægers lokale tillidsrepræsentanter i forberedelsen af de nye
fælles akutmodtagelser. Der er indgået aftaler bl.a. i Kolding, Sygehusenhed
Vest (Herning – Holstebro), og der er forhandlinger i gang en række andre steder.
Team Overenskomst har udarbejdet en vejledning med gode råd i forbindelse
med etablering af FAME, og på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde i april
2009 blev der udarbejdet en tjekliste med gode råd til den ”fede” FAME. Begge
dele findes på www.laeger.dk
Som led i opfølgningen på OK 08 har Dansk Sundhedsinstitut fået til opgave
at følge etableringen af FAME i de fem regioner og samle op på de proceserfaringer,
der opnås undervejs. Denne viden vil indgå i det videre arbejde med at
sikre ordentlige forhold for lægerne i FAME både i Team Overenskomst og i
forhandlingsdelegationen.
13

Kap. 3
Arbejdsmiljø
Formålet med Yngre Lægers indsats er at synliggøre arbejdsmiljøet og sikre
yngre læger attraktive arbejdspladser med masser af arbejdsglæde, trivsel og
udviklingsmuligheder. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for at rekruttere og fastholde
yngre læger og for at skabe høj kvalitet i patientbehandlingen. Visionen
er at skabe en sundhedssektor, hvor yngre læger og deres kolleger trives.
”Trivsel skabes kun, hvis den enkelte selv tager ansvar for at skabe gode arbejdsvilkår
på sin afdeling. Fx ved at fungere som den gode rollemodel, når det
handler om konfliktløsning, ved at gøre opmærksom på behov for mere eller
anderledes supervision og sørge for grundig introduktion af nye kolleger. Man
kan også tage initiativ til temadage eller give indspark til emner om arbejdsmiljø
og trivsel, som kan drøftes ved morgenkonferencerne”, siger Cæcilie Buhmann,
tovholder på Team Arbejdsmiljø og fortsætter: ”Det kan man selvfølgelig
ikke gøre uden en ledelse, som har forståelse for vigtigheden af et godt arbejdsmiljø,
og som skaber rammer for at arbejde med det. Og selvfølgelig skal
ens fagforening hjælpe med redskaber og inspiration”.
”Jeg synes, det har været et opmuntrende år, hvor vi har fået startet et meget
aktivt Team Arbejdsmiljø, der har mødt megen anerkendelse. Vi har allerede
set positive resultater af også ganske simple indsatser for arbejdsmiljøet. Det
giver tro på, at indsatsen gør en forskel”, slutter Cæcilie Buhmann.
Team Arbejdsmiljø, trivsel og ansvar
Det er Team Arbejdsmiljø, der er primus motor i Yngre Lægers indsats på arbejdsmiljøområdet,
og teamet har bl.a. udformet den arbejdsmiljøpolitik og
handlingsplan, som vil blive præsenteret, diskuteret – og forhåbentligt godkendt
af Yngre Lægers repræsentantskab på mødet den 24.-25. november. Essensen
i politikken er: Den enkeltes ansvar, opbakning fra ledelsen og hjælp fra
Yngre Læger.
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er rammen for arbejdet med at skabe trivsel.
Politikken sigter mod at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen, skabe miljøer,
der håndterer konflikter konstruktivt og sikrer yngre læger attraktive arbejdspladser
med masser af arbejdsglæde, trivsel og udviklingsmuligheder. Det kræver
bred formidling af politik, vision, muligheder og indsatser.
Som led i formidlingen har team tovholderen præsenteret den nye arbejdsmiljøpolitik
i de regionale Yngre Lægeråd, og der har været en række artikler om
arbejdsmiljø i Ugeskrift for Læger. Derudover indeholder handlingsplanen en
række spændende projekter og redskaber til at styrke og understøtte det lokale
14

arbejdsmiljøarbejde. Bl.a. et inspirationskatalog, en folder om arbejdsmiljø og
en skabelon til en lægerettet arbejdspladsvurdering samt formidling af viden
om arbejdsmiljø via en informationskampagne og hjemmesiden.
Det er essentielt, at arbejdsmiljøindsatsen forankres både centralt og lokalt, og
det er teamets ambition at få de konkrete projekter forankret i alle regioner.
Indtil videre har dette arbejde gode vilkår, idet der er god kontakt til de regionale
Yngre Lægeråd og bred repræsentation herfra i teamet.
Inspiration
Samtidigt med at teamet har været ude og formidle arbejdsmiljøpolitikken, har
teamet indsamlet positive historier og initiativer, der har forbedret arbejdsmiljøet
og skabt arbejdsglæde lokalt. Disse historier og andre forslag til lokalt arbejdsmiljøarbejde
er samlet i et inspirationskatalog, hvor den enkelte læge kan
finde inspiration til konkrete tiltag, der kan gennemføres lokalt uden de store
udgifter.
Team Arbejdsmiljø har også produceret en introfolder, der gør opmærksom på
typiske arbejdsmiljøproblemer, arbejdsmiljømæssige rettigheder, viden og løsningsmuligheder.
Formålet er at give overblik og derigennem give den enkelte
mulighed for selv at tage ansvar for og initiativ til at forbedre arbejdsmiljøet.
Folderen indeholder også henvisninger til yderligere inspiration og veldokumenterede
metoder til at håndtere konkrete problemstillinger.
Redskaber
Team Arbejdsmiljø har i samarbejde med Yngre Lægerådet på Bispebjerg Hospital
udviklet et skema til APV (ArbejdsPladsVurdering), der er målrettet yngre
læger og de arbejdsmiljøproblemer, som læger møder. For at hjælpe arbejdspladsvurderingen
på vej har teamet udarbejdet en tilhørende vejledning,
der beskriver de processer, pligter og rettigheder, der relaterer sig til en APV.
Teamet arbejder videre med udvikling af APV på basis af erfaringer fra Bispebjerg.
Arbejdsmiljøkonkurrencer
Henover foråret og sommeren har Bispebjerg Hospital kørt et pilotprojekt,
hvor hver afdeling har afsat en eftermiddag til at identificere konkrete arbejdsmiljøproblemstillinger
og ikke-ressourcekrævende løsningsmodeller. Disse løsninger
er nu sat i værk, og hospitalet forbereder en afslutning af projektet, hvor
de største succeser bliver præsenteret og fejret.
15

Med afsæt i dette pilotprojekt har Team Arbejdsmiljø lavet en ’pakke’ med vejledninger,
trivselsmålingsredskaber og implementeringsredskaber, som kan
bruges på andre hospitaler.
Konfliktløsningskurser
Team Arbejdsmiljø har tilrettelagt et pilotkursus i konfliktløsning. Formålet
med pilotkurset er at afprøve såvel form som indhold. Evalueringen af kursets
form indsamles umiddelbart efter kurset, mens evalueringen af indholdet afventer,
at deltagerne afprøver metoderne i deres hverdag.
Håbet er, at alle yngre læger på sigt kan lære konfliktløsningsredskaber som led
i deres uddannelse og dermed blive bedre klinikere, kolleger og ledere.
Hjemmeside
www.laeger.dk står over for en større omlægning til foråret, hvilket teamet forbereder
at udnytte til at udvide informationsmængden om arbejdsmiljø. P.t.
har Team Arbejdsmiljø opdateret hjemmesiden med værktøjer og information
om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøpolitikken og handlingsplanen vil selvfølgelig også
blive lagt på hjemmesiden, når repræsentantskabet har godkendt politikken.
FAME
FAME er en særlig udfordring for arbejdsmiljøet, og den nye arbejdsmiljøpolitik
og de ovenstående elementer og initiativer kan selvfølgelig også bruges i
FAME. Et andet væsentligt skridt på vejen til at skabe trivsel og godt arbejdsmiljø
i FAME er den ”fede” FAME – Yngre Lægers tjekliste til, hvordan en
god FAME skal skrues sammen. Find den ”fede” FAME på www.laeger.dk og
læs mere om de arbejdsmiljømæssige udfordringer i FAME i kapitel 5 om ledelse,
samarbejde og kultur.
16

Kap. 4
Sundhedspolitik
Yngre Læger har en bred interesse i sundhedspolitik, men formålet med Yngre
Lægers sundhedspolitiske indsats er primært 1. at bekæmpe ulighed i sundhed,
og 2. at fremme et sundhedsvæsen, hvor dialogen med patienten er i centrum,
og hvor patienten føler sig hørt.
”Tidligere dyrkede Yngre Læger hovedsageligt sine sundhedspolitiske interesser
via Lægeforeningen. Det er vi godt i gang med at lave om på”, siger Yngre
Lægers formand Lisbeth Lintz. ”Ikke sådan at forstå, at vi er uenige med Lægeforeningen
om sundhedspolitikken, men vi vil gå mere aktivt til værks med at
profilere os på de områder, som Yngre Læger prioriterer særligt højt. I det forløbne
år har Yngre Læger dels markeret sig i pressen med sundhedspolitiske
holdninger til fx opgaveglidning, ulighed i sundhed, kvaliteten i speciallægeuddannelsen
og lægeskolen i Ålborg, og dels har vi etableret en sundhedspolitisk
blog med prominente gæstebloggere. Initiativer der er med til at cementere, at
Yngre Læger har visioner også på det sundhedspolitiske område. Vi fortsætter
vores fokus på det sundhedspolitiske på repræsentantskabsmødet, hvor vi skal
diskutere ulighed i sundhed”.
Udfordringer og initiativer på det sundhedspolitiske område
Opgaveglidning
Som udløber af trepartsforhandlingerne blev der i eftersommeren 2008 nedsat
en task force, hvor lønmodtager- og arbejdsgiversiden samt Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse og Indenrigs- og Socialministeriet sammen skulle
kigge på opgaveglidning i sundhedsvæsenet og på, hvad der for alvor kan sætte
skub i opgaveglidningen ude på sygehusene. Yngre Læger, FAS og Lægeforeningen
er repræsenteret i dette arbejde.
Outputtet af task forcens arbejde er et inspirationskatalog med 20 eksempler
på opgaveglidning samt en mere omfattende rapport om, hvilke forhold der
fremmer og hæmmer opgaveglidning. Begge dele offentliggøres på et møde hos
ministeren for Sundhed og Forebyggelse senere i efteråret.
Danske Regioner er også interesseret i at sætte skub i opgaveglidningen og har
nedsat deres egen referencegruppe, hvor man har inviteret repræsentanter for
regionerne, de faglige organisationer samt Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse med. Der er vi naturligvis også repræsenteret.
Det gode hospital
Realiseringen af ”Det gode hospital” – Yngre Lægers politiske projekt 2009-
17

2012 - skal også ses som et sundhedspolitisk initiativ. I takt med at vi implementerer
de forskellige elementer i ”Det gode hospital” alle de steder, hvor
yngre læger arbejder, forsker og uddanner sig, skaber vi bedre rammer om det
gode lægeliv, den gode kollegialitet og de gode patientforløb. Omdrejningspunkterne
er opgaveglidning, tid til en ordentlig dialog med patienterne, bedre
ledelse og konfliktløsning, der giver plads til kvalitet, udvikling og trivsel.
Ulighed
Der er brug for nye stemmer i den sundhedspolitiske debat, og som yngre læger
kender vi både patienterne, mulighederne og problemerne. Vi ser, hvad
ulighed i sundhedsvæsenet betyder både for hr. Olsen med åndenød,
atrieflimmer og sukkersyge og for fru Hansen, der skal have genoptræning efter
lavenergifraktur. Så bland dig i debatten og giv din mening til kende, når og
hvor du har muligheden. Fx på den sundhedspolitiske blog på www.laeger.dk
og på repræsentantskabsmødet, hvor sundhedsministeren også kommer og deltager
i debatten om ulighed i sundhed.
18

Kap. 5
Ledelse, samarbejde og kultur
Formålet med at beskæftige sig med ledelse er at bidrage til mere god ledelse -
for læger og af læger - samt at bidrage til en god samarbejdskultur generelt.
Ledelse er interessant og relevant for Yngre Læger, fordi ledelse har afgørende
betydning for de rammer, som yngre læger arbejder og uddanner sig under, og
fordi læger selv er ledere i hele karrieren - også som nyuddannede læger.
”Yngre læger er fremtidens lægelige ledere. Danske Regioner og sygehusene
efterlyser og efterspørger gode lægelige ledere. Men når det kommer til at finansiere
uddannelse af yngre læger lokalt med interesse for ledelse – så er interessen
ikke så stor”, siger Klaus Klausen, medlem af Yngre Lægers og Lægeforeningens
bestyrelse. ”Yngre Læger har derfor selv taget initiativet og oprettet
et kursus for yngre læger med ledelsesambitioner. Men det er på tide, at sygehusejerne
sætter midler og aktivitet bag festtalerne omkring behovet for bedre
lægelig ledelse”.
Udfordringer og initiativer på området
Yngre Lægers arbejde med at fremme god ledelse, samarbejde og kultur på
”Det gode hospital” og i sundhedsvæsenet har i beretningsåret haft en meget
tværgående karakter. En meget stor del af aktiviteterne og initiativerne på det
overenskomstmæssige område og vedrørende arbejdsmiljø har haft som mål at
skabe stærkt påkrævede forbedringer netop omkring ledelse, samarbejde og
kultur på de yngre lægers arbejdspladser.
Det er også en eksplicit målsætning, at både tillidsrepræsentantsystemet, videreuddannelse
og efteruddannelse skal fremme forudsætningerne for, at den enkelte
yngre læge kan bidrage til disse forhold – individuelt eller sammen med
andre yngre lægekolleger. Når der fx fra Yngre Læger - centralt og decentralt -
er gjort en stor indsats for at påvirke organiseringen af de nye FAME og omkring
bedre vagttilrettelæggelse i en masse andre sammenhænge, så er det jo,
fordi erfaringen viser, at ledelse, samarbejde og kultur sjældent udvikler sig tilfredsstillende
af sig selv – uden en solid yngre lægeindsats.
På det sundhedspolitiske område har der som nævnt været arbejdet med at opbløde
den traditionelle opgavefordeling mellem de forskellige personalegrupper
på sygehusene. Også her har Yngre Lægers fokus været at etablere bedre samarbejdsrelationer
og en mere fornuftig arbejdsfordeling og arbejdstilrettelæggelse,
end vi ser mange steder i dag.
19

Ønsket om at understøtte og etablere bedre forhold mht. ledelse, samarbejde
og kultur i den enkelte læges dagligdag har også ligget bag indsatsen i Lægeforeningens
bestyrelse på Yngre Lægeinteresseområder som it-anvendelse og EPJ
– elektronisk patientjournal. It influerer på en tiltagende del af yngre lægers
dagligdag. Derfor er det vigtigt, at yngre læger melder sig på banen og engagerer
sig også lokalt. Brugerinddragelse er en vigtig del af udviklingen af gode itsystemer,
og dermed er yngre lægers erfaringer og forslag vigtige for at forbedre
systemernes funktionalitet.
På det mere instrumentelle område har i beretningsåret været arbejdet videre
med udviklingen af særlige lederkurser for afdelingslæger og med den fælles
tværfaglige mentorordning, som vi driver i samarbejde med FAS og DJØF –
Danske Jurister og Økonomers Forening. Endelig bør nævnes, at uddannelsessekretariaterne
i Lægeforeningen er fusioneret, hvilket bl.a. er resulteret i en
større integration af arbejdet med lederkurser og karrierevejledning. Således vil
selve organiseringen også fremme Yngre Lægers mål på dette område.
FAME
God ledelse og en ordentlig samarbejdende lægekultur er af flere grunde særligt
påkrævet i de nye FAME, hvis kvaliteten skal være i orden, og lægerne skal trives.
1) I fremtiden vil rigtig mange yngre læger få deres ”læge-”debut i en
FAME, og både ledelse og kolleger har et særligt ansvar for at introducere de
yngste ordentligt til arbejdet og lægelivet. 2) FAME sætter store krav til samarbejdet
mellem flere/mange specialer – både de specialer, der er til stede i FA-
ME og specialerne på de afdelinger, patienterne visiteres videre til. 3) Det kan
gå stærkt i FAME. Derfor er det vigtigt, at instrukserne er tydelige, at arbejdsgangene
er kendte, og at ansvaret er placeret. 4) FAME er ofte meget store enheder.
Det kræver god ledelse.
20

Kap. 6
Styrkelse af TR-arbejdet
Formålet med at styrke indsatsen på TR-området er at involvere og engagere
flere tillidsvalgte og dermed styrke Yngre Læger og den enkelte yngre læge.
”Tillidsrepræsentantkurserne har i mange år været en stor del af aktiviteten på
TR-området. Vi har årligt haft 4-500 medlemmer på kursus og - med glæde -
brugt mange ressourcer på området. Det vil vi fortsætte med, men det er vigtigt,
at vi bruger pengene rigtigt. Derfor er kurserne blevet evalueret af et professionelt
evalueringsinstitut, og konklusionen er overordnet, at vi har fat i det
rigtige, men at der er plads til forbedringer. Bl.a. er sammenblandingen af
medlemmer og tillidsrepræsentanter på kurserne ikke optimal, fordi vi mister
fokus på tillidsrepræsentantens rolle og behov. Vi har derfor arbejdet videre
med en ny struktur og nyt indhold på kurserne, der skal optimere tillidsrepræsentanternes
udbytte af kurserne. Vi har også masser af udfordringer omkring
rekruttering og fastholdelse af tillidsrepræsentanter. Det skal vi se meget mere
på i 2010”, lover både den tidligere tovholder på Team TR Nikolai Hoffmann-
Petersen og den nuværende Helle Nygaard Pilgaard.
Team TR og Team Almen praksis
Det er Team TR, der arbejder med at styrke det generelle TR-arbejde i Yngre
Læger, og teamet har valgt at bruge kræfterne på 1) at forbedre tillidsrepræsentantuddannelsen
og 2) at gøre livet som tillidsrepræsentant lettere. Derudover
har Yngre Læger et Team Almen praksis, der arbejder med de særlige forhold i
almen praksis, herunder at styrke og understøtte TR-arbejdet i almen praksis.
Udfordringer og initiativer på TR-området
I 2008 blev Yngre Lægers tillidsrepræsentantkurser evalueret af Evalueringsinstituttet
- EVA. Evalueringen er drøftet i Team TR, og der er nedsat en arbejdsgruppe
med TR-undervisere, medlemmer fra Team TR og sekretariatet.
Arbejdsgruppen har opstillet nye læringsmål for kurserne, tilpasset det faglige
indhold og moderniseret de pædagogiske læringsmetoder og redskaber. Formålet
med hele øvelsen er at gøre tillidsrepræsentanterne bedre i stand til at udfylde
TR-rollen og agere professionelt i et stadig mere komplekst lokalt og regionalt
landskab.
Tidligere har TR 1 været åben for alle medlemmer, også for ikke TR’er. Evalueringen
pegede på, at en mere homogen deltagerkreds kunne give bedre resultater.
Derfor vil TR-kurserne fremover kun være for tillidsrepræsentanter. TR
2 har tidligere haft fokus på forhandling og TR 3 på lægekultur, arbejdsmiljø,
konflikt- og pressehåndtering. Arbejdsgruppen anbefaler, at Yngre Lægers til-
21

lidsrepræsentanter fremover deltager på Lægeforeningens kurser i forhandlings-
og presseteknik, så at Yngre Lægers egne kurser kan fokusere mere målrettet
på tillidsrepræsentanten. Samtidigt slås det tidligere TR 2 og 3 sammen
til et nyt TR 2 kursus, der er bygget op omkring tillidsrepræsentantens funktioner
henover året, fx lokale lønforhandlinger, MED-udvalg, Yngre lægerådsmøder
mv. med dertilhørende redskaber.
De nye TR 1 og 2 lanceres i februar 2010, og de første fire kurser vil være pilotprojekter.
Kom godt fra start
TR- kurser suppleres med nogle nye regionale et-dages kurser, der skal bidrage
til, at alle Yngre Lægers medlemmer kommer ”godt fra start”. Kurset ligger i
forlængelse af de overlevelseskurser, som Yngre Læger tilbyder alle nye læger.
”Kom godt fra start”-kurserne havde premiere i efteråret 2009, og bliver afholdt
næste gang i foråret 2010. Kurserne har fokus på emner som overenskomst,
arbejdsmiljø og uddannelse.
Alle kurserne bliver annonceret på www.laeger.dk.
Udover kurserne arbejder Team TR mere generelt med at gøre livet som tillidsrepræsentant
lettere. Bl.a. kigger teamet på mulighederne for at gøre kommunikationen
med tillidsrepræsentanterne mere optimal. På dagsordenen er
også synliggørelse af MED-strukturen og en startpakke til nye tillidsrepræsentanter
og fællestillidsrepræsentanter.
TR i almen praksis
På almen praksis området fortsætter bestræbelserne på at få en TR-struktur på
sporet. Det går heldigvis stadig fremad – om end lidt langsomt. Der er indgået
aftaler i Region Nord, Syddanmark og Midtjylland (her mangler den endelige
underskift) for yngre læger på vej mod almen praksis (KBU, intro og fase 1).
Flere steder er det en udfordring at besætte posterne, bl.a. fordi vilkårene er
anderledes end på sygehusene, hvor ”fysisk nærhed” fx fælles møder letter rekrutteringen
af nye tillidsrepræsentanter. I almen praksis holdes der med jævne
mellemrum temadage mv., men mødefrekvensen og den løbende kommunikation
er væsentligt anderledes end på sygehusene.
I Region Sjælland og i Region Hovedstaden kan arbejdsgiverne tilsyneladende
ikke se behov for at indgå aftaler om en TR-struktur, men Yngre Læger presser
fortsat på for at få aftaler med arbejdsgiverne i de to regioner.
22

Team Almen praksis
I Team Almen praksis har man på forskellig vis forsøgt at understøtte den nye
tillidsrepræsentantstruktur. Teamet står for halvårlige TR-kurser for nyvalgte
tillidsrepræsentanter i almen praksis, hvor både overenskomstforhold og øvrige
vilkår for TR-arbejdet i almen praksis gennemgås. Teamet har herudover holdt
flere temamøder, hvor alle yngre læger på vej mod almen praksis har været inviteret.
Den 26. oktober 2009 var Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut
(DSI) fx inviteret til at holde et oplæg om udfordringer for almen praksis og
kommende praktiserende læger. Efterfølgende holdt Team Almen praksis
åbent møde for interesserede yngre læger og tillidsrepræsentanter i almen praksis
for at følge op på DSI’s oplæg.
Honorering af det decentrale arbejde
I forbindelse med regionaliseringen er det blevet tydeligt, at de regionale Yngre
Lægeråd/-formænd løfter en række politiske opgaver, der ikke kan honoreres i
TR systemet, fordi det ikke er TR-opgaver. I en overgangsperiode har der eksisteret
en fond i Yngre Læger, hvor man kunne søge penge i til dette arbejde.
Der er imidlertid behov for at finde en mere varig løsning. Bestyrelsen og regionsformændene
har derfor løbende haft problemstillingen på dagsordenen, og
det er ambitionen, at man i samarbejde kan nå frem til en aftale om honorering
senest på repræsentantskabsmødet i november, hvor emnet er på dagsordenen.
Sideløbende med dette arbejde har samme kreds arbejdet med det, der har fået
tilnavnet ”det lange seje træk”. Helt kort handler det om at få arbejdsgiverne til
at anerkende TR-arbejde på regionalt niveau. Det er efterhånden lykkedes i de
fleste regioner, men i Region Hovedstaden er arbejdsgiverne fortsat ikke overbeviste
om behovet og vil ikke honorere arbejdet. Det lange seje træk fortsætter
derfor i Region Hovedstaden.
Tillæg til tillidsrepræsentanter
Som en del af OK 08 resultatet har parterne aftalt, at der skal forhandles tillæg
til alle tillidsrepræsentanter lokalt. Dette arbejde er stort set afsluttet, og der er
indgået aftaler om TR honorering i alle regioner bortset fra Region Sjælland.
Her er forhandlinger i gang, og en aftale er lige på trapperne.
FAME
FAME er også en udfordring for TR systemet. Her er der virkelig brug for aktive
TR. Dels i etableringsfasen, så man sikrer, at yngre læger bliver inddraget,
og de forskellige FAME bliver skruet rigtigt sammen jf. Yngre Lægers bud på
den ”fede FAME”, og dels med afsæt i de grunde, der er nævnt i det foregående
kapitel om ledelse, samarbejde og kultur.
23

Kap. 7
Medlemsservice
Formålet med at fokusere på fortsat at udvikle Yngre Lægers medlemsservice
er, at nuværende og kommende medlemmer kan se og oplever Yngre Læger
som nærværende og relevant og dermed som en attraktiv forening at være medlem
af.
”På medlemsserviceområdet er sket rigtig meget i det forløbne år – især når vi
taler karriererådgivning og kurser”, siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz.
”Vi har bl.a. udviklet refleksionsværktøjet SpecialeGuiden, der kan give den
enkelte stof til eftertanke i relation til specialevalg og karriere. Er det fx vigtigt
at undgå vagter, eller er vagter med akut syge patienter lige noget for mig? Betyder
forskningsniveauet i specialet meget for mig, eller er det noget helt andet,
der tæller?”
”Vi har som sædvanlig inviteret alle de nye læger på overlevelseskursus, men på
en ny måde og med et nyt fokus på karriererådgivning og 4-års reglen. Den nye
form giver mulighed for at prioritere mellem emnerne, idet konceptet indbyder
deltagerne til at besøge en række stande om fx uddannelse, barsel, overenskomst
mv. bemandet med ansatte fra Yngre Lægers sekretariat. GYL – Gruppen
af Yngste Læger - er også på banen med egne erfaringer om livet som nystartet
læge. Kursisterne er glade for de nye kurser”, siger Lisbeth Lintz, der
også selv deltager på kurserne. ”Mange af de nye uddannede vil gerne vide
endnu mere. For at imødekomme det behov har vi udviklet et nyt ”kom godt
fra start”-kursus, der holdes i de tre uddannelsesregioner i oktober og marts.
Kurserne er åbne for alle læger – både dem, der gerne vil fylde mere i rygsækken
efter nogle måneders klinisk erfaring og erfarne læger, der har behov for og
lyst til at opdatere deres viden”, slutter formanden.
Medlemsservice
Medlemsservice er et af kerneområderne i Yngre Læger. Med afsæt i mange års
dialog med medlemmer, der ringer, skriver eller kommer forbi, har vi stor erfaring
med, hvad medlemmerne har behov for at få hjælp til. Disse behov er
samlet i en række rådgivningsfunktioner. For at optimere rådgivningen og tilgængeligheden
bruger vi en del tid på sparring og samarbejde med eksterne
parter, samtidigt med at vi arbejder med vores tilgængelighed på telefonerne
ved hjælp af statistikker mv. Derudover følger vi udviklingen i behovene tæt
bl.a. via vores journalsystem og efterspørgslen blandt især de yngste medlemmer.
For at synliggøre vores medlemsservice præsenterer vi tilbuddene på overlevelseskurserne,
hvor 90 % af nye læger deltager. Ligesom vi bruger de nye ”kom
24

godt fra start”-kurser og tillidsrepræsentantkurser til at markedsføre tilbuddene.
Rådgivningen kan deles op i to hovedgrupper: generel rådgivning og rådgivning
af læger i krise.
Den generelle rådgivning ydes af de fem ansatte i medlemsservice – to ”forvagter”
og tre jurister, der altid er tilgængelige på telefonerne. Her er spørgsmål
om barsel topscoreren. Vi har oprettet en barselsportal på nettet, men alligevel
søger mange konkret rådgivning, fordi barselsreglerne efterhånden er ret
komplicerede.
En anden stor gruppe af henvendelser er spørgsmål om arbejdstilrettelæggelse.
Lægemanglen betyder bl.a., at arbejdstilrettelæggelsesreglerne ikke altid følges,
og det giver frustrerede medlemmer. Typisk hjælper vi medlemmerne med at
få konkretiseret problemerne, tage kontakt til tillidsrepræsentanter og ledelser,
og vi deltager i møder rundt om på sygehusene for at løse problemerne.
En tredje gruppe af henvendelser drejer sig om lønforhold. Vi oplever mange
tilfælde, hvor lægerne ikke får den rigtige løn. Det kan være forkerte indplaceringer
i lønsystemet, forkert udbetaling af tillæg og overarbejde. I de situationer
kontakter vi de lokale lønkontorer og forsøger at udrede problemet og skaffe
medlemmerne den rigtige løn + evt. efterbetaling.
De arbejdsmiljømæssige sager fylder også en del. For høj belastning, manglende
introduktion til arbejdet, mangelfuld uddannelse, vakancer, omstruktureringer
mv. Her inddrager medlemsservice ofte andre for at afklare problemerne
og løse sagerne. Det kan fx være personer i sekretariatet med særlige kompetencer
inden for fx uddannelsesområdet eller eksterne parter som videreuddannelsessekretariaterne,
ledelserne og TR på sygehusene. Det er en forudsætning
for, at sekretariatet kan medvirke til at løse problemerne, at vi har et tæt
kendskab til forholdene på de enkelte sygehuse. Det bliver til en del rejsedage
rundt i landet.
Ud over den generelle rådgivning har vi i perioden haft særligt fokus på medlemmer
i krise. Vi oplever et stigende antal henvendelser fra medlemmer –
nye som gamle – der har brug for individuel rådgivning i forbindelse med problematiske
ansættelsesforhold. Problemerne handler primært om uddannelsesforhold,
der ikke forløber, som de skal, afskedigelser på grund af langvarig sygdom,
problemer med at udfylde lægerollen som følge af stress og udbrændthed,
personlige kriser og lignende. Vi har derfor samlet en vifte af rådgivningstilbud
til medlemmer, der havner i disse situationer. Rådgivningen ydes af
25

medlemsservice i samspil med Lægeforeningens socialrådgiver, pensionskassen,
ekstern bistand fx advokater, arbejdsmedicinske klinikker, det kollegiale
netværk, kommuner og ledelser.
”Krisepakken” består bl.a. af karriererådgivning til læger, som er kørt fast i
deres uddannelsesforløb. Sygdom kan fx være årsag til, at et specialevalg må
ændres, den yngre læge kan være i tvivl om valget eller have problemer med at
gennemføre forløbet af personlige årsager, udenlandske læger kan have særlige
vanskeligheder af sproglig og kulturel art. Karriererådgivningen er et samspil
mellem medlemmet, Yngre Læger og de regionale videreuddannelsessekretariater.
Sammen med Foreningen af Speciallæger har vi oprettet en psykologordning
for medlemmer, der i forbindelse med arbejde er udbrændte, stressramte, belastede
af en afskedigelsessag, en klagesag eller en arbejdsskade. Ordningen startede
i august sidste år og kan give op til fem timers samtale hos en erhvervspsykolog.
Indtil videre har omkring 40 læger taget imod tilbuddet, og evalueringerne
viser, at medlemmerne er meget glade for tilbuddet.
Vi bistår også medlemmer, der har været ude for en arbejdsskade. Tilbuddet
består i advokathjælp i forbindelse med en eventuel anke af afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen/videreførelse
af arbejdsskadesager. Sagerne drejer sig primært
om fastsættelse af mengrader i sager, hvor medlemmer er kommet til
skade på arbejdet.
Yngre Læger er også behjælpelige med at indgå ansættelsesaftaler på særlige
vilkår. Vi har fx indgået en del aftaler for læger, der har fået sclerose og andre
sygdomme, der gør det umuligt at arbejde på almindelige vilkår. Sammen
med socialrådgiver, pensionskasse og arbejdsmedicinske klinikker lykkes det
ofte at indgå ordninger, der gør, at lægen kan fortsætte med at arbejde som læge.
26

Kap. 8
Kommunikation, profilering og viden medlem til medlem
Yngre Lægers kommunikation skal understøtte en livskraftig forening, der tiltrækker
og engagerer medlemmerne, samt styrke Yngre Lægers position i det
danske sundhedssystem som seriøs samarbejdspartner, meningsdanner og forhandler.
”I 2009 er vi blevet mere synlige og har set et øget engagement fra medlemmerne,
der styrker politikdannelsen. Det er engagement, aktivitet og synlighed,
der kan påvirke forholdene i sundhedsvæsenet”, siger Yngre Lægers politiske
redaktør Morten Gustav Poulsen. ”Vores sundhedspolitiske blog er et godt eksempel
på, at alle medlemmer kan byde ind med holdninger og også blive hørt
af centrale sundhedspolitiske aktører. I år er vi også gået på Facebook, hvor
mange kolleger færdes i fritiden, og som også i stigende grad har mediernes
opmærksomhed. Med Facebook-siden tilføjer Yngre Læger endnu en platform,
hvor debat og dialog med medlemmerne er i fokus”.
Konkrete initiativer og udfordringer på kommunikationsområdet
For at realisere ambitionerne i ”Det gode hospital” er kommunikationsarbejdet
i Yngre Læger opprioriteret i 2009: En arbejdsgruppe skal kvalificere det
kommunikative input til bestyrelsen og outputtet til medlemmer og omverdenen,
og en ny kommunikationsmedarbejder skal arbejde med blogs, Facebook,
sociale netværk mv. Samtidig betyder den nye ressource, at sekretariatet bedre
kan bakke op om lokale initiativer, når yngre læger blander sig i debatten.
Det gode hospital
Yngre Lægers politiske indsatsområder er prioriteret og diskuteret i Yngre Lægers
repræsentantskab og bestyrelse og udkommet i pjecen ”Det gode hospital”.
”Hospitalet” er sendt til alle de tillidsvalgte i Yngre Læger med en opfordring
til lokalt at diskutere, hvordan man kommer tættere på ”Det gode hospital”
på det enkelte hospital og den enkelte afdeling. Pjecen er præsenteret i
Ugeskrift for Læger og bliver fremover præsenteret på ”overlevelseskurserne”,
på de nye ”Kom godt fra start”-kurser, og den bliver sendt til alle nyvalgte TR.
Der ligger fortsat en udfordring i at få medlemmernes, samarbejdsparternes og
mediernes opmærksomhed og få dem engageret i arbejdet med at realisere
”Det gode hospital”. Ambitionen er, at budskaberne skal ud i hele sundhedsvæsenet
alle de steder, hvor vi gerne vil præge udviklingen og den verden, vi
arbejder og lever i. Fra den enkelte afdeling og praksis, hvor yngre læger arbejder,
på OLAU-kurser (Overlægers Ledelses- og Administrationsuddannelse)
27

og lokale lægedage, til pressen og ind i de relevante politiske og administrative
fora.
Arbejdet med ”Det gode hospital” er et skridt på vejen til at opfylde ambitionen
om at være en seriøs samarbejdspartner og meningsdanner og en forening,
hvor medlemmerne kender politikken, føler sig hørt - og bliver hørt.
Den sundhedspolitiske blog
Yngre Læger har i øjeblikket en sundhedspolitisk blog i gang på
www.laeger.dk. Bloggen er åben for alle sundhedspolitisk interesserede – yngre
læger, andre læger, pressen og offentligheden. Sundhedsminister Jakob Axel
Nielsen lagde ud med et indlæg om kvalitet og klagemuligheder – og et ønske
om at komme med yngre læger på vagt. Vi slutter med et forhåbentligt aktivt
bloggende repræsentantskab på repræsentantskabsmødet i november.
Bloggen er en mulighed for at blive hørt og gøre yngre læger mere synlige i den
sundhedspolitiske debat. Samtidigt er bloggen tænkt som en ”blid start” på
den mangfoldighedskultur, som vi på sigt gerne vil opbygge. En kultur og en
arbejdsmetode, hvor vi påskønner og opmuntrer til mangfoldighed, så man altid
kan finde en yngre lægekollega, der kan og vil udtale sig fx i medierne, fordi
yngre læger også mener noget på det sundhedspolitiske område.
Nye stemmer i den sundhedspolitiske debat
”Vi skal lave politik på en ny måde og med nye resultater”, sagde Yngre Lægers
formand i sin mundtlige beretning sidste efterår. Det vil vi bl.a. gøre ved
at bygge videre på det engagement, der udspiller sig på den sundhedspolitiske
blog. Vi vil udnytte engagementet til at drive andre blogs, netværk og debatter
og til at starte en debat med det, der er centralt for yngre læger. Vi vil bruge de
mange input til at formulere en yngre lægevinkel på sundhedspolitikken, til at
være handlingsorienterede og bringe nogle sundhedspolitiske forslag i spil baseret
på vores konkrete oplevelser i hverdagen på de danske sygehuse.
Stærk og synlig
Det gode hospital indeholder også en ambition om, at Yngre Læger skal være
en stærk sundhedspolitisk aktør, der er udfarende i pressen og påvirker udviklingen
på sundhedsområdet. Det har vi bl.a. arbejdet med ved at skrive forskellige
former for debatindlæg og komme med aktiv respons på aktuelle dagsordener.
Ex:
- ”Why minister?” En kommentar til regeringens ønske om at øge antallet af
medicinstuderende. ”Vi er tilhænger af, at vi selv producerer det antal læger, vi
28

har behov for. (men) Endnu flere medicinstuderende afhjælper ikke speciallægemanglen”,
lød svaret fra Yngre Lægers formand.
- ”Opgaveglidning, ja tak – nu!” Yngre Lægers formand skrev sammen med sektorformand
i FOA Karen Stæhr: ”Opgaveglidning kan være løsningen på både
personalemangel og behovet for fornuftig arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling,
og vi skal i gang nu, så patienterne kan få den behandling og kvalitet,
som de forventer og fortjener”.
- "Lad læger lave lægearbejde" sagde formanden til Politikens temaserie om ulighed.
Et tema, der med afsæt i en rundspørge blandt Yngre Lægers medlemmer
gav flere (forside-) overskrifter som: ”De veluddannede presser læger”, ”Uligheden
er steget”, ”Travlhed øger risikoen” og ”Fjern lægernes tidsrøvere”.
- ”Skal ekspertisen spredes?” skrev Michael Dall, medlem af Lægeforeningens
bestyrelse og Helle Pilgaard, medlem af Yngre Lægers bestyrelse og læge i Region
Nordjylland i en kronik med budskabet om, at speciallægemangelen ikke
løses, ved at Region Nordjylland forsøger selv at uddanne læger.
- ”Som yngre læge er det en kæmpe udfordring at stå alene”, sagde Cæcilie Buhmann,
medlem af Yngre Lægers bestyrelse og tovholder på Team Arbejdsmiljø
til Berlingske Tidende, som respons på en undersøgelse i Ugeskrift for Læger,
der viser, at de akutte patienter som oftest bliver modtaget af de yngste og mest
uerfarne læger.
Ugeskrift for Læger
Udover pressen og hjemmesiden foregår en stor del af kommunikationen mellem
Yngre Læger og medlemmerne i Ugeskrift for Læger. I kølvandet på uddannelsesaftalen
fra 2007, hvor 4-årsreglen indgår, har Ugeskriftet bl.a. bragt
en række debatindlæg med svar fra Yngre Læger, samt kommentarer til den
retssag, som FADL anlagde mod Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Ugeskriftet har også haft fokus på de nye basislæger og har fulgt tre basislæger
undervejs i deres basisuddannelse. Bekymrede basislæger har også været på
banen sammen med Yngre Læger i forbindelse med de mange – og ikke altid
lige fede – FAME, der skyder op rundt om i landet.
Ugeskriftet bidrager også til at synliggøre forbedringer af yngre lægers forhold,
fx fra overenskomstforhandlingerne i 2008 og den nye arbejdsmiljøpolitik, der
er på dagsordenen til dette repræsentantskabsmøde.
29

Vi håber, I har lagt mærke til nogle af disse ting, ellers har vi ikke gjort det godt
nok. Vi vil gerne gøre det endnu bedre. Derfor er input til politikken, Læger.dk,
Ugeskriftet og kommunikationen i øvrigt altid velkomne!
30

Kap. 9
Økonomi og organisering
Yngre Læger har et budget på ca. 40 mio. i 2009. Pengene kommer fra de godt
10.000 medlemmer, der hver betaler 3.300 kr. i kontingent – bortset fra de to
yngste årgange, der får rabat på kontingentet. Derudover får Yngre Læger 4
mio. i AKUT-midler, som er et tilskud fra arbejdsgiverne til TR-arbejdet.
Desuden indgår der 5 mio. i 2009-budgettet, der er hensat fra tidligere regnskabsår.
Sammenlignet med 2008 er Yngre Lægers budget for 2009 vokset med ca. 7
mio., idet en del af de penge, som medlemmerne tidligere betalte til lægekredsforeningerne,
nu indgår i Yngre Lægers budget. Til gengæld skal Yngre Læger
betale Yngre Lægers andel af udgifterne til de regionale sekretariater og møder
mv. Udgifter der tidligere er blevet betalt af lægekredsforeningskontingentet.
Udover de team, som er nævnt i de foregående kapitler, så har Yngre Læger et
repræsentantskab med 73 medlemmer. Repræsentantskabet er foreningens højeste
myndighed. Repræsentantskabet vedtager foreningens politik og vælger
bestyrelsens medlemmer og Yngre Lægers politiske redaktør. Yngre Læger har
en bestyrelse med ni medlemmer, der varetager politikken mellem repræsentantskabsmøderne
og repræsenterer Yngre Læger bl.a. i Lægeforeningens bestyrelse.
Det er også bestyrelsen, der laver udkast til budget mv. til repræsentantskabet.
Udover de ni i bestyrelsen har Yngre Læger en politisk redaktør,
der repræsenterer yngre lægers interesserer i Ugeskrift for Læger. Der er også
nedsat en gruppe under bestyrelsen, der tager sig særligt af de yngstes forhold,
kaldet Gruppen af Yngste Læger (GYL). Derudover har Yngre Læger et sekretariat
med ca. 20 ansatte, der har til huse i Domus Medica i København.
Økonomi
”De senere år har Yngre Læger haft overskud på budgettet. Overskuddet fra de
enkelte år er blevet hensat og brugt på aktiviteter de efterfølgende år. Foreningen
har på den måde kunnet opretholde et større aktivitetsniveau end de årlige
indtægter i sig selv giver mulighed for. Denne situation er imidlertid ved at være
slut. Derfor har bestyrelsen brugt meget tid på at gennemgå de enkelte poster
i regnskaberne – både Lægeforeningens og Yngre Lægers eget regnskab -
og udarbejde et balanceret Yngre Lægebudget for 2010”, siger Mads Frellsen,
medlem af Yngre Lægers bestyrelse og budgetarbejdsgruppen. I øjeblikket ser
det ud til, at vi kan nøjes med at pristalsregulere kontingentet fra de nuværende
3.300 kr. til 3.400 kr., men i sidste ende afhænger det jo af, om repræsentantskabet
er enig i de prioriteringer, budgettet er udtryk for.
31

Hvad bliver kontingentkronerne brugt til?
RESSOURCEFORDELING 30.6.2009
Administrativ indsats
Central
interessevaretagelse
Politisk varetagelse
Servicering af TRsystemet
Medlemsservice
Regnskabsåret 2009 er endnu ikke afsluttet, men i første halvår 2009 brugte
Yngre Læger 14 % af ressourcerne – pengene og de ansattes tid - på central
interessevaretagelse. Det vil sige opgaver på overenskomstområdet, arbejdsmiljø,
uddannelse og samarbejde med de andre interessenter på sundhedsområdet.
Det er noget mindre end i 2008, som var overenskomstår, hvilket betød, at
der blev brugt en del ressourcer på aktiviteter i relation til overenskomstforhandlingerne.
Posten ”Servicering af TR-systemet” er vokset kraftigt fra 2008 til 2009, og
Yngre Læger bruger nu godt 1/3 af sine ressourcer på denne post. Væksten
skyldes primært de (for Yngre Læger) nye udgifter til de regionale sekretariater,
decentrale møder og udvalg mv. er bogført her. Men Yngre Læger har også
øget udgifter til TR-kurserne, som stadig flere medlemmer ønsker at deltage
på. Udover de ”nye” decentrale udgifter indeholder TR-posten sparring og
rådgivning i forbindelse med decentrale forhandlinger, telefonrådgivning af
TR, information til TR-systemet og altså TR-kurser.
Yngre Læger bruger ca. 15 % af ressourcerne på direkte medlemsservice. Det
vil sige medlemsservice per telefon, sagsbehandling, bisidderfunktion ved for-
32

handlinger og møder, information og overlevelseskurser. De politiske funktioners
andel af budgettet ligger på knap 23 %. Udover de politiske og mere synlige
TR- og medlemsrettede aktiviteter bruger Yngre Læger godt 14 % af sine
ressourcer på administrative funktioner som ledelse, økonomi, it-opgaver og
efteruddannelse.
Du kan se Yngre Lægers regnskab samt regler for honorering og frikøb mv. på
www.laeger.dk > Lægeforeningen > Yngre Læger > Regnskab.
Organisering
Repræsentantskabet
Yngre Lægers repræsentantskab holder to ordinære møder årligt – et to-dages
møde i efteråret og et et-dagsmøde i foråret op til Lægemødet. På repræsentantskabsmødet
i efteråret 2008 blev bestyrelsens forslag til otte indsatsområder
præsenteret, og bestyrelsen gav tilsagn om at arbejde videre med at udvikle
politik og handlingsplaner på indsatsområderne. På dagsordenen var også
”dobbeltkasketter” og bestyrelsesarbejde, herunder hvilke poster, der ikke er
forenelige med en plads i bestyrelsen. Repræsentantskabet drøftede også bestyrelsens
honorering. Resultatet blev, at bestyrelsen honoreres efter et ”side by
side”-princip, der reelt er en videreførelse af den eksisterende honorering. Mødets
temadrøftelse handlede om takstregulering af uddannelsesaktiviteter, og
bestyrelsen og Team Uddannelse fik en række input til det videre arbejde.
Mødet bød også på valg til bestyrelsen. Lisbeth Lintz blev genvalgt som formand
for Yngre Læger, og Stine Sloth blev ligeledes genvalgt til formandsposten
for Team Overenskomst. Derudover blev Nikolai Hoffmann-Petersen og
Mads Frellsen genvalgt som bestyrelsesmedlemmer, og Cæcilie Buhmann,
Lars Zebis og Helle Nygaard Pilgaard blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.
Samtidigt blev Yngre Lægers to tidligere medlemmer af hovedbestyrelsen
også valgt ind i Yngre Lægers bestyrelse.
På forårsmødet i april 2009 havde repræsentantskabet en temadrøftelse om
FAME – de nye fælles akutte modtageenheder, og i forlængelse af habilitetsdiskussionen
på efterårsmødet vedtog repræsentantskabet et habilitetskodeks for
det regionale arbejde. Den lægelige videreuddannelse var på dagsordenen i
form af en status på implementering af princippapiret fra 2007, der bl.a. omhandler
4-årsreglen. Repræsentantskabet diskuterede også bestyrelsens arbejde
med ”Det gode hospital”, der samler og beskriver Yngre Lægers vision og politik
med udgangspunkt i yngre lægers hverdag i sundhedsvæsenet.
33

Bestyrelsen
Bestyrelsen i Yngre Læger mødes typisk en gang om måneden. Møderne afvikles
som en blanding af telefon-, dag- og aftenmøder suppleret med to årlige internater
af 2-dages varighed. Bestyrelsen består pt. af Lisbeth Lintz (formand
og medlem af Lægeforeningens bestyrelse), Nikolai Hoffmann-Petersen (næstformand
og tovholder på Team Almen praksis), Stine Sloth (tovholder på
Team Overenskomst), Lars Zebis (tovholder på Team Uddannelse og Team
Videnskab), Cæcilie Buhmann (tovholder på Team Arbejdsmiljø), Helle Nygaard
Pilgaard (tovholder på Team TR og kontaktperson til GYL), Mads
Frellsen (kontaktperson vedr. vedtægter og lægeansvar og patientklagenævn)
samt Michael Dall og Klaus Klausen (begge også medlemmer af Lægeforeningens
bestyrelse). Desuden deltager Yngre Lægers politiske redaktør Morten
Gustav Poulsen og dele af sekretariatet i bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsen har i den senere tid arbejdet særligt med, hvordan det lokale politiske
arbejde skal struktureres og finansieres. Oplægget skal drøftes på repræsentantskabsmødet
i november 2009. Herudover har bestyrelsen beskæftiget sig
med FAME, omlægning af foreningens kurser og arbejdsmiljøpolitik. Budget
2010 har også fyldt en del, ligesom direktør Søren Gecklers fratræden den 31.
januar 2010 har åbnet et ”window of opportunities”, der skal undersøges.
Møder med Yngre Lægers regionale formænd
Bestyrelsen mødes med formændene for Yngre Lægerådene fast to gange årligt
i henhold til vedtægterne. Disse møder ligger umiddelbart forud for de to repræsentantskabsmøder,
og forberedelse af det forestående repræsentantskabsmøde
er en fast del af dagsordenen. Herudover har der som noget specielt været
afholdt yderligere to møder, som de regionale formænd har været initiativtagere
til og ansvarlige for. Møderne er bl.a. blevet brugt til at drøfte FAME og
honorering af det decentrale arbejde.
GYL
I overensstemmelse med deres formål har GYL – Gruppen af Yngste Læger –
haft fokus på de yngstes vilkår. Bl.a. har GYL været engageret i de nye overlevelseskurser,
der havde premiere i sommeren 2009. Også med særligt fokus på
de yngste har GYL som resten af foreningen beskæftiget sig med FAME. GYL
har bl.a. bidraget aktivt med at indhente status og diskutere erfaringer med
FAME fra mange af landets hospitaler. Desuden har GYL medvirket i Yngre
Lægers trivselsprojekt samt drøftet ”turnus på deltid”.
Udover at have deres egen gruppe er de yngste også altid velkomne i det lokale
arbejde og Yngre Lægers team.
34

Du kan se, hvem der sidder i repræsentantskabet, de forskellige team og GYL
på www.laeger.dk > Lægeforeningen > Yngre Læger. Her kan du også finde
Yngre Lægerådene og navnene på Yngre Lægers omkring 500 tillidsvalgte.
35