Sundhedspolitik 2007-2012 - Aalborg Kommune

4
Giv borgerne et
Med Aalborg Kommunes nye sundhedspolitiske oplæg sættes
der fokus på borgernes sundhed og livsstil.
hvor længe man lever afhængigt af, om man har en kort eller
en lang uddannelse. De syv års forskel i levetid skyldes først og
fremmest en tilsyneladende selvvalgt uhensigtsmæssig livsstil
– og med ”tilsyneladende” menes, at baggrunden for valg af
livsstilsvaner er kompleks.
Der er sikkert nogle, der vil spørge, om det er rimeligt, at kommunen
blander sig i borgernes livsstil? Har man ikke lov til at
være lidt god ved sig selv? Hvad betyder det, at man under sig
selv den cigaret, man har så meget lyst til? At man snupper den
flaske rødvin, som gør det hele mere hyggeligt? At man smider
sig foran dvd’en med en pose chips i stedet for at gå en tur?
Det kan sådan set være i orden engang i mellem, men det ser
ud til, at danskerne, herunder også aalborgenserne, efterhånden
er blevet lidt for ”gode ved sig selv”. For nogle er undtagelsen
blevet reglen, og hvis vi fortsætter den sundhedsmæssige
deroute, tegner der sig et skræmmende billede.
Kost, Rygning, Alkohol og Motion – KRAM – er de fire faktorer,
der har ansvaret for 40 procent af al alvorlig sygdom og tidlig
død i dagens Danmark. Hvis udviklingen fortsætter, har WHO
beregnet, at dårlig livsstil vil være ansvarlig for 70 procent af al
sygdom i 00. Der er således særdeles god grund til at sætte
fokus på KRAM- faktorerne, sådan som Aalborg Kommune gør
det i den nye sundhedspolitik. Aalborg er ikke bare den første
KRAM-kommune, men en visionær kommune, der fokuserer på
borgernes livsstil og sundhed.
Med udmeldingen ”Alle borgere skal have muligheder for et
sundt liv” udviser Aalborg Kommune respekt for det forhold, at
livsstilssygdomme som fx type diabetes og kronisk lungesygdom
ikke rammer befolkningen jævnt. Der er syv års forskel på,
Hvis vi ser sundhed som et snævert spørgsmål om selvvalgt
livsstil, kommer man til at udelukke kommunernes afgørende
rolle og dermed mulighed for at gøre noget ved problemerne.
Livsstilsbetragtningen overser, at vores spise- og bevægelsesadfærd
i høj grad er skabt af ydre rammer som fx arbejdsrutiner,
byplanlægning, transportsystemer, afgiftspolitik,
tilgængelighed såvel som indretningen af vores arbejdspladser
og skoler. Man kan politisk beslutte sig for, at sundhed
skal være tilgængelig, og det er det, Aalborg Kommune tager
første skridt til med en udmelding om at ”det sundhedsfremmende
og forebyggende arbejde skal integreres i den daglige
udførelse af opgaver i de institutioner/enheder, hvor Aalborg
Kommune udøver sin virksomhed.” Man kan vælge at tænke på
sundheden, hver gang man tager stilling til et nyt initiativ eller
projekt. At se sundhed som et fælles ansvar står imidlertid ikke
i kontrast til, at den enkelte person selv kan tage fat.
Aalborg Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge
på viden og dokumentation – og så må det gerne være sjovt.
Der er al mulig grund til at ønske Aalborg Kommune tillykke
med den nye sundhedspolitik. Samtidigt vil jeg gerne på vegne
af Det Nationale Råd for Folkesundhed takke for et særdeles
godt og inspirerende samarbejde vedrørende KRAM.
Bente Klarlund Pedersen, formand
Det Nationale Råd for Folkesundhed