Registrant om Budolfi-området - Aalborg Kommune
Registrant om Budolfi-området - Aalborg Kommune
Registrant om Budolfi-området - Aalborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BUDOLFI PLADS<br />
- REGISTRERINGER: FRA SKOLEGADEKVARTER TIL SUPERBRUGSEN
Denne registrant indeholder et<br />
historisk rids for <strong>Budolfi</strong> Plads,<br />
registreringer i nær<strong>om</strong>rådet og<br />
sammenknytning til byen, samt<br />
inspiration til fornyelse af <strong>om</strong>rådet.<br />
Formålet er at give et hurtigt overblik<br />
over <strong>om</strong>rådet og skabe et fælles<br />
grundlag.<br />
Indledning s. 4<br />
Historisk baggrund s. 8<br />
Nær<strong>om</strong>rådet s. 16<br />
Sammenhæng med byen s. 24<br />
Lys og skygge s. 32<br />
Miljø s. 34<br />
Inspiration s. 36<br />
2
LIMFJORDEN<br />
3
INDLEDNING<br />
AFTALEN<br />
Grunden Vingårdsgade 10 / <strong>Budolfi</strong> Plads 2 tilhører <strong>Aalborg</strong><br />
k<strong>om</strong>mune, ejend<strong>om</strong>men blev erhvervet i forbindelse<br />
med <strong>om</strong>rådets sanering i perioden 1933-1938.<br />
Den 20. december 1960 indgik k<strong>om</strong>munen en aftale med<br />
murermester Anker Jacobsen vedr. leje af arealerne til<br />
opførelse af p-anlæg, butik, tankstation samt offentligt<br />
beskyttelsesrum. Lejemålet <strong>om</strong>fatter 2 dele, hhv. et areal<br />
på 4600 m 2 (hovedparten) samt et mindre på 200 m 2 ,<br />
svarende til et 2,5 m bredt areal langs Vingårdsgade, der<br />
aktuelt er udnyttet til en fremrykning af butiksfacaden.<br />
Begge lejemål er fra såvel lejer s<strong>om</strong> udlejers side uopsigeligt<br />
frem til 1. Januar 2012, hvorefter hele det opførte<br />
bygværk vederlagsfrit tilfalder <strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune, dog<br />
skal lejeren fjerne tankanlæg samt den fremrykkede del af<br />
butiksarealet.<br />
KOMMUNEPLAN<br />
I gældende k<strong>om</strong>muneplanramme for <strong>om</strong>rådet 1.1.C4 nævnes,<br />
at der i forbindelse med lejemålets ophør bliver mulighed<br />
for at redefinere brugen af <strong>om</strong>rådet. Her fremhæves<br />
endvidere det særlige behov for at forskønne gadebilledet<br />
Vesterbro<br />
Den udlejede ejend<strong>om</strong><br />
4
Indledning osv:<br />
Fra Skolegadekvarter til<br />
åben plads til Superbrugsen<br />
til ???<br />
Evt. resumé af aftalen<br />
FORELØBIGT UDKAST...<br />
Jernbanegade<br />
Algade<br />
Østerågade<br />
Vingårdsgade<br />
<strong>Budolfi</strong> Plands<br />
Boulevarden<br />
5
INDLEDNING<br />
langs gaden <strong>Budolfi</strong> Plads, særligt af hensyn til <strong>Budolfi</strong><br />
kirke. Det skrånende gadeforløb fremstår i dag både nedslidt<br />
og temmelig skummelt, særligt <strong>om</strong>kring den mørke<br />
indkørsel til parkering og den tidligere benzintank.<br />
HELHEDSPLANEN<br />
I Helhedsplan for <strong>Aalborg</strong> Midtby, 2004, er der beskrevet<br />
en vision for opgradering af <strong>Budolfi</strong> Kirke’s nærarealer,<br />
dels ved at anlægge en byhave ved kirkens østlige ende<br />
(hvor der i dag er offentlig p-plads), dels ved en <strong>om</strong>lægning<br />
af det eksisterende parkerings<strong>om</strong>råde mod vest<br />
mellem kirken og posthuset, således arealet får karakter<br />
af en værdig forplads til kirken.<br />
For <strong>om</strong>rådet Vingårdsgade, Algade, <strong>Budolfi</strong> Plads og Jernbanegade-nord<br />
er det intentionen at trafikfredeliggøre<br />
gaderum hvor det er muligt, og generelt højne kvaliteten<br />
af belægning og udstyr. Det er visionen, at udvide gågaden<br />
Algade på strækningen fra Østerågade til posthuset og<br />
der peges på behovet for at tilføre <strong>om</strong>rådet træplantninger.<br />
Konkret peges på en begrønning af p-dækket, tilføjelse<br />
af en trærække i gaderummet <strong>Budolfi</strong> Plads og planting<br />
af flere solitære træer på udvalgte placeringer i <strong>om</strong>rådet<br />
Vingårdsgade.<br />
Busstop ved SuperBrugsen<br />
P-dækket er i dag et af midtbyens mest velbelagte offentligt<br />
tilgængelige p-pladser. Jf. <strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>munes<br />
parkeringsstrategi er der i dag 190 offentlige p-pladser på<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads, derudover er der i <strong>om</strong>rådet ca. 200 private<br />
p-pladser. I forhold til at vurdere muligheden for evt.<br />
nedlægning af p-pladser, samt muligheder for fremtidig<br />
indplacering af p-anlæg, skal der, s<strong>om</strong> en del af planlægningsprocessen,<br />
udarbejdes en sammenhængende p-undersøgelse<br />
for <strong>om</strong>rådet, set i sammenhæng med <strong>om</strong>rådet<br />
vest for Vesterbro, mellem Kastetvej og banen (<strong>om</strong>fatter<br />
bl.a. muligheder ved Gåsepigen / tidl. busstation, sygehus<br />
Nord mv.)<br />
6
Facadetegning 1988<br />
Opkørsel til off. p-areal<br />
Parkering i kælder/ stueetage<br />
Tidligere sikringsrum<br />
Åbning af Kvickly i nov. 1961 (det nuværende SuperBrugsen)<br />
7
HISTORISK BAGGRUND: SKOLEGADEKVARTERET<br />
Middelalderbyen <strong>Aalborg</strong> er opstået <strong>om</strong>kring et øst-vestgående<br />
hovedstrøg, Algade, med byporte i hver ende, og<br />
med <strong>Budolfi</strong> Kirke beliggende ca. midt herpå. I renæssancen<br />
voksede <strong>Aalborg</strong> og fik endnu et hovedstrøg, Østerågade,<br />
der kobledes til Algade via Adelgade, stadig med<br />
<strong>Budolfi</strong> Kirke i centrum. Dermed var Skolegadekvarteret<br />
(det nuværende <strong>om</strong>råde ved <strong>Budolfi</strong> Plads) et af de ældste<br />
kvarterer i <strong>Aalborg</strong>, og giver <strong>Budolfi</strong> Plads en historisk<br />
placering.<br />
1440<br />
<strong>Budolfi</strong> Kirke s<strong>om</strong> den ser ud i dag opføres i sengotisk stil,<br />
men kirken har ligget på denne plads siden 1000-årene. I<br />
1554 overgår kirken til D<strong>om</strong>kirke og er siden blevet tilbygget<br />
flere gange. Bl. a. k<strong>om</strong> det barokke spir i 1759, da det<br />
oprindelige tårn blev ødelagt.<br />
1100<br />
<strong>Budolfi</strong> Kirke<br />
1250 1550<br />
FRA 1850’ERNE<br />
Skolegadekvarteret begynder for alvor at bære præg af<br />
den forsorgsvirks<strong>om</strong>hed der præger <strong>om</strong>rådet, ex. Fattiggården,<br />
Fattigskolen og Trøstens Hus. Herudover er det<br />
<strong>Aalborg</strong>s forlystelseskvarter med værtshuse, bordeller og<br />
hasardspil.<br />
1868<br />
Jernbane til Nordjylland anlægges og man anlægger Jernbanegade,<br />
der gennembryder kvarteret.<br />
Flere gader opstår og aalborg udvides mod syd og vest.<br />
1: Hjørnet mellem Skolegades<br />
Vandgyde og Skolegade<br />
1870’ERNE<br />
Åerne inddækkes og <strong>Aalborg</strong> vender sig nu mod industri<br />
og handel.<br />
OMKRING ÅRHUNDREDESKIFTET<br />
Banegården flyttes til dens nuværende placering, og man<br />
skal passere det snørklede og berygtede Skolegadekvarter<br />
for at k<strong>om</strong>me til centrum.<br />
1912<br />
Boulevarden anlægges s<strong>om</strong> et lyst og luftigt element, der<br />
byder de togrejsende velk<strong>om</strong>men, og fører dem til centrum<br />
uden<strong>om</strong> Skolegadekvarteret.<br />
8<br />
2: Algade 1904<br />
Området i dag
Billede 2<br />
Billede 1<br />
Skolegadekvarteret kort før Saneringen i 1930’erne<br />
9
SANERINGEN OG BUDOLFI PLADS’ OPSTÅEN<br />
1930’ERNE<br />
Vesterbro anlægges i 1930 - 33 tværs gennem byen i<br />
forbindelse med opførelsen af Limfjordsbroen. Den skulle<br />
varetage den stigende trafik, og blev set s<strong>om</strong> et symbol<br />
på det moderne fremskridt.<br />
Skolegadekvarteret blev set s<strong>om</strong> et slumkvarter med<br />
dårligt rygte, til trods for her også var helt almindelige<br />
beboere, håndværkere, detailbutikker og industri.<br />
1936 - 39<br />
Sanering og nedrivning af 43 bygninger i Skolegadekvarteret.<br />
(Firkanten Kirkegyde, Svingelen, Algade og Skolegade).<br />
Vejene blev gjort bredere så der var plads til bilerne<br />
og Skolegade skiftede navn til Vingårdsgade, pga. det<br />
dårlige ry.<br />
Målet var en lys, luftig og sund by med moderne huse,<br />
og saneringen blev foretaget uden hensyn til bevaring.<br />
Man så kun kvarteret s<strong>om</strong> uhygiejnisk, smittebærende og<br />
moralsk smittende.<br />
I stedet anlægges en stor plads til D<strong>om</strong>kirken - <strong>Budolfi</strong><br />
Plads. Denne skulle være <strong>Aalborg</strong>s fornemste plads og<br />
bruges til markeder, events o. lign.<br />
Trods protester var det borgmesterens svigersøn Carlo<br />
Odgård, der stod for genopbygningen af de nye bygninger<br />
<strong>om</strong>kring pladsen - uden en samlet plan for <strong>om</strong>rådet. Bl. a.<br />
var der stor diskussion <strong>om</strong>kring byggeriet langs den gamle<br />
Kirkegyde, der blev opført s<strong>om</strong> et stramt klassicistisk hus<br />
med lånte træk fra den gamle Bispegård.<br />
Derimod har byggeriet langs Vingårdsgade mere et funktionalistisk<br />
præg.<br />
1941 - 42<br />
<strong>Budolfi</strong> Kirkes østparti <strong>om</strong>bygges og forlænges med 14<br />
meter for at få kirken til at syne større i forhold til den<br />
store åbne plads. Det virker dog ikke.<br />
2. VERDENSKRIG<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads bebygges med beskyttelsesrum, oversået<br />
med jord og græs.<br />
Vesterbro<br />
<strong>Budolfi</strong><br />
Plads<br />
Boulevarden<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads med beskyttelsesrum<br />
under 2. verdenskrig<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads hvor bilerne<br />
har fået første prioritet<br />
10
Borgmesterens intensioner bag saneringen af bydelen: “I stedet<br />
for de gamle, usunde og tæt sammenpakkede rønner, der<br />
ikke alene er i vejen for trafikken, men også tager synet fra<br />
byens skønneste bygningsværker, skal der nu skabes en smuk<br />
og festlig plads.”<br />
<strong>Aalborg</strong>bogen 1989<br />
Området efter Saneringen I 1930’erne<br />
11
BUDOLFI PLADS FRA 1960’ERNE<br />
1960’ERNE<br />
Behovet for parkering og plads til bilerne overstiger behovet<br />
for så stor en plads. Desuden beslutter man, at <strong>Budolfi</strong><br />
Kirke tager sig bedst ud beliggende i tæt bebyggelse, s<strong>om</strong><br />
det er skik for middelalderkirker. Kun på denne måde k<strong>om</strong>mer<br />
kirkens størrelse og detaljer til sin ret.<br />
Det medfører, at man bebygger <strong>Budolfi</strong> Plads igen, denne<br />
gang først med kontorhuset <strong>Budolfi</strong> Hus og Kvickly i starten<br />
af 1960’erne. I slutningen af 1960’erne fjernes den sidste<br />
del af Svingelen, da Algade 53 og Vingårdshus bygges.<br />
Hermed forsvandt den sidste del af Skolegadekvarteret.<br />
FUNKTIONALISME/ MODERNISME<br />
I modsætning til den <strong>om</strong>kringliggende bebyggelse, fremstår<br />
byggeriet på <strong>Budolfi</strong> Plads i et funktionalistisk/ modernistisk<br />
udtryk. Bygget med søjle-plade skelet i beton<br />
og med lette facader og flade tage, skiller de sig markant<br />
ud fra det <strong>om</strong>kringliggende byggeri, der primært fremstår<br />
i tegl.<br />
Vesterbro<br />
1967<br />
1969<br />
Algade<br />
Vingårdsgade<br />
1962<br />
1961<br />
Boulevarden<br />
BUDOLFI HUS<br />
Indviet i nov. 1962 til Andelsbanken.<br />
Arkitekt: Torben Stokholm og Christian Pedersen<br />
Bygherre: Murermester Anker Jacobsen<br />
Bygningen er præmieret i 1963 af <strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune.<br />
Senere <strong>om</strong>bygges hjørnet mod <strong>Budolfi</strong> Plads, således det<br />
s<strong>om</strong> i dag fremstår s<strong>om</strong> en buet glasfacade.<br />
<strong>Budolfi</strong> Hus ca. 1984<br />
ALGADE 53 (Danske Bank)<br />
Bygget i 1967.<br />
VINGÅRDSHUS<br />
Bygget i 1969 og har fået en facaderenovering i 1990 -<br />
1991, arkitektfirmaet Arne Kjær A/S. Derfor fremstår<br />
bygningen i dag s<strong>om</strong> en blåtonet spejlende kubus, hvori<br />
det <strong>om</strong>kringliggende spejler sig.<br />
SuperBrugsen og hjørnet mellem<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads og Vingårdsgade i dag<br />
12
Opførelsen af Kvickly med den sidste rest af Svingelen i baggrunden<br />
13
BYGNINGSHISTORIE - KVICKLY / SUPERBRUGSEN<br />
Siden man bebyggede <strong>Budolfi</strong> Plads i 1960’erne har ejend<strong>om</strong>men<br />
undergået flere <strong>om</strong>bygninger.<br />
1960 - 63<br />
I 1961 åbnede Danmarks første Kvickly på <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
med et helt nyt indkøbskoncept, dobbelt supermarkedet:<br />
Fødevarer k<strong>om</strong>bineret med manufaktur og isenkram.<br />
Samtidig blev selvbetjeningsprincippet introduceret.<br />
Til byggeriet hørte også benzintank og service, samt parkering<br />
i 2 etager.<br />
På dette tidspunkt står der stadig en del af Svingelen<br />
tilbage.<br />
1974<br />
Udvidelse af butik/ facade mod Vingårdsgade. Facaden<br />
rykkes 2,5m ud for at opnå et større butiksareal.<br />
Situationsplan 1963<br />
1988<br />
Smøregrav opfyldes og inddrages til butiksareal.<br />
Samtidig lukker man benzintankene og servicestationen.<br />
1990 og 1993<br />
Der laves forslag til randbebyggelse ovenpå SuperBrugsen<br />
samt ny sammenhængende facade. Arkitektkontoret<br />
af 1983 Vest A/S udarbejdede det første forslag i 1990 og<br />
Dam og Bengaard udarbejdede andet forslag i 1993. Der<br />
blev dog ikke sat noget igang fordi man må afvente status<br />
på lejekontraktens ophør i 2012.<br />
Forslag til randbebyggelse 1993<br />
2002<br />
Indvendig <strong>om</strong>bygning til nuværende udseende. Blandt<br />
andet med ny bagerafdeling.<br />
Inventarplan 2002<br />
14
Algade<br />
Sikringsrum<br />
300 personer<br />
Parkeringskælder for banken<br />
Parkeringskælder<br />
Sikringsrum<br />
300 personer<br />
Indkørsel<br />
Vask<br />
Smøregrav<br />
Vente<br />
Benzinhelle<br />
Kødeksp.<br />
Selvbetjening<br />
Kasser<br />
Butiksareal<br />
non-food<br />
Cafeteria<br />
Bageriudsalg<br />
Vingårdsgade<br />
Stueplan 1960<br />
15
HOVEDANVENDELSE<br />
ANVENDELSE<br />
Området indeholder en god blanding af bolig og erhverv.<br />
Det bærer præg af at ligge i udkanten af byens gågadenet<br />
med fortrinsvis mange service-erhverv (banker, frisører<br />
etc.) og spredte små-butikker i stueetagen.<br />
DØGNRYTME<br />
Den megen trafik giver i dagtimerne <strong>om</strong>rådet et livligt<br />
præg. I aftentimerne opleves <strong>om</strong>rådet generelt mere lukket,<br />
der er lokalt en del aktivitet <strong>om</strong>kring teatret samt på<br />
Gammeltorv, særligt ved Studenterhuset.<br />
PARKERINGSSTRATEGI<br />
“<strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune vil<br />
arbejde for, at parkering<br />
primært sker på større<br />
parkeringsanlæg langs<br />
randgaderne i Midtbyen.”<br />
Parkeringsstrategi, Januar<br />
2009.<br />
PARKERING<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads er placeret i udkanten af <strong>Aalborg</strong>s shoppingcentrum,<br />
dog ikke langt fra gågadenettet. Derfor er<br />
pladsen et meget populært sted og et af de mest besøgte<br />
større parkeringspladser i <strong>Aalborg</strong> centrale Midtby.<br />
P<br />
P<br />
Parkering ved kantsten<br />
Off. og off. tilgængelig<br />
parkering (antal pladser)<br />
Privat parkering (antal pladser)<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Hovedsagligt boliger<br />
Række- kædehuse<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Kontor, handel, lager, off.<br />
administration<br />
Undervisning<br />
Industri og håndværk<br />
Mulighed for<br />
k<strong>om</strong>mende<br />
P-hus P<br />
Butikker i stueetagen<br />
16<br />
Parkering på taget af<br />
SuperBrugsen<br />
Hotel, restaurant mv.<br />
Teater, museum, kirke,<br />
udstilling mv.<br />
Carport<br />
Udhus<br />
Række- kædehuse<br />
Blandet bolig og
Gravensgade<br />
Latinergyden<br />
Adelgade<br />
Cortesgyde<br />
Gammeltorv<br />
Vesterbro<br />
Grønnegangen<br />
P<br />
(6) (9)<br />
P<br />
P (12)<br />
P (24)<br />
P (17)<br />
P (167)<br />
P (162)<br />
Tiendeladen<br />
Jernbanegade<br />
Schellerups Gang<br />
(8)<br />
Sankelmarksgade<br />
Vingårdsgade<br />
P (14)<br />
P<br />
P (16)<br />
Algade<br />
Bleggårdsgangen<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads<br />
(20)<br />
P (10)<br />
P (36)<br />
Boulevarden<br />
Østerågade<br />
Skipper Clements Gade<br />
Algade<br />
erhverv Boliger Industri og håndværk Blandet bolig og erhverv Kontor, handel, lager, off.administration Hotel, restaurent mv Teater, museum, kirke, udstilling mv Undervisning Carport<br />
17
OPFØRELSESÅR<br />
UDVIKLING<br />
Generelt set er der i <strong>om</strong>rådet flere bygninger fra forrige<br />
århundrede og enkelte helt tilbage fra 1600-tallet, der vidner<br />
<strong>om</strong> at dette er et af de ældste kvarterer i <strong>Aalborg</strong>. Det<br />
ses dog tydeligt hvordan <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
s<strong>om</strong> vi kender det i dag, er opstået i etaper s<strong>om</strong> følge af<br />
byens udvikling og fornyelse i 1900-tallet.<br />
Eksempelvis ses det hvordan bygningerne langs både<br />
Boulevarden, Jernbanegade og Vesterbro har fulgt disses<br />
gennemførelser, samt hvordan saneringen i 1930’erne<br />
satte sine spor på byggeriet langs Vingårdsgade og<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads. Også bebyggelsen af selve <strong>Budolfi</strong> Plads i<br />
1960’erne skiller sig markant ud i byggestil.<br />
Vingårdshus fra 1969<br />
Byggeriet langs <strong>Budolfi</strong><br />
Plads fra 1930’erne<br />
Handelsbanken fra 1916<br />
Byggeriet langs Vingårdsgade<br />
fra 1930’erne<br />
1600<br />
1601 - 1899<br />
1900 - 1919<br />
20’erne<br />
30’erne<br />
40’erne<br />
50’erne<br />
60’erne<br />
70’erne<br />
80’erne<br />
90’erne<br />
2000 - 2009<br />
18
Gravensgade<br />
Latinergyden<br />
Adelgade<br />
Cortesgyde<br />
Gammeltorv<br />
Vesterbro<br />
Tiendeladen<br />
Algade<br />
Østerågade<br />
Grønnegangen<br />
Jernbanegade<br />
Schellerups Gang<br />
Sankelmarksgade<br />
Vingårdsgade<br />
Bleggårdsgangen<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads<br />
Boulevarden<br />
Skipper Clements Gade<br />
Algade<br />
1600 1601 - 1899 1900 - 1919 20'erne 30'erne 40'erne 50'erne 60'erne 70'erne 80'erne 90'erne 2000<br />
19
BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG BYRUM<br />
SPOR FRA MIDDELALDERBYEN<br />
Til trods for de store vejgennembrud og saneringen i<br />
1930’erne, findes der stadig spor af den gamle middelalderby<br />
i nærheden af <strong>Budolfi</strong> Plads i form af bygninger, kig<br />
og karakteristiske gyder og smalle gadeforløb. Eksempler<br />
herpå er Tiendeladen, Latinergyden samt Bleggårdsgang,<br />
der ligger hvor den tidligere Skolegades Vandgyde før lå.<br />
Derudover gør placeringen midt i det gamle aalborg, at der<br />
i nær<strong>om</strong>rådet findes flere fredede og bevaringsværdige<br />
bygninger.<br />
VESTERBRO<br />
Vesterbro strækker sig<br />
fra Hobrovej gennem<br />
midtbyen, og visuelt set<br />
til brolandingen i Nørresundby.<br />
I forbindelse med<br />
anlæggelsen heraf, blev de<br />
fleste af byens funkishuse<br />
opført, en stor del tegnet<br />
af Carlo Odgård. Det er<br />
med til at gøre Vesterbro,<br />
s<strong>om</strong> helhed, til et af de<br />
mest helstøbte funkisrum i<br />
Danmark.<br />
Kig til Klosteret fra<br />
posthuset<br />
Kig fra Latinergyden<br />
Posthuset<br />
Posthuset (1908):<br />
Nationalr<strong>om</strong>antik. Godt<br />
eks. på Hack Kampmanns<br />
frodige, veldetaljerede offentlige<br />
bygninger.<br />
Historisk Museum og<br />
<strong>Budolfi</strong> Kirke<br />
Historisk Museum (1878):<br />
Historicisme. Godt eks. på<br />
tidens institutionsbyggeri.<br />
Bevaringsværdige<br />
Gaderum<br />
Karakteristiske gyder<br />
Fredet<br />
Høj bevaringsværdig<br />
Mellem bevaringsværdig<br />
Lav bevaringsværdig<br />
20
Gravensgade<br />
Latinergyden<br />
Adelgade<br />
Cortesgyde<br />
Gammeltorv<br />
Vesterbro<br />
Tiendeladen<br />
Algade<br />
Østerågade<br />
Grønnegangen<br />
Jernbanegade<br />
Schellerups Gang<br />
Sankelmarksgade<br />
Vingårdsgade<br />
Bleggårdsgangen<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads<br />
Boulevarden<br />
Skipper Clements Gade<br />
Algade<br />
BOULEVARDEN<br />
Boulevarden går fra J. F. Kennedy’s Plads<br />
til Østerågade. Samlet set er den præget<br />
af flere smukke etagehuse, tegnet af<br />
<strong>Aalborg</strong>s bygmestre i en fin k<strong>om</strong>position,<br />
med inspiration fra Europas storbyer og<br />
med elementer fra barokstilen.<br />
Fredet bygning Høj brvaringsværdi Middel bevaringsværdi Lav bevaring<br />
21
KREATIVITET OG KULTUR<br />
KREATIVE OG KULTURELLE INSTITUTIONER I NÆR-<br />
OMRÅDET<br />
I <strong>om</strong>rådet findes flere markante kulturinstitutioner,<br />
centralt ved <strong>Budolfi</strong> Plads byens d<strong>om</strong>kirke og Historisk<br />
Museum, i det syd-vestlige hjørne <strong>Aalborg</strong> Teater. Mod<br />
nord ved Gammeltorv ligger Studenterhuset, Rådhuset og<br />
Det gamle Tinghus med Universitets Institut for Arkitektur<br />
& Design, der også arrangerer en række åbne udstillinger<br />
og foredrag.<br />
I <strong>om</strong>rådet ligger også nogle gallerier – her i blandt Galleri<br />
Wolfsen – samt en del caféer, barer og spisesteder.<br />
Teateret<br />
Studenterhuset<br />
Unge iværksættere<br />
Spillesteder<br />
Eventspladser<br />
Kultur og kreative virks<strong>om</strong>heder<br />
Spisesteder/ café/ bar/ pub<br />
Foreninger og uddannelse<br />
Astoria<br />
Galleri Wolfsen<br />
Historisk Museum<br />
Området v <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
<strong>Budolfi</strong> Kirke<br />
22
Klosteret<br />
<strong>Aalborg</strong> Folkedansere<br />
Galleri<br />
Progressive<br />
Media<br />
Historisk<br />
Museum<br />
Studenterhuset<br />
Arkitektur<br />
og Design<br />
Rådhus<br />
Visit <strong>Aalborg</strong><br />
Galleri<br />
Wolfsen<br />
Danske<br />
Bank<br />
Nordea<br />
Galleri<br />
Dahl<br />
Advokater<br />
+ B&O<br />
?????<br />
FOF<br />
Indre Mission<br />
Ungd<strong>om</strong><br />
Teknisk<br />
Gymnasium<br />
23
TRAFIK OG FLOW<br />
Området er generelt præget af en del trafik, fordi Vingårdsgade<br />
og Algade forbinder de to veje Boulevarden og<br />
Vestrebro, samt fordi parkeringspladsen på <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
er en af de mest benyttede i <strong>Aalborg</strong> midtby.<br />
KOLLEKTIV TRAFIK<br />
Vingårdsgade er et centralt knudepunkt for den kollektive<br />
trafik, og virker s<strong>om</strong> supplement til Nytorv. Der kører på<br />
Vingårdsgade ca. 12 - 14 busser i timen, hvilket sætter sit<br />
præg på <strong>om</strong>rådet, samtidig med, at det sørger for der er liv<br />
det meste af dagen. Dog er der i gadebilledet dårlig plads<br />
til de mange ventende på busserne.<br />
FODGÆNGERE<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads virker s<strong>om</strong> en mental barriere. Flow’et går<br />
<strong>om</strong>kring pladsen i stedet for at lade bylivet sive igennem<br />
fra Algade til Vingårdsgade. Derudover er mange af fortorvene<br />
smalle, og det er tydeligt at det var trafikken der blev<br />
prioriteret, da man bebyggede <strong>om</strong>rådet efter saneringen.<br />
4500<br />
biler/ døgn<br />
Tung trafik<br />
Kollektiv trafik<br />
3500 biler/ døgn<br />
5900 biler/ døgn<br />
D<strong>om</strong>inerende flows<br />
Gående<br />
Trappe ned fra<br />
parkeringsareal<br />
“For at skabe et velfungerende<br />
netværk skal der sættes fokus<br />
på tilgængelighed. Forbedret tilgængelighed<br />
sikres dels gennem<br />
nye stiforbindelser - men måske<br />
i lige så høj grad gennem fredelig<br />
sameksistens mellem trafikarter<br />
og en fornuftig håndtering af barrierer<br />
i netværket. “<br />
K<strong>om</strong>muneplan 2009.<br />
NT<br />
P<br />
Ensretninger<br />
Busstoppested<br />
Offentlig tilgængelig<br />
parkering<br />
Kollektiv trafik<br />
Gågade<br />
Området v <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
Stier og pladser<br />
Vejforbindelser<br />
Ventende ved busstoppested<br />
Trafik på Algade<br />
Kirker<br />
24
J<strong>om</strong>fru Ane Parken<br />
Limfjorden<br />
Vesterbro<br />
P<br />
Palads<br />
Bispensgade<br />
NT<br />
NT<br />
Sygehus Nord<br />
K<strong>om</strong>mende havnepr<strong>om</strong>enade<br />
P<br />
Mulighed for<br />
k<strong>om</strong>mende<br />
p-hus<br />
P<br />
Algade<br />
P<br />
NT<br />
NT<br />
Gammeltorv<br />
P P<br />
NT<br />
NT<br />
P<br />
Salling<br />
P<br />
P<br />
Føtex<br />
P<br />
Friis<br />
k<strong>om</strong>mende<br />
p-hus<br />
K<strong>om</strong>mende parkering<br />
i forb. m.<br />
Musikkens Hus<br />
P<br />
P<br />
P<br />
Boulevarden<br />
P<br />
Ågade<br />
Frederiks P<br />
Torv<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
Saurs Plads<br />
NT<br />
NT<br />
NT<br />
<strong>Aalborg</strong> NT<br />
banegård<br />
NT<br />
NT<br />
P<br />
25
GRØNNE BYRUM OG PLADSER<br />
BUDOLFI PLADS SET I FORHOLD TIL GRØNNE BY-<br />
RUM OG PLADSER<br />
Midtbyen er præget af et urbant miljø med solitære træer<br />
og beplantning langs vejene eller ved byens pladser.<br />
I takt med, at mindre parkeringspladser flyttes til større<br />
<strong>om</strong>råder i randgaderne, bliver der plads til små byhaver<br />
med grøn karakter i midtbyen.<br />
Derudover er der i forbindelse med <strong>om</strong>dannelsen af<br />
<strong>Aalborg</strong> Havnefront et større fokus på grønne byrum med<br />
eksempelvis J<strong>om</strong>fru Ane Parken, Utzonparken og den<br />
k<strong>om</strong>mende Slotspladsen.<br />
• “Grønne kiler skal synliggøres s<strong>om</strong> landskabselementer<br />
helt ind i bymidten.”<br />
• “Synliggørelse af naturen i byen skal således samtidig<br />
ses s<strong>om</strong> en understregning af urbaniteten.”<br />
K<strong>om</strong>muneplan 2009.<br />
Kildeparken<br />
Slotspladsen<br />
og -haven<br />
Mølletorvet<br />
Mølleåarkaden<br />
Ågade<br />
Godsbanearealet<br />
Ønskede grønne forbindelser<br />
gennem midtbyen, jf. Grønt<br />
Katalog, 1999.<br />
Kirkegård<br />
Solitært træ ved kirken<br />
Lille ubenyttet opholdsareal<br />
ved SuperBrugsen<br />
Trærækker på Gammeltorv<br />
Forsøg på at gøre SuperBrugsen<br />
mere grøn<br />
K<strong>om</strong>mende grønt byrum o. lign.<br />
Parker og grønne byrum<br />
Gågade<br />
Området v <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
Stier og pladser<br />
Vejforbindelser<br />
Kirker<br />
26
J<strong>om</strong>fru Ane Parken<br />
Limfjorden<br />
Toldbod<br />
Plads<br />
K<strong>om</strong>mende Slotspladsen/<br />
grøn byhave<br />
Klostret<br />
C.W. Obels<br />
Plads<br />
Nytorv<br />
Slotshaven<br />
K<strong>om</strong>mende Utzonparken<br />
Gåsepigen<br />
Gammeltorv<br />
K<strong>om</strong>mende<br />
Gabels Torv<br />
K<strong>om</strong>mende<br />
Nørregadeforbindelsen<br />
Mølletorv<br />
K<strong>om</strong>mende<br />
Teglgårdsplads<br />
Louise<br />
Plads<br />
Ågade<br />
Frederiks<br />
Torv<br />
Kildeparken<br />
J. F. Kennedys<br />
Plads<br />
Tivoli<br />
Karolinelund<br />
27
DETAILHANDEL OG SHOPPINGKULTUR<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads ligger i kanten af <strong>Aalborg</strong>s shopping-centrum,<br />
nær flere gågader og pladsforbindelser. I K<strong>om</strong>muneplanen’s<br />
afsnit <strong>om</strong> detailhandel er også den vestlige del<br />
af Algade udpeget s<strong>om</strong> strøggade, jf. Helhedsplanen for<br />
<strong>Aalborg</strong> Midtby er det ønskeligt at konvertere strækningen<br />
mellem Østerågade - Posthuset til gågade.<br />
KOMMUNEPLANEN<br />
<strong>Aalborg</strong> City er landsdelens vigtigste kulturelle og handelsmæssige<br />
center og skal s<strong>om</strong> sådan være attraktiv for<br />
Nordjyllands borgere og turister. Gennem en arkitektonisk<br />
bearbejdning af de offentlige rum skal midtbyen gives<br />
sin egen identitet for at tiltrække kunder. Der må satses<br />
på markant markedsføring og på en planlægning, der<br />
indebærer en renovering af de mest nedslidte gader og<br />
pladser samt skaber en smuk sammenhæng mellem forretningsstrøg,<br />
pladser, havnen og kulturelle knudepunkter.<br />
Strøggaderne skal bevares s<strong>om</strong> attraktion med varierede<br />
butikker og mødesteder, og nye initiativer skal medvirke til<br />
at styrke de gamle handelsgader. I strøggaderne kan der<br />
etableres dagligvarebutikker i form af specialbutikker.<br />
FAKTA<br />
Området <strong>om</strong>kring <strong>Budolfi</strong> Plads er en del af <strong>Aalborg</strong> City,<br />
hvor med et fastsat maks. butiksareal på i alt 189.750 m 2 ,<br />
hvoraf 32.286 m 2 (fratrukket Sallings udvidelse samt etablering<br />
af Friis) aktuelt er uudnyttet.<br />
Maks. butiksstørrelser er fastsat til 3.500 m 2 for dagligvarebutikker,<br />
i strøggader dog maks. 250m 2 (hele Algade er<br />
udlagt til strøggade). Maks. butiksstørrelse for udvalgsvarer<br />
er 2.000 m 2 .<br />
Dagligvarerbutikker<br />
Overvejende<br />
detailbutikker<br />
Butikscentre<br />
Shopping<strong>om</strong>rådet<br />
langs gågaderne,<br />
Nytorv og Boulevarden<br />
Ønsket gågadeforbindelse, jf.<br />
K<strong>om</strong>muneplan 2009<br />
Butikker på Algade<br />
Frugt og grønt<br />
Gågade<br />
Området v <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
Stier og pladser<br />
Vejforbindelser<br />
Kirker<br />
28
Limfjorden<br />
Bispensgade<br />
Nytorv<br />
Vesterbro<br />
Algade<br />
Salling<br />
Friis<br />
Algade<br />
Boulevarden<br />
Kennedy<br />
Arkaden<br />
29
OPLEVELSESBYEN<br />
<strong>Aalborg</strong> bymidte indeholder en god blanding af varieret<br />
kultur, historisk middelalderby, shoppingmuligheder og<br />
kontakten til Limfjorden.<br />
<strong>Aalborg</strong> bymidte udvides i disse år, hvor eksempelvis det<br />
nye kulturelle centrum rykkes mod øst.<br />
Midtbyen er præget af shopping, detailbutikker, gågaden,<br />
indkøbscentre og café- og værtshusmiljø.<br />
• “Det er vigtigt både at tænke i finkultur, subkultur og<br />
massekultur.”<br />
• “...vægt på muligheden for at favne en bred vifte af<br />
anvendelser, men også at tænkningen udspringer af<br />
lokale beboere/brugeres behov og den enkelte bys/<br />
bydels værdigrundlag.”<br />
K<strong>om</strong>muneplan 2009.<br />
ÅRLIGE EVENTS<br />
Marts:<br />
<strong>Aalborg</strong> Opera Festival<br />
Maj:<br />
Karneval i hele byen.<br />
August: Den Blå Festival. Jazz og Blues på Gammeltorv<br />
og Toldbod Plads.<br />
September: Rundstykkespisning for nye studerende<br />
på Gammeltorv.<br />
<strong>Aalborg</strong> i Rødt, forskellige events, live<br />
musik på bl.a. Nytorv, Gammeltorv og<br />
Toldbod Plads, Open By Night.<br />
Oktober: Oktoberfestival på C.W. Obels Plads.<br />
Kulturnatten, hele byen.<br />
December: Julemarked på Gammeltorv og Nytorv.<br />
Skøjtebane på C.W. Obels Plads - til medio<br />
marts.<br />
Cafe o. lign.<br />
Butikker langs<br />
gågaderne<br />
Udendørs byliv<br />
Café/ Restaurant/<br />
Pub/ bar<br />
Kultur<br />
Limfjorden<br />
Nyt kulturelt<br />
centrum<br />
Julemarked<br />
Skøjteløb<br />
Gågader<br />
Området v <strong>Budolfi</strong> Plads<br />
Pladser<br />
Kirker<br />
30
Casino<br />
J<strong>om</strong>fru Ane Parken<br />
Limfjorden<br />
J<strong>om</strong>fru Ane Gade<br />
Toldbod Plads<br />
Klosteret<br />
C.W. Obels Plads<br />
Nytorv<br />
<strong>Aalborg</strong>hus Slot<br />
Utzoncenter<br />
Historisk<br />
Museum Gammeltorv<br />
Bibliotek<br />
K<strong>om</strong>mende<br />
musikkens Hus<br />
K<strong>om</strong>mende<br />
Kvægtorvet<br />
Biograf<br />
Grønt-<br />
torv<br />
Medborgerhus<br />
Nordkraft<br />
Kultur og Kongrescenter<br />
Tivoli Karolinulund<br />
Biograf<br />
31
LYS OG SKYGGE<br />
Simulering af <strong>om</strong>rådets lys og skyggeforhold viser ikke<br />
overraskende, at det i relation til sollys er ganske attraktivt<br />
at opholde sig på det nuværende p-dæk ved <strong>Budolfi</strong><br />
Plads.<br />
Forår / sens<strong>om</strong>mer er det kun Vingårdsgades sydlige randbebyggelse<br />
samt Vingårdshus s<strong>om</strong> hen på eftermiddagen<br />
kaster generende lange skygger på den syd/vestlige del af<br />
pladsen - på s<strong>om</strong>meraftener er der smalle skygger fra hhv.<br />
Vingårdshus og Algade 53, mens den øvrige del af pladsen<br />
ligger smukt eksponeret i aftensolen.<br />
ARMATURER<br />
En foto-registrering af <strong>om</strong>rådets belysning viser, her<br />
anvendes en række forskelligartede armaturer, hvoraf<br />
nogle af ældre dato og s<strong>om</strong> derfor har en vis byhistorisk<br />
interesse.<br />
Parkerings<strong>om</strong>rådet opleves efter mørkets frembrud dunkelt<br />
og en anelse utrygt.<br />
Vingårdsgade<br />
og Jernbanegade<br />
Gammeltorv<br />
og posthuset<br />
Algade og<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads<br />
Lampe ved<br />
posthuset<br />
32
14. marts kl. 12.00 14. marts kl. 16.00<br />
14. juli kl. 12.00 14. juli kl. 16.00 14. juli kl. 19.00<br />
14. sep kl. 12.00 14. sep kl. 16.00<br />
33
MILJØFORHOLD<br />
SÆRLIGE MILJØMÆSSIGE FORHOLD<br />
Det vides, at der blandt andet har ligget en tidligere tankog<br />
servicestation på grunden, samt at der har ligget en<br />
tidligere kirkegård i <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring <strong>Budolfi</strong> Kirke.<br />
Resultatet af konfliktanalyse for parkeringspladsen på<br />
<strong>Budolfi</strong> Plads viser følgende:<br />
DRIKKEVAND<br />
Der er begrænset drikkevandsinteresser indenfor <strong>om</strong>rådet.<br />
JORDFORURENING/ JORDFLYTNING<br />
Lokalplan<strong>om</strong>rådet er kortlagt efter reglerne i jordforureningsloven<br />
(lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer).<br />
En kortlægning medfører, at der skal indhentes en<br />
tilladelse efter §8 i jordforureningsloven, hvis man ønsker<br />
at etablere bolig, institution, offentlig legeplads, rekreativt<br />
<strong>om</strong>råde eller alment tilgængeligt <strong>om</strong>råde. Der skal<br />
således forud for projektet udføres de nødvendige forureningsundersøgelser<br />
eller på anden måde dokumentere,<br />
at den planlagte ændrede anvendelse er miljø- og sundhedsmæssigt<br />
forsvarligt jf. jordforureningsloven § 8 stk. 3.<br />
For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord<br />
bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til k<strong>om</strong>munalbestyrelsen.<br />
Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres<br />
konkrete tegn på jordforurening, skal arbejdet<br />
standses, og k<strong>om</strong>munens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes.<br />
Herefter vurderes det, <strong>om</strong> der skal fastsættes<br />
vilkår, inden arbejdet kan genoptages.<br />
Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens § 21 og Jordforureningslovens<br />
§ 71.<br />
34
Sikringsrum<br />
300 personer<br />
Indkørsel<br />
Perspektivskitse af servicestation 1960<br />
Vask<br />
Benzinhelle<br />
Smøregrav<br />
Vente<br />
Forslag til facadeskilte 1961 Udsnit af stueplan 1960<br />
35
REFERENCEPROJEKTER OG INSPIRATION<br />
SKOLEGADEKVARTERET, DEN TABTE LABYRINT<br />
-Skæve kig<br />
-Niveauer og differentiering af gaderum.<br />
-Tilfældige solitære træer.<br />
BILLEDER FRA MADRID<br />
- Lodrette grønne byrum, der understreger det urbane.<br />
- Snoede smalle gadeforløb med grønt islæt.<br />
REALDANIA’ HOVEDSÆDE I KØBENHAVN<br />
- Tegnet af Rem Koolhaas, OMA<br />
- En hybrid af funktioner, indeholdende boliger, kontorer,<br />
restaurant, DAC, legepladser og Motorring 2.<br />
- Det interessante er her de sammeflettede funktioner,<br />
konstellationen mellem offentlig og privat, samt indeuderum<br />
der flyder ud i hinanden.<br />
Bryghuset af Rem Koolhaas, Køben<br />
BELYSNING<br />
- Stemning: Gadebelysning der mindsker skumle <strong>om</strong>råder.<br />
- Belysningskunst: Her billede fra en busterminal i New<br />
York, hvor Leni Schwendinger har benyttet LED belysning<br />
s<strong>om</strong> en del af arkitekturen til at forvandle ellers skumle og<br />
slidte <strong>om</strong>råder til et farvestrålende kunstværk.<br />
Lodret begrønning, Madrid<br />
36
havn<br />
Belysningskunst, New York<br />
Gademusikanter i Madrid<br />
Skolegades Vandgyde, <strong>Aalborg</strong><br />
Lodret begrønning<br />
Berlin<br />
Skolegadekvarteret, <strong>Aalborg</strong><br />
Snoede gadeforløb, Madrid<br />
37
LITTERATUR<br />
<strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune, K<strong>om</strong>muneplan 2009.<br />
<strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune, Helhedsplan for <strong>Aalborg</strong> Midtby, 2004<br />
<strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune, Grønt Katalog, dec. 1999, s. 58 og 59.<br />
Jensen, Bente; “Moderne gennembrud i <strong>Aalborg</strong> i 1930’erne”; <strong>Aalborg</strong>-bogen<br />
2003; Selskabet for <strong>Aalborg</strong>s historie i samarbejde med <strong>Aalborg</strong> Stadsarkiv og<br />
<strong>Aalborg</strong> Historiske Museum; ISBN: 87-87409-21-6<br />
Jensen, Jørgen Elsøe; “Danmark Middelalderlige Byplaner, Nordjylland”; Dansk<br />
K<strong>om</strong>ité for Byhistorie, Skov- og Naturstyrelsen, Odense Universitetsforlag;<br />
1995; ISBN: 87-7838-170-3<br />
Knudsen, Børge Møller og Christensen, Per Bo; “Skolegadekvarteret i aalborg -<br />
en bydel, der forsvandt”; <strong>Aalborg</strong>-bogen 1989; Selskabet for <strong>Aalborg</strong>s Historie<br />
i samarbejde med <strong>Aalborg</strong> Historiske Museum; ISBN: 87-87409-13-8<br />
Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med <strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune; “K<strong>om</strong>muneatlas<br />
aalborg Syd, bevaringsværdier i byer og bygninger 1994”; 1994; ISBN:<br />
87-601-3881-5<br />
38
BILLEDFORTEGNELSE<br />
Side 7 nederst til højre: <strong>Aalborg</strong> Stadsarkiv.<br />
Side 8 øverst: Inspiration i Danmarks Middelalderlige Byplaner, Nordjylland s. 33.<br />
Side 8 midt: Skolegadekvarteret i <strong>Aalborg</strong> s. 41.<br />
Side 8 nedest: <strong>Aalborg</strong> Stadsarkiv.<br />
Side 9: Skolegadekvarteret i <strong>Aalborg</strong> index.<br />
Side 10 midt: Skolegadekvarteret i <strong>Aalborg</strong> s. 104.<br />
Side 10 nederst: Skolegadejvarteret i <strong>Aalborg</strong> s. 108.<br />
Side 11: Skolegadekvarteret i <strong>Aalborg</strong> s. 99.<br />
Side 12 midt: <strong>Aalborg</strong> Stadsarkiv.<br />
Side 13: Skolegadekvarteret i <strong>Aalborg</strong> s. 112.<br />
Side 36 - 37: Bryghuset, illustration af Rem Koolhaas.<br />
Side 37: Skolegadekvarteret i <strong>Aalborg</strong> s. 36 og 37.<br />
Side 37 øverst: Belysning af busterminal i New York af Leni Schwendinger.<br />
Øvrige foto og illustrationer er <strong>Aalborg</strong> K<strong>om</strong>mune.<br />
39
Teknik og Miljøforvaltningen<br />
Stigsborg Brygge 5<br />
Tlf. 9931 2000<br />
www.aalborgk<strong>om</strong>mune.dk<br />
9400 Nørresundby<br />
Fax 9931 2009<br />
teknik.miljoe@aalborg.dk<br />
2009
Change language