"Jelling-monumenterne - deres historie og bevaring" (pdf)

Fig 5 // Den store runesten med det store dyr.
Fig 5 // The large rune stone with the large animal.
Fig 4 // Den store runesten med tekstsiden.
Fig 4 // The large rune stone with text .
Fig 6 // Den store runesten med Kristusfiguren.
Fig 6 // The large rune stone with the Christ figure.
Jelling-monumenterne // Runestenene og deres bevaring
Haralds sten
Den store runesten er Kong Harald
Blåtands flot udsmykkede mindesten over
forældrene Gorm og Thyra og ikke mindst
over hans egne bedrifter. Den bærer denne
indskrift: ”Harald konge bød gøre disse kumler
efter Gorm sin fader og Thyra sin moder,
den Harald, som vandt sig hele Danmark og
Norge og gjorde danerne kristne.”
Med inskriptionen blev den officielle
overgang fra hedenskab til kristendom
formaliseret – muligvis som en replik til
den sydlige nabo, det ottonske imperium,
om, at et eventuelt angreb på det danske
territorium ikke kunne begrundes som et
kristent korstog mod hedninge.
Et nybrud
Den store runesten har sikkert været malet
i stærke farver. Runestenen repræsenterer
med sin reliefteknik, sin indskrift og billedfremstilling
et nybrud i forhold til tidligere
runesten i Norden.
Runestenen har tre sider: en tekstside med
inskription i vandrette linjer, en billedside,
der forestiller et stort dyr i kamp med en
slange, hvor der står ”og Norge”. På den
tredje side findes Kristus med korsglorie
omgivet af båndslyng og med en vandret
tekstlinje under: ”- og gjorde danerne
kristne”.
Ældste billede af Kristus
Indskriftens runer er i modsætning til de
fleste runeindskrifter på sten anbragt i
vandrette linjer som i et latinsk, kristent
manuskript, og de to billedsider minder
påfaldende om opslaget i en bog.
Menneskefiguren med vidt åbne øjne og udstrakte
arme er den ældst kendte fremstilling
i Norden af Kristus på korset. Med indskriften
”og gjorde danerne kristne” blev den
danske konges officielle accept af kristendommen
markeret. Derfor kaldes stenen
også ”Danmarks dåbsattest”. Kong Harald
Blåtands store runesten er fra cirka år 965.
14 15
// fig. 4 // fig. 5
// fig. 6