"Jelling-monumenterne - deres historie og bevaring" (pdf)
"Jelling-monumenterne - deres historie og bevaring" (pdf)
"Jelling-monumenterne - deres historie og bevaring" (pdf)
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Harald Blåtand <strong>og</strong> danmarks<strong>historie</strong>n // Haralds bedrifter<br />
Til sidst samler Harald riget<br />
På den store runesten bliver det <strong>og</strong>så<br />
fortalt, at Harald vandt sig hele Danmark.<br />
Anlæggelserne af ringborgen ved Fyrkat <strong>og</strong><br />
den betydeligt større ringborg ved Aggersborg<br />
midt i Limfjorden kan ses i sammenhæng<br />
med at indlemme Nordjylland<br />
<strong>og</strong> måske forbindelserne til Norge i riget.<br />
Anlæggelsen af en ringborg ved Nonnebakken<br />
i Odense kan ses i forbindelse med<br />
en indlemning af Fyn i riget. Anlæggelsen<br />
af ringborgen ved Trelleborg ved Slagelse<br />
kan ses i forbindelse med en indlemning af<br />
Sjælland i riget.<br />
Voldens geometri <strong>og</strong> konstruktion sammenholdt<br />
med konstruktionen af voldgraven<br />
viser samme konstruktion som de<br />
danske ringborge, der er dendrokronol<strong>og</strong>isk<br />
daterede til mellem 979 - 981. Kovirke<br />
er ikke dendrokronol<strong>og</strong>isk dateret, men en<br />
C-14-datering viser samme datering som<br />
ringborgene.<br />
Da Danevirke <strong>og</strong> Hedeby blev erobret<br />
tilbage af Harald Blåtand i 983, blev<br />
Kovirke sandsynligvis opført som yderligere<br />
et gigantisk anlægsarbejde vendt mod den<br />
mægtige nabo mod syd.<br />
D<br />
A<br />
E<br />
B<br />
C<br />
H<br />
I årene 979 - 981 blev alle disse ringborge<br />
opført, <strong>og</strong> i 983 generobrede han Danevirke<br />
<strong>og</strong> Hedeby, som må ses i sammenhæng<br />
med, at Harald vandt sig hele Danmark<br />
<strong>og</strong> Norge. Årstallet 983 angives ofte for<br />
fuldbyrdelsen af Haralds rigssamling.<br />
Kovirke-volden<br />
Til grænsevolden Danevirke blev der<br />
formodentligt <strong>og</strong>så i disse år opført et helt<br />
nyt cirka 7 km langt voldanlæg, Kovirke,<br />
der lå 2 - 3 km syd for Forbindelsesvolden<br />
fra 964 - 968. Den nye vold udgik fra<br />
bunden af Sliens sydligste punkt <strong>og</strong> løb i en<br />
fuldstændig lige linje mod knækket mellem<br />
Hovedvolden <strong>og</strong> Krumvolden. Volden<br />
har en spidsbundet voldgrav på voldens<br />
sydside. Volden er altså vendt mod en<br />
angribende fjende fra syd.<br />
Første kirke i Roskilde<br />
Harald Blåtand opførte den første kirke i<br />
Roskilde, <strong>og</strong> her blev han begravet, efter<br />
at han blev dræbt i 987 ved sønnen Svend<br />
Tveskægs oprør. Harald Blåtands første<br />
kirke i Roskilde må være forløberen for den<br />
nuværende Roskilde Domkirke.<br />
Efter Harald Blåtands død blev <strong>Jelling</strong> en<br />
lille, tilsyneladende helt almindelig landsby.<br />
D<strong>og</strong> forblev <strong>Jelling</strong> med at være Kronens<br />
eje indtil 1743, da bønderne fik mulighed<br />
for at købe <strong>deres</strong> gårde af kongen.<br />
F<br />
G<br />
I<br />
J<br />
Fig 62 / Harald Blåtands bygningsværker i 900-tallet.<br />
Fig 62 / Harald Bluetooth’s building works in the 10th century.<br />
A / Aggersborg<br />
B / Fyrkat<br />
C / Aarhus<br />
D / Ravning Enge-broen<br />
E / <strong>Jelling</strong><br />
F / Nonnebakken<br />
G / Trelleborg<br />
H / Roskilde<br />
I / Danevirke<br />
J / Hedeby<br />
54 55
Change language