"Jelling-monumenterne - deres historie og bevaring" (pdf)

Den store runesten og de to kæmpehøje
Undersøgelser viser, at de to kæmpehøje og
den store runesten er del af samme anlæg.
Med placeringen af den store runesten
i midtpunktet mellem centrene i både
Sydhøjen og Nordhøjen samt i hele monumentets
hovedakse er der næppe tvivl om,
at runestenen og de to høje må udgøre et
samlet anlæg.
Når samme hovedakse også udgør hovedaksen
i skibssætningen, viser det en kontinuitet
i udbygningen og omformningen
af monumentet fra et hedensk monument
med skibssætningen til et monument,
der placerer sig i skillelinjen mellem den
hedenske og kristne religion med de to
kæmpehøje og den store runesten. Harald
Blåtand satte den store runesten som en
mindesten for sine forældre, Gorm og
Thyra, og over sine egne bedrifter.
Begravelsen fandt sted i 958/959
Nordhøjen var opført hen over en mindre
jordhøj, hvori det store gravkammer lå.
Højen omkring kammeret og selve trækammeret
var dækket af et jordlag og et massivt
lag af større sten, hvor der også fandtes
bevarede træstolper. En af disse stolper har
kunnet dendrokronologisk dateres og viser,
at det dækkende stenlag hen over gravkammeret
var opført i vinterhalvåret 958/959.
Dette tidspunkt er formodentligt også
tidspunktet for selve begravelsen.
ter på 70 meter og en højde på 10 meter.
Formålet med de store udgravninger i 1941
- 1942 var at få afklaret spørgsmålet om et
muligt gravkammer i Sydhøjen, men højen
indeholdt ingen grave. Forskellige stykker
træ fra gravhøjen er blevet dendrokronologisk
dateret og viser, at højen var under
opførelse i årene omkring eller efter år 965.
På toppen af Sydhøjen fandt man nedre
stolpeender fra en mindre bygning, der
er dendrokronologisk dateret til omkring
1150, og dermed har denne bygning ikke
noget med de øvrige monumenter at gøre.
Sammenhæng i monumentet
Både Nordhøjens og Sydhøjens centre,
Sydhøjens centrum var endda markeret
med en stor midterstolpe, er placeret på
midteraksen af den ældre skibssætning,
hvilket viser sammenhængen i den gradvise
opbygning af dette storslåede monument.
Både Nord- og Sydhøjen er opført med de
samme former for indre stolper og grenkonstruktioner.
Begge høje synes at være
opført af samme slags tørv. Der var ikke
stor forskel hverken på tørvenes struktur
eller på måden, de var lagt på. Analyser af
prøver fra boreprøverne i højene vil forhåbentligt
belyse dette spørgsmål nærmere.
Foreløbig vil vi antage, at begge høje er
opført samtidigt som de kæmpehøje, der er
kendt i dag.
var under opførelse på dette tidspunkt.
Sydhøjen er under opførelse omkring eller
efter 965.
De to høje og den store runesten
– ét anlæg
Harald Blåtand blev døbt i år 965. Samme
år sættes som den officielle accept af kristendommen
i Danmark. Den store runesten i
Jelling dateres til samme år. Den store runesten
og de to kæmpehøje må være et samlet
anlæg, der har illustreret Harald Blåtands
tekst på den store runesten.
Fig 42 / Tørrild Herreds segl fra 1535 med
kirken mellem de to høje.
Fig 42 / Tørrild Herred’s seal from 1535
with the church between the two mounds.
Fig 43 / Udgravningen af Sydhøjen i 1941.
Fig 43 / The excavation in 1941 of the South Mound.
Denne indre høj har haft en diameter på
cirka 20 meter og været omkring 4 meter
høj. Hen over denne stenkappe bygges som
et samlet anlægsarbejde derefter hele højen
til den færdige størrelse, som den nogenlunde
har i dag med en diameter på 62
meter og en højde på 8 meter.
Sydhøjen indeholdt ingen grave
Sydhøjen er den største høj med en diame-
Stendækket, der dækker gravkammeret
og den nedre høj i Nordhøjen er opført i
vinterhalvåret 958/959. I Nordhøjen fandt
man i 1861 en større egestamme med
to forgreninger, der på fundtidspunktet
blev kaldt en stenslæde. Egestammen blev
fundet omkring 1 meter over stenlaget i
højfylden til den store høj. Stammen er
dendrokronologisk dateret til vinterhalvåret
964/965 og kan vise, at Nordhøjen også
42 43