"Jelling-monumenterne - deres historie og bevaring" (pdf)

Jelling-monumenterne // Runestenene og deres bevaring
runestenene, og den var risikabel for runestenene
at opsætte og nedtage hvert år.
3D-scanning af de gamle sten
I de følgende år var der en stigende bekymring
for runestenenes tilstand. I 2003 bad
Haderslev Stift derfor Nationalmuseets Bevaringsafdeling
om at udarbejde et undersøgelsesprogram
for at sikre runestenenes
fremtidige bevaring. Med en generøs bevilling
fra Velux Fonden og efter godkendelse
i Kulturarvsstyrelsen gennemførte Nationalmuseet
i samarbejde med Jelling Menighedsråd
undersøgelsen i 2006 - 2008.
I undersøgelsen blev en ny teknologi i
form af 3D-lysscanning anvendt for at
dokumentere stenenes nuværende fysiske
udstrækning i tre dimensioner, og i
2007 blev begge runesten 3D-lysscannet.
Nationalmuseet har siden 1984 haft kopier
af begge runesten, og det var derfor muligt
også at lysscanne kopierne og derved få
en 3D-lyscanning af runestenenes tilstand
tilbage i 1984. Undersøgelsen afslørede desværre,
at der var sket tab på begge runesten
siden 1984.
Hulrum og sprængninger
Undersøgelsen afslørede, at der på begge
sten var sprængninger og områder med
hulrum inde i stenene. Områder med
hulrum er særligt foruroligende, da hulrum
er første skridt mod afsprængninger, ikke
mindst hvis vand trænger ind og fryser.
Fig 10 / Lysscanning af den store runesten.
Fig 10 / Light scanning of the large rune stone.
Den samlede overflade på den store runesten
er cirka 12 m 2 , her blev der konstateret
afsprængninger på i alt cirka 1,6 m 2
af stenens samlede overflade. Også på den
store runesten blev der konstateret områder
med hulrum under cirka 270 cm 2 af den
udsmykkede overflade. Især blev et område
på tekstsiden vurderet til at være i fare for
afskalning i løbet af en kortere årrække, da
det blev konstateret, at et mindre område
her allerede var forsvundet siden 1984.
Fig 11 / I februar 2011 blev den store runesten
i Jelling graffitimalet med grøn maling.
Malingen er nu fjernet.
Fig 11 / In February 2011. the large rune
stone was daubed with green graffiti paint.
The paint has now been removed.
Fig 12 / Skader på den lille runestens
forside. Grøn angiver revner,
blå afsprængninger, rød hulrum.
Fig 12 / Damages to the front of the
small rune stone. Green indicates
cracks, blue blown-off spallings and
red cavities.
Fig 13 / Skader på den store runestens
tekstside. Grøn angiver revner, blå afsprængninger
og rød hulrum.
Fig 13 / Damages to the large rune stone’s
text side. Green indicates cracks, blue
blown-off spallings and red cavities.
På den lille runesten blev der konstateret et
cirka 1500 cm 2 stort hulrum, som omfatter
store dele af stenens indskriftsbånd. Man
konstaterede, at også her var et mindre
område forsvundet siden 1984. Omkring
hulrummet kunne man også se tre større
områder med afsprængninger, hvor den
tilhuggede overflade allerede var gået tabt.
Stenene måtte under kontrolleret klima
De to runestens tilstand var yderst kritisk.
Efter en dialog med UNESCO’s verdensarvscenter
i Paris besluttede Kulturarvsstyrelsen,
at runestenene i fremtiden skulle
stå i et kontrolleret klima. Man ville undgå
påvirkning af fugt (regn, sne, tåge, kondens)
og frost samt risiko for fysiske skader
18 19