Evaluering af lov om trafikselskaber - Transportministeriet

Evaluering af lov om trafikselskaber
vedstadsområdet betød reformen, at Region Hovedstaden fik ansvaret for 6
S-busruter. De øvrige ruter blev kommunernes ansvar.
Endvidere er det fastsat i loven, at alle administrationsudgifter for Movia
betales af de to regioner, hvilket er med til at forpligte regionerne økonomisk.
2.2.2. Problem
Et grundlæggende problem ved modellen er, at den er meget svær at forstå.
Det fører bl.a. til, at kommuner og regioner ikke kan gennemskue de opkrævninger,
de får fra trafikselskabet, og derfor bliver usikre på, om de betaler
det rigtige for deres busruter. Dette illustreres ved den retssag, der har
været mellem Movia og et par kommuner om fortolkning af modellen.
Der er endvidere tre større, konkrete problemer med den nuværende finansieringsmodel:
1) Den blokerer i praksis for ændringer i busruterne
2) Brugen af pendlerstatistikken som datagrundlag er problematisk
3) Kommunerne har ikke incitament til at lade en busrute køre igennem
kommunen, hvis deres egne borgere ikke har nytte af bussen
Finansieringsmodellen er konstrueret således, at ændringer i én kommune
(f.eks. forlængelse af ruten) påvirker betalingen for de øvrige kommuner,
som ruten kører igennem, selv om der ikke ændres på hverken ruteføring eller
frekvens i disse kommuner. Dette har den konsekvens, at én kommune
kan komme til at betale mere for den samme busrute, fordi en anden kommune
forlænger ruten.
Da alle kommuner skal være enige, førend der kan foretages ændringer på
ruten – dvs. alle kommuner har vetoret – betyder den nuværende model, at
der i praksis blokeres for ændringer i bustrafikken.
Denne situation opstår især i hovedstadsområdet, fordi kommunerne er
geografisk små, hvilket medfører, at langt de fleste busruter krydser mindst
én kommunegrænse. Som eksempel kan nævnes, at Københavns Kommune
deler busruter med 31 andre kommuner. Hertil kommer, at det i hovedstadsområdet
er kommunerne (og ikke regionen), der bestiller og finansierer
næsten alle busruter.
Et andet problem knytter sig til pendlerstatistikken, som opgør det totale
antal rejsende fra en kommune til en anden kommune – uanset hvilken
transportform, den rejsende har benyttet. Dvs. at folk, som rejser med f.eks.
bil eller cykel, tæller med i opgørelsen over, hvor mange der har rejst fra den
ene kommune til den anden – og indgår dermed i pendlerregnskabet for den
pågældende busrute. Pendlerstatistikken benyttes som datagrundlag, da der
ikke findes tal for buspassagerer, der er gode nok, men har vist sig at give en
række problemer.
Brugen af pendlerdata har eksempelvis betydet, at Fredensborg Kommune
igennem flere år har bidraget til finansieringen af linje 382E, som kører fra
Hillerød St. til Rungsted St. igennem Fredensborg Kommune, hvor den dog