Laboratoriekursus Biologi C-niveau - KVUC

More documents

Recommendations

Info

2. Fotosyntese og lysintensitet (Rapportforsøg) Introduktion Grønne planter er i stand til at opbygge organiske stoffer, i første række glukose, ud fra uorganiske stoffer (vand og kuldioxid). Energien til dette får planten fra lys. Fotosyntesens nettoproces kan skrives således: lysenergi 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 (kuldioxid + vand glukose + ilt ) Processen forløber kun, når klorofyl og de nødvendige enzymer er til stede i rette mængder. I de fleste planter foregår processen i grønkornene. Processen forløber i en række trin og hele fotosyntesen er således et samspil mellem flere delprocesser og enzymer. Derfor bliver fotosyntesens intensitet også afhængig af en lang række faktorer af fysisk, kemisk og biologisk art. De vigtigste er: lyskvalitet, lysstyrke, mængde af vand og næringssalte, kuldioxidkoncentration, temperatur og pH. Man kan ved forskellige forsøgsopstillinger undersøge betydningen af de enkelte faktorer; men vi vil her begrænse os til at undersøge betydningen af lysstyrken. For en punktformet lyskilde er lysstyrken omvendt proportional med kvadratet på afstanden, hvilket på godt dansk vil sige: Når lyskilden flyttes længere væk fra planten, vil lysstyrken aftage med afstanden i anden potens. For nemheds skyld tillægger vi lysstyrken i 100 cm's afstand til planten en relativ værdi på 1. Enhver anden lysstyrke i en bestemt afstand kan da udregnes ud fra formlen: 10000 y 2 x hvor y er den relative lysintensitet, og x er afstanden i cm. Almindeligvis ser man, at fotosyntesen er proportional med lysintensiteten indtil et vist punkt, hvorefter den stagnerer (lysmætning) (se figur 1). Ved meget høje lysintensiteter kan aktiviteten eventuelt falde (lyshæmning). Figur 1: Sammenhængen mellem belysningsstyrke og fotosyntese. Kurven skærer x-aksen ved en belysningsstyrke, der kaldes kompensationspunktet. Ved denne lysstyrke er der ligevægt mellem CO 2 -optagelsen ved fotosyntesen og CO 2 -udskillelsen ved plantens respiration. 4
I dette forsøg anvender vi en vandplante, Cabomba eller Vandpest, som forsøgsplante, da man let kan observere iltdannelsen i form af afgivne iltbobler fra stænglen til vandet. Antallet af iltbobler pr. tidsenhed er et mål for fotosynteseaktiviteten. Ved at tilsætte vandet natriumhydrogenkarbonat sikrer man at forsyningen af kuldioxid (CO 2 ) bliver konstant, da der ved en ligevægtsproces dannes nyt CO 2 efterhånden som det forbruges under fotosyntesen. Formål Formålet med forsøget er at bestemme sammenhængen mellem fotosyntese og lysintensitet for vandpest eller cabomba. Materialer Friske skud af Vandpest eller Cabomba 1 % Natriumhydrogenkarbonat (NaHCO 3 ) Stativ med holdere Bægerglas og reagensglas Stopur Stanniol Lampe med stærk pære Målebånd Fremgangsmåde Lav en opstilling som vist på figur 2. Bestem antal bobler pr. minut ved følgende afstande: 10 cm, 14,2 cm, 20 cm, 31,6 cm, 57,7 cm og 100 cm. Start med lyskilden nærmest ved planten (10 cm) og ryk lampen væk fra planten. Gentag dernæst forsøget med lyskilden fjernest fra planten (100 cm) og ryk lampen nærmere planten. Hver gang lampen flyttes, venter man med at tælle bobler indtil produktionen skønnes at være konstant. Figur 2: Forsøgsopstilling 5
Page 1 and 2: Laboratoriekursus for selvstuderend
Page 3 and 4: Indhold Om aflevering af rapporter
Page 5: Rapportvejledning Hypotese Formule
Page 9 and 10: 3. Forsøg med amylase (Rapportfors
Page 11 and 12: 4. Puls i hvile og under arbejde (R
Page 13 and 14: 5. Bestemmelse af blodtype (Rapport
Page 15 and 16: Materialer Desinfektions-serviet og
Page 17 and 18: 6. Kostanalyse (Journalforsøg) For
Page 19 and 20: 7. Mikroskopering af celler (Journa
Page 22 and 23: Udfyld til laboratoriejournalen: Ce
Page 24 and 25: Udfyld til laboratoriejournalen:

Laboratoriekursus Biologi C-niveau - KVUC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?