Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i kemi C - KVUC

Øvelsesvejledninger til
laboratoriekursus i kemi C
Københavns VUC
Marts 2010

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Københavns VUC
Vognmagergade 8, 1120 København K
November 2009
Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC..........................................................................2
Sikkerhed i laboratoriet .......................................................................................................................3
Rapport- og journalskrivning...............................................................................................................4
Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr: .......................................................................5
Øvelsesvejledninger:
1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte (journal) ......................................................................6
2. Natron, ophedning af natriumhydrogencarbonat (rapport) ..........................................................11
3. Molarmasse for lightergas (rapport) .............................................................................................15
4. Hvilken type stof - ionforbindelse eller molekyler? (journal)........................................................20
5. Heptans reaktion med brom (rapport)...........................................................................................23
6. Bestemmelse af chlorid-indholdet i havvand (rapport) .................................................................27
7. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike (rapport) ...............................................................30
8. Spændingsrækken (journal) ...........................................................................................................33
9. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium (journal)..............................................................36
10. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer (rapport).............................................................38
1

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC
Kurset foregår i kemilokalerne og laboratoriet på 3. sal.
Vi mødes fredag d. 26. marts kl. 16.30 i lokale 329, hvor man vil blive krydset af og opdelt i hold.
Der er undervisning fredag frem til kl. 19.30 og lørdag/søndag fra kl. 9.00 til 16.00.
Du skal på kurset medbringe denne vejledning, din lærebog, lommeregner, papir og blyant. Et
digitalkamera er godt til at tage billeder af forsøgsopstillinger og resultater.
Det er også en god idé at tage mad og drikke med, da skolens kantine har ikke åbent i weekenden.
Der ligger dog kiosker og caféer i nærheden. Lørdag og søndag bliver vi ”låst inde” på skolen, og
man kan, hvis man går ud, kun komme ind igen hvis man ringer til en pedel. Så husk mobiltelefon,
hvis du går ud.
Inden laboratoriekurset skal du have forberedt dig ved at have læst og sat dig ind i denne vejledning
og det tilhørende lærebogsstof.
Kurset skal følges i fuldt omfang for at få bevis for gennemførelse. Du skal sammen med dine
medkursister udføre 10 øvelser. Over disse eksperimenter skal der skrives 6 rapporter og 4
journaler. Rapporter og journaler skal kommenteres af kursets lærer, for at du kan få godkendt
laboratoriekurset. Husk på at øvelserne indgår i eksamensspørgsmålene.
Aflevering af rapporter og journaler sker ved at sende dem til skolen og mærke kuverten
”Laboratoriekursus i kemi” eller blot aflevere dem på HF-kontoret 3. sal.
Rapporter og journaler skal være afleveret senest fredag den 9. april kl. 12.00.
Vel mødt på kurset
Kim Iversen, Sanne Schnack Jelsbak, Lene Hedegård Jensen, Lise Hansen og Lise A. Nickelsen
2

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Sikkerhed i laboratoriet
I laboratoriet gælder et særligt regelsæt: Alle bevægelser - inklusive gang - foregår i rimeligt sikkert
og roligt tempo. Af hensyn til giftige eller brandbare kemikalier er rygning, spisning og drikning
forbudt. Indtagelse af kaffe eller lignende foregår udenfor laboratoriet, og det er forbudt at drikke af
laboratorieudstyr, som for eksempel bægerglas.
Af sikkerhedsmæssige grunde skal der bæres kittel og sikkerhedsbriller under alle eksperimenter og
hvis du bruger kontaktlinser bedes du i denne weekend at bruge briller i stedet for. Lad være med at
komme i dit dyreste tøj, hvis uheldet er ude, kan du risikere pletter eller huller i tøjet.
Hvis du er gravid, skal du oplyse læreren om det, således du undgår kemikalier der kan være
skadelige for fosteret.
Kemieksperimenter kan være risikable. Det kræver omtanke at omgås kemikalier og apparatur.
Desuden skal du være opmærksom på, at læreren anviser at nogle af de anvendte kemikalier skal
opsamles i affaldsdunke. Efter eksperimenterne skal der ryddes op. Glasvarer vaskes af og sættes i
opvaskemaskine.
Uheld
I tilfælde af uheld: Bevar roen og tilkald hjælp (læreren)!
Brand: Brug ikke vand - kvæl ilden. En prop i en brændende kolbe slukker straks ilden. En lidt
større brand på et bord eller på gulvet kvæles med et brandtæppe eller evt. med en kittel. Ild i en
person kvæles ved at få personen til at lægge sig over ilden. Derefter dækkes personen med et
brandtæppe. (Der er dog aldrig gået ild i personer her på stedet, og vi bruger så vidt muligt
elkogeplader frem for bunsenbrændere).
Brandslukkeren anvendes kun til større brande og aldrig på personer.
Skoldninger og forbrændinger: Masser af koldt vand meget længe indtil anden førstehjælp. Husk
at tage evt. tøj af ved skylningen.
Kemikalier i øjnene: Masser af koldt vand meget længe indtil anden førstehjælp.
Hudkontakt med farlige kemikalier: Masser af koldt vand.
Snitsår: Masser af koldt vand.
Indtagelse af kemikalier: Du skal aldrig putte kemikalier i munden; men sker der uheld er
førstehjælpen afhængig, hvad der er indtaget. Det er vigtigt, du ved, hvad du har fået i munden.
3

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Rapport- og journalskrivning
Ved eksperimenter i laboratoriet skal der føres en laboratoriejournal, der indeholder præcise notater
om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og observationer ned under
eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for meget end for lidt. Måleresultater kan
med fordel nedskrives i tabelform.
Laboratoriejournalen er udgangspunktet for udfærdigelsen af journalen eller en egentlig rapport
over eksperimentet.
Rapporten skal udformes, således at den kan læses og forstås, som en selvstændig enhed.
Rapporten skal opbygges efter nedenstående retningslinier.
Journalen skrives på det journalark, der er vedlagt de eksperimenter, hvorover der skal skrives
journal.
Rapporten bør alt efter hvilket eksperiment der er tale om, indeholde:
1. Forside:
med overskrift, navn og dato.
2. Formål:
Kortfattet formålsbeskrivelse.
3. Teori:
Kort gennemgang af de teoretiske forudsætninger for eksperimentet.
Rapporten skal indeholde reaktionsskemaer for samtlige reaktioner i eksperimentet.
4. Apparatur og kemikalier:
Liste over det anvendte apparatur og reagenser.
5. Fremgangsmåde:
Beskrivelse af eksperimentets udførelse samt eventuelt en skitse af opstillingen.
Punktet kan eventuelt også indeholde dele af teorigennemgangen.
6. Resultater og beregninger:
Skematisk opstilling af registrerede eller målte størrelser (eksempelvis farver, farveskift, lugt og
bundfald).
Endvidere resultatberegninger. Husk altid at anvende enheder på alle talstørrelser. Gør evt. rede for
anvendte formler.
Eventuelle spørgsmål fra eksperimentvejledningen besvares.
7. Fejlkilder:
Her angives eventuelle årsager til afvigelser fra det forventede resultat i følge teorien.
8. Konklusion:
Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formåls-beskrivelsen.
4

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr:
5

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte (journal)
Formål:
At fremstille nogle tungtopløselige salte ved fældningsreaktioner.
At opskrive ion- og stofreaktionsskemaer for de udførte forsøg, samt navngive de dannede salte.
Teori:
Salte er blot et andet ord for ionforbindelser.
Ionforbindelser består normalt af en positiv metalion og en negativ ikke-metalion, men der kan også
+ 2−
−
indgå sammensatte ioner som f.eks. NH , SO , OH
4 4
.
De positive og negative ioner tiltrækker hinanden og holdes sammen i et iongitter. Er
ionforbindelsen tungtopløselig ses den som en uklarhed i opløsningen.
De fleste salte er letopløselige i vand, men nogle er (mere eller mindre) tungtopløselige. På
nedenstående skema kan man se hvilke ionforbindelser, der er letopløselige og hvilke der er
tungtopløselige.
L for letopløselig, T for tungtopløselig
+
NH Na + K + Mg 2+ Zn 2+ Cu 2+ Fe 2+ Fe 3+ Ca 2+ Ba 2+ Pb 2+ Ag +
4
NO L L L L L L L L L L L L
−
3
−
Cl L L L L L L L L L L T T
−
Br L L L L L L L L L L T T
−
I L L L L L - L - L L T T
2−
SO L L L L L L L L T T T T
4
CO L L L T T - T - T T T T
2−
3
−
OH L L L T T T T T T T T T
2−
S L L L T T T T T T T T T
3−
PO L L L T T T T T T T T T
4
Apparatur og kemikalier:
Reagensglas, reagensglasstativ og følgende faste stoffer NaI , Na 3 PO 4 , CuSO 4 , K 2 SO 4 , Ca(NO 3 ) 2
samt vandige opløsninger af AgNO 3 og Na 2 S.
Demineraliseret vand på sprøjteflaske.
Fremgangsmåde:
Sikkerhedsforanstaltninger: Skyl grundigt med vand, hvis der kommer kemikalier på huden eller i
øjnene. Slut under alle omstændigheder af med at vaske hænder.
CuSO 4 er sundhedsskadelig, Sølvnitraten AgNO 3 kan give (uskadelige) sorte pletter på hud og tøj.
Der fremstilles de 5 tungtopløselige salte, der er fremhævet med grå baggrund i skemaet.
6

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Når der er valgt et gråt felt er fremgangsmåden som følger:
1) Se hvilke ioner, saltet skal indeholde.
Den positive findes øverst i skemaet, den negative yderst til venstre.
2) Vælg blandt de udleverede kemikalier et stof (1) , der indeholder den ønskede positive ion
og et andet (2) , der indeholder den ønskede negative ion.
3) Opløs de to udgangsstoffer i lidt demineraliseret vand i
hver sit reagensglas.
Der anvendes en lille knivspids stof og reagensglasset
fyldes med ca 1-½cm demineraliseret vand. Hvis en af
opløsningerne skal anvendes dryppes blot ca. 1 mL af
opløsningen oveni.
4) Hæld de to opløsninger sammen.
5) Noter bundfaldets udseende og farve. Det kaldes et bundfald, lige så snart væsken bliver
uigennemsigtig. Hvis reagensglasset fik lov at stå, ville det faste stof efterhånden falde til
bunds.
Når alle 5 salte er fremstillet, opsamles opløsningerne i beholder til uorganisk affald og glassene
renses med flaskerenser og skylles i demineraliseret vand og sættes omvendt i
reagensglasstativet.
Efterbehandling:
1) Hvad kan du ud fra skemaet slutte om opløseligheden af
a) Natrium og kalium ionforbindelser?
b) Nitrater?
c) Phosfater?
d) Ionforbindelser med med Cl - , Br - eller I - ?
2) Resultatskema på næste side skal udfyldes og vedlægges journalarket.
Der skal skrives både et ionreaktionsskema og et stofreaktionsskema. Husk at skrive
tilstandsform efter formlen, (aq) for stoffer/ioner i opløsning og (s) for bundfald
(tungtopløselige
salte).
Der er vist formler og reaktionsskema for en af reaktionerne. Husk af afstemme med
koefficienter.
7

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Resultatskema:
Pos.
ion
Opløsning
1
Neg.
ion
Opløsning
2
Ionreaktionsskema
Stofreaktionsskema
Farve, formel
og navn på
bundfaldet
3 Ca 2+ (aq) + 2 PO 4 3- (aq) Ca 3 (PO 4 ) 2 (s)
Ca 2+ Ca(NO 3 ) 2 PO 4
3-
Na 3 PO 4
3 Ca(NO 3 ) 2 (aq) + 2 Na 3 PO 4 (aq)
Ca 3 (PO 4 ) 2 (s) + 6 NaNO 3 (aq)
8

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Til aflevering
Journalark for 1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte
Formål:
At fremstille nogle tungtopløselige salte ved fældningsreaktioner.
At opskrive ion- og stofreaktionsskemaer for de udførte forsøg, samt navngive de dannede salte.
Teori:
• Hvad er forskellen på simple ioner og sammensatte ioner?
• Hvad forstår man ved en formelenhed?
• Eksempel: En ionforbindelse bestående af magnesiumioner og chloridioner placeres i et
iongitter. Hvordan vil formelenheden for denne ionforbindelse se ud?
Efterbehandling:
3) Hvad kan du ud fra skemaet slutte om opløseligheden af
a) Natrium og kalium ionforbindelser?
b) Nitrater?
c) Phosfater?
d) Ionforbindelser med med Cl - , Br - eller I - ?
9

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Til aflevering
Resultatskema
Pos.
ion
Opløsning
1
Neg.
ion
Opløsning
2
Ionreaktionsskema
Stofreaktionsskema
Farve, formel
og navn på
bundfaldet
3 Ca 2+ (aq) + 2 PO 4 3- (aq) Ca 3 (PO 4 ) 2 (s)
Ca 2+ Ca(NO 3 ) 2 PO 4
3-
Na 3 PO 4
3 Ca(NO 3 ) 2 (aq) + 2 Na 3 PO 4 (aq)
Ca 3 (PO 4 ) 2 (s) + 6 NaNO 3 (aq)
10

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
2. Natron, ophedning af natriumhydrogencarbonat (rapport)
Formål:
At finde reaktionen for ophedning af natriumhydrogencarbonat ved hjælp af kemisk
mængdeberegning.
Et andet formål er at bedømme natriumhydrogencarbonats anvendelighed som hævemiddel.
Apparatur: Digel med låg. Digeltrekant. Trefod. Bunsenbrænder. Vægt.
Kemikalier: Natriumhydrogencarbonat
Teori:
Natron (”tvekulsurt natron”) hvis kemiske navn er natriumhydrogencarbonat, anvendes i
husholdningen som hævemiddel. Stoffet kan fungere som hævemiddel, fordi det afgiver gasser ved
ophedning. Ophedningen bevirker en kemisk omdannelse af stoffet. Formlen er NaHCO 3 . Det er et
salt, der består af ionerne Na + og HCO 3 - . Man kan påvise, at der dannes carbondioxid (CO 2 ) ved
ophedningen af natriumhydrogencarbonat. Der dannes nemlig bundfald, når man leder de dannede
gasser gennem kalkvand.
Efter ophedningen af natriumhydrogencarbonat ligger der et hvidt stof tilbage. Det er naturligvis en
natriumforbindelse, og det kunne være Na 2 O, NaOH eller Na 2 CO 3 . I så fald skulle reaktionen
forløbe efter et af følgende tre reaktionsskemaer:
1) NaHCO 3 (s) → Na 2 O (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g)
2) NaHCO 3 (s) → NaOH (s) + CO 2 (g)
3) NaHCO 3 (s) → Na 2 CO 3 (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g)
Reaktionsskemaerne er ikke afstemt. (Skriv kun afstemte reaktionsskemaer i rapporten.)
Øvelsens formål er at finde ud af hvilke af de tre reaktionsskemaer, der er det rigtige. Det sker ved
at ophede en afvejet portion natriumhydrogencarbonat, hvorefter man måler massen af det faste
reaktionsprodukt. Forsøgsresultatet sammenlignes med beregninger på grundlag af hvert af de tre
reaktionsskemaer.
Fremgangsmåde:
Rens diglen om nødvendigt. Anbring digel med låg i en digeltrekant og ophed den, indtil den er
rødglødende i bunden. Sluk for bunsenbrænderen og lad diglen stå til afkøling. Diglen skal være
helt kold inden man begynder selve forsøget. Benyt ventetiden til at afstemme reaktionsskemaerne.
Nulstil vægten og aflæs massen af digel og låg. Fyld diglen ca. kvart op med
natriumhydrogencarbonat og aflæs den nøjagtige masse af digel, låg og natriumhydrogencarbonat.
Anbring måleresultaterne i skema.
11

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Masse af digel
og låg
Masse af digel, låg og
NaHCO 3
Masse af NaHCO 3
ophedning
før
Masse efter
ophedning
Ophed diglen med låg i ca. 5 minutter. Den skal være rødglødende i bunden. I ventetiden kan man
påbegynde beregningerne (se efterbehandling).
Når ophedningen er færdig, skal diglen afkøle noget, hvorefter den vejes med låg og indhold.
Efterbehandling:
1) Afstem de tre reaktionsskemaer.
2) Beregn stofmængden af natriumhydrogencarbonat og beregn derefter hvor stor massen af
reaktionsprodukterne bliver ifølge reaktionsskema 1), 2) og 3).
Beregningsgangen kan udføres på den måde, at indsætte M, m og n i skemaet som vist på
rapporthjælpearket.
3) Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste reaktionsprodukt, der
ligger tilbage i diglen og bestem derefter hvilket reaktionsskema, der er det rigtige.
4) Ifølge bagebøger kan natron give bagværk en afsmag af soda. Hvordan kan det forklares?
5) Beregn ud fra idealgasloven, hvor meget den dannede stofmængde
H 2 O (g) og CO 2 (g) fylder. Antag at temperaturen er 175 0 C og trykket 1,180 bar.
Vi antager, at vi skal anvende den pågældende mængde natron i en kage
(1 teskefuld er ca. 3-5 g). Stemmer det med, hvor meget en kage normalt hæver?
12

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Rapporthjælpeark for
2. Natron, ophedning af natriumhydrogencarbonat.
Anbring måleresultaterne i skema:
Masse af digel og låg
Masse af digel, låg og
NaHCO 3
Masse af NaHCO 3 før
ophedning
Masse efter ophedning
Efterbehandling:
• Beregn stofmængden af natriumhydrogencarbonat og beregn derefter hvor stor massen af
reaktionsprodukterne bliver ifølge reaktionsskema 1) 2) og 3). Beregningsgangen kan
udføres ved at indsætte M, m og n i skemaerne og beregne efter formlen: n = m/M.
Reaktion 1:
M (g/mol)
m (g)
n (mol)
NaHCO 3 (s) → Na 2 O(s) + H 2 O (g) + CO 2 (g) (ikke afstemt)
Reaktion 2:
M (g/mol)
m (g)
n (mol)
NaHCO 3 (s) → NaOH(s) + CO 2 (g) (ikke afstemt)
Reaktionsskema 3:
M (g/mol)
m (g)
n (mol)
NaHCO 3 (s) → Na 2 CO 3 (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g) (ikke afstemt)
• Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste reaktionsprodukt, der
ligger tilbage i diglen og bestem derefter hvilket reaktionsskema, der er det rigtige.
13

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Skema til de beregnede resultater:
Massen af
NaHCO 3
Massen af fast
reaktionsprodukt
Beregnet masse af
Na 2 O NaOH Na 2 CO 3
• Hvilket af de 3 reaktionsskemaer er det rigtige?
• Hvor præcis blev resultatet? Beregn evt. fejlprocent.
Fejlprocent beregnes således: Forskellen mellem det opnåede og det forventede resultat divideres
med det forventede og ganges med 100.
• Hvis det ikke var præcist, hvad var da mulige fejlkilder?
• Ifølge bagebøger kan natron give bagværk en afsmag af soda. Hvordan kan det forklares?
• Beregn ud fra idealgasloven, hvor meget den dannede stofmængde H 2 O (g) og CO 2 (g)
fylder. Antag at temperaturen er 175 0 C og trykket 1,180 bar/ 118,0 kPa.
• Vi antager vi skal anvende den pågældende mængde natron i en kage (1 teskefuld er ca. 3-5
g). Stemmer det med hvor meget en kage normalt hæver?
14

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
3. Molarmasse for lightergas (rapport)
Formål:
At bestemme hvilke(n) gas(ser) lightergas består af. Dette gøres ved at bestemme lightergassens
molare masse og sammenligne den med molarmassen for nogle kendte brændbare gasser.
Apparatur:
250mL måleglas, stor balje næsten fyldt med vand, vægt, termometer, køkkenrulle og en
engangslighter.
Fremgangsmåde:
Begynd med at veje lighteren med 0,01grams nøjagtighed og noter massen i skemaet på næste side.
Fyld vand i baljen og mål vandets temperatur i °C. Temperaturen skal være tæt på
stuetemperaturen. Noter også temperaturen i skemaet.
Læg nu måleglasset helt ned i baljen så det fyldes med vand. Hvis det driller så hold evt. glassets
åbne ende lidt opad. Når glasset er helt tømt for luft tager du fat i glassets bund og løfter den op af
vandet. Løft kun så glassets kant stadig er 3-4cm under vandoverfladen.
Nu holder du lighteren ind under måleglassets åbning og lader gassen strømme ud af lighteren og op
i glasset. Se tegningen herunder. Pas på ikke at ”ramme ved siden af”. Når gassens volumen i
glasset er nået til ca. 240mL stoppes og tager lighteren op. Nu bevæges måleglasset forsigtigt lidt op
eller ned sådan så vandoverfladerne inden i og uden for glasset flugter med hinanden. Aflæs
volumen i mL og skriv det ind i skemaet på næste side.
Tag måleglasset op og vend det ”rigtigt”. Anbring det i et stinkskab så lightergassen kan slippe ud
uden at gøre skade. Tør lighteren meget grundigt. Ryst så meget vand som muligt ud af
lighterhovedet og vej den igen. Noter den nye masse i skemaet.
Figur 1 viser
(a) hvordan
måleglasset skal
holdes, mens der
lukkes lightergas ud
og
(b) hvordan de to
vandoverflader er
ens, når volumen
aflæses.
15

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Skema til resultater:
Masse af lighter
Før tømning
Efter tømning
Masse af lightergassen
Vægtforskellen
g g g
Vandets og gassens
Temperatur
Gassens
Volumen V
°C mL
K
L
Efterbehandling:
Gassens volumen V skal omregnes fra mL til liter – der er plads i skemaet til resultatet.
Vandets temperatur omregnes til kelvingrader K.
Kelvingrader T = celsiustemperatur + 273,1
Massen af gassen m fås ved at trække de to vejeresultater fra hinanden. Værdien indsættes i
skemaet.
For at udregne stofmængden n for lightergassen i måleglasset skal vi bruge idealgasloven:
(1) P * V = n * R * T
n isoleres og beregnes
n =
P * V
R * T
P er trykket i bar eller kPa. Værdien aflæses på skolens barometer eller på www.dmi.dk.
Lightergassen i måleglasset er mættet med vanddamp, dvs. at en del af trykket i måleglasset skyldes
vanddamp. Mættede vanddampes tryk afhænger af temperaturen.
Find trykket efter tabellen nedenfor:
Temperatur / 0 C 20 21 22 23 24
Tryk/bar 0,0234 0,0248 0,0264 0,0281 0,0298
Tryk kPa 2,34 2,48 2,64 2,81 2,98
Beregn lightergassens tryk P i måleglasset ved at trække vanddampes tryk fra det tryk, som er målt
på barometeret. (Loven om partieltryk).
R er gaskonstanten. Hvis der regnes i bar er den 0,08314 L*bar/(mol*K), og hvis der regnes med
kPa er den 8,314k Pa*L/(mol*K).
16

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Nu kan lightergassens molarmasse beregnes ved først at bruge idealgasloven (1) til at finde
strofmængden n.
Lightergassens molarmasse M findes ud fra følgende formel:
(2)
m
M =
n
Derefter beregnes den molare masse M ud fra formlen (2).
Der er fem mulige stoffer som lightergas kan bestå af, nemlig alkanerne: methan, ethan, propan,
butan eller pentan. Find deres kemiske formler i din lærebog på og beregn deres molarmasser.
Sammenlign dit forsøgsresultat med disse værdier og afgør om lightergas er et af de nævnte stoffer.
Det kan også være lightergas er en blanding af to stoffer. Noter hvad du har fundet frem til
lightergas består af.
Kommenter resultatet.
17

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Rapporthjælpeark for
3. Molarmasse for lightergas.
Skema til resultater:
Masse af lighter
Før tømning
Efter tømning
Masse af lightergassen
Vægtforskellen
g g g
Vandets og gassens
Temperatur
Gassens
Volumen V
°C mL
K
L
Man skal finde gassens stofmængde n i mol.
Lightergassens molarmasse er beregnet ved først at bruge idealgasloven (1) til at finde
stofmængden n.
(1)
P * V
n = = mol
R * T
Indsæt værdierne for:
P trykket, lufttryk minus mættede vanddampes tryk
V volumen af gassen
R gaskonstanten og
T temperaturen i kelvingrader.
Husk at sætte enheder på brøkstregen.
Derefter beregnes den molare masse M ud fra formlen (2).
m
M = = g/mol
n
18

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Formel
Molarmasse
Methan Ethan Propan Butan Pentan
Det kan også være lightergas er en blanding af to stoffer. Noter hvad du har fundet frem til
lightergas består af.
Kommenter resultatet. Hvorfor er den fundne gas særlig velegnet som lightergas?
19

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
4. Hvilken type stof - ionforbindelse eller molekyler? (journal)
Formål: Der undersøges nogle stoffers opløselighed i vand, ethanol og heptan og på den baggrund
vurderes, om det enkelte stof er en ionforbindelse, en polær molekylforbindelse eller en upolær
molekylforbindelse.
Desuden vil vi prøve at finde ud af, om det er muligt at uddrage en generel sammenhæng mellem
stoftype og opløselighed på baggrund af forsøgsresultaterne. At bestemme om et stof består af ioner
og er et salt eller om det består af molekyler ud fra dets opløselighed i polære/upolære
opløsningsmidler.
Teori: Metalioner og ikke-metalioner danner ionforbindelser, mens ikke-metalatomer indbyrdes
danner molekylforbindelser. Nogle molekylforbindelser er polære, mens andre er upolære. Dette
afhænger af atomernes elektronegativitet. Se tabel for elektronegativitet i lærebogen.
Apparatur:
• Brøndplade
• 4 engangspipetter
• Træpinde til omrøring
• Spatel
Kemikalier:
Opløsningsmidler:
• Vand
• Heptan
• Ethanol
Stoffer:
• NaCl natriumchlorid
• CuCl 2 ⋅2H 2 O kobber(II)chlorid -dihydrat
Sucrose – alm. husholdningssukker
• Glycerin
• Olivenolie/vegetabilsk olie
• I 2 diiod
Fremgangsmåde:
Stofferne blandes i hver sin brønd efter nedenstående skema. Væsker tilføres med en pipette. Ca. 10
dråber i brønden så bunden er dækket. De faste stoffer tilsættes med en spatel. Kom ikke for meget
stof i brønden. Kun få korn af de faste stoffer.
Rør rundt med træpinde. Ny træpind for hver brønd, så kemikalierne ikke blandes.
Noter i skemaet om stofferne blander sig med hinanden eller ej. Noter også eventuelle farveskift.
Det er hensigtsmæssigt at arbejde med et opløsningsmiddel af gangen.
20

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Resultater:
Stoffets navn
Kemisk
formel
Opløses
i vand
Opløses i
ethanol
Opløses i
heptan
Er der tale om
1) Ionforbindelse
2) Molekyler
- upolære
- polære
Natriumchlorid
NaCl
Kobber(II)-
chloriddihydrat
CuCl 2 ⋅2H 2 O
Diiod I 2
Sucrose C 12 H 22 O 11
Glycerin C 3 H 8 O 3
Olivenolie
triglycerid
stort organisk
molekyle
Bortskaffelse af affald:
Væskerne med kobber suges op af brøndene og kommes i et bægerglas til uorganisk affald.
Væskerne med heptan/ethanol og diiod suges op og kommes i et bægerglas til organisk affald.
Resten smides ud i vasken og pladen vaskes af.
Efterbehandling:
• 1. Beskriv iagttagelserne (benyt tabellen ovenfor) og forklar resultaterne.
• 3. Prøv at formulere nogle generelle blandbarheds- / opløselighedsprincipper for
A. polære stoffer med ionforbindelser og andre polære forbindelser
B. upolære molekyler med ionforbindelser og andre polære forbindelser
C. upolære molekyler med andre upolære forbindelser
21

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Til aflevering
Journalark for 4. Hvilken type stof - ionforbindelse eller molekyler?
Teori:
Giv eksempler på elektronegative atomer:
Giv eksempler på ionforbindelser:
Giv eksempler på upolære molekyler:
Giv eksempler på polære molekyler:
Stoffets navn
Kemisk
formel
Opløses i
vand
Opløses i
ethanol
Opløses i
heptan
Er der tale om
3) Ionforbindelse
4) Molekyler
- upolære
- polære
Natriumchlorid
NaCl
Kobber(II)-
chlorid
dihydrat
CuCl 2 ⋅2H 2 O
Diiod I 2
Sucrose C 12 H 22 O 11
Glycerin C 3 H 8 O 3
Olivenolie
triglycerid
stort organisk
molekyle
1. Beskriv iagttagelserne (benyt tabellen) og forklar resultaterne.
2. Prøv at formulere nogle generelle blandbarheds-/opløselighedsprincipper for
• polære stoffer med ionforbindelser og andre polære forbindelser
• upolære molekyler med ionforbindelser og andre polære forbindelser
• upolære molekyler med andre upolære forbindelser
22

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
5. Heptans reaktion med brom (rapport)
Formål: Formålet med forsøget er at vise, at heptan under visse betingelser kan reagere med brom
og at identificere et af reaktionsprodukterne.
Teori: Heptan C 7 H 16 er en alkan. Alkaner er nomalt meget vanskelige at få til at reagere. Det kan
dog lade sig gøre hvis man hjælper lidt på vej. Den første substitutionsreaktion hvor vi udskifter H
med Br i heptanen sættes i gang vha. stærkt lys. Dette kaldes en fotokemisk substitutionsreaktion.
Reaktionen kan skrives sådan:
lys
C7 H16
+ Br2
⎯⎯→ C7H15Br
+ HBr
(1)
Sideproduktet HBr er en stærk syre som øjeblikkelig vil reagere med vand og danne oxoniumioner
og bromidioner:
HBr + H 2 O → H 3 O + + Br¯ (2)
Oxoniumionen kan påvises vha. en pH-måling med universalindikatorpapir (eller pH-strips).
Bromidionen påvises ved udfældning med sølvioner:
Ag + (aq) + Br¯ (aq) → AgBr(s) (3)
Som sidegevinst i dette forsøg kan man iagttage et to-fase system af vand og heptan. Dette skyldes
at vand er polært og heptan er upolært. De to stoffer kan derfor hverken blandes eller opløses i
hinanden. Vi kan også observere en ekstrahering (udtrækning) af brom, Br 2 , fra vandfasen til heptan
fasen. Dette skyldes at dibrom er upolært. I begyndelsen af forsøget befinder dibrom sig i den
polære vandfase men ”vandrer” over i den upolære heptan fase.
Apparatur: Små reagensglas i stativ, propper, spatel, engangspipette, alufolie, kraftig lampe.
Kemikalier: Heptan, Br 2 (aq), AgNO 3 (aq). Universalindikatorpapir.
Fremgangsmåde:
a) I hvert af to små reagensglas, mærket 1 og 2, anbringes med pipette ca.1 cm Br 2 -opløsning
og ca. 2cm heptan. Glassene lukkes med en prop.
Beskriv udseendet af heptan og af Br 2 -opløsning.
b) Reagensglassene rystes.
Observation og kommentar:
23

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
c) Reagensglas 1 stilles mørkt (i et skab eller indpakket i alufolie).
d) Reagensglas 2 stilles foran en kraftig lampe.
Observation:
e) De to faser fra reagensglas 2 adskilles ved at den øverste fase (heptan fasen) suges op med
en engangspipette og overføres til et reagensglas. Vandfasen (underfasen) skal nu
undersøges nærmere.
Observation:
Med en spatel tages et par dråber fra vandfasen, og de anbringes på et stykke
universalindikatorpapir.
f) Til resten af vandfasen sættes en dråbe AgNO 3 (aq).
Observation:
g) Reagensglas 1 tages frem i lyset.
Observation:
Efterbehandling
1. Hvilken type reaktion kan der efter teorien ske mellem heptan og Br 2 ?
2. På hvilket sted i forsøget blev det bekræftet, at heptan kan reagerer med Br 2 ?
3. Opskriv et muligt reaktionsskema (med strukturformler) for reaktionen mellem heptan og
Br 2 .
4. Stemmer dette reaktionsskema med den observation, der blev gjort, da vandfasens pH blev
bestemt med universalindikatorpapir?
5. Hvilket stof blev påvist, da AgNO 3 -opløsning blev tilsat til vandfasen.
6. Kommenter forskellen mellem det reagensglas, der stod i lys og det reagensglas, der stod
mørkt.
24

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Rapporthjælpeark for
5. Heptans reaktion med brom
Observationer:
Beskriv udseendet af heptan og af Br 2 -opløsning.
Udseende
før omrystning
Heptan
Br 2 opløsning
Udseende efter
omrystning
samt forklaring
Udseende af glas
nr. 1 der har stået i
mørkt skab samt
forklaring
Udseende af glas
nr. 2 efter ophold
foran kraftigt lys
samt forklaring
De to faser fra reagensglas nr. 2 adskilles ved at den øverste fase (heptanfasen) suges op med en
engangspipette og overføres til et reagensglas. Vandfasen (underfasen) skal nu undersøges nærmere.
Vandfase
pH
Tilsætning af AgNO 3 (aq).
25

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Efterbehandling:
1. Hvilken type reaktion kan der efter teorien ske mellem heptan og Br 2 ?
2. På hvilket sted i forsøget blev det bekræftet, at heptan kan reagerer med Br 2 ?
3. Opskriv et muligt reaktionsskema (med strukturformler) for reaktionen mellem heptan og
Br 2 .
4. Stemmer dette reaktionsskema med den observation, der blev gjort, da vandfasens pH blev
bestemt med universalindikatorpapir?
5. Hvilket stof blev påvist, da AgNO 3 -opløsning blev tilsat til vandfasen.
6. Kommenter forskellen mellem det reagensglas, der stod i lys og det reagensglas, der stod
mørkt.
26

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
6. Bestemmelse af chlorid-indholdet i havvand (rapport)
Formål:
Eksperimentets formål er at bestemme chlorid-indholdet i en vandprøve fra havet ved Mohrs
metode.
Teori:
Hvis vandprøven var drikkevand ville chlorid-indholdet ligge på 20-30 mg/L. Den vejledende
maksimumsværdi er 50 mg/L, og den højest tilladelige værdi er 300 mg/L.
Havvand (fra verdenshavene) indeholder i middel ca. 20 g/L, hvilket svarer til ca. 3,5 % NaCl (= 35
o/oo NaCl). Havvand fra de indre danske farvande indeholder mindre end 3,5% NaCl.
Ved eksperimentet går vi ud fra, at den tilsvarende positive ion til chlorid er natriumionen.
Koncentrationen af chloridioner i en vandig opløsning kan bestemmes efter en metode, der kaldes
Mohrs titrering. Mohrs titrering er en titrering med sølvioner, hvor man som indikator bruger
chromationer.
Sølvioner danner tungtopløselig sølvchlorid med chloridioner. Reaktionsskemaet bliver:
Ag + (aq) + Cl − (aq) → AgCl (s)
Hvis tilskuerionerne (Na + - og NO 3
-
- ionerne) skal med i reaktionsskemaet, kommer det til at se
således ud:
AgNO 3 (aq) + NaCl (aq)
→ AgC l(s) + NaNO 3 (aq)
Sølvionerne danner også en tungtopløselig forbindelse med chromationer:
2Ag + (aq) + CrO 4 2− ( aq) → Ag 2 CrO 4 (s)
Da sølvchlorid er mere tungtopløseligt end sølvchromat, vil sølvionerne først danne bundfald med
chloridionerne. Opløsningen bliver mere og mere mælket af det hvide sølvchlorid. Når alle
chloridionerne har reageret med sølvioner, påbegyndes dannelsen af sølvchromat, der er rødt.
Titreringen er altså færdig når opløsningen begynder at få et rødt skær, der ikke forsvinder ved
omrystning.
Apparatur:
10 mL pipette
100 mL konisk kolbe
Magnetomrører, magnet
Burette
Kemikalier:
0,100 M AgNO 3 (aq)
0,1 M K 2 CrO 4 (aq)
Vandprøve
27

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Fremgangsmåde:
En burette fyldes med 0,100 mol/L AgNO 3 . Sørg for at der ikke er luftbobler i buretten. Aflæs
burettens startværdi.
Afmål 10,0 mL vandprøve med pipette og overfør det tilden koniske kolbe. Tilsæt ca. 1 mL 0,1 M
K 2 CrO 4 kaliumchromat-opløsning samt en magnet. Anbring bægerglasset på magnetomrøreren.
Tænd for magnetomrøreren.
Titrer (= tildryp) nu sølvnitrat-opløsning til bægerglasset med vandprøven indtil en enkelt dråbe
giver blivende rødlig farve. Aflæs burettens slutværdi.
Affald og oprydning:
Fjern magnet med magnetstang. Affald opsamles i beholderen 'uorganisk affald'.
Pipetten skylles med demineraliseret vand og placeres omvendt i stativet. Den koniske kolbe skylles
og efterlades på bordet ved opvaskemaskinen. Magnet og magnetstang renses og opsamles i kurven.
Efterbehandling:
1. Benyt nedenstående mængdeberegningsskema til at beregne massen af natriumchlorid i
vandprøven. Begynd som altid i den kolonne, hvor du har flest kendte omlysninger.
volumen, V
AgNO 3 (aq) + NaCl (aq) → AgCl (s) + NaNO 3 (aq)
koncentration, c
0,100 mol/Liter
stofmængde, n
stofmængdeforhold
molarmasse, M
masse, m
2. Beregn nu koncentrationen af NaCl i vandprøven ved at sætte massen af
natriumchloridindholdet i forhold til vandprøvens volumen.
3. Beregn nu masseprocenten for NaCl i vandprøven ved at sætte natriumchloridindholdet i
forhold til vandprøvens masse. (Vandprøvens densitet kan sættes til 1,0 g/mL, og dens
masse bliver derfor 10,0 g)
4. Husk at redegøre for beregninger (dvs. lav regneeksempler) – og husk enheder på at alle
talstørrelser.
5. Afhængig af, hvor prøverne er udtaget skal du give en kommentar til resultatet. Overvej
fejlkilder.
28

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Rapporthjælpeark for
6. Bestemmelse af chlorid-indholdet i havvand (rapport)
• Benyt nedenstående mængdeberegningsskema til at beregne massen af natriumchlorid i
vandprøven. Begynd som altid i den kolonne, hvor du har flest kendte omlysninger.
Brug formlerne M = m/n og c = n/V
volumen, V
AgNO 3 (aq) + NaCl (aq) → AgCl (s) + NaNO 3 (aq)
koncentration, c
0,100 mol/Liter
stofmængde, n
stofmængdeforhold
molarmasse, M
masse, m
• Beregn nu koncentrationen af NaCl i vandprøven ved at sætte massen af
natriumchloridindholdet i forhold til vandprøvens volumen.
• Beregn nu masseprocenten for NaCl i vandprøven ved at sætte natriumchloridindholdet i
forhold til vandprøvens masse. (Vandprøvens densitet kan sættes til 1,0 g/mL, og dens
masse bliver derfor 10,0 g)
• Husk at redegøre for beregninger (dvs. lav regneeksempler) – og husk enheder på at alle
talstørrelser.
• Afhængig af, hvor prøverne er udtaget skal du give en kommentar til resultatet. Overvej
fejlkilder.
29

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
7. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike (rapport)
Formål:
At bestemme eddikesyreindholdet i almindelig husholdningseddike ved hjælp af en syrebasetitrering.
At vurdere en pH-indikators anvendelighed.
Apparatur:
5 mL konisk kolbe
5 mL bægerglas (snapseglas),
magnetomrører med lille magnet,
målekolbe 100 mL
engangssprøjter 10 og 1 mL
mikroburette og stativ (se figur til højre)
Kemikalier:
Husholdningseddike
0,100 M NaOH
phenolphthaleinopløsning.
Teori:
Husholdningseddike er en opløsning af eddikesyre i vand.
Desuden indeholder husholdningseddike små mængder af
andre stoffer (se på deklarationen). Formålet med forsøget
er at bestemme indholdet af eddikesyre i
husholdningseddike. Det sker ved titrering med en NaOHopløsning.
Titreringsreaktionens reaktionsskema:
CH 3 COOH(aq) + OH - (aq) → CH 3 COO - (aq) + H 2 O(l)
Vi kan også skrive reaktionsskemaet med stofformler:
CH 3 COOH(aq) + NaOH(aq) → CH 3 COONa(aq) + H 2 O(l)
Inden titreringen fortyndes eddikesyren med en faktor 10. I forbindelse med fortyndingen måles
densiteten af eddiken. Ved titreringen finder vi koncentrationen af eddikesyren i enheden M
(mol/L). I deklarationen på en flaske eddike står eddikesyreindholdet angivet i masse %. Man skal
kende densiteten for at kunne regne om fra koncentration i M (mol/L) til masse %.
Fremgangsmåde:
Først fortyndes husholdningseddiken:
10.00 mL husholdningseddike udtages med plastiksprøjte og anbringes i en 100 mL målekolbe. Til
sidst fyldes op til mærket på kolbens hals, og kolben vendes mindst 10 gange, for at indholdet bliver
fuldstændigt blandet. Denne opløsning kaldes opløsning A.
Med en plastiksprøjte udtages 1,00 mL af opløsning A, og det anbringes i den koniske kolbe. Der
tilsættes 5 dråber phenolptalein, og den lille magnet anbringes i kolben og den sættes på
magnetomrøreren.
30

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Hæld lidt af den opløsning, I skal titrere med (altså 0,100 M NaOH) op i et snapseglas og fyld jeres
burette herfra. Buretten fyldes, så væskeoverfladen er ud for 0,00 mL-mærket. Du kan øve dig i brugen
af buretten ved at pumpe opløsningen frem og tilbage, inden du går i gang med titreringen.
Magnetomrøreren tændes og man tilsætter langsomt NaOH(aq) til opløsningen i kolben. Når farven
skifter fra farveløs til svagt rød, stoppes tilsætningen, og sprøjten aflæses. Forsøget gentages to gange
(i alt 3 gange).
Måleresultater
Efterbehandling
a) Beregn stofmængden af NaOH i det tilsatte volumen 0,100 M NaOH
Volumen af NaOH(aq)
1. forsøg 2. forsøg 3. forsøg
b) Hvor stor en stofmængde OH - er der tilsat?
c) Hvor stor en stofmængde CH 3 COOH indeholdt 1,00 mL af opløsning A? (Svaret skal
begrundes).
d) Beregn koncentrationen af CH 3 COOH, c(CH 3 COOH), i opløsning A
e) Hvor stor er koncentrationen af eddikesyre i husholdningseddike?
f) Find molarmassen for eddikesyre (CH 3 COOH)
g) Beregn indholdet af eddikesyre i husholdningseddike i masseprocent. (Densiteten af
husholdningseddike sættes til 1,0 g/mL).
h) Sammenlign resultatet af forsøget med varedeklarationen på eddikeflasken. Vurder afvigelsen!
31

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Rapporthjælpeark for
7. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike
Volumen
0,100M
NaOH
Stofmæng-den af
NaOH
(beregnes ud fra
et gennemsnit af
de 3 titreringer)
Koncentrationen
af
eddikesyre i
fortyndet eddike
Koncentra-tionen
af eddikesyre i
ufortyndet
eddike
Eddikesyreindhold
i
masse %
Deklarationens
masse %
Efterbehandling (tips):
Man skal huske at eddiken fortyndes 10 gange
Kunne man anvende methylrødt som indikator ved titreringen?
Methylrødt har omslagspunkt ved pH omkring 4. Det er for lav en pH til titreringen på en svag syre,
der har ækvivalenspunkt i det svagt basiske område, hvor netop phenolphthalein har omslagspunkt,
pH ca. 9.
32

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
8. Spændingsrækken (journal)
Formål:
1) At iagttage reaktionen mellem metalioner og et metal for at fastlægge en spændingsrække for de
anvendte metaller.
2) At iagttage metallers reaktion med syre.
Apparatur: Små reagensglas i reagensglasholder
Kemikalier: Magnesiumbånd, sølvtråd, zinkstykker, ståluld, kobbertråd.
0,1 M Cu (NO 3 ) 2 , 2 M HCl, 0,1 M MgCl 2 , 0,1 M AgNO 3 , 0,1 m ZnSO 4 ,
Fremgangsmåde: Undersøgelserne udføres efter nedenstående skema. Metallet
renses om nødvendigt med ståluld, så overfladen er ren. Metallet anbringes
derefter i en opløsning, som indeholder ioner af et andet metal eller
hydrogenioner. Reaktionen iagttages og beskrives. Metallet anbringes som vist
på figuren og aftørres efter brug.
Skema:
Mg (s) Zn (s) Cu (s) Ag (s)
Mg 2+ (aq) ---
Zn 2+ (aq) ---
H + (aq)
Cu 2+ (aq) ---
Ag + (aq) ---
Noter iagttagelserne bemærk også om reaktionen er hurtig eller langsom
1) Skriv reaktionsskemaer, hvor der er en reaktion. Forklar,
hvad der er oxidation og hvad, der er reduktion.
2) Svarer metallernes reaktion, også deres reaktioshastighed,
med hydrogenionerne (syre) som spændingsrækken viser?
Skriv de anvendte metaller op i en spændingsrække.
Opløsninger med kobber opsamles.
Reagensglassene børstes rene og skylles i demineraliseret vand
og stilles til tørre omvendt i de små reagensglasholdere.
33

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Til aflevering
Journalark for 8. Spændingsrækken
Formål:
1) At iagttage reaktionen mellem metalioner og et metal for at fastlægge en spændingsrække for de
anvendte metaller.
2) At iagttage metallers reaktion med syre.
• Hvad forstår man ved en oxidation?
• Hvad forstår man ved en reduktion?
Skema: skriv iagttagelserne i rubrikken
Mg (s) Zn (s) Cu (s) Ag (s)
Mg 2+ (aq) ----
Zn 2+ (aq) ---
H + (aq)
Cu 2+ (aq) ---
Ag + (aq) ---
34

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
• Noter iagttagelserne, bemærk også om reaktionen er hurtig eller langsom.
• Skriv reaktionsskemaer, hvor der er en reaktion og forklar, hvad der er oxidation og hvad,
der er reduktion.
Eksempel på reaktion og forklaring:
Zn(s) + Cu 2+ (aq) → Zn 2+ (aq) + Cu(s)
Zn oxideres og Cu reducers
Man kan også opskrive det som delreaktioner:
Oxidation: Zn(s) → Zn 2+ (aq) + 2e -
Reduktion: Cu 2+ (aq) + 2e - → Cu(s)
• Svarer metallernes reaktion, også deres reaktionshastighed, med hydrogenionerne (syre)
som spændingsrækken viser? Skriv de anvendte metaller op i en spændingsrække.
Spændingsrækken:
Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Sn, Pb, H(syre), Cu, Ag, Au
35

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
9. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium (journal)
Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne afgiver
elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner. Ved hjælp af mængdeberegning kan
det vurderes om oxidationen er fuldstændig.
Apparatur: Tang, digel med låg, trefod, trådtrekant og bunsenbrænder.
Kemikalier: Magnesium (Mg(s)).
Fremgangsmåde:
1. del
Et lille stykke magnesiumbånd, 2-3 cm, klippes af rullen.
• Hvordan ser magnesium ud?
Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra bunsenbrænderen. Sæt
en porcelænsskål under det brændende magnesium
ADVARSEL: Se ikke direkte på det brændende magnesium, da det udsendte lys er så kraftigt, at
det kan skade øjnene.
• Hvordan ser forbrændingsproduktet ud?
Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen.
2. del
Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke
magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler.
Massen af magnesium:
Derefter vejes en digel, også med 3 decimaler.
Massen af digel:
Massen af digel + massen af magnesium:
Magnesiumbåndet rulles sammen og kommes i diglen. Diglen forsynes med låg, og anbringes i en
trådtrekant på en trefod over en bunsenbrænder.
Bunsenbrænderen tændes, og der varmes kraftigt på diglen. Efter ca. 2 minutter fjernes låget med en
tang, og der opvarmes videre ca. 8 minutter. Efter ca. 5 minutters afkøling vejes diglen med
indhold.
Massen af digel + massen af forbrændingsprodukt :
• Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet.
• Forklar denne forskel?
• Undersøg ved hjælp af mængdeberegninger om oxidationen var fuldstændig?
• Skriv reaktionsskemaet for den kemiske reaktion, som er foregået?
36

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
Til aflevering
Journalark for 9. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium
Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne afgiver
elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner.
1. del
• Hvordan ser magnesium ud?
Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra bunsenbrænderen. Sæt
en porcelænsskål under det brændende magnesium
• Hvordan ser forbrændingsproduktet ud?
2. del
Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke
magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler.
Massen af digel Masse af digel +
afbrændt
magnesium
Massen af
magnesium
Massen af
forbrændingsproduktet
Vægtforskellen
Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet
• Hvordan kan denne forskel forklares?
Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen.
• Hvilken kemisk reaktion er foregået?
• Opskriv reaktionsskemaet for denne kemiske reaktion:
• Undersøg ved hjælp af mængdeberegninger om oxidationen var fuldstændig?
37

Kemi C laboratoriekursus marts 2010
10. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer (rapport)
Formål: Chips er lavet af kartoffelspåner og indeholder fedtstof (planteolie), stivelse og krydderier,
herunder salt. Fedtindholdet bestemmes ved en separation af stofferne. Det målte fedtindhold
sammenlignes med varedeklarationen.
Vi vil ekstrahere fedtstoffet med et velegnet opløsningsmiddel, pentan.
Forarbejde: Undersøg, hvilke R- og S-sætninger der gælder for pentan.
Apparatur:
Fælles:
2 store mortere med pistil, vægt og vejebåde, vandbad (2-3 hold om et vandbad) og plastikskål til
affald i stinkskab.
Hvert hold:
måleglas, 50 mL, 2 bægerglas 250 mL, konisk kolbe 250 mL, glastragt, glasuld, glasspatel og
alufolie.
Kemikalier: Pentan og chips/småkager/nødder
Fremgangsmåde: I STINKSKAB
Ca. 100 g chips knuses i morter med pistil. De to mortere er til fælles brug
for alle i laboratoriet.
1) Afvej i vejebåd ca.10 g knust chips nøjagtigt overføres til et tørt
bægerglas. Noter den præcise masse af chips i tabel 1.
2) Hæld 50 mL pentan op i måleglasset i stinkskab og luk for
glassets munding med alufolie.
3) Hæld det afmålte pentan i bægerglasset med knuste chips, og
omrør blandingen grundigt med en spatel.
4) Filtrér blandingen gennem glasuld i tragt over i den koniske kolbe,
idet så meget som muligt af ”chipsmassen” holdes tilbage i
bægerglasset. For at få alt pentan overført til kolben presses
”chipsmassen” med spatelen.
5) Gentag ekstraktionen med 40 mL pentan, og filtrér også dette over
i kolben. Resterne af chipsene anbringes i en skål i stinkskab.
6) Vej ET RENT bægerglas. Massen noteres i tabel 2. Overfør opløsningen af fedt i pentan til
glasset.
38

Kemi C laboratoriekursus november2009
7) Anbring bægerglasset med opløsningen af fedt i pentan i vandbadet (ca. 100 °C) under udsuget.
Opløsningen inddampes, indtil der kun er en tyktflydende olie tilbage i bægerglasset.
Bægerglasset tørres omhyggeligt udvendigt og vejes. Massen noteres i tabel 2.
Bortskaffelse:
Ingen stoffer kræver speciel opsamling i særlig beholder ved dette forsøg.
Efterbehandling:
1. Angiv hvor meget fedt, du fik ekstraheret.
2. Resultatet sammenlignes med massen af chips, og masseprocenten
udregnes.
3. Foreslå mulige fejlkilder ved den anvendte metode.
4. Sammenlign med varedeklarationen.
5. Kommenter udseendet af det isolerede fedtstof.
6. Ses andre stoffer end fedtstof på bunden af bægerglasset?
Tabel 1 Chips
Navn på
chips
Fedtindhold pr.
100 g
Energiindhold pr.
100 g
Forventet masse af
fedt
i 10 g chips
Masse af chips
m(chip)
Tabel 2 Bægerglas
Masse af bægerglas Masse af bægerglas og fedtstof Masse af fedtstof m(fedtstof)
Tabel 3 Masseprocent
Beregnet masseprocent Masseprocent ifølge varedeklarationen
39

Kemi C laboratoriekursus november2009
Rapporthjælpeark for
10. Fedt i chips
Tabel 1 Chips
Navn på
chips
Fedtindhold pr.
100 g
Energiindhold pr.
100 g
Forventet masse af
fedt
i 10 g chips
Masse af chips
m(chip)
Tabel 2 Bægerglas
Masse af bægerglas Masse af bægerglas og fedtstof Masse af fedtstof m(fedtstof)
Tabel 3 Masseprocent
Beregnet masseprocent Masseprocent ifølge varedeklarationen
Efterbehandling:
1. Angiv hvor meget fedt, du fik ekstraheret.
2. Resultatet sammenlignes med massen af chips, og masseprocentenudregnes.
3. Foreslå mulige fejlkilder ved den anvendte metode.
4. Sammenlign med varedeklarationen.
5. Kommenter udseendet af det isolerede fedtstof.
6. Ses andre stoffer end fedtstof på bunden af bægerglasset?
40