Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC

kvuc.dk

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC

5

Aflejringer fra nutiden

Ølsemagle Revle og Staunings Ø

”Landskabet

Ølsemagle Revle og Staunings Ø består af nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har

aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt. På grund af strøm og vind er aflejringen sket et godt

stykke ude i bugten - først som et lavt rev under havoverfladen og sidenhen som en revle. Sådanne

rev kaldes barriereøer. Mellem revlerne og kysten er opstået en lagune, hvor der dannes strandenge

mod vest.

Plante- og dyreliv

Ud mod Øresund danner revlerne en bred sandstrand, der ind mod land afløses af småklitter med

bevoksning af marehalm, hjælme og rynket rose. Strandengene domineres af græsser og lave urter.

Den lavvandede lagune er levested for mange plante- og dyrearter, der er knyttet til hav- og

ferskvandsområder.

Den nordligste del af lagunen, der har udløb fra Skensved Å, er nærmest fersk. Her dominerer

ferskvandsinsekter som bugsvømmere, hvirvlere og dansemyg. I den sydlige del af lagunen finder

man endnu arter knyttet til havmiljøet, bl.a. børsteorme, muslinger og krebsdyr.

Ny landskabsdannelse

Revlerne vil fortsætte med at vokse til en lang sammenhængende revle, der helt afsnører lagunen.

Samtidig vil planterester langsomt fylde lagunen op og omdanne den til en mose. Et nyt

barriereøsystem vil senere blive dannet i Køge Bugt ud for det gamle system, og hele

landskabsdannelsen vil gentage sig.”

(Fra: Skov og Naturstyrelsens pjece: Ølsemagle Revle og Staunings

Ø Vildtreservat)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C. KVUC, maj 2013

More magazines by this user
Similar magazines