Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

til tokammerartrose korrelerer med udvikling af flere symptomer (116). Knæartrose
synes at give større klinisk påvirkning (”handikappe mere”) end hofteartrose.
Funktionelt resultat efter knæalloplastik
Der er massiv dokumentation for færre smerter og bedret funktionsniveau på både
kortere og længere sigt efter knæalloplastik hos patienter med symptomgivende
artrose (85;108;113;138;142;163;228;237;298). Dette gælder, uanset hvilken af de
kendte og validerede scorer der anvendes, dvs. både ved selvrapporterede (WO-
MAC, SF-36, Oxford Knee Score (OKS)) og lægeligt udfyldte (Knee Society Score
(KSS), Hospital for Special Surgery Score (HSS)) scorer, omend sidstnævnte
tenderer til at give en mere positiv bedømmelse (138).
B Ved kombination af sværere grader af knæsmerter, funktionsnedsættelse, radiologisk
knæartrose og manglende effekt af konservativ behandling bør alloplastik
altid overvejes, da denne behandling med altovervejende sandsynlighed vil medføre
færre smerter og et bedret funktionsniveau (IIa).
Det springer jo naturligvis i øjnene, at der ikke foreligger undersøgelser, der direkte
belyser TKA i forhold til konservativ behandling. Det er imidlertid til en vis grad
forårsaget af metodologiske problemer, der er velkendte inden for kirurgi. Specielt
er blindingen et problem.
Jo dårligere præoperativ smerte- og funktionsscore, jo større er gevinsten ved operation,
men slutresultatet bliver dog stadig ikke så godt som hos personer med højere
præoperative scorer, der også lander på højere postoperative scorer
(85;142;163).
B Såfremt der findes indikation for alloplastik, vil slutresultatet med hensyn
til smerte og funktion blive bedre, jo tidligere operationen foretages. Det
er dog vigtigt at være opmærksom på, at forbedringen i smerte og funktion
efter alloplastik vil være større, jo senere operationen foretages. Det er
kirurgens opgave at afveje disse forhold over for risikoen for komplikationer
og herved stille indikationen (IIa).
Timingen af alloplastik i forhold til udbyttet for patienten diskuteres i ovenstående
litteratur ud fra det funktionelle resultat (85;142;163). Dette bør selvfølgelig afvejes
over for risikoen for komplikationer og revision, som for sidstnævntes vedkommende
øges jo yngre og mere aktiv patienten er. Patientens udbytte (smerter og
funktion) øges, jo tidligere operationen finder sted. Man kan overveje operation
tidligere end i dag, specielt for kvinder og de ældre (>70-75 år) for at få det fulde
udbytte af operationen. Ligeledes bør kravene til omfanget af radiologisk artrose
før alloplastik næppe være så store hos de ældre som hos de yngre.
De ældste aldersklasser har samme effekt mht. smerter og funktion som de yngre,
ligesom de i øvrigt er lige så tilfredse (85;129).
B Høj alder er ikke i sig selv kontraindikation for operativ behandling (IIb).
Muskelstyrken (quadriceps femoris) er væsentligt reduceret ved samsidig
knæartrose og øges signifikant efter alloplastik, men dog kun til ca. samme niveau
som det modsidige raske knæ, hvor kraften ikke ser ud til at påvirkes af operationen.
Dette kraftniveau er til gengæld mindre end hos raske kontrolpersoner (28).
Samlet set opnår knæalloplastikpatienterne således først det maksimale udbytte
med hensyn til smerter og funktionsniveau ca. 1 år efter operationen (108), hvor de
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 41