Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

konsekvenser for de indirekte omkostninger, nemlig hvis behandlingseffekten reducerer
sygefraværet og mindsker tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.
Ved en samfundsøkonomisk analyse sammenlignes forskellige behandlingsalternativer,
og konsekvensen af at vælge et alternativ frem for et andet udtrykkes i omkostning-effekt-ratio,
som udtrykker omkostningerne per effektmål (f.eks. kr. per
QALY) ved de forskellige alternativer. Som udgangspunkt bør det alternativ vælges,
hvor omkostningen per effektmål er lavest. Anbefalinger baseret på samfundsøkonomiske
analyser adskiller sig således fra anbefalinger baseret på evidens for
klinisk effekt ved at inddrage både omkostninger og effekt.
Behandlingsstrategier kan ofte have konsekvenser – både effektmæssige og økonomiske
– ud i fremtiden. En knæalloplastik har omkostninger her og nu, men effekten
varer adskillige år ud i fremtiden. Derfor medregnes effekter og omkostninger
for et antal år ud i fremtiden – ideelt set i patientens forventede restlevetid. For
at tage højde for usikkerheden ved sådanne fremskrivninger tilbagediskonteres
fremtidige effekter og omkostninger, hvilket medfører, at de får en reduceret værdi
opgjort i nutidskroner.
En sundhedsøkonomisk analyse kan gennemføres ud fra forskellige perspektiver.
En samfundsøkonomisk analyse kan gennemføres ud fra et samfundsmæssigt perspektiv,
hvilket vil sige, at alle omkostninger skal inddrages, uanset hvem i samfundet
de berører. De forskellige parter, som kan blive berørt af et sundhedsprogram,
kan være sundhedsvæsenet, sygesikringen, de sociale myndigheder, patienten
og dennes pårørende. Et andet og mere begrænset perspektiv kunne være et sygehusperspektiv,
hvor man kun medtager de økonomiske konsekvenser for sygehusvæsenet.
Sådanne mere begrænsede analyser, der fokuserer på de økonomiske
konsekvenser for en enkelt part, benævnes ofte kasseøkonomiske analyser.
En række af de anbefalinger og konklusioner, der er indeholdt i dette referenceprogram,
vil have samfundsøkonomiske konsekvenser. Således vil en øget anvendelse
af knæalloplastik og en øget træningsindsats medføre omkostninger i form af henholdsvis
hospitalsindlæggelser og udgifter til etablering af træningstilbud – omkostninger,
der formentlig i et vist omfang vil modsvares af besparelser på andre
udgiftsområder. Til gengæld kan konklusionerne vedrørende artroskopisk oprensning
og behandling med visse lægemidler medføre en reduktion i medicinudgifterne.
At foretage en egentlig konsekvensberegning af de samfundsmæssige omkostninger
af en omlægning af indsatsen i henhold til referenceprogrammet forudsætter
imidlertid en nærmere konkretisering af, hvilke grupper der skal tilbydes hvilke
behandlinger, samt hvordan nye tilbud nærmere skal udformes. En analyse af en
anbefaling om hjælp til vægttab forudsætter en specifikation af, hvordan et tilbud
om støtte til vægttab reelt kunne organiseres, og hvem det skulle rettes imod. Det
har ikke været muligt at foretage en sådan konkretisering inden for rammerne af
dette projekt. I stedet for er det valgt at udforme det økonomiske afsnit som en belysning
af de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige behandlinger for
patienter med knæartrose, baseret på en gennemgang af eksisterende, hovedsageligt
udenlandske, samfundsøkonomiske evalueringer.
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 57