Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

patientundervisning mindsker smerterne, øger funktionsniveauet eller nedsætter antallet
af indlæggelsesdage. Den aktuelle dokumentation er således sparsom, og problemstillingen
med den meget generelle information præoperativt er næppe specifik
for knæartrose.
B* Præoperativ patientundervisning anbefales (Ib).
Derimod kunne det umiddelbart virke fornuftigt at instruere i brug af stok, forflytninger
og knæøvelser før indsættelse af knæalloplastik, da man kunne forvente, at
patienterne hurtigere ville kunne udskrives og få en bedre fysisk funktionsevne,
end hvis de først skulle lære disse ting efter operationen. Der er imidlertid ingen
holdepunkter for, at den fysiske funktionsevne bedres ved præoperativ undervisning,
hverken på kort eller langt sigt, selv ved et ret intensivt undervisningsprogram
over 4 uger bestående af instruktion i stokkegang og forflytninger samt et generelt
træningsprogram (21) (Ib). Der er ikke lavet tilsvarende opgørelser over
præoperativ træningsinstruktion og indlæggelsestid.
3.4.4.2 Præoperativ træning
Visse centre anvender et præoperativt træningsprogram i et forsøg på at forbedre
slutresultatet. Et systematisk review finder på basis af 1 egnet RCT (n = 30) hos
patienter, der får foretaget knæalloplastik på grund af OA eller reumatoid artrit, ingen
effekt efter 3, 12, 24 eller 48 uger (2). Uanset om man er indstillet til et nyt
knæ eller ej, skal smerten respekteres ved træning.
3.4.4.3 Andre forhold vedrørende operation og indlæggelse
Korte accelererede indlæggelsesforløb anses for værende mindre belastende for
operationspatienter, da risikoen for komplikationer mindskes. Færre indlæggelsesdage
medfører færre omkostninger for sundhedsvæsenet.
Det er almindeligt anerkendt, at postoperativ smertebehandling efter indsættelse af
knæprotese har indflydelse på den efterfølgende genoptræning og indlæggelseslængde.
Smertebehandlinger som epidural eller femoral smertebehandling, der anses
for værende effektive, svækker ofte kraft og funktion af benene, hvorfor de kan
formodes at forlænge rehabilitering og dermed indlæggelsestiden. Tre studier i en
metaanalyse har set på, om lumbal epidural analgesi, systemisk analgesi eller spinal
analgesi efter elektiv knæ- eller hoftealloplastik har indflydelse på patienternes
funktionsniveau (55). Studierne fandt ingen forskel i fleksionsevne i knæet efter 3
måneder ved henholdsvis epidural analgesi, kontinuerlig femoral blokade og intravenøs
analgesi, mens to studier fandt en bedre knæfleksion ved epidural analgesi
eller kontinuerlig femoral blokade sammenlignet med intravenøs analgesi i det tidlige
postoperative forløb. Forfatterne angiver selv, at evidensen er for sparsom til at
komme med anbefalinger.
3.4.4.4 Postoperativ træning
Der er ikke dokumentation for, at postoperativ træning kan forbedre eller forkorte
forløbet efter knæalloplastik, men al fornuft siger, at postoperativ træning bør være
en del af daglig klinisk praksis.
Efter knæalloplastik ses der en midlertidig reduktion af funktionsniveauet, som 1
måned postoperativt er signifikant ringere end præoperativt, men som 6 måneder
postoperativt er væsentligt bedre end præoperativt. Fra 6 til 12 måneder indtræffer
der en yderligere, men mindre bedring. Hos patienter med ringe præoperativt funktionsniveau
bør man kunne tilbyde støttende foranstaltninger i op til 2 måneder, alternativt
overveje konservativ behandling frem for operation.
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 46