Oplevelse af barrierer og motiverende forhold - Hjerterehabilitering
Oplevelse af barrierer og motiverende forhold - Hjerterehabilitering
Oplevelse af barrierer og motiverende forhold - Hjerterehabilitering
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
en forbedret metaboliske fitness (Saltin & Pilegaard, 2002). Efter n<strong>og</strong>le uger med et øget<br />
fysisk aktivitetsniveau ses ikke kun forbedringer på konditionen men <strong>og</strong>så en forbedring <strong>af</strong><br />
den mitokondrielle kapacitet. Efter 4-6 ugers træning er konditionen forøget med 15-20 %,<br />
hvorimod den mitrokondrielle enzym kapacitet er forøget med det dobbelte eller mere<br />
(Klarlund & Saltin, 2003, s. 51). Konditionsforbedring kan opretholdes i en længere<br />
perioden <strong>og</strong> er mere stabil, mens metabolisk fitness skal vedligeholdes dagligt ellers<br />
mistes effekten (Saltin & Pilegaard, 2002).<br />
Borgs belastningsskala<br />
Borgs skala er et værktøj, der kan anvendes til hjertepatienters subjektive vurdering <strong>af</strong><br />
oplevet anstrengelse under fysisk aktivitet. Den er udviklet <strong>af</strong> den svenske psykol<strong>og</strong><br />
Gunner Borg i 1967-68 <strong>og</strong> er en sammenkobling <strong>af</strong> psykol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> fysiol<strong>og</strong>iske aspekter<br />
under fysisk aktivitet, dvs. sammenhængen mellem arbejdspuls <strong>og</strong> graden <strong>af</strong> subjektiv<br />
psykisk oplevet belastning.<br />
I Borgs skala er der inkorporeret en tilpasning til individets maksimale hjertefrekvens <strong>og</strong><br />
fysiske evne. Skalaen går fra 6-20 (puls 60-200), hvor 6 svarer til hvile, <strong>og</strong> 20 svare til<br />
maksimalt arbejde.<br />
Skalaen er mest anvendelig indenfor konditionsidræt, men er adapteret i en modificeret<br />
udgave til andre områder, hvor der d<strong>og</strong> ingen sammenhæng er mellem skalaens indeks<br />
(6-20) <strong>og</strong> puls, men hvor den subjektive vurdering anvendes (bilag 2). Den anvendes<br />
således til hjertepatienter, da deres maksimale puls kan være nedsat medicinsk. Skalaen<br />
bruges til at styrer belastningen <strong>og</strong> især til at fastsætte et træningsniveau under optræning<br />
(Klarlund & Saltin, 2003, s. 74; Knudsen, 2006).<br />
Adfærdsteorier<br />
Karikeret forsøger teorier, at forklare menneskers adfærd som determineret <strong>af</strong> enten sociale strukturer, interpersonelle eller<br />
individniveau. Vi vælger i nærværende projekt at se adfærd som et resultat <strong>af</strong> individets egen indflydelse på ændringer.<br />
Health Belief Modellen<br />
Health belief modellen (HBM) er udviklet i Amerika i 1950’erne <strong>af</strong> psykol<strong>og</strong>erne Hochbaum<br />
<strong>og</strong> Rosenstock. Den er fremkommet i et forsøg på, at forklare folks manglende deltagelse i<br />
forebyggende <strong>og</strong> diagnosticerende sundhedspr<strong>og</strong>rammer. Med efterfølgende