Oplevelse af barrierer og motiverende forhold - Hjerterehabilitering

Rosenman og Freidman har beskrevet (refereret fra Iversen et al., 2004, s. 250) omkring
”personlighed type A”, der ifølge flere undersøgelser har en overhyppighed i forekomsten
af hjertesygdom. Denne fremstår med personlighedstræk som tidknaphed, høje ambitioner
og kompetitiv indstilling. Dette kan være med til at give en forklaring på den reflekterende
og handlekraftige mands tidlige hjertesygdom. Personlighedstrækkene hos type A er ikke
empirisk bekræftet, og det har snarer vist sig at være personer, der er udsat for en
langvarig stresspåvirkning, udviser fjendtlighed, mistro og vrede der er i forhøjet risiko
(Iversen et al., 2004, s. 250-252). Den reflekterende og handlekraftige mand udviser
skepsis i forhold til informationer. Hidtil har vi tillagt dette hans ”oplevelse af trussel”, men
det kan tænkes være et generelt personlighedstræk ved denne idealtype.
I et Cochrane review fra 2004 er effekten af psykologiske interventioner ved iskæmisk
hjertesygdom gennemgået specielt effekten af stresshåndtering. Stresshåndtering
anvender afslapningsmetoder i kombination med adfærdsstrategier og kognitive strategier,
med henblik på at nedsætte den stresstilstand som er en konsekvens af kardiologisk
sygdom, at reducere stress relateret adfærd i forhold til risikoen for flere hjertetilfælde og
ændre den såkaldte personligheds type A-adfærd. Reviewet gennemgår effekten af de
psykologiske interventioner i forhold til sygelighed og dødelighed hos patienter med
iskæmisk hjertesygdom og sekundært vurderes psykologisk velbefindende. Der ses ikke
en reduktion i hjertedødelighed, men en signifikant reduktion i ikke-dødelige tilbagefald, og
der ses en positiv reduktion på angst og depression. (Ress et. al., 2004; Rasmussen &
Birket-Smith, 2005). I dag er stresshåndtering eller psykologer ikke en integreret del af
hjerterehabilitering, men et øget fokus på dette område, vil sandsynligvis kunne afhjælpe
tilbagefald for den reflekterende og handlekraftige mand.
Ser man på de to idealtyper i forhold til HBM og self-efficacy, er det forskellige faktorer, der
spiller ind på deres adfærdsændring eller mangel på samme. Den handlekraftige og
reflekterende mand har en stærk oplevelse af trussel og nyttevirkning, hvorimod ”oplevelse
af barrierer” ikke er en afgørende hindring for sin adfærd. Dette stemmer overens med et
review fra 1984 omkring interventioner, hvor HBM er anvendt viser, at ”oplevelse af
sårbarhed” er stærkest hos folk, der er diagnosticeret syge, imens ”oplevelse af barrierer”
er stærkest til at forudsige adfærdsændringer i både syg og rask målpopulation.