Oplevelse af barrierer og motiverende forhold - Hjerterehabilitering

år og jeg tror ikke at der kommer tilbagefald. Inden for det første år er der 25 %, der
kommer på hospitalet igen” (Rød, l. 179).
Den ubekymrede og bekvemme mand acceptere, at han pga. af prioritering bliver mindre
fysisk aktiv. ”Man bliver frygtelig doven, når man har en lille bil stående lige ude foran
døren …, så er det jo altså meget svært at gå ned og sætte mig på cyklen” (Lyseblå, l.
254)
I og med at den ubekymrede og bekvemme mand sjældent kommer af sted alene og
hovedsageligt følges med andre på sine gåture, indordner han sig under deres tempo.
Gåtur bliver aflyst, hvis han oplever, at andre ting er mere vigtige, eksempelvis
sommerhusistandsættelse, hobby eller sociale sammenkomster. Samtidig spiller vejr og
årstid ind på aktivistniveauet. ”Nu om vinteren bliver mine gåture ikke til så meget, nu hvor
det er mørkt. Om sommeren elsker jeg altså at gå en tur, ligesom når jeg er på
weekend”(Lyseblå, l. 218-219).
Sammenfatning med teoretisk ramme
I forhold til fysisk træning har den ubekymrede og bekvemme mand ikke implementeret
adfærdsændringer i sin hverdag. Han oplever, at han opfylder de anbefalinger, han har
fået for HR.
Set i relation til vores teoretiske referencerammer er der nogle faktorer på individniveau,
som kan give os en forklaring på, hvorfor den type ikke laver den træningsmæssige
adfærdsændring. I henhold til HBMs ”oplevelse af sårbarhed” er den overraskende lille
taget i betragtning, af at han for et år siden er diagnosticeret iskæmisk hjertepatient.
Sygdommen har ikke haft fysiske konsekvenser og han har derfor fortsat den livsstil, han
har haft hidtil. Grunden til dette kan være den sene alder, pensionisttilværelsen samt at det
ikke har haft konsekvenser for sit sociale liv. ”Oplevelsen af nytteværdi” ved en
træningsmæssig adfærdsændring er lille. Sammenhængen mellem et forøget kondital,
forebyggelse af tilbagefald og dermed øget livslængde er for ham ikke en bevidst viden.
Da denne dimension også indeholder ”tilfredsstillelse af familiemedlemmer”, som en
nytteværdi, kan det forklare, hvorfor han alligevel holder sig i vigør i sin hverdag.
Omgivelserne værdsætter dette familiemedlem, og han vil gerne leve op til anbefalingen
om 30 min. fysisk aktivitet for at tilfredsstille dem. Han oplever ikke barrierer for