Oplevelse af barrierer og motiverende forhold - Hjerterehabilitering

ændre livsstilen, så det vil hjælpe mod truslen (Kamper-Jørgensen & Almind, 2003, s.
183).
Self-efficacy
I 1977 introducerede psykologen Albert Bandura begrebet self-efficacy, som en del af sin
”Social Cognitive Theory”. Begrebet er siden hen blevet en vigtig del af HBM, idet det kan
være med til at forstå og arbejde med langsigtede og mere omfangsrige
adfærdsændringer samt fastholdelsen af disse (Glanz et al., 1997, s. 47). Dette har ikke
hidtil været impliceret i modellen, da den udelukkende har forsøgt at forklare menneskers
mangle på simple handlinger, såsom deltagelse i vaccination og screening. Glanz et al.
(1997, s. 47) ser self-efficacy som en implementeret del af ”oplevet barrierer” til at følge
anbefalede sundhedsmæssige adfærdsændringer. Vi vælger at modificere HBM og se
self-efficacy som en eksplicit komponent (figur 2).
Bandura definerer self-efficacy som ”the conviction that one can successfully execute
the behavior required to produce the outcome” (refereret fra Glanz et al., 1997, s. 47).
Teorien tager udgangspunkt i den enkeltes tro på gennemførelse af en adfærdsændring, og omhandler ikke individets færdigheder, men
dennes vurdering af og forventninger til, hvad man kan gøre med de færdigheder man har til rådighed. Den kan kun finde sted, hvis
man har tillid til, at det kan lade sig gøre. Teorien arbejder med et begreb, der hedder ”specifik selvtillid”, der dækker over en tiltro til, at
man kan gennemføre den pågældende adfærdsændring. Den specifikke selvtillid påvirkes af fire læringsmæssige faktorer: 1)
tilskyndelse fra en autoritet, 2) observation af andre i gruppesammenhæng, 3) succesfuld afprøvning og 4) positiv fysiologisk feedback
(biofeedback). Biofeedback er et centralt begreb i teorien, der bruges som et middel til at styrke patientens specifikke selvtillid (Zwisler
et al., 2003; s. 37-38). Det er den bedst dokumenteret teori inden for hjerteområdet, og den har vist sig god til at forklare, hvorfor nogle
mennesker formår at ændre adfærd, der på længere sigt fremmer hjertesundheden (Kamper-Jørgensen & Almind, 2003, s. 184; Zwisler
et al., 2003, s. 37).
Oplevelse af
Health Belief & Self-efficacy
Sårbarhed
Alvorlighed
Nyttevirkning
Barriere
Self-efficacy
Adfærdsændring
Fig. 2 Modificeret fra HBM (Orginal fra Kamper-Jørgensen & Almind, 2003, s.183).