BAGGRUND 7 FORFORSTÅELSE. 10 PROBLEMFORMULERING 11 NØGLEBEGREBER 12 TEORI 12 ISKÆMISK HJERTESYGDOM 12 FYSISK TRÆNING 13 ADFÆRDSTEORIER 16 METODE OG MATERIALE 19 KVALITATIV METODE 19 LITTERATURSØGNING 19 BAGGRUNDSMATERIALE 19 ENKEL INTERVIEW 20 ETISKE OVERVEJELSER 22 ANALYSEMETODE 23 RESULTATER – IDEALTYPER 26 DEN REFLEKTERENDE OG HANDLEKRAFTIGE MAND 27 DEN UBEKYMREDE OG BEKVEMME MAND 31 METODE DISKUSSION 35 RESULTATDISKUSSION 38 TRÆNING 38 ADFÆRD 39 KONKLUSION 44 PERSPEKTIVERING 45 REFERENCE LISTE 47 BIBLIOGRAFI 52 BILAG 57
Baggrund Regeringen har med sit sundhedspr<strong>og</strong>ram 2002-2010 ”Sund hele livet”, sat fokus på de otte største folkesygdomme, (type II diabetes, hjertekarsygdomme, cancer, osteoporose, muskel- <strong>og</strong> skeletlidelser, psykiske lidelser, kronisk obstruktiv lungesygdom <strong>og</strong> astma <strong>og</strong> allergi sygdomme) <strong>og</strong> det fælles ansvar for forebyggelse <strong>og</strong> rehabilitering. Det fælles ansvar indebærer den enkelte, familien, det nære netværk, den frivillige verden, daginstitutioner, uddannelsessteder, sundheds-væsenet m.v., arbejdspladser, private <strong>og</strong> offentlige virksomheder, kommuner, amter <strong>og</strong> staten (Indenrigs- <strong>og</strong> sundhedsministeriet, 2002, s. 4, 32). Der kan opnås betydelige forbedringer <strong>af</strong> mange patienters livskvalitet ved en mere systematisk indsats med patientrådgivning, -støtte, -rehabilitering m.v.. Det handler bl.a. om at give den enkelte, den nødvendige viden <strong>og</strong> de nødvendige redskaber til egen indsats <strong>og</strong> egenomsorg (Indenrigs- <strong>og</strong> sundhedsministeriet, 2002, s. 4). Det betyder hermed, at fysioterapeuter har en vigtig arbejdsfunktion med hensyn til information, motivering <strong>og</strong> støtte <strong>af</strong> patienterne, når de skal håndtere deres sygdom <strong>og</strong> samtidig gennemgå anbefalede adfærdsændringer. Professor, overlæge dr. med. Bente Klarlund <strong>og</strong> professor Bengt Saltin har med ”Håndb<strong>og</strong> for fysisk aktivitet” fastslået, at fysisk aktivitet er effektiv i behandlingen <strong>af</strong> en lang række sygdomme. I <strong>forhold</strong> til behandling <strong>af</strong> iskæmisk hjertesygdom er der stærk evidens på niveau A, for at fysisk aktivitet har en positiv effekt på de fire komponenter 1) sygdomspat<strong>og</strong>enese, 2) symptomer specifikt relateret til diagnosen, 3) muskelstyrke <strong>og</strong> 4) livskvalitet (Klarlund & Saltin, 2003, s. 245). I 2000 dør i Danmark 20.531 personer <strong>af</strong> hjertekarsygdomme 1 , her<strong>af</strong> skyldes 44,4 % diagnosen iskæmisk hjertesygdom. Fordelingen <strong>af</strong> personer under 75 år der døde <strong>af</strong> iskæmisk hjertesygdom er 1.826 mænd mod 725 kvinder (Videbæk & Madsen, 2004, s.72- 73). Samme år er der registreret ca. 12.500 personer med akut myokardie infarkt, her<strong>af</strong> er 60 % mænd <strong>og</strong> 40 % kvinder. Gennemsnitsalderen for mænd er 65 år <strong>og</strong> for kvinder 75 år. 1 ICD 10 - I00-I99 (Videbæk & Madsen, 2004, s. 73)