Fra Gærkælder til Hotel

Fra Gærkælder til Hotel
Transformation af industribygning på Carlsberg
Program
Louise Lind Jacobsen
Stud.nr 2005654
Forårssemestret 2007
Inst. 3

Indhold
Indledning
Stedet
Bygningen
Funktion - kobling mellem gammel og ny funktion
Rumprogram
Placering af funktioner
Rumbearbejdning
_hotelværelser
_gange og fordelingsarealer
_offentlige funktioner
Facadebearbejdning
Afleveringsmateriale
Tidsplan

Indledning
Carlsberg er ikke bare en fabrik – det er en vision, og de har tradition for eksperimenter,
naturvidenskab og kunst, og vælger, som skrevet i konkurrenceoplægget,
”det fantastiske frem for det lette, simple og umiddelbare rationelle”. Denne tilgang
finder jeg inspirerende, og jeg vil forsøge at leve op til filosofien.
Carlsberg grunden har været en by i konstant forandring lige siden 1847. Som så
mange andre industrianlæg i Danmark, har der været udvidelser og nedrivninger,
og denne udvikling skal fortsætte i fremtiden, med en evtentuel fortætning af området
for at give det mere menneske- og byskala i stedet for lastbilskala. De fredede
og bevaringsværdige bygninger i området bør derfor ikke ses som i en statisk tilstand,
men kan stadig udvikles og transformeres med respekt for deres kvaliteter.
Området og dets bygninger, bevaringsværdige eller ej, indeholder en stor fortælleværdi
og besidder specifikke kvaliteter, som jeg mener, skal tages i høre før man
planlægger deres fremtid. Lade bygningen angive dets nye funktion så at sige.
Overordnet er min holdning at stedets identitet styrkes bedst ved at bevare så
mange af de gamle bygninger som muligt, da dette vil skabe et varieret, kontrastfyldt
og dynamisk udtryk sammen med det evtentuelle nybyggeri.

Gærkælderen
Bygningen som jeg vil transformere, er den gamle gærkælder bygget i 1880 af arkitekterne
Fogtman/Genefke. Den er placeret i området kaldet ”Ny Carlsberg” fra
1880-81 som Carl Jacobsen stod for, samlet omkring Ny Carlsberg vej der løber som
hovedakse igennem området.
Gærkælderen udgør den ene væg i det gaderum, der leder ned til det nærmest middelalderlige
gårdrum imellem de to porte. Den ene, Elefantporten (fra 1901) som
forbinder gærkælderen med Bryghuset, markerer ankomsten til Ny Carlsberg Bryggeri
fra Valbysiden. Tårnet havde funktion som vandbeholder, urtbeholder samt
pladekølning af ølurten på dets vej fra Bryghus til gærkælder. Den blev i 60´erne
ombygget til kontor og gennemgang til bryghuset.
På kortet fra lokalplanen fra 1982 (A) er gærkælderens yderste bygning vist som
en af de bygninger, der skal bevares. Siden det, er en del af de bagvedliggende
bygninger mod syd blevet revet ned til fordel for den nuværende tankpark, som
Carlsberg tager med til Vejle.
A
B
Ifølge bydelsatlaset er gærkælderens bevaringsværdi høj, men på illustrationerne
fra konkurrenceprogrammet (B) er det kun facaden mod gaden som er mærket
som ”markant”, hvilket måske nærmere skal fortolkes som et ønske om at bevare
det gadeforløb den styrker.

Bygningen
Dem komplekse og sammensatte bygningsmasse fremstår meget massiv og lukket
i sit ydre udtryk, i røde tegl med reliefmønster, betonsadeltag beklædt med
aluminiumsbølgeplader og meget få vinduer. Den østvendte facade skiller sig ud
ved dens gennemgående pilastre og store grønmalede stålvinduer, som giver lys til
den eneste funktion, som har brug for det, den smalle kontordel.
Der er ikke noget der udefra afslører dens funktion, og det er først i snittet man opdager
bygningens virkelige karakteristika. Aluminiums tanke indstøbt i jernbeton
fylder hele bygningen indre op i 6-7 lag. De har forskellig størrelse fra 4- 84 m 2 men
med en ens højde på ca. 3 m.
Funktionen som gærkælder blev på et tidspunkt ændret til lagerkælder, hvilket forklarer
de forskelligartede tanke og gange. Gærkælderen (eller Lagerkælderen) blev
nedlagt engang i 1980´erne, da udviklingen indenfor teknologien overhalede den
og de vertikale gærtanke blev introduceret.
F
C
A
E
D
B
Jeg vil på de følgende sider gennemgå de forskellige dele af bygningen:
A
Den gamle gærkælder er den største del af bygningen og er en del af det markante
gaderum på Ny Carlsberg Vej. Et meget lukket volumen kun med et gennemgående
gavlvindue mod vest, for at give lys til en bagvedliggende central gang med
vægge beklædt i hvide klinker, fyldt med rør og anordninger. Denne giver adgang
til de 16 25 m2 store gæringstanke på hver etage.
Loftrummet er indrettet med kølere til nedkøling af tankene til den passende
temperatur for gæringsprocessen. Dette sker ned igennem de hulrum der findes
imellem alle tankene, hvilket gør at de jernbeton indstøbte tanke står som store
fritstående (ikke bærende) søjler i bygningen.
Ydervæggene er af beton med røde tegl yderst, som har det specielle reliefmønster
der af carlsbergfolkene bliver kaldt ”mågerne”. Betonsadeltaget har en hældning
på 25 o med lidt udhæng og er båret af betonspær.

B
B
Den østvendte administrationsdelen består af en masse cellekontorer på ca. 16
m2 samt toiletter og omklædning og er med store tredelte vinduer. Øvesrt i midterdelen
er facaden trukket lidt tilbage for at give plads til en overdækket altangang.
Indgangsdøren er placeret på hjørnet ved Elefantporten under et bronzerelief
der viser J.C. Jacobsen, der afkøler undergæren ved en vandpost under sin
rejse med diligence fra München til København. Det høje trappetårn markerer
det modsatte hjørne.
C
De to siloer har et grundareal på 50 m2 og er bygningens eneste vertikale tanke. De
er beklædt i stålprofilplader og er rustede nogle steder. En udvendig trappe forbinder
dem med F.
C
D
Den smalle gang som afslutter bygningen mod syd har de samme inddelinger og reliefmønster
som A. De få vinduer er runde og sammen med de runde ovenlys og reflektionerne
i klinkerne, dannes et interessant lysspil i den kliniske gang.
Murkronen er kobberinddækket, ligesom trappetårnet og E.
D

E
E
Den indre del E har de største tanke (48 m2) og gangene er mere rensede for
rørføring og teknik. Formodentligt er denne del tilføjet efter funktionsskiftet fra
gærkælder til lagerkælder, hvor kravene er anderledes og det kan lade sig gøre
at skabe større tanke. De er stadig fritstående med mellemrum som de andre
tanke.
Bygningen er med sadeltag med svag hældning, beklædt med aluminium.
F
F
Den smalle F er bygget ind i A, og har forskellige størrelse tanke fra 6 til 24 m2. Bygningen
er højere end A, men har ligeledes det centrerede gavlvindue.
Denne del er den eneste med skorstene.
G
G
Under siloerne gemmer der sig lidt af en overraskelse, nemlig en kælder med
et smukt tøndehvælv. Den strækker sig over til den modstående bygning, under
vejen i 9 fag, forbundet med en passage. Den har været brugt til besøgskælder,
hvor ca. 6000 forskellige Carlsberg flasker stod udstillet langs væggene.
Som de fleste kældre er den ret fugtig og kold.

H
Den seneste udvidelse er fra sidst i 1990´erne og er den
store tankpark, som er i brug i dag. Siloerne bliver i fremtiden
flyttet til Fredericia, mens den underliggende bygning
bliver stående.
Jeg ved ikke om denne del bliver en del af mit projekt, men
jeg vil tage stilling til evt. funktion og sammenkoblingen
med gærkælderen.
H
I
I
Jeg vil ikke beskæftige med videre med Elefantporten, bortset
fra at der fortsat skal være forbindelse til Bryghuset, som
i fremtiden, kunne tænkes bliver museum.
H
De øvrige kælderrum, deres infrastruktur og forskellige niveauer
er lidt af en labyrint, men jeg vil tage stilling til dem i
den grad de kan kortlægges, ellers ikke.

Den nye funktion
Carlsberg selv ønsker at området bliver ”den nye havfrue” for København og Danmark
– et turistplaster, hvilket vil kræve funktioner som understøtter dette. Området
”Ny Carlsberg” er beliggende i et mere roligt kvarter, tæt på rekreative grønne
arealer, men samtidigt i hjertet i den nye kulturelle bydel, for eksempel indeholdende
museer, kulturinstitutioner, restaurationer, erhverv, shopping og events.
Gærkælderen skiller sig ud fra de andre bygninger på Carlsberg grunden ved at
være så tæt og programmeret, hvor mange af de andre bygninger er åbne og uprogrammerede.
Jeg ønsker, at den nye funktion understøtter de karakteristiske tanke, og har derfor
valgt at transformere gærkælderen til et hotel med ”turist-tanke”, reception, turistinfo,
restaurant, ophold ude og inde og evt. mødefaciliteter, wellness og butikker
samt parkeringsmuligheder. Jeg vil gøre det midlertidige ophold til en mindeværdig
og stedspecifik oplevelse, hvor gæsten hele tiden er klar over hvor man er – selv
når man vågner.
Museets model i 1:100

Fra gær til gæst
Jeg har ved læsning om emnet fundet, at der er mange overførte forbindelser mellem
den gamle og den nye funktion.
Det var Louis Pasteur der i 1857 opdagede at det faktisk var en encellet mikroorganisme
der omdannede malt sukkeret til alkohol, kuldoxid og en række smagsstoffer,
bedre kendt som øl.
Der findes i dag et bredt udvalg af ca. 190 forskellige gærstammer, med hver deres
unikke karakteristika. Mange bryggerier har igennem tiderne udviklet deres egen
gærstamme, som giver deres øl en helt unik smag. Det første bryggeri der (bevidst)
gjorde det, var Carlsberg, med Emil Chr. Hansens kyndige isolering af én gærstamme
”Saccharomyces carlsbergensis” i 1883, hvilket tidsmæssigt var ved tilblivelsen
af Ny Carlsberg området og dermed Gærkælderen.
Carlsbergs pilsner er en undergæret øl, det vil sige at gæren bundfalder. Temperaturen
skal være på 7-15 o . og det tager ca. 1-2 uger. Der tilsættes en ”gærstarter”
også kaldet ”forkultur” for at sætte gæringen igang. Bryggeren skal helst holde gæren
på et ‘eksistensminimum’, således at gæren bruger det meste sukker til at holde
sig i live via fermentering, uden at reproducere sig. Det er netop ved fermentering
at glukose omdannes til alkohol, kuldioxid og energi.
I hotelterminologi, kunne gæringstiden svare til det begrænsede tidsrum en hotelgæst
opholder sig på hotellet, og ”forkulturen” bliver derved til starten, altså ankomsten
til receptionen. Måske kombineret med kultur som jo ligger i ordet, for
eksempel udstillinger med kunst eller Carlsbergs og bygningens historie. Det midlertidige
ophold bygger på basisbehovet for gæsten, a la ”eksistensminimummet”
for gæren, og de mange forskellige gærstammer kan referere til forskellige udformninger
- og dermed identitet - af værelserne.
Gærceller

Hotellet
Før i tiden var et hotel bare et sovested til når man var på farten. Det har med tiden
udviklet sig til næsten at blive selve destinationen. Det skal være en oplevelse og vi
vil gerne underholdes hele tiden. Det involverer mange forskellige funktioner i forbindelse
med selve sovefunktionen.
Funktioner
Indgang
Hotelværelser m. bad/toilet
Reception
Lobby/foyer
Ophold
Parkering
Hotelgæste funktioner
1
Indgang
Restaurant
Bar
Café
Møde-/ konferencefaciliteter
Selskabslokaler
Butikker/erhverv
Wellness - massage, dampbad, sauna mv.
Omklædning
Toiletter
Offentlige funktioner
2
Man kan dele funktionerne op i to kategorier:
DE SERVICEREDE
DE SERVICERENDE
Indgang
Personalerum
Kontorer
Depoter
Køkken
Vaskerum
Omklædning
Rengøringsrum
Toiletter
Personale funktioner
3

Placering af funktioner
Den arkitektoniske udfordring ligger i at få åbnet bygningen op og formidlet dens
indre historie. Den ny funktion kræver dagslys i alle rum, og processen vil indeholde
undersøgelser af forskellige måder at trække lys ind i den ellers hermetisk lukkede
”kælder”. Dette vil ligeledes inkludere facadestudier, i hvordan facader kan åbnes op
med respekt for både bygningen og gaderummet.
For at få dagslys til alle funktioner i hotellet, bliver det nødvendigt at åbne bygningen
og derved skære i eller fjerne nogle af delene. Ved disse indgreb kan bygningen
selvsagt ikke føres tilbage til den oprindelige funktion, men dette går dog godt
i tråd med industrifilosofien om såkaldt ”rationel arkitektur” med nedrivninger og
udvidelser igennem tiden for at tilpasse volumnet efter dens aktuelle funktione og
arealbehov.
I fremtiden vil der måske blive behov for udvidelser af hotellet eller nye funktioner
bliver tilføjet, så bygningen skal derfor ikke ses som i statisk tilstand, men i evig
proces.
Maleri fra da gærkælderen var størst (1946)
Det at bygningen er sammensat af forskellige volumener som resultat af udvidelser
igennem tiden, gør det vanskeligt at aflæse ”rækkefølgen”. Hvad kom først, hvad rev
man ned, hvor udvidede man og hvornår?
Én af de bevarinsgværdige karakteristika ved Gærkælderen er dens massivitet og
kompleksitet, og udfordringen bliver både at bevare dette og samtidigt give lys til
bygningen.
Ved at placere de servicerende funktioner (3) i B får jeg en god fordeling rundt i
bygningen. Kontorer og andre lukkede funktioner får samtidig behovet for dagslys
stillet. Værelserne (1) placeres i A med de regulære tanke på 25 m 2 , som derved
behøver dagslys, og gør at jeg enten fjerner eller snitter i F.
Dagslysbehovet samt mit ønske om at åbne bygningen og dens funktion op - vise
det indre - kan opfyldes ved at lave et eller to snit i gennem de store tanke i E
og placere de offentlige funktioner 2 hér. Derved dannes ligeledes et gårdrum for
bygningen, som kan trække offentligheden ind i bygningen. De to siloer C har jeg
tænkt mig skal huse wellness delen, sammen med den hvælvede kælder nedenunder.
C
F
A
E
D
B

Minimum indgreb:
For at give A dagslys snittes der i både F og E og der dannes derved en passage og
et gårdrum i massen. Det er så et spørgsmål om det er tydeligt og lokkende nok
for udefrakommende, til at trække dem ind i bygningen. Der vil også kun komme
begrænset direkte sollys ned i rummet og ind i gæstetankene.
Kompleksiteten og tyngden er derimod bevaret, sammen med den klare afgrænsning
af volumet ved den ydre facade, da det kun er indadvendte snit der foretages.
Ved at beholde mest muligt af det eksisterende sikres forbindelserne mellem funktionerne
og brugen af gangbroer minimeres.
Formidlingen af den nye funktion vil hér ikke ses direkte, men ved en bearbejdning
af facaderne. Alt i alt en mere diskret måde at åbne bygningen på.
Maximum indgreb:
F og D fjernes helt og E snittes i begge sider og åbner derved bygningen for massiv
eksponering af snittet. Dette formidler funktionen godt, men en ny facade/klimaskærm
med solafskærmning vil måske sløre og skæmme bygningen.Der er nu to
store åbninger som lukker folk og livet udenfor ind i bygningen i en flydende overgang,
og solen har fri passage til uderummene.
Den overordnede form er blevet meget klar og læsbar, men dette er måske ikke i
overensstemmelse med det oprindelige udtryk.
Gangbroer, hængende over det nyetablerede gårdrum, kan ”flette” den før så kompakte
bygning sammen igen, og koble de forskellige funktioner sammen med en
god bevægelse rundt i bygningen. Men det lette udtryk kan forsvinde med mange
broer i mange niveauer.

Rumbearbejdning
”Fra gæringstank til turisttank”
De boligbehov som midlertidige hotelophold kræver, er først og fremmest funktionalitet og
oplevelse. Dagen tilbringes ofte i byen - som turist eller i forretningsøjemed - så hotelværelset
skal være den trygge base. Så funktionerne er en soveplads (helst dobbeltseng som er mest
fleksibel i forhold til brugerne), bad og toilet, garderobe/opbevaring, entré og ophold. De tekniske
faciliteter er hovedsageligt fjernsyn, telefon, internetforbindelse og musikanlæg.
Fomfort kravene er god ventilation, opvarmning og nedkøling.
Det særegne ved gæringstankene er materialet og formen - rummets afrundede hjørner
svøbt i aluminium. Dette udtryk vil jeg stræbe efter at bevare med den nye funktion og de
krav det stiller. Formen er blød men er formet i et til dels koldt materiale, som jeg gerne vil
kontrastere med blødere og varmere materialer, feks træ og stof.
Aluminiumstank på 25 m2
Alumiummets evne til at reflektere er en fordel hvad angår det fantastiske lysspil der kan
opstå, men er samtidig en udfordring hvad angår lyd. Rumklangen skal dæmpes med absorberende
materialer, ved en evt. ”foring” med respekt for formen.
Et vindue med dagslys og kontakt til omverdenen er et must, men det skal samtidigt kunne
skærmes af, så det er muligt at sove selv midt på dagen. Kunstig belysning har en stor del af
den samlede oplevelse af rummet og skal tænkes ind i indretningen. Direkte indkig skal så
vidt undgåes af hensyn til privatheden i rummet.
Sammenlægning af tanke kan skabe større rum og derved give hotellet mulighed for at huse
flere forskellige målgrupper, samt skabe diversitet og dermed identitet i værelserne. Dette
bliver yderligere forstærket bare ved et farve- eller materialeskift eller et andet lysindtag/lysindfald
(nord/syd).
Mellemrummet mellem tankene
Hele processen bliver en opvejning af foring, møblering og åbning af tanken, med helheden
og udtrykket i fokus. Hvor meget er nødvendigt for komforten? Hvor meget er for meget?

Gange og fordelingsarealer:
De ca 3 meter brede gange er klinkebeklædte (sikkert af hygiejnehensyn) og fyldt med rør og
installationer. De er mørke kun med gavlvinduer og ellers belyste med lysstofrør. De glatte
overflader reflekterer dog lyset godt, og er med til at forstærke det alt i alt meget industrielle
og kolde udtryk.
De klinkebeklædte gange
Da alle tankene er forskudt med et halvt plan i forhold til betondækkene, og den nye funktion
kræver niveaufri adgang, skal gangene skiftes ud og erstattes med nye. Dette vil efterlade
”ar” i beklædningen som jeg ikke vil forsøge at skjule eller sminke, da det er en del af fortællingen
om bygningen. Det vil også medføre at en del af rørene skal fjernes, men jeg vil stræbe
efter at bevare som meget som muligt af installationerne, for at bevare rummets særpræg og
identitet.
Et rytterlys i det eksisterende sadeltag vil kunne trække lys ned i bygningen og de nye dæk
er en god mulighed for at få lyset ned igennem etagerne, ved brug af et translucent materiale
eller ved sprækker langs væggene. Når solens stråler ikke længere kan klare belysningen
skal den kunstige træde til, og gerne forstærke rummets langstrakte, industrielle karaktér evt.
ved en ny brug af lysstofrør, for at bevare det rå udtryk.Ligeledes kan de nye rørføringer evt
lægges i gangene, for at køre det ærlige udtryk igennem. Selvfølgelig så man kan skelne det
gamle fra de nye.
Gang med belægningsog
belysningseffekter
Markering af mellemrum
Ved at lave afstand mellem de eksisterende vægge og de nye lette dæk, kan rørføringen løbe
frit og det giver en letaflæselig systemdeling med tung/let kontrast.
Adgang til tankene med døre skal markeres men samtidig ikke ødelægge det oprindelige
homogene udtryk. Dette kan feks. gøres ved at benytte et lignende materiale men i en anden
farve, eller et andet materiale i samme farve.
Mellemrummene imellem tankene er idag markeret ved en diskret tilbagetrækning af klinkerne.
Jeg vil gerne synliggøre ”tanksøjlerne” i gangene og åbne markeringen op med glas,
så man i gangen kan opleve bygningen fra tag til kælder. En form for belysning kan forstærke
dette.
Trapper og elevatorer skal enten tilpasses til de nye niveauer eller udskiftes (nye materialer),
og brandkrav skal indtænkes.
Trappe i transparent materiale
Gavlvinduet
Klinkebeklædt indervæg

Offentlige funktioner
De offentlige funktioner skal sikre aktivitet i bygningen i dagstimerne, når gæsterne er ude
og udforske byen. De skal samtidigt trække grupper til med henblik på kombinationer :
Møde+ophold, Fest+ophold, Wellness+ophold
Restaurant, bar, café, selskabslokaler og mødefaciliteter skal indrettes fleksibelt men på tankenes
præmisser. Jeg vil bevare det rå industrielle udtryk, men samtidigt styrke det ved at
kontrastering i materialer.
Wellness siloerne vil stå som markante pejlemærker i området, når den nye tankpark forsvinder.
Deres form og udtryk er indadvendt og omsluttet og passer godt til den nye funktion.
Dette gælder også for den stemningsfyldte hvælvede kælder
En mere dybdegående analyse og skitsering vil hjælpe til en anvisning af mere præcise funktioner
og opdelinger. Hvordan kommer man ind og rundt (trapper inde eller ude) ? Hvordan
beskyttes privatheden?
Butikker, caféer og andet erhverv i stueetagens tanke er godt til at trække nysgerrige til bygningen
i dagtimerne og er samtidigt indbydende blikfang udenfor åbningstiderne.
Parkering på hele Carlsberg er ønsket placeret under jorden for at undgå store døde arealer,
og tilgængelig parkering er et must i forbindelse med et hotelophold. Ved en underjordisk
(og overvåget) placering sikres bilerne ligeledes for tyveri, men arealerne skal derfor også
gøres venlige og oplyste.
Gårdrum, tagterrasse og lignende uderum vil jeg bearbejde i forhold til de indre funktioner,
med ophold og rumdannelser.

Facadebearbejdning
Der vil være tre slags facadebearbejdning i projektet:
1 Eksisterende facade med nye vindueshuller.
2 Eksisterende ”facade” /indervæg som resultat af nedrivning
af nabobygning, med forskellige overflader og strukturer. Tilføje nye
vinduer eller erstatte med ny facade?
1Ren, lukket facade ”At hule ud” ”At hule ud samt tilføje”
3 Ny beskyttende klimaskærm til åbnet volumen med ønsket
om trasperens og evt. solafskærmning.
Der er forskellige lysbehov i alle rumtyper. I et hotelværelse er det
rart at kunne fornemme livet, tiden og vejret udenfor, men med minimum
indkig fra gaden, for at beskytte privatsphæren. Samtidigt skal
vinduer kunne afskærmes for at skabe nat om dagen, og for at forhindre
solen i at stå og ophede rummet i løbet af dagen.
Mere offentlige funktioner såsom restaurant og bar har anderledes
behov. Om dagen er udsyn vigtigt, men uden at blive blændet og ophedet,
og om aftenen skal der være mulighed både for eksponering
og for at gemme sig lidt.
Facadeudtrykket kan bearbejdes ved subtration, addition, variation
og repetition. Sammenstødet mellem de nye materialer og formsproget
og den eksisterende facade er specielt vigtigt for udtrykket og
for det gaderum facaden danner.
Transluscent materiale reflekterer mindre end klart glas, giver beskyttelse
for solen og for indkig i dagstimerne, men minimerer ligeledes
udsyn. Om aftenen øges transparensen og det indre eksponeres.
2Arret, lukket facade med spor
og forskellige materialer
”At hule ud” ”At hule ud samt tilføje” ”At tilføje helt ny facade”
3Snittet facade med eksponerede rum
”At tilføje ny transparent/translucent klimaskærm”

1
Ren, lukket facade
Udhuling Foldning af facadebeklædning Påsatte karnapper i aluminium
2
Facade med spor
Åbning af stueetage
Påsatte karnapper i kobber
Trælamel facade
3
Snittet, blottet facade
Transparent glasfacade som klimaskærm for teglfacade
Solafskærmning med lysspil
Translucens

Jeg vil undersøge bygningen, dens rummelige potentiale og problemstillinger i
model (pap og 3D), skitsering, samt løbende revidere program og funktioner.
Jeg vil tage stilling til det område min bygning er situeret i, og overordnet have en
holdning til hele Carlsberg som ny bydel og bevaringsspørgsmålene, samt afgrænsningen
af området, men derudover ikke fokusere på planlægningen af bydelen.
Skitseforslaget vil blive præsenteret i tegningsmateriale i skala 1:500 - 1:100 (evt.
detaljer i 1:50/1:20) med situationsplan, plan, snit og facader, projektbeskrivelse,
arbejdsmodeller samt rumlige visualiseringer af stedet og bygningen.
Tidsplan
En overordnet tidsplan er her angivet, med plads til ændringer og justeringer.
Carlsberg besøg
Aflevere
opgaveformulering
Raadvad Workshop
Skitsering og
programskrivning
Påskeferie
Studietur
Mellemkritik
Færdiggørelse
af plancher
Kritik
Mellemkritik
Februar Marts April Maj Juni