download pdf: 1 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

BULLETIN
Nr. 73 Oktober 2005
1

Bulletin
Bulletin udkommer 2 gange om året.
Næste deadline 1. februar 2006.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Henvendelser om medlemsskab
(både associeret og ordinært) skal ske til
medlemmer af bestyrelsen eller
optag@nkf-dk.dk
NKF-dk’s bestyrelse
Michael Højlund Rasmussen, formand.
Vejle Amts konserveringsværksted
Maribovej 10
7100 Vejle
Tlf. 7662 1155
formand@nkf-dk.dk
Ansvarshavende redaktør:
Susan Ritterband
Gungevej 13
2650 Hvidovre
bulletin@nkf-dk.dk
Øvrig redaktion:
Karin Wegener Tams
karin.wegener@tams.dk
Martin Bernsted
Mpb_pipys@hotmail.com
Annoncer:
Katja Storkholm
Indlæg til Bulletin sendes uformateret på
diskette, CD, eller via e-mail til den
ansvarshavende redaktør.
Karen Borchersen, næstformand
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K.
Tlf. 3374 4705
naestformand@nkf-dk.dk
Vivi Lønborg Andersen, kasserer
Arbejdermuseet
Nørrebrogade 66 D
2200 København N.
Tlf. 3524 5495
kasserer@nkf-dk.dk
Hjemmesider:
www.nkf-dk.dk
Fællesnordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard
postmaster@nkf-dk.dk
Oplag: 400
Skrifttype: Century Schoolbook
Tryk: L.P. Nielsen Offset Bogtryk
Susan Ritterband, ansvarshavende
redaktør af Bulletin
Gungevej 13
2650 Hvidovre
Tlf. 3649 7049
bulletin@nkf-dk.dk
Maj Ringgaard
Frilandsmuseet
Højskolevej 19
2800 Kgs. Lyngby
tlf. 3347 3493
arrangement@nkf-dk.dk
Suppleanter:
Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk
Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk
Repræsentant i ECCO:
Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk
Husk at fortælle, at du har set annoncen
i Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Redaktør af „Meddelelser om Konservering“: Maj Stief Aistrup,
maj.stief@get2net.dk
Revisorer:
2
Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk

Indholdsfortegnelse
Leder
Michael Højlund Rasmussen,
formand
Leder 3
Generalforsamling, referat 4
Formandens beretning 6
Referat af arrangement i Odense 8
NKF-dk.’s medlemsliste 9
NKF-dk’s samarbejde med SLA 9
NKF-dk’s arrangementer 10
NKF-dk arbejdsgrupper 12
ECCO 13
Udstilling, klima og transport-gruppen 15
Tilmeld dig
NKF-dk´s
mailingliste
og bliv løbende
informeret.
Fremgangsmåden er
beskrevet på hjemmesiden:
www.nkf-dk.dk
3
Kulturarvsstyrelsen (KUAS) har i løbet af
august måned lanceret et forslag til retningslinjer
for håndtering og bevaring af kulturarvsgenstande
til høring blandt arkiver, biblioteker,
museer (ABM-insitutioner) og konserveringsværksteder.
Retningslinjerne er udsendt og organiseret
som et web-site bestående af flere enkeltsider
med oplysninger om korrekt håndtering og
bevaring af alle slags kulturarvsgenstande. De er
resultatet af over et halvt års arbejde i en arbejdsgruppe,
som KUAS nedsatte til formålet
sidste år. Her har der siddet repræsentanter for
de statslige ABM-institutioner samt fra NKF-dk,
der også har repræsenteret de øvrige
konserveringsværksteder.
Ideen med at skabe retningslinjer for håndtering
af kulturarven blev oprindeligt undfanget af
NKF-dk tilbage i 1999, hvor bestyrelsen nedsatte
en arbejdsgruppe af museumskonservatorer, der
udarbejdede et sæt minimumsstandarder for
området. Vores minimumsstandarder blev indsendt
til det daværende Statens Museumsnævn
til videre behandling. Men da nævnet blev nedlagt
kort efter, for senere at genopstå som
KUAS, tog det nogen tid, før der kunne arbejdes
videre med det. Samtidig resulterede regeringens
rapport, Udredning om Kulturarven (2003)
i et ministerielt krav om udarbejdelse af retningslinjer
for håndtering og bevaring af kulturarven.
På den måde kom vores standarder til at
danne oplæg til det arbejde, som KUAS kom til
at stå for.
Meningen er nu at retningslinjerne er i høring
indtil 1. marts 2006. Herefter vil KUAS
revurdere dem i lyset af de kommentarer, der er
indkommet.
For konservatorer vil retningslinjerne være et
velkomment instrument til at styrke niveauet for
bevaringsindsatsen på institutionerne. Samtidig
med at retningslinjerne angiver et vist forventeligt
niveau for bevaringsforholdene, vil de også
blive brugt som udgangspunkt for KUAS’s
kvalitetsvurdering af museerne. På den måde vil
de forhåbentlig kunne medvirke til en generel
højnelse af bevaringsforholdene på danske ABMinstitutioner
– noget der i nogle tilfælde er hårdt
tiltrængt.

Generalforsamling 9.april 2005, referat
Susan Ritterband, referent.
Referat fra Generalforsamling
9. april 2005, på Møntergården
i Odense kl.13.30 til kl.15.30.
18 deltagere.
Referent: Susan Ritterband
Dagsorden:
1. Formandens beretning for
det forløbne år.
2. Regnskabsaflæggelse og
budget.
3. Eventuelle forslag fra bestyrelse
eller medlemmer.
4. Valg af formand og øvrig
bestyrelse plus én suppleant
(jfr. § 4).
5. Valg af to revisorer og én
revisorsuppleant.
6. Meddelelser om Konservering.
7. Nordisk Videreuddannelse.
8. Eventuelt.
Jan Brøndsted blev valgt til
dirigent.
ad 1. Formanden Michael Højlund
aflagde sin beretning. Den
kan læses på side 6.
Den blev godkendt.
ad 2. Kassereren Vivi Lønborg
gennemgik regnskabet for 2004
(ses i Bulletin nr.72, marts
2005 side 5). Konklusionen var,
at foreningen har en sund økonomi.
Regnskabet blev godkendt.
Vivi gennemgik budgettet for
2005.
Jens Aagaard foreslog, at vi for
kunne sende Bulletin,
medlemsliste mv. som PDF-fil,
for at spare porto.
Jan Brøndsted gjorde opmærksom
på, at der ikke indgår kontingentforhøjelser.
Budgettet blev vedtaget.
ad 3. Bestyrelsen havde flere
forslag:
a.
ECCO-Newsletter sendes
ikke ud, men kan rekvireres.
b.
ændringer i Stadgars vedtægter,
navneændring
c.
ændring af NKF-dk’s vedtægter
d.
optagelse af ordinære medlemmer
ad a. På grund af de høje posttakster
vil ECCO-Newsletter
ikke længere automatisk blive
udsendt, men kan rekvireres
hos bestyrelsen. Dette blev
vedtaget.
ad b. § 1 ændres til følgende
ordlyd:
„Foreningens navn er Nordisk
Konservatorforbund – Danmark
(forkortet NKF-dk). På
engelsk hedder foreningen
Nordic Association of
Conservators – Denmark.
Dens formål er at fremme konservator-professionens
interesser
fagligt og politisk. Kendskabet
til professionen fremmes
gennem samarbejde med relevante
interesseorganisationer
og ved afholdelse og formidling
af faglige sammenkomster,
seminarer o.lign. samt fælles
nordiske møder. NKF-dk er en
del af Nordisk Konservatorforbund.“
Dette blev vedtaget.
ad c. § 6 ændres til følgende
ordlyd:
§ 6. Ordinær generalforsamling
4
Generalforsamlingen er Den
danske Afdelings højeste myndighed
og ledes af en af forsamlingen
valgt dirigent.
Ordinær generalforsamling
afholdes hvert år inden udgangen
af maj måned med en dagsorden,
der minimum skal indeholde
følgende punkter:
1. Formandens beretning for
det forløbne år.
2. Regnskabsaflæggelse og
budget.
3. Optagelse af ordinære medlemmer
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse
eller medlemmer.
5. Valg af formand og øvrig
bestyrelse plus én suppleant
(jfr. § 4).
6. Valg af to revisorer og én
revisorsuppleant.
7. Orientering om fælles nordiske
publikationer og hjemmeside.
8. Orientering om E.C.C.O.
9. Eventuelt.
Generalforsamlingen indkaldes
med mindst 14 dages varsel.
Forslag til denne indleveres
skriftligt mindst 5 dage før til
bestyrelsen.
Over forhandlingerne føres et
referat, der bekræftes på førstkommende
bestyrelsesmøde, og
som publiceres i foreningens
blad.
Efter tilføjelse af et ekstra
punkt blev det vedtaget, som
det skrevet står her.
d. fire optagelser af ordinære
medlemmer blev vedtaget:
Karen Margrethe Varming,
Sophie Rowe, Mette

Westergaard og Pia Lyngberg
Larsen.
ad 4. Michael Højlund blev
genvalgt til formand
Bestyrelsesmedlemmerne Vivi
Lønborg og Susan Ritterband
var på valg, og begge blev genvalgt.
Suppleant Martin Bernsted var
på valg og blev genvalgt.
ad 5. Revisorerne Karin
Wegener Tams og Lin Spaabæk
var på valg, og begge blev genvalgt.
Revisorsuppleant Maj Stief var
på valg og blev genvalgt.
ad 6. Maj Stief orienterede om
Meddelelser om Konservering.
Første blad under referee-ordning
er under produktion.
Publikationsplan for både 2005
og 2006 er fastlagt. Der har
været overvejelser om at sænke
prisen på bladet, hvilket blev
mødt med modstand bl.a. fordi
der bør akkumuleres penge til
at aflønne referees på sigt.
gang med forberedelser allerede
i 2006.
Maj Ringgaard fortalte, at
Baltikumrejsen havde været så
stor en succes, at der var kommet
opfordringer til at arrangere
en ny tur f.eks. til Polen.
Camilla Bastholm fortalte om
kommende arrangementer bl.a.
en rundvisning på kastellet,
week-end tur til Göteborg,
kulturnatarrangement og et
arrangement med en politimand,
der skal fortælle om
digitale fotos.
Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1
ad 7. Maj Ringgaard fortalte om
det succesfulde seminar med 60
deltagere fra alle de nordiske
lande. Der var et overskud på
kr.25.000, som vil blive overgivet
til Finland, der skal holde
næste seminar. I anledning af
det fine overskud fik alle deltagere
på denne generalforsamling
et glas vin - det var så
forklaringen på ombytningen af
de to sidste punkter.
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
ad 7. Blev udskudt til efter
punkt 8
ad 8. Karen Borchersen spurgte
til hjemmesiden. Jens Aagaard
fortalte, at den var flittigt besøgt.
Jobsiden havde dog fået et
dyk på grund af pass-wordordningen,
men det er stadig
den mest besøgte side.
For jobsøgningsbasen er der
indført en 3 måneders begrænsning.
Hvis man ikke selv
opdaterer, bliver man automatisk
slettet.
Michael Højlund fortalte, at
arbejds-og stategiplanen ikke
var blevet gennemgået, da den
ikke er ændret bortset fra, at
flere af punkterne er opfyldt.
Der arbejdes stadig videre
ifølge planen.
I 2009 er det Danmarks tur til
at afholde kongres, så vi vil gå i
Tegningsskabe
til plancher, plakater
og kalker
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
STÅLREOLER ApS
Mobil-Reoler
til malerier og
arkivalier mm.
Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse
Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614
E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk

Formandens beretning 2004/2005
Michael Højlund Rasmussen
Efter generalforsamlingen 2004
konstituerede bestyrelsen sig
på følgende måde:
Michael Højlund Rasmussen,
formand
Karen Borchersen, næstformand
og sekretær
Vivi Lønborg Andersen, kasserer
Susan Ritterband, redaktør af
Bulletin
Maj Ringgaard, ordinært medlem
Martin Bernsted, suppleant
Camilla Bastholm Jensen, suppleant
Revisorerne Karin Wegener
Tams og Lin Spaabæk genvalgtes,
og Helle Strehle fortsætter
som foreningens repræsentant i
E.C.C.O.
Bestyrelsens arbejde
1. Også i år har NKF-dk deltaget
i det europæiske
standardiseringsarbejde (CEN)
omkring bevaring af kulturarv.
Vi har betalt 2 á 3 rater á 6.250
kr. for deltagelse og har været
repræsenteret ved Lone Petersen,
Kulturhistorisk Museum,
Randers. Lone har netop bedt
sig fritaget, så bestyrelsen har
bedt Lise Ræder Knudsen,
Vejle Amts Konserveringsværksted
om at repræsentere
foreningen. Arbejdet er godt i
gang også på internationalt
plan.
2. Kulturarvsstyrelsen (KUAS)
nedsatte 2004 en arbejdsgruppe
til udarbejdelse af standarder
eller retningslinjer for bevaring
og håndtering af kulturarvsgenstande.
NKF-dk har indtil
nu været repræsenteret af Marianne
Hadsund, NAK og Ida
F
Hovman, Langelands Museum
samt Michael Højlund. Sidstnævnte
er udpeget som redaktør
af indlæggene, som vil
komme ud i høring blandt konservatorer
og museumsfolk i
løbet af forsommeren.
3. NKF-dk deltager fortsat i en
række netværksgrupper med
tilknytning til museerne og de
to fagforeninger.
4. NKF-dk har afleveret
høringssvar i forbindelse med
et forslag om ændring af
Museumsloven i anledning af
gennemførelsen af strukturreformen.
Vi har anerkendt de
tiltag, der er taget for at sikre
amtskonserveringsværkstedernes
fortsatte eksistens efter
amternes nedlæggelse samt
påpeget enkelte problemer i
den forbindelse. Der er blevet
lyttet til os og lovforslaget er nu
til behandling.
5. Hjemmesiden er blevet
opgraderet bl.a. med passwordbeskyttelse
på enkelte dele af
siden.
6. Formanden har deltaget i
Norges Museumsforbunds årsmøde
d. 8.-11. september 2004 i
Kristianssand, hvor han berettede
om udbygning af fællesmagasiner
og konserveringstjenester
i Danmark. Der var
stor interesse for dette emne,
der er meget aktuelt også i
Norge.
7. I forbindelse med fusionen
mellem museumsforeningerne
blev der 2/3 2005 holdt stiftende
generalforsamling for
Organisationen Danske Museer
(ODM) på Nyborg Slot. Formanden
deltog i den efterfølgende
reception og middag på
slottet. Denne længe ventede
6
begivenhed kommer til at få
stor betydning for
konservatorerne, idet vi gennem
det seneste år har fået
etableret et glimrende samarbejde
med museumsfolkene.
Organisationen forventes at få
stor slagkraft, hvilket kan være
gunstigt også for os.
Bulletin
Bladet redigeres nu af en
gruppe bestående af Susan
Ritterband, Martin Bernsted,
Karin Tams og Katja Storkholm.
Det diskuteres fortsat,
hvordan bladets indhold skal
vægtes. Det faglige stof fylder
mindre end det organisatoriske,
men det er i høj grad op til
medlemmerne at bidrage til
bladets udvikling. Redaktionen
kunne i den forbindelse godt
tænke sig nogle flere billeder til
illustration af artiklerne. Stor
tak til Susan og redaktionen for
et solidt stykke arbejde.
Nordisk Konservatorforbunds
Forbundsråd
Mødet 2004 blev holdt på
Frilandsmuseet og her blev
Tina Kramer Molkte formelt
indsat som forbundsrådsformand
efter Eva Ringborg
(S). Det blev bl.a. diskuteret
mulighederne for at reducere
omkostningerne ved udgivelsen
af Meddelelser om Konservering
(MoK). Det blev aftalt
at mødes med de lokale redaktører
om dette i løbet af den
kommende periode. Det første
møde fandt sted i Stockholm d.
28/10 04, hvor det blev besluttet
at fastholde MoK, som det
er. Der blev taget initiativ til at
gøre den fælles hjemmeside

mere kendt og brugt blandt
medlemmerne. Endnu et møde i
en særlig nordisk web-gruppe
d. 9/2 2005 i København har
ført til konkrete initiativer i
retning af en opgradering af
siden.
Nordisk Videreuddannelses
kursus i „Magasinbygningens
fysik og funktion“ blev afholdt
17.-22. oktober 2004 på
Museumshøjskolen i Sorø. En
styregruppe bestående af Maj
Ringgaard, Marianne Hadsund,
Morten Ryhl-Svendsen og Simon
Botfeldt sikrede et succesfyldt
forløb med mange deltagere
fra alle de nordiske lande
samt lærere fra Danmark og
England (se referatet i Bulletin
nr. 72, 2005). Bestyrelsen takker
fondene for støtte og styregruppen
for et solidt stykke
arbejde.
Vi har på forbundsplan sendt to
protest-breve i løbet af januar
og februar 2005. Det ene til
Skibsbevaringsfonden i Danmark
som har koordineret en
samlet protest mod EU’s planer
om at forbyde brug og fremstilling
af trætjære gennem et
kommende biocid-direktiv. Det
andet i form af et høringssvar
til den svenske regering, hvor
der advares mod en påtænkt
udflytning af
Riksantikvarieämbetet til Gotland.
ECCO
Der er blevet lyttet til vores
forslag om at koncentrere
arbejdsplanen om et hovedpunkt
med flere underpunkter.
Det har givet sig udslag i, at
der nu satses på at samarbejde
med organisationen ENCoRE
at få vedtaget et forslag til
direktiv, der definerer konservator-professionen
i EU. ECCO
Reports er netop udkommet
med yderligere information om
aktiviteterne.
Arrangementer
Baltikumturen blev efter flere
udskydelser endeligt gennemført
d.1.-10. maj 2004. Den blev
en stor succes, der blev skabt
nye kontakter i de baltiske
lande, og turen løb økonomisk
rundt. Turen er refereret i Bulletin
nr. 71/2004.
En planlagt rundvisning på
AROS i Århus 16/3 2005 måtte
desværre aflyses p.g.a. manglende
tilslutning.
NKF-DK’s medlemstal er p.t.:
Associerede medlemmer: 75
Ordinære medlemmer: 225
Æresmedlemmer: 5
Institutionsmedlemmer: 24
7

Arrangement i H.C. Andersens hus og på Møntergården
Hvis I har fået nok af først
mediehysteri og popsmart
merchandiseindustri og siden
larmende stilhed i forbindelse
med fejringen af H. C. Andersens
200 års fødselsdag, skulle
I tage til Odense og genopdage
ham.
Måske er I ikke lige så heldige
som de 19 deltagere, der fik en
inspirerende og begejstret
rundvisning af museumsinspektør
Ejnar Askgaard i H. C.
Andersens Hus som optakt til
NKF’s generalforsamling d. 9.
april - men et besøg er absolut
anbefalelsesværdigt.
Man kommer i tanke om, hvor
stor en tusindkunstner H. C.
Andersen var, hvor forud for
sin tid han var, og at der er stor
mening med den internationale
anerkendelse af hans kunst –
både som forfatter, tegner,
papirklipper og collagekunstner
(franske kunsthistorikere anerkender
ham som den, der indførte
collageteknikken i nyere
tids kunst). Og alt dette giver
én lyst til at læse og genlæse
alle de fantastiske ting han har
skrevet – både romaner og
eventyr.
I det første rum i udstillingen
står en 1:1 statue af H. C.
Andersen på en scene med
scenetæppe, som er en fotostat
af et af hans papirklip. Han
skuer ud over en masse
fragmenter af sin tid;
Opfindelser og hverdagsting,
breve fra store mænd fra tiden
– både nationale og internationale,
svingploven som
resulterede i bedre levestandard
og geværer, der
symboliserer, at krig stadig var
noget, der var en almindelig del
af livet. Midt i rummet sidder
Stemningsbillede fra H.C. Andersens Hus i Odense
Signe Nygaard
en nattergal i sit bur, som er
formet som en gine og under
nattergalen er ophængt billeder
af kvinder, der ligesom den er i
bur. Nattergalen kvidrer dog
lystigt som et symbol på de
frihedsfølelser, der var i tiden -
men som stadig ikke var.
I det næste rum er mennesket
H. C. Andersen beskrevet –
både af sig selv og samtiden.
Bl.a. er der to fotografier af
ham, som vennen Collin har
fortalt, lignede H. C. Andersen
mest. På det ene ser han ud,
8
som lige før han blev gnaven -
lidt sammenskuttet og nedtrykt
sidder han og ser væk fra fotografen.
På det andet står han i
højt humør, poserende med
spilopper i øjnene og skal lige
til at bryde ud i en vits.
I „Kunsthallen“, som er et
smukt rum med en væg af vinduer
ud til en lille dam, er tegninger
og papirklip udstillet.
Solens stråler legede denne
lørdag lystigt i vandet og reflekterede
levende mønstre i
gardinerne (som til konservatorens
store tilfredshed var
ophængt). I udstillingsteksten
beskriver H. C. Andersen selv:
„Jeg er som vand, Alt bevæger
mig, Alt afspeiler sig i mig, det
hører vel til min Digternatur og
tidt har jeg jo Glæde og Velsignelse
deraf, men ofte er det
ogsaa en Oval.“ Den fantastiske
kreativitet som de små lapper
med tegninger og papirklip
viser, betragtede H. C. Andersen
selv som en åndsgave, men
han var samtidig bange for, at
den ville resultere i sjælesyge.
På bagvæggen er en montre
med H. C. Andersens pen og en
anden med hans saks, hvilket
er meget effektfuldt – hvis man
er i rette stemning.
I „Mindehallen“ (det runde rum
midt i museet) med freskerne
af Niels Larsen Stevns, der
afbilder scener fra H. C. Andersens
liv (fra digterens selvbiografi:
„Mit Livs Eventyr“) er
kunstnerens liv kronologisk og
detaljeret gennemgået med
fragmenter af digterens barndom,
venskaber, forelskelser,

udgivelser, rejser etc. Og her
blev vi virkelig taget ved hånden
af Ejnar Askgaard, som
læste højt og viste frem.
Vi havde slet ikke tid nok, men
måtte videre i dagens program.
Og således opløftede med stor
ømhed for mennesket H. C.
Andersen og stor respekt for
kunsten han frembragte, gik vi
videre til Møntergården. - Og
rundt omkring i byen var der
solansigter fra hans papirklip i
metal og i blomsterarrangementer
i Kongens Have, og de
små grønne og røde mænd i
byens trafiklys havde i anledning
af byens store mand fået
høj hat og spadserstok. Og det
gjorde ikke spor…
På Bevaringfunktionen hos
Odense Bys museer fortalte
kemiker Tom Koch Svennesen,
om blæksyreskader på HC-
Andersen dokumenter. Han
forskede i problemstillingen for
ENB-midler.
Blæksyreskader er almindeligt
forekommende på papir beskrevet
med jerngallusblæk, som er
fremstillet af galæbler fra egetræ,
jern og svovlsyre.
Tom fortalte meget spændende
og detaljeret om projektet, som
Besøg på Møntergården
Karen Borchersen
omfatter analyser og
forsøg på samtidige
dokumenter.
Tak til Tom Kock
Svennesen for et spændende
indblik i problemstillingen
omkring
blæksyreætsning
og tak til NKF og
NKF’s kvinde på stedet
Jannie Amsgaard
Ebsen, som havde
arrangeret.
NKF-dk’s medlemsliste
Foreningens medlemsliste vil fremover kunne hentes fra hjemmesidens passwordbeskyttede del.
Hvis det ønskes kan man dog få tilsendt et printet eksemplar ved henvendelse til bestyrelsen. Der
må dog forventes noget ventetid, idet der samles sammen og laves samlede udskrifter.
Det er hensigten at opdatere medlemslisten løbende – man kan dog kun forvente at få tilsendt
medlemslister en gang pr år.
NKF-dk indleder samarbejde med SLA
Michael Højlund Rasmussen
På et møde i juli d.å. mødtes
undertegnede med formanden
for Sammenslutningen af
Lokalarkiver (SLA), Asbjørn
Hellum og repræsentant for
SLA’s bevarings- og materialeudvalg,
Ole Loell for at drøfte
mulighederne for et mere formelt
samarbejde mellem vore
to organisationer.
Der blev foreslået flere emner,
der kunne danne udgangspunkt
for et samarbejde omkring va-
retagelsen af den arkivalske
kulturarv: Bedre koordinering
af arkivernes interne undervisning
i bevaring og håndtering,
bedre muligheder for arkiverne
for evt. at komme ind under de
regionale konserveringsordninger
i lyset af kommunalreformen
og retningslinjer for
bevaring af digitale medier på
mindre institutioner.
Som et første konkret tiltag
diskuterede vi muligheden for
9
at få fremstillet nogle nye arkiv-
og museumsæsker af en
højere kvalitet, men på samme
rimelige prisvilkår, som vi p.t.
er vant til.
Hvem der skal producere og
forhandle æskerne og til hvilken
pris er endnu uklart, men
det vil formentlig blive afgjort
på de kommende møder. NKFdk
ser med forventning frem til
resultatet af dette samarbejde.

NKF-dk arrangementer
Lossepladsen
En fortælling om udgravningerne på Esplanaden; demonstration af 3D-scanninger af fodtøj
fra fundene og mulighed for at se nogle af de spændende fund „live“ ved Lene Høst
Madsen, Vivi Lena Andersen og Maj Ringgaard.
Torsdag d. 27 oktober 2005 kl. 16:00.
Konservatorskolen, Esplanaden 34 .
I forbindelse med arrangementet bydes der på kaffe / te og kage.
I er meget velkomne til at medtage ledsagere.
Tilmelding til arrangementet skal ske senest fredag d.21-10 2005 til:
Maj Ringgaard på e-mail: maj.ringgaard@natmus.dk eller telefon 21 40 43 76
Lene Høst Madsen, Københavns
Bymuseum, vil fortælle
om det arkæologiske arbejde
ved udvidelsen af A.P. Møllers
hovedsæde på Esplanaden.
Udgravningsfeltet var på 1
hektar og udgravningsperioden
kun få uger. Der er tidligere
gjort stenalderfund både syd og
nord for feltet, og i 1970erne i
forbindelse med bygningen af
A.P. Møllers hovedsæde blev
der gjort en del fund, så der var
en stor sandsynlighed for interessante
fund i området.
Der blev anlagt fire søgegrøfter
ind i affaldslagene, som viste
sig at være 3 meter høje og
ligge på havbund. Vandstanden
i området havde været 1meter
før opfyldningen, som skete i
forbindelse med Nyhavns anlæggelse
i 1700tallet.
På basis af fundene regner man
med at opfyldningen skete i
midten af 1700 tallet. De skriftlige
kilder er ikke bearbejdet
endnu. Yngste genstand er en
mønt fra 1762. Den ældste
genstand er en altervase af
fajance fra begyndelsen af
1600tallet.
Tilsyneladende er opfyldningen
sket fra en høj kant, hvor læs af
affald er smidt ud over. Der er
områder i lagene med koncentrationer
af samme type genstande
eksempelvis
afklippede parykker – måske
fra en parykmager, der har
kunnet genbruge håret; men
som har smidt de flettede
bunde ud. Der er produktionsaffald
fra keramisk produktion
(10% af det keramiske materiale
stammer fra fajancefabrik
i Store Kongensgade-fabrikken).
Desuden er der en stor
portion silkestrømper, affald
fra hornproduktion m.v.
Erhvervsaffald er blandet med
husholdningsaffald og latrin,
og fundenes karakter og sammensætning
tyder på, at affaldet
kommer fra nærområdet.
Der er tale om meget velbevaret
affald, fordi det er blevet
smidt ud i vand. Dog er
cellulosefibre ikke bevaret.
Den korte udgravningstid på 3
uger fordrede utraditionelle
metoder. Gravemaskiner rystede
fundene ud af jorden.
Her blev især større og genkendelige
genstande samlet
op. Desuden blev et stort mekanisk
sold fra Viborg
Søndersøudgravningerne anvendt.
Her blev også mindre
genstande som nåle og søm
fundet.
10
Der er ikke stor arkæologisk
teoridannelse på feltet „Rubbish
Archeology“; men genstandsfeltet
kan som helhed sige noget
om omløbstid i materialer og
tidens forbrugsmønstre. Der er
eksempelvis ikke fundet møbler
i affaldslagene – og kun ganske
få trægenstande.
I alt er 5-10% af lossepladsen
udgravet. Ganske få genstande
er blevet konserveret indtil nu
blandt andet en udsmykket
metalplade formodentlig fra
pandestykket til en grenadérhue.
Pladen er blevet kopieret
efter en 3D-scanning. Originalen
kommer på udstilling på
Tøjhusmuseet fra 10. juni. Desuden
er der fundet en
grenadérhue med broderi, og
der er formodentlig flere
uniformsdele i området.
Cirka en tredjedel af fundmaterialet
er dragtdele (herunder
sko og handsker), afklip og
boligtekstiler. En del klude
følger med latrin, så man kunne
formode, at de har
været anvendt som „WC-papir“
eller menstruationsbind.
Vivi Lena Andersen, Københavns
Bymuseum, vil fortælle
om 3D-scanning af skoene fra
fundene.

Ved scanningen kan man opnå
en elektronisk kopi af genstanden
med dens slidmærker m.v.
Via optegning med en digital
tegnearm, kan man få støbt
(„udprintet“) en tredimensionel,
håndterbar model af en sko i
1:1. Via en skumdokumentation
af skoens indre kan man forske
i, hvordan sko og fod har påvirket
hinanden. Målsætningen
med at arbejde i 3D er objektivitet
og tilgængelighed.
Rundvisning i Erichsens Palæ
Danske Banks hovedsæde
ved Adam Granjean
Torsdag d. 26 januar 2006 kl. 16:50. NB dørene lukkes kl.17:00 præcis!
Holmens Kanal 2
Det er lykkedes os at få arrangeret denne rundvisning i Erichsens Palæ fra 1801 af kgl.
Hofbygmester, C.F. Harsdorff,. Programmet byder bla. på velkomst i Bellevuesalen, rundvisning i
Palæet, hvor vi kommer til at høre om palæets historie og den fine samling kunst, eks. Strøbæks
vægudsmykninger i Direktionslokalet. Sluttelig er Danske Bank vært for et let traktement i
Peschiers Gård.
I er meget velkomne til at medtage ledsagere.
Tilmelding til arrangementet skal ske senest onsdag d. 10.01 2006 til:
Maj Ringgaard på e-mail: maj.ringgaard@natmus.dk eller telefon 21 40 43 76
11

Arbejdsgrupper under NKF-dk
Vi har i øjeblikket 7 grupper
som laver et meget værdifuldt
arbejde. Hvis du har lyst til at
deltage i dette arbejde kan du
bl.a. henvende dig til nedenstående
personerne og høre nærmere.
Møbler
Poul Rasmussen
Bevaringsafdelingen ved Odense
Bys Museer
Claus Bergsgade 3
5000 Odense C
6614 8814* 4601
Papir
Henriette Berg
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
Henriette.berg@natmus.dk
Arkæologigruppen
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
65 51 46 83
JAE@odense.dk
Ramme
Berit Møller
Bommen 4
2680 Solrød Strand
5614 1244
Klima, udstilling og transport
Maj Stief Aistrup
Hellerupgårdsvej 3 st.
2900 Hellerup
39620945
maj.stief@get2net.dk
Tekstiler
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
Magasin
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
8642 8655
lp@khm.dk
Vi har desværre ikke mulighed
for at kompensere økonomisk
for folks deltagelse i arbejdet,
men der er mulighed for at få
refunderet op til 500 kr. pr. år
til møderne mod at gruppen afleverer
mindst 1 referat til Bulletin
om året.
r
12

Generalforsamling i E.C.C.O. 11. marts 2005
Helle Strehle, NKF-DK´s repræsentant
i E.C.C.O.
En stor del af de europæiske
konservatorforbund har sluttet
sig sammen i E.C.C.O. (European
Confederation of
Conservator-Restorers´ Organisations).
E.C.C.O. er i sin tur medlem af
organisationen af liberale
erhverv i EU (CEPLIS), og
CEPLIS stiller mødelokaler og
tolke til rådighed for E.C.C.O.´s
årlige generalforsamling. Den
danske Kulturarvsstyrelsen,
KUAS, har i lighed med tidligere
år bevilget rejse og ophold
til den danske delegat. Mødets
dagsorden og de dokumenter,
der skal behandles er naturligvis
hjemmefra diskuteret i den
danske NKF-bestyrelse, således
at delegaten „ved hvad vi mener“
og har mandatet klart.
Strategiplan 2004-5 og vigtigste
punkt på mødet. Ganske
som vi i den danske afdeling
havde ønsket os det, er det
overordnede mål for E.C.C.O.´s
arbejde at „opnå en konsistent
lovformelig definition og officiel
anerkendelse af professionen i
national og international lov“.
Til den ende har man i årets
løb arbejdet (videre) på en
formulering af „vor profil“,
d.v.s. hvad der karakteriserer
vort erhverv (i forhold til) alle
andre erhverv. Dette er sket i
tæt parløb med konservatoruddannelsernes
organisation
ENCoRE. Dette fælles udspil
skulle stille os stærkere i forhold
til Europarådet, der har
formuleret et direktiv, som vi
gerne vil omfattes af. ENCoRE
har på sin generalforsamling
tiltrådt formuleringerne, men
skal blot have dem kikket
igennem af jurister. På
E.C.C.O.´s generalforsamling
var der en del uklarhed angående
papirets mål og udformning.
Heldigvis var René Larsen
i sin egenskab af præsident
for ENCoRE i stand til at forklare
de tøvende og tvivlende,
hvorfor papiret var udformet
som det var, nemlig for at
harmonisere det med de tilsvarende
dokumenter for de organisationer,
der allerede er
omfattet af direktivet (læger,
sygeplejersker, jordemødre,
farmaceuter, tandlæger, dyrlæger
og arkitekter). Det måtte
også forklares, at der intet
odiøst er i at beskrive professionen
på „højeste niveau“, d.v.s.
masteruddannelsen (ligesom de
andre professioner har gjort
det), og at man derfor ikke
udelukker hverken de ældre
mesterlæreuddannede eller
bachelorniveauet. Afslutningsvis
kunne generalforsamlingen
stemme for dokumentet som et
udkast, der skal arbejdes videre
med. Det blev bestyrelsens
opgave at fremkomme med de
endelige formuleringer, som
man så vil kunne diskutere og
stemme om elektronisk.
Nye medlemmer
De slovakiske konservatorer
virker meget engagerede og
entusiastiske, og da deres
statutter i øvrigt lever op til
E.C.C.O.´s standarder kunne vi
optage slovakerne som det
første af de gamle østlande. Et
af de italienske og et af de
franske forbund er blevet nedlagt/
opsuget i andre forbund og
er således udgået af E.C.C.O.
Det græske forbund var med
som opservatører med henblik
på at søge optagelse.
Statutændringer
Der blev vedtaget en række
statutændringer. En del af
disse ændringer har til hensigt,
at sikre at E.C.C.O. er i trit
med (den ændrede) belgiske
lovgivning. Dette er nødvendigt
for at Belgien kan huse
E.C.C.O. og forlene E.C.C.O.´s
bestemmelser med gyldighed i
hele EU. Dernæst blev der
lavet en række tilføjelser der
sikrer, at E.C.C.O. kan lade sig
tilknytte andre organisationer
samt ikke mindre vigtigt: at
andre organisationer får øget
adgang til at tilknytte sig
E.C.C.O. Således kan der etableres
et samarbejde selvom
disse andre organisationer ikke
(endnu) opfylder kravene til
fuldt medlemsskab. Her tænkes
naturligvis på alle de nye EUlande.
Tjekkerne og ungarerne er
således på trapperne.
E.C.C.O Newsletter
På årets generalforsamling blev det besluttet at E.C.C.O Newsletter ikke længere automatisk
udsendes til alle medlemmer.
Når Newsletteret udkommer vil der gå en besked via mailinglisten, om at bladet er kommet, og det
vil være muligt at hente bladet på foreningens arrangementer – så som generalforsamlingen og lign.
Ordinære medlemmer der fortsat ønsker at modtage E.C.C.O Newsletter pr post, bedes give besked
til foreningens kasserer – kasserer@nkf-dk.dk
13

14

Referat af NKF-møde i udstilling, klima og transport-gruppen 8 april 2005 på
Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling. Magasinbyggeri på KB.
Hanne Karin Sørensen
Første punkt på dagsordenen var Marie Vest, Bevaringschef på Det Kongelige Bibliotek (KB), som fortalte om
bibliotekets nye magasinbyggeri og nogle af de bevaringsmæssige udfordringer, der følger med. KB har 106
hyldekm. biblioteksmaterialer, hvortil der er knyttet bevaringsansvar, og der er både for lidt plads, men også
manglende klimastyring i de eksisterende magasiner. Efter „Udredningen om Bevaringen af Kulturarven“ blev
der afsat 159 millioner til at bygge yderligere magasiner i kombination med en ny universitetslæsesal ved KU
Amager.
KB har både en fysisk tilvækst og en digital pligtaflevering. Alle publikationer afleveres i to eksemplarer.
Statsbiblioteket står for udlån, KB har bevaringsforpligtelsen. Universitetsbiblioteket blev slået sammen med
KB i 90erne. I Holmbygningen fra 1906 er der ikke mere plads og klimaet er dårligt med stort lysindfald fra
vinduerne. Der er ristegulve, og støv bevæger sig ned mellem ristene. I 1966 byggede man Hansen-bygningen
til kontorer, så de ansatte fik bedre plads. I Den Sorte Diamant fra 1999 er der magasinplads til nogle typer
materiale, men det er ikke klimastyret. På Lergravsvej 59 er der også magasiner, men det er til dels lejet
plads og forholdene er meget dårlige. I Vestindisk pakhus ved havnefronten opbevares aviser.
I 1998 blev der bygget magasin til 44 hyldekm samt læsesal i Njalsgade. Dette var første etape i hvad der
skulle have været fire etaper. Planen er imidlertid stoppet, fordi der er blevet bygget et kollegie på grunden og
man når derfor kun til etape to, som er byggeri af endnu et klimastyret magasin samt læsesal. Dette er imidlertid
ikke nok plads og KB skal derfor på sigt have magasiner et tredje sted, evt. sammen med Rigsarkivet på
godsbaneområdet.
Arkitektfirmaet Dissing & Weitling står for det nye magasinbyggeri ligesom de stod for det første magasin i
Njalsgade 112. KB har selv ansvaret for byggesagen og ikke Kulturministeriet. KB´s styregruppe, byggetekniske
udvalg, magasinarbejdsgruppe, sikringsgruppe og publikumsgruppe har i samarbejde med arkitektfirmaet
vedtaget en udbygning af de eksisterende magasiner og en etablering af en læsesal til universitetsbiblioteket.
Projektet er nu i licitation.
I øjeblikket er følgende magasiner klimastyrede: danske sals boks, bog- og negativmagasin i Njalsgade 112,
diamantboksen og nitratcontaineren. I de øvrige magasiner er der store udsving og i Diamanten bliver der
meget varmt om sommeren. Et stort spørgsmål er derfor, hvilke samlinger, der skal i de nye magasiner, hvilket
ikke er helt afklaret endnu. Man har arbejdet med to ISO-standarder ISO 2003 (11799) og ISO 2004
(19934), hvor sidstnævnte, som noget relativt nyt, benytter sig af klimazoner, hvor kravene ikke er helt så
rigide som tidligere, men bløde svingninger tillades. Det giver en bedre driftsøkonomi, i et begrænset omfang,
at lade indeklimaet svinge med udeklimaet. Bogmagasinet bliver et magasin på 12 grader. Der laves i øjeblikket
forsøg for at undersøge fare for kondens, når bøgerne tages fra et tørt og koldt magasin til et varmt og
fugtigt klima. Et slusesystem er en mulighed. På Filmarkivet fungerer det uproblematisk. I det nye 12 graders
magasin vil RH ligge på 45% og det nye 2 graders magasin til fotografisk materiale vil ligge på 30%. Ny forskning
viser, at vi skal ned i RH. Ved langtidbevaring kræver papir 30% (ved hyppig brug højere RF), men problemet
er, at læder, pergament og orientalsk materiale ikke kan tåle det tørre klima. Til fastsættelse af
grænseværdier for luftforurening er bla. ASHRAE Handbook 2003 og ISO 11799 (2003) blevet brugt. Der kommer
kulfiltre og partikelfiltre i det nye byggeri og overfladebehandlingen af væggene bliver støvfri og med
materialer så bygningen kan ånde.
KB er også ved at kortlægge forureningsgraden, (hvor meget afgasser genstandene) men dette er der ikke svar
på endnu. Disse krav til opbevaringsmiljøet er indarbejdet i dispositionsforslaget fra arkitektfirmaet, og kan
forhåbentlig fastholdes gennem hele forløbet.
Tak til Marie for et spændende foredrag.
Næste indlæg på dagsordenen var Christina Henningsen, som fortalte om Kulturarvsstyrelsens minimumsstandarder.
Med baggrund i „Udredningen om Bevaring af Kulturarven“ udgivet af Kulturministeriet i 2003
blev der nedsat en gruppe under Kulturarvsstyrelsen af forskelligt museums- og bevaringsfagligt personale.
Det har været formålet at få lavet en opdatering af, hvad der bør forventes af, hvordan museer, biblioteker og
andre samlinger skal bevare og håndtere deres genstande. Der er blevet fremstillet 14 „standarder“ og 2 „vejledninger“.
Da Christina i 2004 var ansat i Statens Arkiver med rådgivningsansvaret for bevaringen af
arkivalierne indgik hun i arbejdsgruppen, ledet af Morten Lundbæk fra KUAS. Øvrige deltagere i arbejdsgruppen
var; (Statens arkiver), Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet,
Zoologisk Museum, Langelands Museum, Nordjyllands Amtskonservering, Vejle Amtskonservering og
Konservatorskolen. Mødefrekvensen var ca. en gang om måneden og det sidste møde blev afholdt i januar,
hvorefter en redaktionsgruppe skal sammenskrive de mange indlæg. Det forventes at dette resultat bliver
godkendt på mødet til april og herefter lægges ud på KUAS´ hjemmeside til en høringsperiode for de berørte
institutioner. Overskrifterne for arbejdsgruppens emner er som følger; Standard for modtagelse; mærkning;
emballering ved magasinering; intern transport inkl. emballering; inventar og indretning; bygninger; klima;
luftforurening; lys; rengøring; tilsyn; ekstern transport inkl. emballering; bevaringsplan og katastrofeplan.
Dertil kommer to vejledninger: Vejledning til læsesalsbrugere og vejledning til læsesalsopsyn. Christina har,
sammen med Marianne Hadsund og Michael Højlund, arbejdet på „standarden for inventar og indretning“.
Ligeledes har hun arbejdet sammen med Elsebeth Kirring fra Statsbiblioteket om „vejledning til læsesalsbrugere“
og „vejledning til læsesalsopsyn.“ Ordet „standard“ er anvendt i arbejdssammenhæng og det er muligt,
at der bliver valgt et andet udtryk, men det er intentionen, at danske kulturinstitutioner bør kunne leve
op til disse „standarder“. Tak til Christina for et spændende indlæg, vi glæder os til at læse flere detaljer på
KUAS´ hjemmeside www.KUAS.dk
15

Lossepladsen
Konservatorskolen, Esplanaden 34.
Torsdag d. 27 oktober 2005 kl. 16:00.
Erichsens Palæ
Danske Banks hovedsæde
Holmens Kanal 2
Torsdag d. 26 januar 2006 kl. 16:50. NB dørene lukkes kl.17:00 præcis.