14
Referat af NKF-møde i udstilling, klima og transport-gruppen 8 april 2005 på Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling. Magasinbyggeri på KB. Hanne Karin Sørensen Første punkt på dagsordenen var Marie Vest, Bevaringschef på Det Kongelige Bibliotek (KB), som fortalte om bibliotekets nye magasinbyggeri og nogle af de bevaringsmæssige udfordringer, der følger med. KB har 106 hyldekm. biblioteksmaterialer, hvortil der er knyttet bevaringsansvar, og der er både for lidt plads, men også manglende klimastyring i de eksisterende magasiner. Efter „Udredningen om Bevaringen af Kulturarven“ blev der afsat 159 millioner til at bygge yderligere magasiner i ko<strong>mb</strong>ination med en ny universitetslæsesal ved KU Amager. KB har både en fysisk tilvækst og en digital pligtaflevering. Alle publikationer afleveres i to eksemplarer. Statsbiblioteket står for udlån, KB har bevaringsforpligtelsen. Universitetsbiblioteket blev slået sammen med KB i 90erne. I Hol<strong>mb</strong>ygningen fra 1906 er der ikke mere plads og klimaet er dårligt med stort lysindfald fra vinduerne. Der er ristegulve, og støv bevæger sig ned mellem ristene. I 1966 byggede man Hansen-bygningen til kontorer, så de ansatte fik bedre plads. I Den Sorte Diamant fra 1999 er der magasinplads til nogle typer materiale, men det er ikke klimastyret. På Lergravsvej 59 er der også magasiner, men det er til dels lejet plads og forholdene er meget dårlige. I Vestindisk pakhus ved havnefronten opbevares aviser. I 1998 blev der bygget magasin til 44 hyldekm samt læsesal i Njalsgade. Dette var første etape i hvad der skulle have været fire etaper. Planen er imidlertid stoppet, fordi der er blevet bygget et kollegie på grunden og man når derfor kun til etape to, som er byggeri af endnu et klimastyret magasin samt læsesal. Dette er imidlertid ikke nok plads og KB skal derfor på sigt have magasiner et tredje sted, evt. sammen med Rigsarkivet på godsbaneområdet. Arkitektfirmaet Dissing & Weitling står for det nye magasinbyggeri ligesom de stod for det første magasin i Njalsgade 112. KB har selv ansvaret for byggesagen og ikke Kulturministeriet. KB´s styregruppe, byggetekniske udvalg, magasinarbejdsgruppe, sikringsgruppe og publikumsgruppe har i samarbejde med arkitektfirmaet vedtaget en udbygning af de eksisterende magasiner og en etablering af en læsesal til universitetsbiblioteket. Projektet er nu i licitation. I øjeblikket er følgende magasiner klimastyrede: danske sals boks, bog- og negativmagasin i Njalsgade 112, diamantboksen og nitratcontaineren. I de øvrige magasiner er der store udsving og i Diamanten bliver der meget varmt om sommeren. Et stort spørgsmål er derfor, hvilke samlinger, der skal i de nye magasiner, hvilket ikke er helt afklaret endnu. Man har arbejdet med to ISO-standarder ISO 2003 (11799) og ISO 2004 (19934), hvor sidstnævnte, som noget relativt nyt, benytter sig af klimazoner, hvor kravene ikke er helt så rigide som tidligere, men bløde svingninger tillades. Det giver en bedre driftsøkonomi, i et begrænset omfang, at lade indeklimaet svinge med udeklimaet. Bogmagasinet bliver et magasin på 12 grader. Der laves i øjeblikket forsøg for at undersøge fare for kondens, når bøgerne tages fra et tørt og koldt magasin til et varmt og fugtigt klima. Et slusesystem er en mulighed. På Filmarkivet fungerer det uproblematisk. I det nye 12 graders magasin vil RH ligge på 45% og det nye 2 graders magasin til fotografisk materiale vil ligge på 30%. Ny forskning viser, at vi skal ned i RH. Ved langtidbevaring kræver papir 30% (ved hyppig brug højere RF), men problemet er, at læder, pergament og orientalsk materiale ikke kan tåle det tørre klima. Til fastsættelse af grænseværdier for luftforurening er bla. ASHRAE Handbook 2003 og ISO 11799 (2003) blevet brugt. Der kommer kulfiltre og partikelfiltre i det nye byggeri og overfladebehandlingen af væggene bliver støvfri og med materialer så bygningen kan ånde. KB er også ved at kortlægge forureningsgraden, (hvor meget afgasser genstandene) men dette er der ikke svar på endnu. Disse krav til opbevaringsmiljøet er indarbejdet i dispositionsforslaget fra arkitektfirmaet, og kan forhåbentlig fastholdes gennem hele forløbet. Tak til Marie for et spændende foredrag. Næste indlæg på dagsordenen var Christina Henningsen, som fortalte om Kulturarvsstyrelsens minimumsstandarder. Med baggrund i „Udredningen om Bevaring af Kulturarven“ udgivet af Kulturministeriet i 2003 blev der nedsat en gruppe under Kulturarvsstyrelsen af forskelligt museums- og bevaringsfagligt personale. Det har været formålet at få lavet en opdatering af, hvad der bør forventes af, hvordan museer, biblioteker og andre samlinger skal bevare og håndtere deres genstande. Der er blevet fremstillet 14 „standarder“ og 2 „vejledninger“. Da Christina i 2004 var ansat i Statens Arkiver med rådgivningsansvaret for bevaringen af arkivalierne indgik hun i arbejdsgruppen, ledet af Morten Lundbæk fra KUAS. Øvrige deltagere i arbejdsgruppen var; (Statens arkiver), Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Zoologisk Museum, Langelands Museum, Nordjyllands Amtskonservering, Vejle Amtskonservering og Konservatorskolen. Mødefrekvensen var ca. en gang om måneden og det sidste møde blev afholdt i januar, hvorefter en redaktionsgruppe skal sammenskrive de mange indlæg. Det forventes at dette resultat bliver godkendt på mødet til april og herefter lægges ud på KUAS´ hjemmeside til en høringsperiode for de berørte institutioner. Overskrifterne for arbejdsgruppens emner er som følger; Standard for modtagelse; mærkning; e<strong>mb</strong>allering ved magasinering; intern transport inkl. e<strong>mb</strong>allering; inventar og indretning; bygninger; klima; luftforurening; lys; rengøring; tilsyn; ekstern transport inkl. e<strong>mb</strong>allering; bevaringsplan og katastrofeplan. Dertil kommer to vejledninger: Vejledning til læsesalsbrugere og vejledning til læsesalsopsyn. Christina har, sammen med Marianne Hadsund og Michael Højlund, arbejdet på „standarden for inventar og indretning“. Ligeledes har hun arbejdet sammen med Elsebeth Kirring fra Statsbiblioteket om „vejledning til læsesalsbrugere“ og „vejledning til læsesalsopsyn.“ Ordet „standard“ er anvendt i arbejdssammenhæng og det er muligt, at der bliver valgt et andet udtryk, men det er intentionen, at danske kulturinstitutioner bør kunne leve op til disse „standarder“. Tak til Christina for et spændende indlæg, vi glæder os til at læse flere detaljer på KUAS´ hjemmeside www.KUAS.dk 15