Nye missions - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Nye missions - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Nye missions - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • AUGUST 2007<br />
<strong>Kirke</strong>nyt<br />
<strong>Nye</strong> hæfter fokuserer på »Bered alt,<br />
hvad der behøves«<br />
Imange år har præsident<br />
Gordon B.<br />
Hinckley opfordret<br />
<strong>Kirke</strong>ns medlemmer til<br />
at følge det råd, som<br />
findes i Lære og Pagter<br />
109:8: »Bered alt, hvad<br />
der behøves.« For at hjælpe<br />
medlemmerne med at<br />
huske dette råd er to nye<br />
hæfter, som fokuserer på<br />
hjemmeforråd og familiens<br />
økonomiske reserver, nu tilgængelige<br />
for <strong>Kirke</strong>ns medlemmer.<br />
Under den fælles titel<br />
Bered alt, hvad der behøves<br />
gennemgår hæftet med undertitlen<br />
Hjemmeforråd det<br />
grundlæggende, såsom hvordan<br />
man opbygger et tre måneders lager<br />
<strong>af</strong> fødevarer, et lager <strong>af</strong> drikkevand,<br />
en økonomisk reserve samt et langsigtet<br />
forråd <strong>af</strong> fødevarer, hvor det<br />
er tilladt. Det andet hæfte med<br />
undertitlen Familieøkonomi tilbyder<br />
rådgivning i at betale tiende og<br />
offerydelser, i at undgå gæld, i brugen<br />
<strong>af</strong> et budget, i opbygningen <strong>af</strong><br />
en reserve samt i undervisningen <strong>af</strong><br />
familien i principperne om økonomisk<br />
planlægning.<br />
Hæfternes hovedemne er selvhjulpenhed,<br />
et princip præsident<br />
Hinckley ofte har fremhævet.<br />
»Brødre, jeg vil igen påpege<br />
De to hæfter Bered alt, hvad der<br />
behøves forklarer det grundlæggende<br />
i familieøkonomi og hjemmeforråd.<br />
betydningen <strong>af</strong>, at hvert enkelt<br />
medlem <strong>af</strong> <strong>Kirke</strong>n og deres familier<br />
er u<strong>af</strong>hængig,« sagde præsident<br />
Hinckley til general konferencen<br />
i oktober 2002. »Vi ved aldrig, hvornår<br />
katastrofen rammer os. Sygdom,<br />
arbejdsskader og arbejdsløshed kan<br />
ramme mange <strong>af</strong> os. Vi har et storslået<br />
velfærdsprogram, som visse<br />
steder sørger for at oplagre korn.<br />
Det er vigtigt, at vi har det. Men det<br />
bedste sted at have et lager <strong>af</strong> mad er<br />
i hjemmet. Vi bør også sætte penge<br />
til side« (»Til brødrene i præstedømmer«,<br />
Liahona, nov. 2002, s. 56).<br />
Selvom medlemmerne opfordres<br />
til at opbygge deres hjemmeforråd<br />
og økonomiske reserve, skal<br />
medlemmerne<br />
kun gøre<br />
det, hvor det<br />
er tilladt og<br />
ikke overdrive,<br />
når de gør det,<br />
sagde Kevin<br />
Nield, leder<br />
<strong>af</strong> hjælpen fra<br />
biskoppernes<br />
forrådshus.<br />
Bror Nield<br />
håber, at medlemmerne<br />
vil følge<br />
rådet givet i de to<br />
pjecer, men erkender,<br />
at til at begynde<br />
med bør man<br />
fokusere på at samle<br />
et tre måneders forråd<br />
<strong>af</strong> fødevarer i stedet for at forsøge<br />
at opbygge et lager med det samme,<br />
fordi det kan være en overvældende<br />
opgave. »Lad os forenkle det«, sagde<br />
han. »Principperne er ret enkle, hvis<br />
vi tager dem lidt efter lidt og vælger<br />
en enkel fremgangsmåde.«<br />
De to pjecer er blevet uddelt<br />
til præstedømmeledere rundt i verden.<br />
De vil også være tilgængelige<br />
i august og septemberudgaven <strong>af</strong><br />
Liahona og Ensign samt online på<br />
ProvidentLiving.org. ■<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K1
<strong>Nye</strong> områdepræsidentskaber<br />
De Halvfjerds’ Præsidium<br />
Det Første Præsidentskab har bekendtgjort<br />
ændringer i områdepræsidentskaberne<br />
pr. 1. august 2007. Alle medlemmer<br />
<strong>af</strong> områdepræsidentskaberne er medlemmer<br />
<strong>af</strong> De Halvfjerds’ Første eller Andet<br />
Kvorum, medmindre andet er angivet.<br />
Tre er blevet kaldet til at tjene som<br />
nye medlemmer <strong>af</strong> De Halvfjerds’<br />
Præsidium. Ældste Quentin L. Cook,<br />
ældste Claudio R. M. Costa og ældste<br />
Steven E. Snow <strong>af</strong>løser ældste Charles<br />
Didier, ældste Merrill J. Bateman og<br />
ældste Robert C. Oaks.<br />
Det Første Præsidentskab har ligeledes<br />
bekendtgjort, at Mexicos nordlige og sydlige<br />
område er slået sammen til ét område,<br />
hvilket også gældende for Brasiliens<br />
nordlige og sydlige område. ■<br />
EARL C.<br />
TINGEY<br />
1. NORDAMERIKA<br />
ØST<br />
2. NORDAMERIKA<br />
NORDØST<br />
D. TODD<br />
CHRISTOFFERSON<br />
3. NORDAMERIKA<br />
NORDVEST<br />
4. NORDAMERIKA<br />
VEST<br />
3<br />
4<br />
8<br />
10<br />
6<br />
NEIL L.<br />
ANDERSEN<br />
5. NORDAMERIKA<br />
SYDVEST<br />
7<br />
5<br />
12<br />
11<br />
RONALD A.<br />
RASBAND<br />
6. UTAH NORD<br />
7. UTAH SALT<br />
LAKE CITY<br />
8. UTAH SYD<br />
9<br />
13<br />
1<br />
QUENTIN L. COOK<br />
9. NORDAMERIKA<br />
SYDØST<br />
2<br />
15<br />
14<br />
CLAUDIO R. M.<br />
COSTA<br />
10. IDAHO<br />
STEVEN E.<br />
SNOW<br />
11. DET<br />
CENTRALE NORD-<br />
AMERIKA<br />
12. Mexico<br />
13. Centralamerika<br />
16<br />
17<br />
18<br />
C. SCOTT<br />
GROW<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
LYNN A.<br />
MICKELSEN<br />
PRÆSIDENT<br />
OCTAVIANO<br />
TENORIO<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
SHIRLEY D.<br />
CHRISTENSEN<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
DON R.<br />
CLARKE<br />
PRÆSIDENT<br />
ENRIQUE R.<br />
FALABELLA<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
19<br />
14. Caribien<br />
15. Sydamerika Nord<br />
16. Sydamerika Vest<br />
DANIEL L.<br />
JOHNSON<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
CLATE W.<br />
MASK JUN.<br />
PRÆSIDENT<br />
MIGUEL A. LEE*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
BENJAMÍN<br />
DE HOYOS<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
CARL B.<br />
PRATT<br />
PRÆSIDENT<br />
CÉSAR A.<br />
DÁVILA*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
MARCUS B.<br />
NASH<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
WALTER F.<br />
GONZÁLEZ<br />
PRÆSIDENT<br />
ALEXANDER A.<br />
NUÑEZ*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
17. Brasilien<br />
18. Chile<br />
19. Sydamerika Syd<br />
ULISSES<br />
SOARES<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
CHARLES<br />
DIDIER<br />
PRÆSIDENT<br />
STANLEY G.<br />
ELLIS<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
PAUL V.<br />
JOHNSON<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
CARLOS H.<br />
AMADO<br />
PRÆSIDENT<br />
DANIEL M.<br />
CAÑOLES*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
SHAYNE M.<br />
BOWEN<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
LYNN G.<br />
ROBBINS<br />
PRÆSIDENT<br />
CLAUDIO D.<br />
ZIVIC<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
K2<br />
*Områdehalvfjerdser
20. Vesteuropa<br />
21. Centraleuropa<br />
22. Østeuropa<br />
FRANCISCO J.<br />
VIÑAS<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
KENNETH<br />
JOHNSON<br />
PRÆSIDENT<br />
PATRICK<br />
KEARON*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
ERICH W.<br />
KOPISCHKE<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
ROBERT C.<br />
OAKS<br />
PRÆSIDENT<br />
JOHANN A.<br />
WONDRA*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
WOLFGANG H.<br />
PAUL<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
PAUL B.<br />
PIEPER<br />
PRÆSIDENT<br />
LARRY W.<br />
GIBBONS<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
22<br />
21<br />
20<br />
25<br />
21<br />
26<br />
23<br />
27<br />
29<br />
24<br />
28<br />
23. Vest<strong>af</strong>rika<br />
24. Sydøst<strong>af</strong>rika<br />
25. Asien<br />
CRAIG A.<br />
CARDON<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
LOWELL M.<br />
SNOW<br />
PRÆSIDENT<br />
CHRISTOFFEL<br />
GOLDEN JUN.<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
PAUL E.<br />
KOELLIKER<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
WILLIAM W.<br />
PARMLEY<br />
PRÆSIDENT<br />
ALLEN P.<br />
YOUNG*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
DONALD L.<br />
HALLSTROM<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
DARYL H.<br />
GARN<br />
PRÆSIDENT<br />
ANTHONY D.<br />
PERKINS<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
26. Nordasien<br />
27. Filippinerne<br />
28. Australien<br />
29. New Zealand/Stillehavsøerne<br />
KAZUHIKO<br />
YAMASHITA*<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
DAVID F.<br />
EVANS<br />
PRÆSIDENT<br />
YOON HWAN<br />
CHOI*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
WON YONG<br />
KO<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
KEITH R.<br />
EDWARDS<br />
PRÆSIDENT<br />
MICHAEL J.<br />
TEH<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
KEITH K.<br />
HILBIG<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
PAUL K.<br />
SYBROWSKY<br />
PRÆSIDENT<br />
DIRK<br />
SMIBERT*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
DAVID S.<br />
BAXTER<br />
FØRSTERÅDGIVER<br />
SPENCER J.<br />
CONDIE<br />
PRÆSIDENT<br />
HANS T.<br />
SORENSEN*<br />
ANDENRÅDGIVER<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K3
<strong>Nye</strong> <strong>missions</strong>præsidenter<br />
er<br />
nu på plads<br />
Efter at have modtaget deres<br />
kaldelser fra Det Første<br />
Præsidentskab begyndte 117 nye<br />
<strong>missions</strong>præsidenter at virke den<br />
1. juli 2007 eller der omkring.<br />
Missionerne og deres respektive<br />
nye præsidenter er:<br />
Mission<br />
Præsident<br />
Alabama Birmingham<br />
James R. Tate<br />
Argentina Buenos Aires Nord Shane V. Argyle<br />
Argentina Buenos Aires Syd Ronald W. Asay<br />
Argentina Cordoba<br />
Stephen L. Olsen<br />
Arizona Mesa<br />
W. Mark Bassett<br />
Arizona Tempe<br />
Robert C. Craig<br />
Armenien Jerevan<br />
Ronald J. Dunn<br />
Australien Brisbane<br />
Grant S. Richards<br />
Australien Melbourne Øst Corey B. Lindley<br />
Australien Melbourne Vest<br />
Barry Lee<br />
Australien Perth<br />
Carl R. Maurer<br />
Australien Sydney Nord H. E. Scruggs jun.<br />
Bolivia La Paz<br />
Ismael Mendoza Regino<br />
Bolivia Santa Cruz<br />
Kevin D. McCracken<br />
Brasilien Campinas Ildefonso de Castro Deus<br />
Brasilien Curitiba<br />
Paulo M. Araujo<br />
Brasilien Goiânia<br />
Vaguiner C. Tobias<br />
Brasilien João Pessoa David G. Fernandes<br />
Brasilien Londrina<br />
Luiz M. Leal<br />
Brasilien Santa Maria<br />
Rodrigo Myrrha<br />
Californien Carlsbad<br />
Richard B. Brady<br />
Californien Long Beach Edwin A. Sexton<br />
Californien Los Angeles Spencer (Tim) G. Blackburn<br />
Californien San Bernardino David T. Sanchez<br />
Canada Edmonton George F. Rhodes Jun.<br />
Canada Montreal<br />
Joel H. McKinnon<br />
Canada Toronto Vest<br />
Jeffrey T. Simmons<br />
Chile Antofagasta<br />
Juan A. Urra Gomez<br />
Chile Concepción<br />
Oscar W. Chavez Lopez<br />
Chile Rancagua<br />
Esteban G. Resek<br />
Chile Santiago Vest<br />
Paul A. Jones<br />
Colombia Barranquilla Robin O. Roundy<br />
Colorado Denver Syd Earl L. Christison III<br />
Danmark København Douglas J. Olauson sen.<br />
Den Demokratiske Republik Congo Kinshasa<br />
Donald H. Livingstone<br />
Ecuador Guayaquil Syd William S. Johns<br />
England Leeds<br />
Wallace L. Stock<br />
Filippinerne Cagayan de OroRemegio E. Meim jun.<br />
Filippinerne Cauayan Raul S. Villanueva<br />
Filippinerne Naga<br />
Mark A. Ferrin<br />
Filippinerne Quezon City Beaver T. Ho Ching<br />
Florida Jacksonville Russell A. Newman jun.<br />
Florida Orlando<br />
John C. Darrington<br />
Florida Tallahassee Lynn L. Summerhays<br />
Florida Tampa<br />
Kent W. Colton<br />
Hawaii Honolulu<br />
Stephen N. Peterson<br />
Honduras San Pedro Sula Samuel Cruz Velasquez<br />
Idaho Boise<br />
John W. Yardley<br />
Illinois Chicago Syd<br />
Richard B. Roach<br />
Illinois Peoria<br />
Lynn G. Erickson<br />
Indien Bangalore<br />
Melvin R. Nichols<br />
Indiana Indianapolis<br />
David L. Corey<br />
Indonesien Jakarta Ross Hawkins Marchant<br />
Iowa Des Moines<br />
G. Lyle Talbot<br />
Irland Dublin<br />
Gordon W. Creer<br />
Italien Catania<br />
James A. Toronto<br />
Italien Milano<br />
J. Scott Dunaway<br />
Italien Rom<br />
Jeffrey Acerson<br />
Japan Nagoya<br />
Bruce F. Traveller<br />
Kenya Nairobi<br />
William H. Taylor<br />
Korea Daejeon Alan G. Perriton<br />
Korea Seoul Vest Craig P. Burton<br />
Mexico Chihuahua Edgar Flores Prieto<br />
Mexico Culiacán Marion R. Johnstun<br />
Mexico Guadalajara<br />
Mexico León<br />
Mexico Mérida<br />
Mexico Mexico City Øst<br />
Robert J. Watkins<br />
Robert T. Cox<br />
Victor M. Cardenas Lopez<br />
Russell G. Bulloch<br />
Mexico Mexico City Vest J. Francisco Fuentes Corpus<br />
Mexico Monterrey Øst<br />
Michigan Detroit<br />
Missouri St. Louis<br />
Mongoliet Ulan Bator<br />
New Hampshire Manchester<br />
New Jersey Cherry Hill<br />
New Mexico Albuquerque<br />
New York Rochester<br />
Nicaragua Managua<br />
Nigeria Port Harcourt<br />
Nigeria Uyo<br />
Ohio Cincinnati<br />
Oklahoma Oklahoma City<br />
Daniel Mendoza Regino<br />
Michael L. Rawson<br />
Milton S. Turley<br />
D. Allen Andersen<br />
Michael R. Jensen<br />
Bruce H. Winegar<br />
Richard J. Anderson<br />
Michael F. Hemingway<br />
Romel E. Fraatz<br />
Loveday I. Nwankpa<br />
Joseph W. Sitati<br />
Gregory V. Robbins<br />
James R. Gee<br />
Panama Panama City Manuel Madrigal Romero<br />
Paraguay Asuncion Nord<br />
Terry L. Wade<br />
Pennsylvania Philadelphia<br />
Perú Arequipa<br />
Perú Lima Nord<br />
Perú Trujillo<br />
Polen Warszawa<br />
Puerto Rico San Juan Øst<br />
Puerto Rico San Juan Vest<br />
Michael R. Murray<br />
David J. Davis<br />
Carlos A. Perez Basso<br />
Alejandro Mora Arauco<br />
Torben Engbjerg<br />
Ralph L. Dewsnup<br />
J. Stanley Martineau<br />
K4
Rusland Moskva<br />
Rusland Novosibirsk<br />
Rusland Samara<br />
Rusland Vladivostok<br />
Rusland Yekaterinborg<br />
Schweiz Zürich<br />
Sierra Leone Freetown<br />
Spanien Málaga<br />
Syd<strong>af</strong>rika Durban<br />
Taiwan Taichung<br />
Texas Fort Worth<br />
Texas McAllen<br />
Texas San Antonio<br />
Charles D. Cranney<br />
Hal E. Mickelsen<br />
Randall K. Bennett<br />
Stanley E. Everett<br />
Stephen J. Allen<br />
Dietmar G. Matern<br />
Phillip L. Squires<br />
Robert L. Mellor<br />
Steven H. Mann<br />
Michael A. Hoer<br />
Wright Jenkins Thurston<br />
Gary F. Miller<br />
Charles L. Cutler<br />
Tjekkiet Prag<br />
Tonga Nuku’alofa<br />
Tyskland Hamborg<br />
Ukraine Dnepropetrovsk<br />
Uruguay Montevideo Vest<br />
Utah Salt Lake City<br />
Utah Salt Lake City Syd<br />
Virginia Richmond<br />
Washington D.C. Nord<br />
Washington Everett<br />
Washington Kennewick<br />
Washington Seattle<br />
Wisconsin Milwaukee<br />
<strong>Kirke</strong>n hjælper med at redde<br />
spædbørn rundt om i verdenen<br />
Dr. Bulane, der er ansat som læge<br />
ved Makoanyane Militærhospital<br />
i Maseru i Lesotho, beskæftiger sig<br />
dagligt med mangel på uddannet<br />
sundhedspersonale og forsyninger.<br />
I Lesotho, et syd<strong>af</strong>rikansk land, helt<br />
omgivet <strong>af</strong> land, er 30 procent <strong>af</strong><br />
befolkningen smittet med HIV/AIDS,<br />
den forventede levealder ligger på<br />
34,4 år, der er tilbagevendende<br />
tørke, fattigdom samt en høj spædbørnsdødelighed.<br />
På grund <strong>af</strong> hans bekymring for<br />
spædbørnsdødeligheden indskrev<br />
Dr. Bulane sig på et kursus i neonatal<br />
genoplivning, som humanitærtjenesten<br />
i <strong>Jesu</strong> <strong>Kristi</strong> <strong>Kirke</strong> <strong>af</strong> <strong>Sidste</strong> <strong>Dages</strong><br />
<strong>Hellige</strong> <strong>af</strong>holdt i hans lokalsamfund.<br />
Dette program, som er et forsøg<br />
på at begrænse spædbørnsdødeligheden<br />
<strong>af</strong> asfyksi (iltmangel ved fødslen),<br />
bliver <strong>af</strong>holdt i mange dele <strong>af</strong><br />
verden som <strong>Kirke</strong>ns vedvarende<br />
Marvin J. Slovacek jun.<br />
Lynn C. McMurray<br />
Wesley B. Thompson<br />
Leonard M. Abraham<br />
Steven K. Peterson<br />
W. Blake Sonne<br />
G. Steven Laney<br />
Mark B. Millburn<br />
L. Alma Mansell<br />
Donald L. Showalter III<br />
Paul M. Belnap<br />
Craig M. Moffat<br />
William A. Barrett ■<br />
humanitære initiativ og et svar på<br />
World Health Organizations bekymring<br />
for spædbørnsdødeligheden.<br />
Kort tid efter, at han havde deltaget<br />
i kurset i juni 2006, reddede Dr.<br />
Bulane en nyfødt dreng ved at gøre<br />
brug <strong>af</strong> sin nye teknik. »Moderen<br />
havde for meget fostervand, og et<br />
kejsersnit blev foretaget,« forklarede<br />
han. »Hendes baby var blå, da han<br />
blev født. Babyen blev reddet takket<br />
være neonatal genoplivning. Det<br />
går fremragende med ham nu. Jeg<br />
brugte den tidslinje, som jeg havde<br />
lært. Uden den ville der måske<br />
være opstået komplikationer. Det<br />
var meget spændende, kurset sætter<br />
alting i perspektiv. For mit vedkommende<br />
indgyder det selvsikkerhed.<br />
Jeg ved præcis, hvad jeg skal gøre.<br />
Der er ingen panik.«<br />
At have tillid til at reagere i de kritiske<br />
sekunder efter en fødsel er den<br />
neonatale genoplivnings mål, ifølge<br />
Deb Whipple, der er sygeplejerske<br />
på intensiv<strong>af</strong>delingen for nyfødte på<br />
LDS Hospital i Salt Lake City og en<br />
hyppig deltager i de verdensomspændende<br />
kurser. »Jeg ved, at fremgangsmåderne<br />
virker,« anerkender<br />
søster Whipple. »Jeg har set dem<br />
redde liv indenfor de første 30 til<br />
60 dyrebare sekunder.«<br />
Søster Whipple bruger dagligt<br />
sine færdigheder på hospitalets<br />
fødestue, men hun videregiver også<br />
gerne sin erfaring internationalt<br />
sammen med andre kollegaer. »50<br />
studerende er undervist i det neonatale<br />
genoplivningskursus ... de vender<br />
tilbage til deres klinikker, sygehuse<br />
og nabolag for at undervise<br />
andet fødselspersonale,« sagde hun.<br />
De deltagende lande bliver<br />
udvalgt ud fra deres spædbørnsdødelighed,<br />
ifølge Dean Walker fra<br />
humanitærtjenesten og leder <strong>af</strong> initiativet<br />
for genoplivningen <strong>af</strong> nyfødte.<br />
Undervisningsprogrammer bliver<br />
skemalagt gennem de lokale sundhedsministerier<br />
i de deltagende<br />
lande, og uddannelsesudstyr – deriblandt<br />
øvedukker, undervisningshæfter<br />
og genoplivningsudstyr – bliver<br />
skænket <strong>af</strong> <strong>Kirke</strong>n. I 2006 blev<br />
uddannelseskurser tilbudt i 23 lande.<br />
Læger, sygeplejersker, åndedrætsterapeuter<br />
og andet sundhedsfagligt<br />
personale skænker frivilligt deres tid<br />
til personalet i genoplivningskurserne.<br />
Dr. Ted Kimball, der er skadestuelæge<br />
ved Utahs Universitetshospital<br />
i Salt Lake City og formand for<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K5
En egyptisk læge uddanner sygeplejersker i, hvordan man genopliver et<br />
spædbarn.<br />
humanitærtjenestens rådgivende<br />
komité, får mange belønninger fra<br />
rollen som formidler <strong>af</strong> løsninger på<br />
helbredsspørgsmål i udviklingslande.<br />
»Disse mennesker lever meget<br />
enkelt,« bemærkede Dr. Kimball. »De<br />
har ikke brug for fladskærmsfjernsyn<br />
eller computere. De har tre grundlæggende<br />
behov: En mulighed for<br />
uddannelse, en mulighed for godt<br />
helbred og en mulighed for fred eller<br />
frihed fra politisk strid. Neonatal genoplivning<br />
spiller en <strong>af</strong>gørende rolle i<br />
to <strong>af</strong> disse behov: Uddannelse og helbred.<br />
Vore kurser yder et bidrag.«<br />
Sundhedsministeren i Uganda,<br />
som for nylig deltog i et kursus i<br />
neonatal genoplivning, fortalte<br />
Dr. Kimball, at hver eneste dødfødt<br />
barn skaber skønsmæssigt et underskud<br />
på 100.000 dollars i hans lands<br />
økonomi. »I disse områder, hvor der<br />
eksisterer tyngende fattigdom,« sagde<br />
Dr. Kimball, »har de brug for en sund,<br />
uddannet arbejdskr<strong>af</strong>t til at hjælpe<br />
folket ud <strong>af</strong> fattigdommen. Et sundt,<br />
selvhjulpen lokalsamfund er nøglen.<br />
Hvis man ikke mister liv ved fødslen,<br />
er der endnu en ryg til at bære landets<br />
økonomiske læs – endnu en person<br />
til at lede vejen ud <strong>af</strong> fattigdom.«<br />
Omstændighederne for det neonatale<br />
genoplivningskursus i Ghana<br />
<strong>af</strong>spejler dem i Lesotho og Uganda.<br />
Dr. David Gourley, der er læge i<br />
Salt Lake City samt medlem <strong>af</strong><br />
humanitærtjenestens rådgivende<br />
komité, fortalte, at »et forenklet<br />
kursus udtænkt til jordemødre på<br />
landet og lokale sygeplejersker vil<br />
sørge for de grundlæggende genoplivningsfærdigheder<br />
og det nødvendige<br />
udstyr til at sænke Ghanas<br />
spædbørnsdødelighed.«<br />
Dr. Gourley fortalte følgende<br />
beretning om en jordemoder, der<br />
blev uddannet for nyligt: »Dora var<br />
til stede ved en sædefødsel. Hun troede,<br />
at barnet var dødt, fordi han var<br />
slap, og han trak ikke vejret. Dora<br />
gik igennem de første trin i genoplivning.<br />
Hun behøvede blot at åbne for<br />
hans luftveje og suge med sprøjte,<br />
før barnet begyndte at trække vejret,<br />
og hans farve blev forbedret. I dag<br />
trives barnet.«<br />
Baseret på lokale evalueringer<br />
bemærkede Dr. Gourley, at i de seks<br />
efterfølgende måneder efter kurset i<br />
Ghana i maj 2006 blev 646 spædbørn<br />
genoplivet ved hjælp <strong>af</strong> det udstyr,<br />
som <strong>Kirke</strong>n har skænket.<br />
Udstyret og kurserne bidrager til<br />
det langsigtede mål, som det neonatale<br />
genoplivningsprogram har: At<br />
der ved hver eneste fødsel er kvalificeret<br />
fødselspersonale til stede.<br />
For søster Whipple, som selv er<br />
mor, er målet større. »Jeg ønsker, at<br />
alle disse børn må have en sund krop<br />
til at opleve livet med,« konkluderede<br />
sygeplejersken. »Mødre, over alt i<br />
verden, har de samme følelser – de<br />
håber alle, at deres barn må være<br />
sundt og vil få mulighed for at blive<br />
lykkelig, at blive del <strong>af</strong> en familie.« ■<br />
Katastrofer<br />
tilskynder <strong>Kirke</strong>n<br />
til at reagere<br />
<strong>Kirke</strong>n åbner kirkebygninger for<br />
evakuerede efter oversvømmelser<br />
i Argentina<br />
Islutningen <strong>af</strong> marts søgte hundredvis<br />
ly i <strong>Kirke</strong>ns kirkebygninger<br />
efter oversvømmelse og kr<strong>af</strong>tig<br />
regn i Argentina.<br />
I flere dage gennemvædede regnen<br />
dele <strong>af</strong> Argentina, hvilket forårsagede<br />
udbredte oversvømmelser, der<br />
dræbte mindst 7 personer. Næsten<br />
37.000 personer var tvunget til at forlade<br />
deres hjem, hvilket tilskyndede<br />
<strong>Kirke</strong>n til at tilbyde kirkebygninger<br />
som ly i de ramte områder.<br />
De hårdeste ramte områder var<br />
K6
Santa Fe og Entre Rios i nordøst<br />
Argentina. Det vides ikke, hvor<br />
mange hjem og forretninger blev<br />
oversvømmet, men der er ingen<br />
meldinger fra <strong>Kirke</strong>ns medlemmer<br />
om døde eller ødelagte hjem.<br />
Otte kirkebygninger i hele området<br />
husede omkring 600 personer.<br />
<strong>Kirke</strong>n sk<strong>af</strong>fede også mad, madrasser,<br />
medicin samt tøj til ofrene for<br />
oversvømmelsen.<br />
<strong>Kirke</strong>n hjælper dem, som er ramt<br />
<strong>af</strong> tornadoer<br />
Onsdag den 28. marts fejede mere<br />
end 60 tornadoer ind over et område<br />
fra South Dakota til Colorado til Texas<br />
i USA og dræbte mindst fire personer<br />
i tre stater og tilskyndede <strong>Kirke</strong>n til at<br />
hjælpe dem, som blev ramt.<br />
Omfattende beskadigelse forekom<br />
i Holly i Colorado, da en 185 m bred<br />
tornado raserede en strækning på<br />
1,6 km og beskadigede mere end 60<br />
hjem. Holly Grens kirkebygning fik<br />
alvorlige skader, og grenspræsidentens<br />
hjem blev hårdt beskadiget. Flere<br />
tusinde mennesker i de ramte områder<br />
stod uden gas og elektricitet.<br />
Alle missionærer og kirkemedlemmer<br />
meldes at være uskadte. Lokale<br />
velfærdsledere arbejdede på at imødekomme<br />
kirkemedlemmernes og<br />
lokalsamfundets behov.<br />
<strong>Kirke</strong>n hjælper oversvømmelses- og<br />
jordskredsofre i Caribien<br />
<strong>Kirke</strong>n hjalp indbyggerne på den<br />
caribiske ø Hispaniola, hvor landene<br />
Haiti og Den Dominikanske Republik<br />
ligger, efter at mindst 11 personer og<br />
mere end 1000 hjem blev beskadiget<br />
eller ødelagt ved oversvømmelser og<br />
jordskred den 27. marts.<br />
Katastroferne forårsaget <strong>af</strong> mere<br />
end tre dages intens regn isolerede<br />
20 byer og førte til evakuering <strong>af</strong><br />
flere end 4000 personer. <strong>Kirke</strong>n<br />
bemyndigede områdepræsidentskabet<br />
i Caribien til at ansk<strong>af</strong>fe den<br />
væsentlige nødhjælp til dem, som<br />
var ramt <strong>af</strong> katastrofen.<br />
Medlemmer og missionærer uskadte<br />
efter jordskælv i Japan<br />
Tidligt søndag den 25. marts<br />
ramte et jordskælv målt til 6,9 på<br />
richterskalaen Hokuriku-egnen i<br />
Japan. Jordskælvet, der fandt sted<br />
tæt på kysten, dræbte en person,<br />
ødelagde adskillige veje og 50 hjem<br />
samt beskadigede mere end 200<br />
hjem, skoler og andre bygninger.<br />
Kort efter jordskælvene ramte to<br />
15 cm høje tsunamier kysten, men<br />
forårsagede ingen skader.<br />
Alle medlemmer og missionærer<br />
i området er blevet kontaktet og er<br />
uskadte efter jordskælvet, selvom<br />
mange efterskælv plagede området.<br />
Medlemmers hjem beskadiget under<br />
tornado i New Mexico<br />
En række tornadoer slog ned om<br />
natten fredag den 23. marts i staten<br />
New Mexico i USA. Lokale kirkemedlemmer<br />
reagerede hurtigt med at<br />
uddele mad, vand og hygiejnepakker<br />
ud til dem i det ramte område.<br />
Frivillige fra de lokale SDH-menigheder<br />
hjalp med at rydde op.<br />
Tornadoerne ødelagde 24 hjem<br />
og forretninger i Clovis og Logan i<br />
New Mexico, hvor de forårsagede de<br />
største beskadigelser. Flere end 100<br />
hjem, forretninger og skoler i området<br />
er blevet beskadiget.<br />
Trods mindre skader på nogle<br />
medlemmers hjem var alle medlemmer<br />
og missionærer uskadte. Der er<br />
ingen meldinger om tilskadekomne<br />
i de ramte områder. ■<br />
Et jordskælv på 6,9 dræbte en person og ødelagde hundredvis <strong>af</strong> hjem og andre<br />
bygninger.<br />
© 2006 ASSOCIATED PRESS. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K7
FÆLLESTID<br />
Yderligere forslag<br />
til fællestid i<br />
august 2007<br />
§Følgende er yderligere<br />
forslag, som lederne i<br />
Primary kan bruge sammen<br />
med Fællestid, der findes i<br />
Liahona i august 2007. Se »Lyt til<br />
den stille, sagte røst« på side L4 og<br />
L5 i denne udgave for lektioner,<br />
instruktioner og aktiviteter, der<br />
passer til disse forslag.<br />
1. Undervis ved hjælp <strong>af</strong><br />
illustrationer (se »Illustrationer,«<br />
Undervisning, den største kaldelse,<br />
2000, s. 179) for at hjælpe børnene<br />
til at forstå, hvordan de kan genkende<br />
Ånden. Lav en »kasse med<br />
sokker« ved at klippe to huler i<br />
bunden <strong>af</strong> kassen på cirka 8 cm i<br />
diameter og cirka 15 cm fra hinanden.<br />
Kassen bør være stor nok til,<br />
at et barn kan stikke sine hænder<br />
ind, men lille nok til at man kan<br />
holde den op, så hele Primary kan<br />
se den. Beklæd hullerne med de<br />
<strong>af</strong>klippede ender fra sokkerne.<br />
Fastgør dem med hæfteklammer<br />
og vær sikker på, at børnene ikke<br />
kan river sig på dem. Idet du<br />
beklæder hullerne med sokker<br />
vil det forhindre børnene i at se<br />
gennem hullerne.<br />
Læg en genkendelig ting ned i<br />
kassen uden at børnene ser den,<br />
luk låget og vend kassen om på<br />
siden. Hold kassen op eller stil den<br />
på et bord og bed så et barn om<br />
at stikke sine hænder igennem sokkerne<br />
for at prøve at finde ud <strong>af</strong>,<br />
hvad der er indeni. Åbn låget <strong>af</strong><br />
kassen, så primarybørnene kan se,<br />
hvad det er. Brug letgenkendelige<br />
ting så som frugt, legetøj eller ting<br />
fra husholdningen. Gentag aktiviteten<br />
med forskellige børn og ting.<br />
Fortæl, at vi nemt kan genkende<br />
ting, som vi kender.<br />
Giv derefter børnene ting som er<br />
sværere at genkende. Sådanne ting<br />
kan omfatte særlige køkkenredskaber<br />
eller haveredskaber. Hvis et barn<br />
ikke kan sætte navn på tingen, så<br />
bed vedkommende om at beskrive,<br />
hvordan den føles.<br />
Sammenlign oplevelsen med kassen<br />
med at genkende Helligåndens<br />
tilskyndelser. Når vi kender Ånden,<br />
når vi jævnligt føler hans fredfyldte<br />
påvirkning, ved vi, hvordan det føles<br />
og kan nemt genkende Ånden. Når<br />
vi er unge eller ikke har h<strong>af</strong>t ret<br />
mange oplevelser med Ånden, kan<br />
vi dog have svært ved at genkende<br />
Ånden.<br />
Måden, hvorpå man lærer at genkende<br />
Helligånden, er ved selv at<br />
føle hans tilskyndelser, men vi kan<br />
også lære fra andres oplevelser. Bær<br />
vidnesbyrd om Helligånden og fortæl<br />
om en oplevelse, hvor du følte<br />
Helligåndens tilskyndelser.<br />
2. Anbring ordene undervis, vejled,<br />
advar, beskyt og trøst forskellige<br />
steder i værelset. Fortæl børnene,<br />
at du vil give dem ordenes<br />
betydning, og at du ønsker, at de<br />
skal finde det ord, som du beskriver.<br />
Brug enkle beskrivelser. Fortæl,<br />
at du kender en person, som kan<br />
gøre alle disse ting. Lad børnene<br />
gætte, at det er Helligånden.<br />
Vis følgende billeder: Evangelisk<br />
kunst 520 (Gordon B. Hinckley),<br />
518 (Ezra T<strong>af</strong>t Benson) og 516<br />
(Harold B. Lee). Hjælp børnene<br />
med at fortælle navnene på hver <strong>af</strong><br />
disse kirkepræsidenter. Læs udvalgte<br />
citater fra de følgende artikler for<br />
at belyse tre <strong>af</strong> de fire ord: Undervis<br />
(Gordon B. Hickley, »Jeg tror på disse<br />
tre«, Liahona, juli 2006, s. 2), beskyt<br />
(Ezra T<strong>af</strong>t Benson, »Til <strong>Kirke</strong>ns børn«,<br />
Den danske stjerne, maj 1989, s. 81)<br />
og advar (Harold B. Lee historie,<br />
Primary 1, lektion 7). Føl dig fri til<br />
bruge dine egne historier eller henvis<br />
til følgende artikler for at belyse de<br />
andre to ord: Trøst (James E. Faust,<br />
»Talsmanden«, Liahona, apr. 2005, s.<br />
L2) og vejled (Thomas S. Monson,<br />
»Undervis vore børn«, Liahona, okt.<br />
2004, s. 2). Bær vidnesbyrd om, hvordan<br />
Helligånden personligt har hjulpet<br />
dig. ■<br />
K8
LOKALNYT<br />
BUDSKAB FRA OMRÅDEPRÆSIDENTSKABET<br />
Zion skal rejse sig<br />
Gennem pagter binder Gud sig<br />
til os, og vi binder os til ham.<br />
En <strong>af</strong> disse pagter påvirker væksten<br />
<strong>af</strong> Zions stave på en særlig måde.<br />
Profeten Joseph Smith erklærede:<br />
»Opbygningen <strong>af</strong> Zion er en sag, der<br />
har interesseret Guds folk i alle<br />
tidsaldre; det er et tema, som profeter,<br />
præster og konger har dvælet<br />
ved med særlig glæde og fryd; de har<br />
med glædefyldt forventning set hen<br />
til den dag, vi lever i; og opfyldt <strong>af</strong><br />
himmelske og glade forventninger<br />
har de sunget, skrevet og profeteret<br />
om denne vor dag. De døde uden at<br />
opleve den, men deres forudfølelse<br />
om denne tid, som vi lever i, som vi<br />
kan glæde os over, hvor evangeliet<br />
er på jorden i dets fylde, gav dem<br />
styrke til at holde ud og udholde<br />
alt.« Er vi klar over, at det er os, der<br />
lever i denne vidunderlige tid?<br />
I L&P 82:14-15 erklærer Herren:<br />
»For Zion må tiltage i skønhed og i<br />
hellighed; hendes grænser skal udvides;<br />
hendes stave skal forstærkes; ja,<br />
sandelig siger jeg jer: Zion skal rejse<br />
sig og iføre sig sine smukke klæder«<br />
(fremhævelse tilføjet). Herren sagde<br />
ikke, at det ville blive rart, eller at jeg<br />
ville blive glad, hvis Zion skulle vokse.<br />
Nej, Zion skal tiltage. Og så står der i<br />
vers 15: »Derfor giver jeg jer denne<br />
befaling, at I binder jer ved denne<br />
pagt, og det skal gøres i henhold til<br />
Herrens love« (fremhævelse tilføjet).<br />
Hvis vi virkelig »binder os selv ved<br />
Ældste Johann Wondra<br />
denne pagt,« ville det så tillade et<br />
halvhjertet, middelmådigt og <strong>af</strong>slappet<br />
arbejde i opbygningen <strong>af</strong> Zion?<br />
I et interview med præstedømmelederne<br />
i en stav drøftede vi<br />
denne måde »at binde os selv ved<br />
en pagt«, og i Mosija 28:3 læser vi<br />
om Mosijas sønner, at de ønskede,<br />
at »frelse skulle blive kundgjort for<br />
enhver skabning, for de kunne ikke<br />
bære, at nogen menneskesjæl skulle<br />
fortabes.« Vi spurgte os selv: »Har<br />
vi dette ›brændende ønske‹ med<br />
hensyn til ikke-medlemmer, mindre<br />
aktive medlemmer og lunkne kirkegængere?«<br />
Og i hvilken grad er dette<br />
»brændende ønske« synligt i vores<br />
tjeneste i vores familie, i <strong>Kirke</strong>n og i<br />
vores professionelle liv?<br />
Og vi læser videre i Mosija 27:28-<br />
29 (fremhævelse tilføjet): »Alligevel,<br />
efter at have vadet gennem megen<br />
trængsel og omvendt mig næsten til<br />
døde« – omvendt mig næsten til<br />
døde! – »har Herren i sin barmhjertighed<br />
fundet det tjenligt at rive mig<br />
ud <strong>af</strong> en evigtvarende brænden, og<br />
jeg er født <strong>af</strong> Gud ... Jeg var i den<br />
mørkeste <strong>af</strong>grund; men nu ser jeg<br />
Guds forunderlige lys.« Vi forstod<br />
det. Dette »brændende ønske« i<br />
Mosijas sønners hjerte, dette »store<br />
behov« for at arbejde utrætteligt for<br />
folket var kr<strong>af</strong>ten fra <strong>Jesu</strong> <strong>Kristi</strong> forsoning.<br />
Denne kr<strong>af</strong>t i forsoningen<br />
gennemtrængte hele deres væsen.<br />
Denne indsigt fører os til det <strong>af</strong>gørende<br />
spørgsmål. Hvis synd så svækker<br />
dette »brændende ønske«, og<br />
omvendelse styrker dette ønske, hvad<br />
er så vores synd, som forhindrer<br />
dette »store behov« fra at have sin<br />
virkning, enten helt eller delvist?<br />
Vores svar var, og det er det stadigt<br />
for mig, det er de helliges selvtilfredshed.<br />
En bror, som tænkte over dette,<br />
sagde: »Ja, jeg er faktisk ret heldigt<br />
stillet, meget heldigt stillet, i min<br />
familie, i min karriere, og faktisk føler<br />
jeg mig for det meste ret godt tilpas i<br />
<strong>Kirke</strong>n. Jeg er tilfreds med det, jeg<br />
har, jeg har ikke brug for mere.«<br />
Denne tilstand <strong>af</strong> passivitet, apati og<br />
komfort er beskrevet i Helaman 12:1,<br />
2, 4 og 5: »Og således kan vi se, hvor<br />
falske og også hvor ustadige menneskenes<br />
børns hjerte er ... Ja, og vi kan<br />
se, at på selv samme tid, som han<br />
[Herren] giver sit folk fremgang ...<br />
ja, og ved kort sagt at gøre alt for sit<br />
folks velfærd og lykke, ja, da er det,<br />
at de forhærder hjertet og glemmer<br />
Herren deres Gud ... O, hvor ...<br />
hurtige ... er ikke menneskenes børn<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K9
... til at lade hjertet blive optaget <strong>af</strong><br />
verdens tomme ting! ... og hvor langsomme<br />
... til at huske Herren deres<br />
Gud, og til at låne øre til hans råd.«<br />
Brigham Youngs største frygt med<br />
hensyn til medlemmerne var, at de<br />
ikke ville være i stand til at bære deres<br />
fremgang. »Ved I, hvad fred og fremgang<br />
kan gøre ved et menneske? Det<br />
kan lulle dem i søvn. Herren sender<br />
mennesker til jorden, som har potentiale<br />
til at blive åndelige kæmper. Men<br />
hvad kan en søvnig, fredfyldt, lunken<br />
kæmpe opnå?« Og Ezra T<strong>af</strong>t Benson<br />
tilføjede: »Der er for mange åndelige<br />
kæmper blandt os, som burde styrke<br />
deres familie, <strong>Kirke</strong>n og deres hjemland<br />
mere. Der er mange blandt os,<br />
som tror, at de er gode mennesker,<br />
men de burde også være egnede –<br />
bedre fædre, frimodige missionærer,<br />
aktive slægtsforskere og tempeltjenere,<br />
trofaste borgere og samvittighedsfulde<br />
kvorumsmedlemmer.«<br />
Denne selvtilfredshed holder en<br />
illusorisk lykke frem for os, som imidlertid<br />
kun varer ved, så længe som<br />
grunden til denne lykke varer. Men<br />
de helliges sande lykke er u<strong>af</strong>hængig<br />
<strong>af</strong> ydre omstændigheder. Det er følgen<br />
<strong>af</strong> en kristuslignende tjeneste.<br />
Marion G. Romney bekræftede dette:<br />
»Det kan ikke beregnes, hvor meget<br />
en person vokser åndeligt, når han<br />
giver slip på sig selv og interesserer<br />
sig for sine medmennesker. Dette er<br />
vor himmelske Faders vigtigste arbejde:<br />
At arbejde med glæde for andres<br />
åndelige vækst og fremgang. Hvordan<br />
kan vi tro, at vi vil arve alt, medmindre<br />
vi gør disse, hans kærlighedsmotiver<br />
og tjeneste fuldt ud til vores egen?«<br />
Alma og Mosijas sønner »[gav] slip<br />
på dem selv« og lærte: »Ja, og se nu,<br />
min søn, Herren giver mig overordentlig<br />
stor glæde ved frugten <strong>af</strong><br />
mit arbejde ... Og jeg er blevet støttet<br />
under prøvelser og besværligheder <strong>af</strong><br />
Intet var overladt til tilfældighederne,<br />
da Odense menighederne trak i<br />
festtøjet og i bedste stil og selvfølgelig<br />
med en stor portion fynsk charme<br />
fejrede deres 150 års jubilæum. Ved<br />
hele tre festklædte, fornøjelige og<br />
fantastiske arrangementer henholdsvis<br />
den 22., 23. og 25. marts 2007<br />
hædrede de fynske medlemmer de<br />
tusindvis <strong>af</strong> mænd og kvinder, der<br />
igennem de sidste 150 år har bidraget<br />
til evangeliets fremgang på Fyn.<br />
Den grimme ælling<br />
Når man taler og skriver om<br />
Odense, kan man ikke undgå andet<br />
end at tænke på H.C. Andersen og<br />
når historien om Odense Gren, der<br />
med tiden er blevet til Odense 1. og<br />
2. menigheder, skal skrives, så kommer<br />
man ikke udenom eventyret om<br />
»Den grimme ælling«, for dette er<br />
vitterlig historien om den grimme<br />
ælling, der måtte så grueligt meget<br />
igennem, for til sidst at blive til en<br />
smuk svane eller som i dette tilfælde<br />
til to smukke svaner. For at få et lille<br />
indblik i Odense menighedernes<br />
enhver art ... og jeg sætter min lid til<br />
ham, og han vil stadig udfri mig ... ja,<br />
og jeg vil prise ham for evigt« (Alma<br />
36:25, 27, 28; fremhævelse tilføjet).<br />
Må Herren også give os »stor glæde<br />
ved frugten <strong>af</strong> [vores] arbejde«, idet vi<br />
sætter os selv fri fra denne selvtilfredshed,<br />
så Zion kan rejse sig. ■<br />
Odense menighederne fejrede<br />
deres 150 års jubilæum med stil<br />
historie har vi på redaktionen valgt<br />
primært at tage udpluk fra en jubilæumsbog<br />
om Odense Menigheds historie<br />
1857-2007 <strong>af</strong> Eddie Karnil, Ib<br />
Hansen og Kurt Dybvang Balazs.<br />
Missionærarbejdet påbegyndes på<br />
Fyn i 1851<br />
William O. Andersen, som var blevet<br />
kaldet ved augustkonferencen i<br />
København i 1850, var den første<br />
missionær, der arbejdede på Fyn.<br />
Han ankom til Fyn i juli 1851, og<br />
søndag den 5. oktober 1851 døbte<br />
han Lars Nielsen, som dermed var<br />
den allerførste dåb på Fyn. Lars<br />
Nielsens dåb blev begyndelsen til et<br />
storslået <strong>missions</strong>arbejde på øen.<br />
(Kilde: Eddie Karnil, Ib Hansen og Kurt<br />
Dybvang Balazs, Odense Menigheds<br />
historie 1857-2007).<br />
Odense gren<br />
Ved et konferencemøde, som<br />
blev <strong>af</strong>holdt den 22. marts 1857 i<br />
Kappendrup på Nordfyn, blev det<br />
besluttet at oprette Odense gren.<br />
»Hidtil havde <strong>Kirke</strong>n ikke h<strong>af</strong>t medvind<br />
i Odense, men ældste Søren<br />
K10
Peter Guhl rapporterede, at der<br />
boede to medlemmer <strong>af</strong> <strong>Kirke</strong>n i<br />
Odense. Desuden agtede flere at flytte<br />
til byen i den kommende måneds<br />
tid, og han forudsagde, at mange ville<br />
følge <strong>Kirke</strong>n fremover. Der var også<br />
nogle medlemmer ved Blangstedgård<br />
to mil øst for Odense. På generalrådet<br />
i København den 11. maj 1858<br />
rapporterede Søren Peter Guhl, at<br />
de »havde vunden indgang i Odense,<br />
men nylig h<strong>af</strong>t forfølgelse der, formedelst<br />
folkeopløb, som forstyrrede<br />
forsamlingerne, men der er en gren<br />
organiseret, bestående <strong>af</strong> 30 medlemmer«.<br />
Odense gren havde en såre<br />
beskeden og vanskelig start, men<br />
den var kommet for at blive. (Margit<br />
Egdal, »Miraklet på Fyn« 2002).<br />
Fra lokale til lokale<br />
I begyndelsen <strong>af</strong> grenens eksistens<br />
havde man til huse i private hjem i<br />
Odense, men i oktober 1858 lejede<br />
man et lokale i Kongensgade, som<br />
blev kaldt »Apollosalen«, og det første<br />
møde fandt sted den 24. oktober<br />
1858. I 1873 blev møderne <strong>af</strong>holdt i<br />
et lejet lokale i Nørregade 64 og fra<br />
1874 i et lejet lokale i Vindegade 37.<br />
Fra den 18. november 1888 <strong>af</strong>holdtes<br />
møderne i Kingosgade 8, men i 1894<br />
flyttede man til Kingosgade 6. I 1896<br />
flyttede ældsterne deres hovedkvarter<br />
til Hjallesgade 17, 2. sal og fra 1901<br />
havde Odense gren sin adresse i Jens<br />
Benzonsgade 9. Fra 1906 <strong>af</strong>holdte grenen<br />
sine møder i Hotel Postgården i<br />
Overgade 56 på 1. sal. Ved en konference<br />
i Århus, den 16. oktober 1921<br />
rapporterede ældste William Petersen,<br />
som var forstander for Odense gren, at<br />
der havde været fremgang på trods <strong>af</strong><br />
den kendsgerning, at møderne <strong>af</strong>holdtes<br />
i private hjem. Fra 1933 lejede man<br />
lokaler i Store Gråbrødrestræde 24 og<br />
fra og med den 26. november 1950 lejede<br />
grenen også lokaler i Kongensgade<br />
27 i Odense, hvor der var bedre<br />
mulighed for større aktivitet. Lokalerne<br />
lå kun ca.100 meter fra Store Gråbrødrestræde<br />
24, hvor man fortsatte<br />
med at <strong>af</strong>holde de mindre møder.<br />
(Kilde: Eddie Karnil, Ib Hansen og Kurt<br />
Dybvang Balazs, Odense Menigheds historie<br />
1857-2007).<br />
Byggetilladelse<br />
Under eftermiddagsmødet ved<br />
distriktskonferencen i Ålborg den 28.<br />
september 1952 bragte et telegram<br />
til <strong>missions</strong>præsident Mark Junius<br />
Sørensen den glædelige nyhed, at<br />
myndighederne havde givet tilladelse<br />
til bygning <strong>af</strong> den nye kirke i<br />
Odense. Ved en højtidelighed fredag<br />
den 17. oktober kl. 12:30 blev byggegrunden<br />
indviet. En stor skare missionærer,<br />
søskende og venner, både<br />
fra Odense og fra andre dele <strong>af</strong> missionen,<br />
var samlet på grunden, da<br />
grensforstander i Odense, ældste<br />
H. Mervyn James, bød velkommen.<br />
(Kilde: Eddie Karnil, Ib Hansen og Kurt<br />
Dybvang Balazs, Odense Menigheds<br />
historie 1857-2007).<br />
Intet rejsegilde uden en pølsevogn!<br />
Som indledning til Odense grenskonference<br />
blev der ved middagstid<br />
lørdag den 24. januar 1953 holdt rejsegilde<br />
på den nye kirkebygning. Til<br />
stede var <strong>missions</strong>præsident Mark<br />
Junius Sørensen, søster Mary G.<br />
Sørensen, grenens missionærer og<br />
nogle få søskende og venner, samt<br />
håndværkerne og mestrene. Broder<br />
Erik Andersen bød velkommen, og<br />
der blev holdt korte taler <strong>af</strong> præsident<br />
Sørensen, murermesteren, broder T.<br />
Schiller, og <strong>af</strong> tømrermesteren. Hver<br />
arbejder modtog en mindre pengegave<br />
samt en Mormons bog med<br />
dedikation. Derefter blev der serveret<br />
hot dogs og »nisseøl« og sodavand;<br />
en rigtig pølsemand med<br />
vogn og de tilstedeværende søstre<br />
stod for traktementet. L.C. (Artikel<br />
fra Skandinaviens stjerne, marts<br />
1953, 102 årgang).<br />
Miraklet i Lahnsgade<br />
I en artikel i Den skandinaviske<br />
stjerne i maj 1953 kan man læse følgende<br />
artikel, der er skrevet <strong>af</strong> en<br />
folkekirkepræst til et <strong>af</strong> de ledende<br />
blade i Odense:<br />
Miraklet i Lahnsgade<br />
»Der er sket et mirakel i Lahnsgade.<br />
Er der nogen, der kan finde en anden<br />
forklaring på, at der nu står en mormonkirke<br />
dér under tag, få måneder<br />
efter at den er blevet planlagt. Dette<br />
er da virkelig forbløffende. Når vi skal<br />
bygge vore egne kirker, er det en ganske<br />
anderledes besværlig <strong>af</strong>fære. Så<br />
må man rende autoriteterne på dørene<br />
i årevis for at få byggetilladelse og<br />
materialebevilling.<br />
Men i Lahnsgade er det gået på<br />
en simpelthen mirakuløs måde. Man<br />
kunne måske tænke sig den naturlige<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K11
forklaring, at det er de gode, stærke<br />
dollars, mormonerne kan lægge på<br />
bordet, der har banet vej og lukket<br />
døre op. Men denne grimme insinuation<br />
har autoriteterne <strong>af</strong>vist med foragt,<br />
så den mulighed tør man altså<br />
end ikke antyde. Så er der kun miraklet<br />
tilbage. Man har hidtil stillet sig lidt<br />
skeptisk over for miraklet i Vermont i<br />
USA i 1827, da engelen Moroni hjalp<br />
Joseph Smith til at finde Mormons<br />
bog, beskrevet på guldplader. Men<br />
efter dette i Lahnsgade véd man næsten<br />
ikke, hvad man skal tro. N.A.B.«<br />
(Artikel fra Skandinaviens stjerne,<br />
maj 1953, 102 årgang).<br />
Indvielse <strong>af</strong> Odense grens kirkebygning<br />
Stjernen skrev i 1953: »Indvielsen<br />
<strong>af</strong> Odense grens nye kirkebygning,<br />
den med så stor længsel imødesete<br />
begivenhed, fandt sted lørdag den 17.<br />
oktober kl. 19:30 i forbindelse med<br />
distriktskonferencen. Det var nøjagtigt<br />
et år efter, at det første spadestik<br />
til bygningen blev taget, og vi, der så<br />
bygningen for første gang, var overvældede<br />
og begejstrede over den dejlige<br />
bygning, som Odense gren nu<br />
har fået. Alt er smukt, lyst og rummeligt,<br />
og desuden findes der alle de<br />
praktiske og hensigtsmæssige ting,<br />
der kan lette arbejdet, såvel i det daglige<br />
som ved højtidelige eller festlige<br />
stunder, når mange mennesker skal<br />
samles i bygningen.«<br />
(Artikel fra Skandinaviens stjerne,<br />
november 1953, 102 årgang).<br />
Efter 96 år havde Odense endelig<br />
fået sin egen kirkebygning.<br />
<strong>Nye</strong> tider i 1970erne<br />
Fra 1970 blev det hyppigere, at<br />
Odense gren kunne sende unge<br />
missionærer ud, og formodentlig for<br />
første gang i Odense grens historie<br />
sendte man en ung søster på mission.<br />
Det var Dorrit Sølbæk, nu<br />
Dorrit Olsen fra Ballerup menighed.<br />
<strong>Kirke</strong>n blev samtidig anerkendt <strong>af</strong><br />
staten, hvilket betød, at man måtte<br />
vie folk i <strong>Kirke</strong>n. Tidligere blev man<br />
viet på rådhuset og bagefter eventuelt<br />
velsignet i <strong>Kirke</strong>n med efterfølgende<br />
reception.<br />
Den første vielse i Odense grens<br />
kirkebygning blev foretaget den 9.<br />
januar 1971, hvor brudeparret Steffen<br />
Vestergaard Poulsen og Birte Blønd<br />
blev viet <strong>af</strong> <strong>missions</strong>præsident Paul L.<br />
Pehrson.<br />
Men også de unge i <strong>Kirke</strong>n fik<br />
noget at skulle have sagt, idet de<br />
efter lange drøftelser med grenspræsidentskabet<br />
fik lov til at indrette et<br />
diskotek i et kælderværelse i kirkebygningen.<br />
Diskoteket fik navnet<br />
»Gugger« og åbnedes den 14. februar<br />
1970. Diskoteket skulle dog pakkes<br />
sammen efter hvert brug, hvilket<br />
krævede en del arbejde.<br />
(Kilde: Eddie Karnil, Ib Hansen og Kurt<br />
Dybvang Balazs, Odense Menigheds<br />
historie 1857-2007).<br />
Den første biskop i Odense<br />
Med dannelsen <strong>af</strong> Århus stav d. 2.<br />
juli 1978 nedlagde man Odense gren<br />
efter godt 121 år. I stedet blev grenen<br />
til et ward, som i dag hedder en<br />
menighed. Jørgen Johannes Larsen,<br />
Steffen Vestergaard Poulsen og<br />
Niels-Ove Søgaard Andersen blev<br />
de tre sidste grenspræsidenter for<br />
Odense gren. Med dannelsen <strong>af</strong><br />
Odense ward skulle der også kaldes<br />
en biskop, og den første biskop blev<br />
Jørgen Johannes Larsen, som var<br />
biskop fra 1978-1984 med et medlemsantal<br />
på 424.<br />
(Kilde: Eddie Karnil, Ib Hansen og Kurt<br />
Dybvang Balazs, Odense Menigheds<br />
historie 1857-2007).<br />
Biskopper i Odense menighederne<br />
Da Jørgen Johannes Larsen blev<br />
<strong>af</strong>løst som biskop blev Odense ward<br />
samtidigt delt i to menigheder, som<br />
fik navnene Odense 1. ward og<br />
Odense 2. ward.<br />
Følgende har været biskopper i<br />
Odense 1. ward/menighed: Niels Erik<br />
Ilskov Nielsen 1984-93, Karl Ove<br />
Ilskov Nielsen 1993-2001 og Torben<br />
Jensen 2001 - . I Odense 2. ward/<br />
menighed har følgende brødre været<br />
biskopper: Carsten John Larsen<br />
1984-87, Robert Vagn Larsen 1987-92,<br />
Jørgen Johannes Nielsen 1992-96, Jan<br />
Kreiberg 1996-2002, Kurt Kiilerich<br />
Frederiksen 2002-2005 og Roberto<br />
Arriaga Jimenez 2005 - .<br />
(Kilde: Eddie Karnil, Ib Hansen og Kurt<br />
Dybvang Balazs, Odense Menigheds<br />
historie 1857-2007).<br />
50 års jubilæum for kirkebygningen<br />
Den 17. oktober 2003 kunne<br />
Odense menighederne fejre kirkebygningens<br />
50 års jubilæum og i denne<br />
forbindelse blev der holdt åbent hus.<br />
Der blev også <strong>af</strong>holdt et særligt møde,<br />
hvor Odenses daværende borgmester<br />
Anker Boye holdt tale. I sin tale tog<br />
K12
han udgangspunkt i en tekst, der<br />
handler om den måde vi behandler<br />
hinanden på som mennesker. Han<br />
opfordrede også kirkens medlemmer<br />
til at passe på ikke at lukke sig inde i<br />
sig selv, men være åbne og tage aktiv<br />
del i samfundet rundt omkring os. ■<br />
(Kilde: Eddie Karnil, Ib Hansen og Kurt<br />
Dybvang Balazs, Odense Menigheds historie<br />
1857-2007).<br />
150 års jubilæet<br />
Torsdag d. 22. marts 2007<br />
Ianledningen <strong>af</strong> 150 års jubilæet indledtes<br />
festlighederne ved et særligt<br />
møde i kirkebygningen på Lahnsgade<br />
d. 22. marts 2007. Biskop Torben<br />
Jensen fra Odense 1. menighed indledte<br />
denne historiske <strong>af</strong>ten med at vise<br />
en spade med inskriptionen: »Med<br />
denne spade tog <strong>missions</strong>præsident<br />
Mark Junius Sørensen det første spadestik<br />
til indvielse <strong>af</strong> bygningen 17.<br />
oktober 1952«. Herefter holdt <strong>missions</strong>præsident<br />
James Williams en tale om<br />
den danske <strong>missions</strong> historie. Han talte<br />
bl.a. om alle de mange danskere, der<br />
emigrerede til USA, og som var med til<br />
at gøre <strong>Kirke</strong>n stærk i Utah. Han fortalte<br />
også, at det første fremmedsprog<br />
Mormons Bog udkom på var dansk.<br />
Præsident Williams sluttede med stolthed<br />
i stemmen <strong>af</strong> med at sige: »Jeg er<br />
glad for, at min mormor var dansker<br />
og født i Horsens, så kan jeg nemlig<br />
også sige, at jeg er dansker«!<br />
Hvor er mormonernes kirke?<br />
Mie Dalsgaard fra Odense 1. menighed<br />
indledte sin tale med en historie<br />
om en chauffør, der var kommet til<br />
Salt Lake City og spurgte, hvor mormonernes<br />
kirke var. Mie talte herefter<br />
bl.a. om <strong>Kirke</strong>n og dens mange organisationer,<br />
om de 124 templer, og<br />
om hvor mange medlemmer vi er.<br />
Hun fortalte også, at der ikke altid har<br />
været kirkebygninger, så hvor kunne<br />
man så sige, at <strong>Kirke</strong>n var? Hun pegede<br />
derefter på sit hjerte og sagde:<br />
»Her er <strong>Kirke</strong>n«. Mie sluttede <strong>af</strong> med<br />
at sige, at hvis vi mødte nogle mennesker<br />
i Odense, der spurgte, hvor<br />
mormonernes kirke var, så skulle vi<br />
svare følgende: »Medlemmerne bærer<br />
den i deres hjerter og fysisk ligger<br />
den på Lahnsgade 58«.<br />
<strong>Kirke</strong>ns mange facetter<br />
I en tale <strong>af</strong> Niels-Ove Andersen,<br />
måske bedre kendt som NOA, fra<br />
Odense 1. menighed, blev evangeliet<br />
sammenlignet med en brillant. NOA<br />
forklarede, at en brillant er en diamant<br />
slebet med 57 facetter for at<br />
give den den bedste lysbrydning,<br />
hvilket giver en dejlig smuk glans.<br />
NOA talte derefter om <strong>Kirke</strong>ns<br />
mange facetter, herunder bl.a. missioneringen,<br />
forråd, visdomsordet,<br />
templet og meget andet. Han fortalte<br />
også historien om æslet, der faldt i<br />
en brønd. Brønden var løbet tør og<br />
det var for meget besvær for ejeren<br />
at hive æslet op. Ejeren kastede derfor<br />
jord på æslet. Men æslet blev<br />
beslutsom, rystede jorden <strong>af</strong> sig og<br />
stampede på den, indtil æslet kom<br />
op <strong>af</strong> brønden. NOA sluttede <strong>af</strong> med<br />
at sige, at han var taknemmelig for<br />
evangeliet på trods <strong>af</strong> prøvelser, og<br />
han opfordrede os alle til at ryste jorden<br />
<strong>af</strong> os og stampe på den, så vi<br />
kunne leve livet på den måde som<br />
Herren ønsker <strong>af</strong> os.<br />
Forfølgelser og tæsk – en erhvervsrisiko<br />
for de første missionærer<br />
Forfatteren Margit Egdal, som ikke<br />
er medlem <strong>af</strong> <strong>Kirke</strong>n, fortalte i sin tale<br />
om forholdene for de første missionærer<br />
og medlemmer på Fyn og Langeland.<br />
Margit Egdal er forfatter til<br />
bogen »Miraklet på Fyn«, som netop<br />
beskriver disse forhold. Hun fortalte<br />
bl.a. at folk i Odense i den første tid<br />
var ondskabsfulde, og at det derfor<br />
ville være uklogt at prøve at holde<br />
flere offentlige møder i Odense. Folkekirkens<br />
biskop Engelstoft udsendte<br />
et skrift mod <strong>Kirke</strong>n og især på Langeland<br />
blev missionærerne gennembanket.<br />
Til trods for forfølgelserne, ondskabsfuldhederne,<br />
folkekirkepræsternes<br />
modstand og de mange tæsk<br />
udførte de første missionærer det ene<br />
mirakel efter det andet. Margit fortalte,<br />
at en dame ved navn Maren Hansdatter<br />
i 1860 var en <strong>af</strong> dem, der fik lov<br />
til at opleve et mirakel. Hendes nabo<br />
havde en syg datter og sad og vågede<br />
over hende. Moderen tænkte, at<br />
pigen nok aldrig ville rejse sig igen,<br />
men missionærerne lagde hænderne<br />
på barnets hoved og velsignede<br />
hende, og lidt efter stod hun op og<br />
legede. Efter at være vidne til dette<br />
mirakel blev Maren Hansdatter<br />
døbt, og i 1865 emigrerede hun<br />
sammen med sine børn til USA.<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K13
PAULSENFOTO:<br />
Missionspræsident Mark Junius Sørensen tager det første spadestik i 1952.<br />
En smilende Simone Jensen fra Odense<br />
1. menighed.<br />
Frederiksen om åndelig vækst og at<br />
resultatet <strong>af</strong> vores tro gerne skulle<br />
være kærlighed og lydighed. Han fortalte<br />
også, at hvis vi udviser kærlighed<br />
til Kristus og alle mennesker,<br />
så vil vi få evigt liv, og at målet er at<br />
leve rigtigt, så vi kan opnå det evige<br />
liv. Præsident Frederiksen sluttede<br />
<strong>af</strong> med at sige, at der findes mange<br />
gode principper, men at <strong>Kristi</strong> principper<br />
er de bedste.<br />
Standardværkerne murers indes i grundstenen.<br />
Hendes mand ville ikke med, så<br />
han blev tilbage på Fyn.<br />
De medlemmer der emigrerede<br />
sejlede som regel fra Odense Havn<br />
til København. Derefter sejlede de til<br />
Hamborg eller England, hvor de så<br />
sejlede videre til USA. Nogle ankom<br />
til Florida, hvor de kunne risikere at<br />
blive smittet med kolera. Over 3.000<br />
kom til Salt Lake dalen med deres<br />
håndkærre. Man var 5 mand om 1<br />
håndkærre, og da man nåede til Salt<br />
Lake dalen havde man tilbagelagt<br />
2.100 km med håndkærren. Det<br />
er indlysende at forstå, hvorfor en<br />
håndkærrepige var eftertragtet i Utah.<br />
Afslutningsvist ønskede Margit<br />
Egdal Odense menighederne tillykke<br />
med dagen, og sagde at det der<br />
startede som en gren med knopper,<br />
nu er blevet til en smuk blomst, der<br />
er sprunget ud.<br />
Vi skal opbygge der, hvor vi hører til<br />
Aftenens sidste taler var stavspræsidenten<br />
for Århus stav Kurt Frederiksen.<br />
Han fortalte, at rigtig mange<br />
tilsluttede sig <strong>Kirke</strong>n i Danmark, og<br />
tog til USA og blev sendt rundt for<br />
at opbygge byer der. Brigham Young,<br />
<strong>Kirke</strong>ns anden profet, har opbygget<br />
over 400 byer, hvilket er mere end<br />
nogen som helst anden i USA, derfor<br />
er der et monument over ham i Washington.<br />
I dag bliver vi som medlemmer<br />
opfordret til, at blive der, hvor<br />
vi hører til og opbygge der, hvor vi<br />
hører til. Endvidere talte præsident<br />
Meget smukke musik- og sangnumre<br />
Imellem talerne blev der sunget og<br />
spillet nogle meget smukke numre:<br />
Ida Karnil, Annette Boe og Edmund<br />
Nielsen sang »The Stranger of<br />
Galilee«, Ulrika Grabe sang »Joseph<br />
Smith’s First Vision«, Per Boe spillede<br />
præludium i d-mol <strong>af</strong> Johan Sebastian<br />
Bach og Trine Kreiberg sang »Op al<br />
den ting som Gud har gjort« akkompagneret<br />
<strong>af</strong> John Larsen på guitar.<br />
Aftenen sluttede selvfølgelig <strong>af</strong> med<br />
servering <strong>af</strong> lagkage. Det er jo en traditionel<br />
dansk fødselsdag!<br />
Fredag d. 23. marts 2007<br />
Hunderup skolen i Odense dannede<br />
rammen om <strong>af</strong>tenens fest, hvor<br />
der var dækket op til 250 personer.<br />
Der var hermed lagt op til den helt<br />
K14
Pølser og vand til rejsegilde i 1953.<br />
FOTO: KURT DYBVANG BALAZS<br />
Medlemmerne i Odense gren ved den flotte nye kirkebygning i 1953.<br />
store fest med lækker mad, underholdning,<br />
dans og et live band. Karl<br />
Ove Ilskov Nielsen var den veloplagte<br />
toastmaster, og der blev med stor<br />
succes festet til ud i den fynske forårsnat.<br />
De kan nu noget med at feste<br />
de der fynboer!<br />
Søndag d. 25. marts 2007<br />
Det sidste <strong>af</strong> de tre jubilæumsarrangementer<br />
løb <strong>af</strong> stablen søndag<br />
d. 25. marts 2007 i den smukke<br />
Pro Musica sal på H.C. Andersens<br />
hotel i hjertet <strong>af</strong> Odense. Dette<br />
arrangement var et specielt konferencemøde<br />
ledet <strong>af</strong> biskop Roberto<br />
Arriaga fra Odense 2. menighed.<br />
Stavspatriark i Århus Stav Erik<br />
Ryttersgaard, tidligere grenspræsident<br />
i Odense gren Steffen Vestergaard<br />
Poulsen, tempelpræsident<br />
Jacobs og stavspræsident i Århus<br />
Steffen Vestergaard Poulsen og Birthe Blønds vielse i Lahnsgade 1971.<br />
Biskop Torben Jensen og Odenses<br />
daværende borgmester Anker Boye ved<br />
kirkebygningens 50-års jubilæum i 2003.<br />
Stav Kurt Frederiksen var blandt<br />
de 7 talere.<br />
I Odense står vi sammen og hjælper<br />
hinanden<br />
Maria Frederiksen fra Odense<br />
2. menighed og Julie Barkou fra<br />
Odense 1. menighed holdt taler<br />
om, hvordan det var at være ung i<br />
<strong>Kirke</strong>n. Maria fortalte om, at hun<br />
var glad for de mange venner, hun<br />
havde fået i <strong>Kirke</strong>n, og at de havde<br />
evangeliet til fælles. Hun var også<br />
taknemmelig for de venner, der<br />
ikke var medlem <strong>af</strong> <strong>Kirke</strong>n, fordi<br />
de respekterede hende for den<br />
hun var, hvilket så også hjalp hende<br />
med at holde standarderne. Julie<br />
fortalte om, hvordan seminar havde<br />
været med til at styrke hende til at<br />
tage på mission, som hun desværre<br />
KIRKENYT AUGUST 2007<br />
K15
FOTO: HENRIK JENSEN FOTO: NIELS CORFITZEN NIELSEN<br />
Programsdeltagerne d. 22. marts 2007 Fra venstre mod højre: Biskop Torben<br />
Jensen, Margit Egdal, Niels-Ove Andersen, Stavspræsident Kurt Frederiksen,<br />
Edmund Nielsen, Ida Karnil, Annette Boe, Trine Kreiberg, Per Boe, Ulrika Grabe,<br />
Mie Dalsgaard og Missionspræsident Williams.<br />
Ib Hansen<br />
FOTO: CHARLOTTE DYBVANG BALAZS<br />
Eddie Karnil og Kurt Dybvang Balazs<br />
foran H. C. Andersens hus.<br />
Flere smukke musik- og sangnumre<br />
Odense menighederne anno 2003<br />
måtte <strong>af</strong>bryde på grund <strong>af</strong> sygdom.<br />
Men også et sted som studiecenteret<br />
på Lahnsgade styrkede hendes<br />
tro og de venskaber, hun allerede<br />
havde fået gennem <strong>Kirke</strong>n. De sluttede<br />
begge <strong>af</strong> med at bære deres<br />
vidnesbyrd og som Julie sagde: »Jeg<br />
er meget taknemmelig for Odense,<br />
for her står vi sammen og hjælper<br />
hinanden«.<br />
Hvad der manglede <strong>af</strong> fysiske rammer,<br />
var til stede <strong>af</strong> åndelighed<br />
Den 72-årige Edmund Nielsen,<br />
der som 18-årig blev døbt i Odense<br />
i 1954, var 5. taler og fortalte<br />
om Odense gren i 1940erne og<br />
1950erne. Med stolthed og glæde<br />
fortalte han om alt lige fra lokaler,<br />
ture, 100-års jubilæumsskuespil,<br />
velfærdshave, missionærer, medlemmer<br />
til sin familie. Han beskrev<br />
hvordan han som barn løb og legede<br />
på gaden med nogle andre børn,<br />
da han mødte missionærerne for<br />
første gang. Edmund begyndte<br />
at komme til kirkemøderne og<br />
sagde: »Jeg fik så mange belæringer<br />
og mødte så mange herlige mennesker,<br />
det var som at komme hjem<br />
på en eller anden måde«. Edmund<br />
beskrev også det lokale medlemmerne<br />
mødtes i og sagde dybt<br />
bevæget, at hvad der manglede<br />
<strong>af</strong> fysiske rammer, var til stede<br />
<strong>af</strong> åndelighed.<br />
Som bror Ryttersgaard fortalte,<br />
så har Odense altid forstået, at<br />
gøre noget ved sangen, hvilket også<br />
var tilfældet til konferencemødet.<br />
Imellem de smukke taler sang det<br />
18-mand store kor med Edmund<br />
Nielsen ved roret, Jette Løve Jensen<br />
og Trine Kreigberg sang »The Great<br />
Gift« og Thea Hall Hansen sang<br />
»Hold ud«.<br />
Tillykke!<br />
Liahona ønsker Odense menighederne<br />
et stort tillykke med jubilæet,<br />
og takker for tre fantastiske arrangementer,<br />
hvor det historiske, det festlige<br />
og det åndelige tilsammen fortalte<br />
den smukke og helt unikke historie<br />
om »Miraklet på Fyn«. ■<br />
Redaktionen<br />
EUROPE CENTRAL AREA (DANISH)<br />
K16
Change language