[pdf] Nu er jeg da kommet så langt - Ergoterapeutforeningen

1.4 Udarbejdelse og udmøntning af genoptræningsplaner
Erhvervelse af en senhjerneskade kræver ofte en længerevarende hospitalsindlæggelse og et
rehabiliteringsforløb. Hospitalet hvorfra borgeren udskrives er ansvarlig for udarbejdelse af en
individuel genoptræningsplan (Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet, 2006). Da
kommunalreformen i 2007 trådte i kraft, overgik myndighedsansvaret for at tilbyde genoptræning
efter udskrivelse til kommunerne, jævnfør sundhedsloven § 140 (Indenrigsministeriet og
Sundhedsministeriet, 2008). Udmøntningen af de på forhånd definerede genoptræningsplaner, stiller
store krav til kommunernes etablering af kompetencer og kapacitet (Dahl, 2008:150). Grundet dette
har der i de seneste år været megen fokus på og debat omkring udarbejdelsen og indholdet af
genoptræningsplanerne.
1.5 Omdiskuterede genoptræningsplaner
Ifølge de regionale retningslinjer for genoptræningsplaner skal planerne som minimum indeholde
en beskrivelse af patientens funktionsevne herunder kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og
deltagelse (Region Syddanmark, 2008). En masterafhandling i rehabilitering konkluderer, at
genoptræningsplanerne primært fokuserer på den fysiske funktionsevne relateret til kroppens
funktioner og anatomi. Den psykiske og sociale funktionsevne beskrives ikke i særlig grad og
målsætningerne har karakter af henvisning til eller bestilling af træningsopgaver (Petersen, 2006).
Ergoterapeutforeningens hovedbestyrelse pointerer i 2007, at de mangelfulde genoptræningsplaner
ikke tegner et retvisende billede af patienternes funktionsproblemer og genoptræningsbehov. Dette
stiller patienterne dårligt og medfører, at de visiterende og udførende ergoterapeuter i kommunerne
får et ringe arbejdsgrundlag og en øget arbejdsopgave (Ergoterapeutforeningen, 2007).
Ergoterapeutforeningen foretog i 2008 en rundspørge blandt 24 kommuner og 10 sygehuse der
viste, at kvaliteten af genoptræningsplanerne fortsat var for dårlig, og at der sjældent fortages en
udredning af patienternes funktionsevne med fokus på aktivitet og deltagelse (Kjærgaard, 2008).
Ergoterapeutforeningens landsformand Gunner Gamborg pointerer, at genoptræning og
rehabilitering fortsat er centrale omdrejningspunkter i Ergoterapeutforeningens arbejde, hvor der i
2009 skal følges op på kvaliteten af genoptræningsplanerne (Gamborg, 2009).
Debatten har således hovedsageligt taget udgangspunkt i de sundhedsprofessionelles perspektiver
på, hvorledes kvaliteten af indholdet i genoptræningsplanerne påvirker borgernes
rehabiliteringsforløb. Dette er blot ét element af et samlet rehabiliteringsforløb, vi vil med dette
2