Redaktionen - Politiken

Tidsplanen laver automatisk en plan for de forskellige faser,
som eleven selv kan gå ind og rette i. På den måde kan
de enkelte redaktioner overskue, hvad de har planlagt, ligesom
de kan se andre redaktioners projekter – og læreren
kan overskue det hele og være med til at vurdere, om det
er realistiske tidsplaner, eleverne har lagt, eller om det hele
skubbes for meget mod deadline. Læreren har her en vigtig
overvågende funktion: Er det realistiske tidsplaner? Læreren
kan redigere i elevernes tidsplaner, men vi opfordrer til
at tale med eleverne, hvis de opstiller urealistiske tidsplaner.
Eleverne kan kun redigere de tidsplaner, der hører til
egen redaktion.
Hvis det senere hen i forløbet viser sig nødvendigt at oprette
nye artikler, kan dette gøres uden problemer.
Genvejen til tidsplanen i statusbaren øverst ’Jeg arbejder
på…’ er det centrale opdrejningspunkt i arbejdet med
’Redaktionen’. Det er her, eleverne ajourfører deres tidsplaner
og melder hvilke arbejdsopgaver, der er gennemført.
NB: Eleverne skal selv ajourføre deres tidsplaner.
I tidsplanen vil det fremgå:
■ Hvilke opgaver/artikler, herunder delopgaver i forhold
til faserne, der er oprettet.
■ Hvem der er ansvarlig for at fuldføre hvilke opgaver.
■ Arbejdstitlen på de enkelte artikler.
■ Den afsatte tid til de forskellige faser. Eleverne kan selv
justere i tidsplanen.
■ Status på de forskellige arbejdsopgaver. Eleverne skal
selv ajourføre tidsplanen.
■ Hvor langt de forskellige redaktioner er nået
(lærerens overblik).
■ Det vil fremgå, hvis deadline på de forskellige opgaver/
artikler og delopgaver er overskredet, hvilket markeres
ved hjælp af et ikon. Dette vil give læreren mulighed for
at konfrontere eleverne med den overskredne deadline
og undersøge årsagen hertil, samt bistå ved justering
af opgaveplanen.
NB: Vær opmærksom på, at der skal oprettes en artikel i tidsplanen,
før der vil fremkomme artikler i skrivefasen.
Researchfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne
får indsamlet grundmateriale til de planlagte artikler. I fasen
arbejder eleverne i redaktionsgrupperne. Fasen foregår både
ved computeren og i marken. Eleverne styrer selv de forskellige
opgaver – læreren har overblikket via tidsplanen.
Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
Eleverne har – ud over interaktive assistenter - forskellige værktøjer
til rådighed:
■ Notesblok, hvor eleverne kan indskrive noter og andet
materiale, der indsamles. Notesblokken fremtræder
visuelt som en notesbog, eleverne kan bladre i. Gemte
noter vil fremgå af ’Ressourcer’ til højre på skærmen.
■ Links til en række relevante websteder, der kan anvendes
i forbindelse med researchen.
Fotofasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne indsamler
mulige fotos til deres artikler. Foto er en central del
af Politikens journalistik: ’Billeder siger mere end 1000 ord’.
Fasen foregår både ved computeren og i marken. I fasen
arbejder eleverne i redaktionsgrupperne.
Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
Eleverne kan tage fotos med både digitalkamera og mobiltelefon.
Fotos fra mobiler kan overføres både manuelt fra
computeren, eller via mms inde i ’Redaktionen’. Fotos taget
med digitalkamera giver den bedste kvalitet. Når mobiltelefonen
anvendes, skal den indstilles til højeste opløsning.
Endvidere kan der søges fotos i en censureret udgave af
Politikens pressefotos arkiv (’stødende’ fotos er siet fra).
Bemærk, at der fremkommer fotos fra udlandet, når der
søges på engelsk. Endelig kan eleverne også selv lave illustrationer,
tegninger eller grafer mv. i billedprogrammer
eller via en scanner og uploade dem som jpg eller gif. Overførte
eller uploadede fotos vil automatisk knytte sig til den
redaktion, som eleven, der uploader, tilhører. Billederne vil
fremgå af billedarkivet.
Når eleverne uploader fotos, skal de oplyse copyright/
ophavsmand. Læreren har ansvar for, at fotos i avisen er
korrekt krediteret – f.eks. hvis eleverne uploader fotos fra
Politiken. Den billedtekst, eleverne tildeler fotos i fotofasen,
følger fotoet, hvis det sættes i avisen i layoutfasen. Evt.
ændringer i billedteksten gennemføres altså i billededitoren
i fotofasen.
Justering af kontrast og lysforhold, samt beskære og rotere
fotoet skal laves i andre fotobehandlingsprogrammer, før
fotos uploades. På denne måde vil man have mulighed for
at beskære et foto, så det passer perfekt til de pixelstørrelser,
der er angivet i billedfelterne på skabelonerne, som I vælger.
NB: Bemærk, at Politiken aldrig bruger et foto mere end én
gang i en avis – derfor må I heller ikke bruge det samme foto
mere end én gang.
20