SÃ DAN LIGGER LANDET... - FriluftsRÃ¥det

1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til
godt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder
Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion
af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på
arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til
produktion af sojafoder til husdyrene.
Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager.
Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende
til ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina
(ca. 70 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via
europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som
overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay.
Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således
fra Sydamerika.
Sådan ser regnestykket ud
For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage
og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal
for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede
sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 920.000
ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det
danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det
danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland
tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 %
af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager
(især fra oliepalme og solsikke).
Referencer: Gelder et al. (2008), Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011),
FAO Stat (2011) og egne beregninger
1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og
forbrug af sprøjtegift
Siden starten af 1980’erne er der blandt kornafgrøderne sket
et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst
af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale.
Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et
langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der
risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent,
hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark.
1.600.000
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
Fra 1950’erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og
roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet
en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af
1980’erne er majsen kommet ind på de danske marker som
følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer.
Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde.
Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof,
da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives
fra markerne i løbet af efteråret.
800.000
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
1950-54
1982
1987
1990
1993
1996
1999
2002
2005
2008
2010
Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger
Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) og egne beregninger.
1950-54
1982
1987
1990
1993
1996
1999
2002
2005
2008
2010
Ændringen Dyrket areal: i dyrket areal:
Korn (ha)
Vinterhvede
Vårsæd
Øvrige arealer
inkl. brak
Dyrket areal:
Foderafgrøder (ha)
Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger
8 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 9