SÃDAN LIGGER LANDET... - FriluftsRÃ¥det

SÅDAN 

LIGGER 

LANDET... 

– tal om landbruget 2011

Sådan ligger landet … 

Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets 

konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og 

sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet. 

Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, 

Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en 

sammenstilling af tilgængelige data. 

Publikationen er udarbejdet af 

• Danmarks Naturfredningsforening 

• Dansk Ornitologisk Forening 

• Friluftsrådet 

• Dyrenes Beskyttelse 

• Danmarks Sportsfiskerforbund 

• Det Økologiske Råd 

• NOAH 

Publikationen kan downloades fra de enkelte 

foreningers hjemmesider: 

www.dn.dk 

www.dof.dk 

www.friluftsraadet.dk 

www.dyrenesbeskyttelse.dk 

www.sportsfiskeren.dk 

www.ecocouncil.dk 

www.noah.dk 

Publikationen kan fås ved henvendelse til: 

Danmarks Naturfredningsforening 

Masnedøgade 20 

2100 København Ø 

Tlf. 3917 4000 

dn@dn.dk 

Tryk: CoolGray A/S 

Design og produktion: Westring + Welling A/S 

Foto: Thyge Nygaard 

2. rev. udgave, 

November 2 SÅDAN LIGGER 2011 LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 1

Indhold 

1. INDUSTRILANDBRUGETS KONSEKVENSER 

for natur og miljø 6 

1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal 6 

1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i 

europa - og i hele verden 6 

1.1.2 81 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion 

af foder til husdyr 7 

1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 

30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder 8 

1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og 

forbrug af sprøjtegift 8 

1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer 

fra landbruget 10 

1.3 Landbruget står for mere end 90 % af forbruget af 

sprøjtegifte i Danmark 10 

1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest 

anvendte sprøjtegift 11 

1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end 

forudsat i pesticidhandlingsplanerne 12 

1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000 12 

1.4 Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand 13 

1.4.1 Mellem 1999-2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, 

hvori der er fundet sprøjtegifte 14 

1.4.2 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret 14 

1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet 

går fortsat tilbage 14 

1.5.1 Haren er nu på den danske rødliste over truede arter 15 

1.5.2 En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet 16 

1.5.3 Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang 16 

1.5.4 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet 17 

1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter 17 

1.5.6 Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt 18 

1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til 

61.000 ha i 2009 18 

1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder 

i agerlandet er forsvundet 19 

1.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes 19 

1.5.10 Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vi 

ved heller ikke præcist, hvor den er henne 20 

1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard 

for god økologisk tilstand 21 

1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er 

sket fra et meget højt niveau 22 

1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer 22 

1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men 

der er behov for yderligere reduktion 23 

1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning 24 

1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men 

udgør stadig en trussel for vandmiljøet 25 

1.7 Landbruget står for 40 % af de samlede helbredsrelaterede 

eksterne omkostninger ved luftforurening 26 

2. Dyrevelfærd og sundhed 28 

2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der 

bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin 28 

2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger 

fik indskærpelser og/eller politianmeldelser 28 

2.3 Multiresistente bakterier 29 

2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente 

svinebakterie mrsa cc 398, som kan smitte mennesker 29 

2.3.2 Hvert tiende nye mrsa-tilfælde i 2010 skyldes svine-mrsa 29 

2.4 Dødelighed blandt husdyrene 30 

2.4.1 25.000 døde pattegrise om dagen 30 

2.4.2 Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives 31 

2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperes 31 

3. Industrilandbrugets samfundsmæssige 

betydning 32 

3.1 Beskæftigelse 32 

3.1.1 I 2010 var 77.000 beskæftiget i det primære landbrug 32 

3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 30 % siden 2001 32 

3.2 Økonomi 33 

3.2.1 Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % 33 

3.2.2 I 2009 udgjorde værdien af landbrugseksporten 17 % af 

danmarks samlede vareeksport 34 

3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien 

af produktionen 34 

3.2.4 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den 

bedste forrentning af landbrugskapitalen 34 

2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 3

Indhold 

3.2.5 danske svineproducenters produktionsomkostninger er 

blandt de laveste i eU 35 

3.2.6 landbrugsstøtten udgør en tredjedel af eU’s samlede budget 36 

3.2.7 danske landmænd er afhængige af landbrugsstøtten fra eU 37 

3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget mere end 

énfamiliehuse 37 

3.2.9 landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995 38 

3.2.10 langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift 39 

3.3 Strukturudvikling 40 

3.3.1 Færre og større enheder 40 

3.3.2 Færre end 13.000 heltidsbedrifter 40 

3.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 100 ha 41 

3.3.4 de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver 

fjerde markvej forsvundet 42 

3.3.5 landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren 43 

4. øKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION 45 

4.1 Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år 45 

4.2 Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg 46 

4.3 Flere lægger igen om til økologi 46 

4.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget 47 

4.5 Potentiale for vækst 48 

4.5.1 Øget eksport af økologiske varer 48 

4.5.2 Økologisalget steg med op til 14 % i 2010 i europa og USa 48 

4.5.3 Hver anden dansker køber økologisk hver uge 49 

4.6 Økologer klarer sig bedre på bundlinjen 50 

4.7 Økologi har effekt fra dag et 50 

4.8 Offentlig økomad koster ikke mere 51 

REfERENCELISTE 52 

BæREDyGTIGhED 59 

fORURENER-BETALER-PRINCIPPET 59 


1. Industrilandbrugets konsekvenser 

for natur og miljø 

1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal 

Skovarealet udgør 12 %, bebyggelse og veje 10 %, lysåben 

natur 9 %, og søer og vandløb 2 %. Landbrugsarealet er faldet 

en smule siden slutningen af 1800-tallet. Skovarealet er steget 

i samme periode. Arealet af de lysåbne naturtyper er faldet 

markant. Alene fra 1965 til 2000 er arealet faldet fra 12,5 % 

til 9,2 %. Ifølge DMU skyldes det, at de lysåbne naturtyper har 

mistet deres betydning for græsning og høslet, er blevet pløjet 

op, plantet til med skov eller bebygget. Arealet med bebyggelse 

og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2000. 

(%) 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1910 1930 1950 1970 1990 2010 

Arealanvendelse i Danmark 

1920-2010 (%) 

Landbrug 

Lysåben natur 

Skov 

Bebyggelse og veje 

Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i 

intensivt landbrug med Bangladesh (54,9 %), Moldavien (53,8 

%) og Ukraine (53,8 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. 

Areal 

(1000 ha) 

Landbrugsareal (%) 

Landbrugsareal 

under plov (%) 

EU-27 432.525 41 24 

Danmark 4.310 63 58 

Polen 31.268 52 38 

Tyskland 35.710 47 33 

Nederlandene 3.735 52 28 

Sverige 45.030 7 6 

Arealanvendelse i Europa 2008 

Referencer: Eurostat (2009) 

1.1.2 81 % af det danske landbrugsareal bruges 

til produktion af foder til husdyr 

På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, 

helsæd og græsmarker. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde 

i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de 

sidste 10 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, 

juletræer, eller arealet henligger som udyrket. 

Arealfordeling i landbruget (%) 

Ifølge 

Referencer: 

DMU 

Eurostat 

findes der 

(2009) 

ikke tal 

og 

for 

Normander 

lysåben natur 

et al. 

og 

(2009a). 

bebyggelse/veje mellem 1965 

og 2000 eller efter 2000. 

Referencer: Eurostat (2009) og Normander et al. (2009a) 

1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa 

- og i hele verden 

Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 % af Danmarks 

samlede areal på 4.310.000 ha. Heraf er 92 % marker under 

plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør 

Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland 

er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. I Nederlandene 

er det 28 %. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 

24 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United 

Areal til foder 

Areal til menneskeføde 

Areal til foder 

Anden anvendelse 

Areal til menneskeføde 

Anden anvendelse 

Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareal 

i alt: 2.646.400 ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede (743.000 ha), 

byg (568.000 ha) og majs (178.000 ha), som alle tre ikke er egnet til menneskeføde. 

Vinterhveden indeholder for lidt gluten, medens byg og majs decideret dyrkes til foder. 

Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (80.000 ha), arealet med helsæd (62.000 ha), 

samt arealer med græs i omdrift (320.000 ha) og vedvarende græs (200.000 ha). I alt 

2.151.000 ha. 

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) 


1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til 

godt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder 

Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion 

af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på 

arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til 

produktion af sojafoder til husdyrene. 

Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager. 

Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende 

til ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina 

(ca. 70 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via 

europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som 

overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. 

Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således 

fra Sydamerika. 

Sådan ser regnestykket ud 

For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage 

og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal 

for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede 

sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 920.000 

ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det 

danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det 

danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland 

tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 % 

af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager 

(især fra oliepalme og solsikke). 

Referencer: Gelder et al. (2008), Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), 

FAO Stat (2011) og egne beregninger 

1.1.4 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og 

forbrug af sprøjtegift 

Siden starten af 1980’erne er der blandt kornafgrøderne sket 

et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst 

af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale. 

Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et 

langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der 

risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent, 

hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark. 

1.600.000 

1.400.000 

1.200.000 

1.000.000 

800.000 

600.000 

400.000 

200.000 

0 

Fra 1950’erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og 

roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet 

en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af 

1980’erne er majsen kommet ind på de danske marker som 

følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer. 

Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde. 

Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof, 

da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives 

fra markerne i løbet af efteråret. 

800.000 

700.000 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

0 

1950-54 

1982 

1987 

1990 

1993 

1996 

1999 

2002 

2005 

2008 

2010 

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger 

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) og egne beregninger. 

1950-54 

1982 

1987 

1990 

1993 

1996 

1999 

2002 

2005 

2008 

2010 

Ændringen Dyrket areal: i dyrket areal: 

Korn (ha) 

Vinterhvede 

Vårsæd 

Øvrige arealer 

inkl. brak 

Dyrket areal: 

Foderafgrøder (ha) 

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og egne beregninger 


1.2 16 % af Danmarks udledning af klimagasser 

stammer fra landbruget 

Landbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af klimagasser 

i Danmark efter ’Energi og transport’, og i 2009 stod 

’landbrug’ for omkring 16 % af Danmarks samlede udledning. 

Landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgende 

hovedposter: Husdyr, jord, energiforbrug og handelsgødning. 

37% 

15% 

8% 

40% 

Referencer: DMU (2011a) og Olesen (2005) 

Landbrugets udledning af 

klimagasser opgjort i CO 2 

ækvivalenter (%) 

Husdyr 

Handelsgødning 

Jord 

Energiforbrug 

1.3 Landbruget står for mere end 90 % af forbruget 

af sprøjtegifte i Danmark 

Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men 

landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget 

markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 

i 2010 4.291 tons aktivstoffer. Heraf tegnede landbruget sig 

for 3.891 tons. Det svarer til 90,7 % af det samlede salg. 

Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tons 

aktivstoffer i 2008 til 74,2 tons i 2009. Samlet udgjorde salget 

af sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg 

(tons aktivstoffer). 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

1981 

1983 

1985 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2010 

Salg af sprøjtegifte i Danmark 

1981-2010 - (tons aktivt stof) 

Samlet salg af 

sprøjtegifte i Danmark 

Salg af sprøjtegifte 

til brug i landbruget 

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Miljøstyrelsen (2010a), 

Miljøstyrelsen (2010b), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøministeriet (2010) 

1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest 

anvendte sprøjtegift 

Glyphosat tegner sig for det største salg af et enkelt aktivstof 

til brug i landbruget. Fra et fald til 676 tons i 2009, er salget 

i 2010 steget med 127 % til en rekordmængde på 1534 

tons. Mersalget kan ifølge Miljøstyrelsen skyldes lave priser på 

glyphosat-produkter i 2010 og et større forbrug i korn før høst 

pga. det våde vejr. 

Kg aktiv Kg stof aktiv stof 

1.600 1.600 

1.400 1.400 

1.200 1.200 

1.000 1.000 

800 800 

600 600 

400 400 

200 200 

0 0 

1996 

1997 

1996 

1998 

1997 

1999 

1998 

2000 

1999 

2001 

2000 

2002 

2001 

2003 

2002 

2004 

2003 

2005 

2004 

2006 

2005 

2007 

2006 

2008 

2007 

2009 

2008 

2010 

2009 

2010 

Salg af glyphosatmidler 

1996-2010 

(tons aktivt stof) 

Samlet Samlet salg af salg af 

glyphosatmidler 

Salg af Salg glyphosatmidler 

af til brug til i landbrug i landbrug 

Landbrugets andel er langt den største. 90-100 tons af det samlede salg fragår til andre 

formål f.eks. skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv. 

Frem til 2002 omfatter opgørelsen glyphosat og glyphosat-trimesium. 

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøstyrelsen (personlig 

kommunikation) 


1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end 

forudsat i pesticidhandlingsplanerne 

Den seneste opgørelse (nov. 2011) viser, at landmanden i gennemsnit 

var ude med giftsprøjten flere gange i 2010, helt konkret 

2,8 mod 2,58 gange i 2009. Målsætningen i Pesticidplan 

2004-2009 var, at der fra 2009 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 

1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

1981 

1983 

1985 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2010 

Behandlingshyppigheden 

1981-2010 (antal gange/år) 

Behandlingshyppighed, 

ny metode 

Behandlingshyppighed, 

gammel metode 

Målsætning 

Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da 

målsætningen 

Referencer: Miljøstyrelsen 

er beregnet 

(2010a), 

efter gammel 

Danmarks 

metode, 

Statistik 

er behandlingshyppigheden 

– Statistikbanken (2011), 

efter 

gammel Normander metode et al. også (2009a), medtaget Regeringen her. Fra (2009). og med 2010 opgøres behandlingshyppigheden 

kun efter ny metode. 

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011), Danmarks Statistik – Statistikbanken 

(2011), Normander et al. (2009a) og Grøn Vækst (2009) 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2000-2002 

2001-2003 

2002-2004 

2003-2005 

2004-2006 

2005-2007 

2006-2008 

2007-2009 

2008-2010 

Behandlingshyppigheden 

Behandlings-hyppigheden 

som et 3-års gennemsint 

(ny metode) som 3-års 

gennemsnit, 2000-2010 

(antal gange/år) 

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a), Miljøstyrelsen (2011) og Miljøministeriet (2010) 

Referencer: Miljøstyrelsen (2010a) og Miljøministeriet (2010). 

1.4. Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand 

I 2009 blev der fundet sprøjtegift i 40 % af de undersøgte 

boringer i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i 23 % af de 

undersøgte aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerne 

indeholder sprøjtemidler, der er forbudt i dag, men et stigende 

antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat 

og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks 

mest anvendte sprøjtegift. I 2009 blev der fundet glyphosat i 

grundvandet over grænseværdien i flere prøver end nogensinde 

før, 9 ud af 635 prøver. 

1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000 

For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som 

følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold 

opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnit 

over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden 

nu på det højeste niveau siden 2000. I perioden 2000-2002 

sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange 

pr. år, og i perioderne 2004-2006, 2005-2007, 2006-2008, 

2007-2009 og 2008-2010 steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74, 

2,76 og 2,86 gange pr. år. 

Glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringer 

i 2009, men det skyldes iflg. GEUS, ’at der i 2009 kun er analyseret 

for de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 10.000 

aktive boringer’. I 2008 var der konstateret glyphosat i 2,8 % 

af drikkevandsboringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen. 

I rapporten konstaterer GEUS, at ’det 

mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsstof 

AMPA begynder at forekomme hyppigere i det danske 

grundvand, og stoffet er nu det tredje hyppigst fundne stof i 

de aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i små 3 % 

af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mens 

nedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne’. 

Referencer: Thorling et al. (2009), Thorling et al. (2011a), Miljøministeriet (2011a) og 

Folketinget (2011a) 


1.4.1 Mellem 1999-2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, 

hvori der er fundet sprøjtegifte 

I cirka halvdelen af disse (602 boringer) var grænseværdien 

overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og 

5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. 

Referencer: Brüsch (2010) og DANVA (2011) 

1.4.2 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten 

halveret 

I 2001 var der afsat 42 mio. kr. (2011-priser) til overvågning af 

Danmarks grundvand. I 2011 er beløbet skrumpet til 21,8 mio. 

kr., og i 2014 yderligere til 19,5 mio.kr. I grundvandsovervågningen 

analyseres 21 forskellige sprøjtegifte, hvoraf de 17 tidligere 

har været anvendt og nu er forbudte, tre af sprøjtemidlerne er 

tilladte med restriktioner af hensyn til grundvandet, og den sidste 

sprøjtegift glyphosat (Roundup) er tilladt uden restriktioner. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

Referencer: Folketinget (2011b) 

Grundvandsovervågning, 

budget 2001-2014 

(mio.kr., 2011-priser) 

Budget for grundvandsovervågningen 

(NOVANA 2001-2010) 

Budget for grundvandsovervågningen 

(nyt program 2011-2014) 

er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de 

resterende 27 %. 

Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er 

den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, 

fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med 

næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg 

(fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græssende 

dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere 

og mere ensformigt agerland. 

Referencer: Ejrnæs et al. (2011) 

1.5.1 Haren er nu på den danske rødliste over truede arter 

Bestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 1960’erne, og 

alene fra 2000 til 2009 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikken 

faldet med 40 %. Udviklingen forudsiges at 

fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt 

niveau. Ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæggende 

årsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer i 

harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften. 

I 2010 kom haren på den danske rødliste over truede 

arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på 

tre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild, 

Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der 

udarbejdes en forvaltningsplan for haren. 

600.000 

Antal 

Antal 

nedlagte 

nedlagte 

harer i 

Danmark 

harer 1941-2009 

1941-2009 

500.000 

1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i 

agerlandet går fortsat tilbage 

Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har 

derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten. 

På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og 

FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 2010, 

er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I 

agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 20 % 

Referencer: Wincentz, T. (2009), Miljøstyrelsen (2009), Normander et al. (2009a), 

Miljøministeriet (2010b) og DMU (2011b) 

Referencer: Wincentz (2009), Normander et al. (2009a) og DMU (2011b). 

14 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 15 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

0 

1941 

1945 

1949 

1953 

1957 

1961 

1965 

1969 

1973 

1977 

1981 

1985 

1989 

1993 

1997 

2001 

2005 

2009

1.5.2 En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet 

Fuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministeriets 

indikatorer for udviklingen i Danmarks biologiske mangfoldighed. 

Fuglebestandene er de mest velundersøgte herhjemme, og der 

findes danske data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) 

punkttællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden 1976. 

Bestanden af åbentlandsfugle (22 arter) er gået tilbage med 

31 % siden midt 70’erne, mens bestanden af skovfugle 

(21 arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrige 

almindelige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i samme 

periode. Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, 

sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid 

vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, 

rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, 

tornirisk, gulspurv og bomlærke. 

Antal fugle 

150 Antal fugle 

150 

100 

100 

50 

50 

0 

0 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

Arealanvendelse i 

Udviklingen Danmark Arealanvendelse fra i antallet 1920 i til af 2010 

almindelige Danmark fra fugle 1920 tilknyttet 

2010 

forskellige levesteder i Danmark 

(2000 = indeks 100) 

Åbentlandsfugle 

Åbentlandsfugle 

Skovfugle 

Skovfugle 

Øvrige almindelige fugle 

Øvrige almindelige fugle 

Referencer: Data stammer Heldbjerg fra DOF´s (2005), punkttællinger, Heldbjerg et og al. udviklingen (2011). er sat til indeks 100 i 2000. 

Artsvalget er baseret på European Bird Census Councils kriterier. ’Øvrige almindelige 

Referencer: Heldbjerg (2005), Heldbjerg et al. (2011). 

fugle’ er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede og 

skov, samt fuglearter, der er generalister. 

Referencer: Heldbjerg (2005), og Heldbjerg et al. (2011) 

1.5.3 Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang 

De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet - 

bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med hen 

holdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 1970’erne. Viben, 

der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 %. 

120 

120 

Bestandsudviklingen for de 

100 

fire fuglearter, som er de 

100 

vigtigste ynglefugle i agerlandet 

(1975 = indeks 100) 

80 

80 

Agerhøne 

60 

120 

Bomlærke Agerhøne 

60 

40 

100 

Sanglærke Bomlærke 

40 

20 

Sanglærke 

80 

Vibe 

20 

Vibe 

0 

Agerhøne 

60 

0 

Bomlærke 

40 

Sanglærke 

20 

Vibe 

Referencer: Heldbjerg et al. (2011). 

Data stammer fra DOF’s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 100 i 1975. 

0 Referencer: Heldbjerg et al. (2011). 

Referencer: Heldbjerg et al. (2011) 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

1976 

1978 

1980 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

1.5.4 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet 

Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger 

føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. 

Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, 

men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder 

i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste 

over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 

63 % - fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i 

2010. Ifølge Ejrnæs et al. (2011) er årsagen til tilbagegangen 

’primært mangel på føde til ungerne’. 

Referencer: Heldbjerg et al. (2011). 

Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og Eskildsen et al. (2011) 

1.5.5 12 af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over 

truede arter 

Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største 

tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er 

opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet 

til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger 

føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere 

årtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingen 

er ukendt for de sidste tre arter. Ifølge Ejrnæs et al. (2011) er 

årsagen til humlebiens tilbagegang ’ødelæggelse af redesteder 

i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne 


samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med ’humlebi-afgrøder’ 

som rødkløver og andre ærteblomstrede’. 

Referencer: Ejrnæs et al. (2011) 

1.5.6 Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt 

Agerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarende 

græsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn, 

markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). Det dyrkede 

areal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hovedsaglig 

enårige afgrøder. 

Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og Eurostat (2009) 

1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 

2007 til 61.000 ha i 2009 

Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levesteder 

og føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkede 

marker. Braklægning har derfor en positiv effekt på biodiversiteten 

i agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den obligatoriske 

braklægningsordning i 2007 medførte, at det samlede 

braklagte areal faldt fra 178.000 ha i 2007 til 61.000 ha i 2009. 

200.000 

200.000 

150.000 

150.000 

100.000 

100.000 

50.000 

50.000 

0 

Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009 

Høstår 2007 Høstår 2008 Høstår 2009 

Referencer: Kristensen og og Pedersen (2009). 

og Ejrnæs et al. (2011) 

Referencer: Kristensen og Pedersen (2009). 

Braklagt, natur og 

udyrket Braklagt, areal 

natur natur i 

og og udyrket 

udyrket 

Danmark areal i areal Danmark 2007 – 2009 2007-2009 (ha) 

Danmark 2007 2009 

Brak udtagne marker 

Brak udtagne marker 

Brak med tilskud 

Brak med tilskud 

Vildtagre 

Vildtagre 

Natur og lignende 

Natur og lignende 

Udyrkede arealer 

Udyrkede arealer 

1.5.8 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i 

agerlandet er forsvundet 

De små, udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested, 

tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både dyr 

og planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet 

til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt frem 

til slutningen af 1980’erne og i dag kun udgør en lille procentdel 

af det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget (2001) er det især 

de våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i det 

dyrkede areal. ’I 1970’erne og 1980’erne forsvandt en sø eller mergelgrav 

hver 3. dag’. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de 

oprindelige vådområder forsvundet gennem 1800- og 1900-tallet. 

Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 70 % af jord- og 

stendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundet 

fra 1884 til 1981. Arealet med levende hegn i det sydlige Jylland 

er ifølge DMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 2007. Tallene 

kan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølge 

DMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtreds 

år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet. 

Referencer: Ejrnæs et al. (2011), Wilhjelmudvalget (2001), Bang (2009), 

Normander et al. (2009a) og afsnit 3.3.4 

1.5.9 Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes 

Undersøgelser viser, at der ved 20-45 % af de undersøgte fortidsminder 

er sket minimum én lovovertrædelse. Mellem 23-53 % af 

lovovertrædelserne vedrører museumslovens § 29f, der forbyder 

jordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m fra 

fortidsminderne. Når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes, 

reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvirkes. 

I marts 2009 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede fortidsminder 

en del af systemet med krydsoverensstemmelse. 

Krydsoverensstemmelsen har til formål at skabe overensstemmelse mellem udbetaling 

af støtte til landmændene og deres overholdelse af regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd 

og opretholdelse af landbrugsarealer i god landbrugsmæssig og miljømæssig 

stand. Landbrugsstøtten reduceres, hvis reglerne ikke er overholdt. 

Referencer: Ejrnæs et al. (2011), Haue et al. (2007) og Sørensen (2005) 


1.5.10 Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vi 

ved heller ikke præcist, hvor den er henne 

Søer med et areal større end 100 m 2 og alle enge, moser, heder, 

overdrev og strandenge større end 2500 m 2 er beskyttet mod ændringer 

i tilstanden af naturbeskyttelseslovens § 3. I runde tal svarede 

det i 2010 til godt 416.000 ha eller ca. 10 % af det samlede 

danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder 

for vilde planter og dyr, er meget § 3 natur forsvundet – bl.a. som 

følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttræden 

i 1992. Der mangler også præcis viden om, hvor meget 

§ 3 natur, der er overset eller opstået siden 1992. DMU anslår, at 

op mod 20.000 ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op 

mod 41.000 ha ’oversete naturarealer’, som ikke tidligere har været 

registreret, og op mod 15.000 ha ’nyudviklet natur’. Samlet har 

DMU fundet afvigelser på 10-20 % i forhold til registreringerne. 

Afvigelser i forhold til registreringerne 

Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige 

og ulovlige aktiviteter 

Procent 

For hele landet 

svarende til 

2-5,6 % 9.200-19.500 ha 

Oversete naturarealer i tidligere registreringer 7-10 % 27.000-41.000 ha 

Nyudviklet natur 1-4 % 5.000-15.000 ha 

Referencer: Nygaard et al. (2011) 

VK-Regeringen afsatte 36 mio. kr. til en nyregistrering af § 3-naturen. 

Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudviklet 

natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mest 

værdifulde ’gamle’ natur. Arealer kan med tiden vokse sig enten 

ud af eller ind i en § 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversiteten 

er der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mange 

hundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten over 

sårbare eller truede arter knyttet til overdrev. Denne naturtype er 

sammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truede 

og ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroning 

og opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrev 

forsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil 

have samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblik 

over naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, 

så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes. 

1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU’s 

standard for god økologisk tilstand 

Danmark har ca. 69.000 km vandløb (naturlige og menneskeskabte), 

ca. 138.000 søer (over 100 m 2 i alt) og godt 7.000 km 

kystlinje. Danmark er gennem EU’s Vandrammedirektiv forpligtet 

til senest i 2015 at sikre ’god økologisk og kemisk tilstand’ i 

vandløb, søer og kystvande. Det betyder, at der skal være gode 

livsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge Naturstyrelsen er 

’halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 

% af fjordene og kystområderne under EU’s standarder’. Ifølge 

Normander et al. (2009b) er regulering af vandløb, afvanding 

fra markerne og vedligeholdelse af åer de væsentligste årsager 

efterfulgt af spildevandsudledninger til, at levevilkårene for 

vandløbenes dyr og planter er forringet. I søer og kystvande er 

den væsentligste påvirkning forurening med næringsstoffer fra 

landbruget. 

Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene har 

fået det lidt bedre op gennem 1990’erne, men omkring halvdelen 

lever ikke op til kvalitetskravene. ’For søer, kystvande og grundvandet 

foreligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurdering 

af tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalyse 

fra 2005 indikerer, at en stor del af disse ikke opfylder direktivets 

krav om god tilstand.’ 

100 

100 

80 

80 

60 

60 

40 

40 

20 

20 

0 

0 

1994 1994 

1995 1995 

1996 1996 

1997 1997 

1998 1998 

1999 1999 

2000 2000 

2001 2001 

2002 2002 

2003 2003 

2004 2004 

2005 2005 

2006 2006 

2007 2007 

Miljøtilstanden i 


danske vandløb 




1994-2007 (%) 

Dårlig 

Dårlig 

Ringe 

Ringe 

Moderat 

Moderat 

God 

God 

Meget god 

Meget god 

Kun Referencer: tilstandene Normander ’god’ og et ’meget al. (2009b), god’ Naturstyrelsen lever op til Vandrammedirektivets (2011) . 

krav om 

’god Referencer: økologisk Normander og kemisk et tilstand’. al. (2009b), Naturstyrelsen (2011) . 

Referencer: Normander et al. (2009b) og Naturstyrelsen (2011) 


1.6.1 Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket 

fra et meget højt niveau 

Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne. 

derfor bruges ’kvælstofoverskuddet’- forskellen mellem 

til- og fraførsel af kvælstof - som indikator for kvælstoftabet 

fra markerne. gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler 

for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe 

kvælstofoverskuddet. 

800.000 

700.000 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

0 

1989/90 

1991/92 

1993/94 

1995/96 

1997/98 

1999/00 

referencer: Vinther og Olsen (2011) 

2001/02 

2003/04 

2005/06 

2007/08 

2009/10 

1989/90 

1990/91 

1991/92 

1992/93 

1993/94 

1994/95 

1995/96 

1996/97 

1997/98 

1998/99 

1999/00 

2000/01 

2001/02 

2002/03 

2003/04 

2004/05 

2005/06 

2006/07 

2007/08 

2008/09 

2009/10 

Kvælstoftilførsel, -fraførsel 

og -overskud i Danmark 

1989/90-2009/10 (tons) 

Tilførsel 

Overskud 

Fraførsel 

Afgrøde 

138 kg N/ha 

Vandløb 

10 kg N/ha 

1.6.2 Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og 

lavbundsarealer 

der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningen 

varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder 

og gødskning. dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling 

om efteråret og store mængder husdyrgødning øger 

udvaskningen af kvælstof, medens dyrkning af græs og roer, 

efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen. 

Og alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed 

og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en 

del af det udvaskede kvælstof, der udledes til grundvand og 

vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes 

til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorde vil det 

udvaskede nitrat oftest blive reduceret mellem 75 og 100 %, 

da det omdannes til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt for 

miljøet. På drænede lerjorder og lavbundsarealer, hvor størstedelen 

af vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, sker 

der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat 

ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet. 

Sandjordsoplande 

(gennemsnit af 2 oplande) 

Handelsgødning 53 kg N/ha 

Husdyrgødning 135 kg N/ha 

Atm. + fix 

37 kg N/ha 

Total 

225 kg N/ha 

Dræn+overfl.afstrøm. 

Lerjordsoplande 

(gennemsnit af 3 oplande) 

Handelsgødning 83 kg N/ha 

Husdyrgødning 

71 kg N/ha 

Atm. + fix 

20 kg N/ha 

Total 

174 kg N/ha 

Afgrøde 

106 kg N/ha 

Naturoplande 

Rodzone Rodzone Rodzone 

85 kg N/ha 46 kg N/ha 

ca. 5-10 kg N/ha 

2 kg N/ha 6 kg N/ha 

8 kg N/ha Grundvand Grundvand 10 kg N/ha 

Nedstrøms vandløb 

+ regionalt grundvandsmagasin 

? kg N/ha 

Vandløb 

16 kg N/ha 

Nedstrøms vandløb 

+ regionalt grundvandsmagasin 

? kg N/ha 

Det årlige kvælstofkredsløb (2004/05-2008/09) 

Atm. + fix 

15 kg N/ha 

Grundvand 

Kvælstofbalancer og -regnskaber er komplicerede. de varierer fra år til år afhængigt 

af afgrøde, temperatur og nedbør. derfor er tallene i tabellen modelberegninger, 

der viser forholdet mellem de forskellige poster. desuden er der poster, som indgår i 

regnskabet, men som ikke umiddelbart fremgår af figuren. Pointen er slutresultatet: 

at udvaskningen af kvælstof er større fra lerjord end fra sandjord. 

referencer: grant et al. (2010) 

1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, 

men der er behov for yderligere reduktion 

i perioden 1987 til 2010 er landbrugets udledning af kvælstof 

faldet fra 135.000 tons til 65.000 tons om året. Med grøn 

Vækst (april 2009) ’vil VK-regeringen frem mod 2015 reducere 

udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19.000 tons’. 

Målsætningen fastholdtes i aftalen om grøn Vækst 2.0 (april 

2010), men i april 2011 fastsætter VK-regeringen et nyt mål 

- 9.000 tons inden 2015. resten skal først nås inden 2027. 

det er under en tredjedel af det samlede reduktionsbehov 

Vandløb 

2-3 kg N/ha 


på 31.000 tons (ift. 2010 niveauet på 65.000 tons), som 

Naturstyrelsen har beregnet som nødvendigt, for at det danske 

vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet. Beregningerne 

er baseret på miljøcentrenes indberetninger af behovet for at 

reducere udledningen af kvælstof. 

135.000 Her startede den 

første vandmiljøplan 

1987 

Kvælstofudledning i i Danmark 

(tons/år) Danmark (tons pr. år) 

Naturtype 

Tålegrænse, 

kg N/ha/år 

Overdrev 10-25 

Hede 10-25 

Område 

Sydlige Jylland, 

gennemsnit 

Nordsjælland, 

gennemsnit 

Atmosfærisk 

Deposition, 

kg N/ha/år 1 

Fersk eng 15-25 Gennemsnit for DK 14 

19 

6 

Mose (og kær) 

5-25 Midtjylland, 

ru overflade 2 25 

65.000 

2010 

56.000 2015 

46.000 

2027 

Her er vi nået til efter tre vandmiljøplaner 

VK-Regeringen fastsætter nyt mål – 9000 tons inden 2015 

– resten (10.000 tons) inden 2027 

31.000 Det har Naturstyrelsen beregnet som nødvendigt, for at 

det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet 

16.000 

Bidrag fra spildevand i dag (7.000 tons) 

9.000 

Andre kilder såsom bidrag fra natur, 

skov og luftbårent bidrag i dag (9.000 tons) 

Referencer: Naturstyrelsen (2011). 

Referencer: Naturstyrelsen (2011), Grøn Vækst (2009), Fødevareministeriet (2010), 

Miljøministeriet (2011b) og Miljøministeriet (2011c) 

1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning 

Sjældne arter trues, når naturarealerne opsplittes og samtidig 

belastes med næringsstoffer fra bl.a. ammoniakfordampning 

fra husdyrgødning. Det rammer især arter med korte liv som 

f.eks. sommerfugle, padder og krybdyr og planter med frø, 

der kun overlever kort tid i jorden. 

Ammoniakfordampningen er faldet med 30 – 35 % fra 1990 – 

2008, men ligger stadig højt sammenlignet med den naturlige 

belastning og i forhold til visse af naturtypernes tålegrænser. 

Fattigkær og hedemoser 10-20 

Løvskov 10-20 

Nåleskov 10-20 

Erfaringsmæssigt baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske 

naturtyper samt løv- og nåleskov. Seneste anbefalinger fra UN-ECE, 2004 

1 

Den mængde kvælstof i form af ammoniak, der falder som følge af fordampning fra 

husdyrgødning, trafik, industri og baggrundsbelastning fra f.eks. udlandet 

2 

F.eks. skov, som medfører større lokal belastning. 

Referencer: Ejrnæs et al. (2006) og Skov- og Naturstyrelsen (2005) 

1.6.5 Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, 

men udgør stadig en trussel for vandmiljøet 

Danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført 

og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle - 

kraftige overskud i husdyrtætte områder, og kraftigt underskud 

i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark, år 

efter år, tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for 

fosfor på et tidspunkt blive opbrugt, og marken vil begynde at 

udvaske fosfor. Når en mark først begynder at udvaske fosfor, 

vil det fortsætte i mange år. Især sandjord og humusjord har lav 

bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte 

egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og de 

forskellige jordtypers tabsrisiko er desværre mangelfuld, og der 

mangler kortlægning til at kunne udpege særlige risikoarealer 

for fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning 

af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, 

samtidig med at der fortsat skal høstes afgrøder fra dem. 


100.000 

100.000 

80.000 

80.000 

60.000 

60.000 

40.000 

40.000 

20.000 

20.000 

0 

0 

1989/90 

1991/92 

1993/94 

1995/96 

1997/98 

1999/00 

2001/02 

2003/04 

2005/06 

2007/08 

2009/10 

Fosfortilførsel, -fraførsel 

og -overskud i Danmark 

1989/90-2009/2010 (tons) 

Tilførsel 

Tilførsel 

Fraførsel 

Fraførsel 

Overskud 

Overskud 

Referencer: Vinther og Olsen (2011) 

1.7 Landbruget står for 40 % af de samlede helbredsrelaterede 

eksterne omkostninger ved luftforurening 

Landbrugets udledning af ammoniakdampe er den største synder, 

når det gælder luftforureningens påvirkning af helbredet og 

omkostninger for samfundet. Center for Energi, Miljø og Sundhed 

(CEEH) har beregnet, at luftforureningen koster samfundet 

28 mia. kr. hvert år. 

Bidrag i % til de totale 

helbredsrelaterede 

Emissionssektor 

eksterne omkostninger 

fra danske emissioner 

Europa Danmark 

Store centrale kraftværker 10,3 5,7 

Boligopvarmning, inkl. brændeovne 9,3 16,3 

Decentrale kraftværker i forbindelse med 

industriproduktion 

5,3 4,3 

Produktionsprocesser, såsom cement, papir, metal 1,9 3,1 

Ekstraktion og distribution af fossile brændstoffer 1,7 2,3 

Brug af opløsningsmidler fx i maling 2,6 2,5 

Vejtrafik 17,6 19,3 

Andre mobile kilder 

(traktorer, plæneklippere, mv.) 

7,9 7,2 

Affaldshåndtering og forbrænding 0,6 0,1 

Landbrug 42,8 39,4 

Den relative fordeling af de overordnede emissionssektorer i Danmark, som 

bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening. 

Referencer: Brandt et al. (2011) 


2. Dyrevelfærd og sundhed 

2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der 

bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin 

Godt en halv time (0,59 timer). Det er den tid, danske svineproducenter 

i gennemsnit bruger pr. produceret svin. Det viser 

på den ene side, hvor effektiv dansk svineproduktion er, og på 

den anden side, hvor lidt tid producenten har til at tilse og sikre 

velfærden for sine svin. 

Arbejdstid i timer pr. produceret svin 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

USA 

Danmark 

Canada 

Holland 

Spanien 

Sverige 

Belgien 

Frankrig 

Tyskland 

Irland 

UK 

Østrig 

Italien 

Brasilien 

Tidsforbruget pr. 

produceret 

Arbejdstid 

svin 

i timer 

i en 

pr. 

række 

produceret 

lande, 

svin 

der enten 

er storaktører på 

verdensmarkedet for 

svinekød eller et vigtigt 

marked for Danmark. 

Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører på 

verdensmarkedet Referencer: Christiansen for svinekød (2011). eller et vigtigt marked for Danmark. 

Referencer: Christiansen (2011) 

2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger 

fik indskærpelser og/eller politianmeldelser 

Hvert år bliver dyrevelfærden kontrolleret i mindst 5 % af alle 

landets besætninger på mindst 10 dyr. Alle landbrugsdyr og 

heste er omfattet af velfærdskontrollen, som foretages uanmeldt 

af landets dyrlæger. I forbindelse med velfærdskontrollen i 

2010 fik næsten halvdelen af de kontrollerede svinebesætninger 

og pelsdyrsbesætninger indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser. 

Andel af de 

100 

kontrollerede 

Andel 

Andel landmænd, 

af 

af 

de 

de 

kontrollerede 

landmænd 

der 

34 

100 

kontrollerede 

overholder loven 

80 

61 

70 

uden/med indskærpelser 

påbud og/eller 

79 

75 

54 

landmænd, der 

51 

78 34 

83 

50 

overholder loven 

66 

80 

61 

70 

politianmeldelser (%) 

60 

79 

75 

54 

51 

85 

78 

Besætninger uden indskærpelser, 

påbud og/ 

83 

50 

66 

60 

85 

40 

Besætninger eller politianmeldelser uden indskærpelser, 

påbud og/ 

66 

49 

eller politianmeldelser 

40 

46 

20 

39 

50 Besætninger med indskærpelser, 

påbud og/ 

34 

25 21 

30 66 

17 

49 

15 

22 

eller politianmeldelser 

46 

20 

39 

50 Besætninger med indskærpelser, 

påbud og/ 

34 

0 25 21 

30 

2008 2009 17 2010 2008 2009 2010 2008 2009 15 2010 22 2008 2009 2010 eller politianmeldelser 

0 Kvægbesætninger 

Svine- 

Slagtekyllinge- 

Pelsdyr- 

2009 2010 2008 

2008 besætninger 2009 2010 2008 besætninger 2009 2010 2008 besætninger 2009 2010 

Kvægbesætningebesætningebesætningebesætninger 

Svine- 

Slagtekyllinge- 

Pelsdyr- 

Data stammer fra myndighedernes kontrol af udpegede besætninger. Nogle besætninger 

er udpeget tilfældigt, andre er udpeget på baggrund af besætningsstørrelse, besætningstype, 

antibiotikaforbrug og tidligere overtrædelser af dyreværnslovgivningen. 

Referencer: Fødevarestyrelsen (2010). 

Referencer: 

Referencer: 

Fødevarestyrelsen 

Fødevarestyrelsen 

(2010). 

(2010) og Fødevarestyrelsen (2011) 

2.3 Multiresistente bakterier 

2.3.1 13 % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente 

svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker 

MRSA eller Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er stafylokokker, 

der er modstandsdygtige over for de antibiotika, der sædvanligvis 

anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Forkert 

og/eller ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at 

MRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 har på få år spredt sig 

til hvert ottende danske slagtesvin (13 %). I 2010 blev den fundet 

i 16 % af de undersøgte svinebesætninger. Reference: Den Vinther multiresistente og Olsen (2011). 

svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 2003 (se 

Reference: Vinther og Olsen (2011). 

2.3.2). Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den 

spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt. 

Referencer: DANMAP (2010) og DANMAP (2011) 

2.3.2 Hvert tiende nye MRSA-tilfælde i 2010 skyldes svine-MRSA 

I 2010 blev der i alt registeret 1097 nye tilfælde af MRSAsmittede 

mennesker i Danmark. Hver tiende af disse (109) er 

nye tilfælde af CC 398 MRSA (svine-MRSA). Og 14% af de nye 

tilfælde (15) har ikke haft direkte kontakt til svin. Det kan ifølge 

DANMAP’s rapport være et tegn på, at bakterien er ved at ændre 


sig, så den lettere smitter fra menneske til menneske. Tallene viser 

antallet af positive blandt de undersøgte. De kan derfor ikke 

tages som udtryk for den samlede forekomst af MRSA-smittede. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i et svar til Fødevareudvalget 

i Folketinget, at det er ’... Sundhedsstyrelsens aktuelle 

vurdering [ ], at der er tale om en reel stigning i forekomsten af 

svine-MRSA i 2010’. 

Antal tilfælde 

Antal tilfælde 

1.200 

1200 

1097 

1050 

1.000 

1000 

864 

854 

864 

854 817 

800 

727 

808 

800 

727 659 

659 

600 

549 

600 

549 

400 

400 

239 

200 

239 

200 104 100 

109 

104 100 

64 

0 0 1 6 14 9 14 

40 105 

64 39 

0 0 1 6 14 9 14 

0 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

Nye tilfælde af MRSA Nye tilfælde af MRSA i 

Danmark fra 2001 til 2010 

Danmark Nye tilfælde fra 2001 af til MRSA 2010 

i Danmark 2001-2010 

(antal) 

Total antal MRSA 

Total antal MRSA 

CC398 MRSA Svine-MRSA 

CC398 MRSA = 

Svine-MRSA 

Referencer: Skov Skov (2010), og Haarder Haarder og og Vasegaard Vasegaard (2011) (2011) og DANMAP (2011) 

Referencer: Skov (2010) og Haarder og Vasegaard (2011) . 

2.4 Dødelighed blandt husdyrene 

2.4.1 25.000 døde pattegrise om dagen 

Gennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af producerede 

grise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993 til 16,3 i 

2010. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra 

25 

23 

2521 

2319 

2117 

1915 

1713 

1511 

13 9 

11 7 

9 5 

7 

5 

1992/1993 

1992/1993 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

Udviklingen i døde pattegrise 

1992-2010 Udvikling (% i procent af total) døde 

af total og antal fødte grise 

Referencer: Pedersen et al. (2010) og Videncenter for Svineproduktion (2011) 

2006 

2008 

2010 

Døde ialt 

Døde efter faring 

Dødfødte 

17,1 % i 1992/1993 til 23,9 % i 2010. 2010-tallet svarer til ca. 

25.000 døde smågrise om dagen eller ca. 9 millioner på årsplan. 

2.4.2 Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives 

På ti år er antallet af selvdøde og aflivede søer mere end fordoblet. 

I 2010 endte flere end hver fjerde so (26,7 % af alle søer) deres 

liv som selvdøde eller aflivede før endt produktionsliv (dvs. inden 

slagtning eller eksport). I 1990 var det hver tiende (10,2 %). 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011), Daka Bio-industries (2011), 

Vestergaard 

Referencer: Danmarks 

(2003) og 

Statistik 

Viekilde 

– 

(2008) 

Statistikbanken (2011), 

Daka Bio-industries (2011), Vestergaard (2003) og Viekilde (2008). 

2.5 99 % af alle danske pattegrise halekuperes 

Tal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet viser, at 99,2 

% af alle danske pattegrise halekuperes (EFSA 2007). Halekupering 

foretages for at mindske forekomsten af halebid, der er en 

stressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis svinene går for tæt eller 

mangler rodemateriale (f.eks. halm) at beskæftige sig med. De 

danske regler om halekupering af svin siger: ’§ 4. Svin må ikke 

halekuperes rutinemæssigt.’ og ’Inden halekupering foretages, 

skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning 

under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige 

staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres.’ 

Referencer: EFSA (2007) og Justitsministeriet (2003) 

Andelen af søer, der 

ender deres liv som 

selvdøde eller aflivede 

1990-2010 (% af total) 

30 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 31 

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) 

og Landbrug og Fødevarer (2010a).

3. Industrilandbrugets samfundsmæssige 

betydning 

3.1 Beskæftigelse 

3.1.1 I 2010 var 77.000 beskæftiget i det primære 

landbrug 

I 1966 var 300.000 beskæftiget i den primære landbrugsproduktion 

(svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken). I 2010 var 77.000 

beskæftiget i det primære landbrug (svarende til 2,8 % af 

arbejdsstyrken). Tallene inkluderer landmænd, landbrugsmedhjælpere, 

medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer. 

Beskæftiget (1.000) 

400 

300 

200 

100 

0 

1966 

1969 

1972 

1975 

1978 

1981 

1984 

1987 

1990 

1993 

1996 

1999 

2002 

2005 

2008 

2010 

Udviklingen i 

beskæftigelsen i primært 

Beskæftigelsen i det 

landbrug mellem 

primære landbrug 

1966 og 2010 

1966-2010 (antal/1000) 

Beskæftigede i 

primært landbrug 

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), 

Referencer: Danmarks Statistik Danmarks – Adams Statistik Database - Statistikbanken (2011) og De (2011), Økonomiske Danmarks Råd Statistik (2010). 

– Adams Database (2011) og De Økonomiske Råd (2010) 

3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 30 % 

siden 2001 

Beskæftigelse i tre udvalgte følgeerhverv følger den nedadgående 

trend i primærerhvervet. Antallet af beskæftigede på 

slagterierne er således faldet med godt 30 % siden 2001. Fra 

20.748 i 2001 til 13.958 i 2010. Beskæftigelsen på mejerier 

faldt med 28 % fra 10.762 i 2001 til 7.739 i 2010. Og antallet 

af beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldt 

med 29 % fra 7066 i 2001 til 4961 i 2010. 

20.000 

15.000 

15.000 

10.000 

10.000 

5.000 

5.000 

0 

Beskæftigelsen i tre af 

landbrugets følgeerhverv 

2001-2010 (antal) 

Fra 

Referencer: 

2008 er tallet 

Danmarks 

baseret 

Statistik 

på nyt 

– 

datagrundlag, 

Statistikbanken 

som 

(2011). 

forklarer noget af faldet 

Referencer: Danmarks Statistik –- Statistikbanken (2011). 

3.2 Økonomi 

3.2.1 Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % 

Landbrugets andel af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) er 

faldet fra 7 % til 1 % fra 1966 til 2008, når beregningen foretages 

i løbende priser. Opgjort i faste priser er landbrugets andel 

af den samlede BVT svagt stigende fra 1,6 % i 1966 til 1,9 % i 

2008. Det betyder, at mængden af varer i landbruget er vokset 

lige så meget som mængden i resten af industrien, men prisen 

på landbrugsvarerne er ikke fulgt med. 

% 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

20.000 

0 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

1966 

1969 

1972 

1975 

1978 

1981 

1984 

1987 

1990 

1993 

1996 

1999 

2002 

2005 

2005 

2008 

2008 

Slagterier 

Slagterier 

Mejerier 

Mejerier 

Engrosh. med 

korn og foderstoffer 

Engrosh. med 

korn og foderstoffer 

Landbrugets Landbrugets BTV BTV i løbende i løbende 

og og faste Landbrugets faste priser priser fra fra BVT 1966 1966 i løbende til til 

2009 2009 og i i forhold faste forhold priser til til udviklingen 

1966-2008 i 

i i BVT BVT forhold i i resten resten til af af udviklingen økonomien i BVT 

i resten af økonomien (%) 

Løbende priser 

2000-priser 

BVT er et mål for værdien af den samlede produktion minus omkostningerne til input og 

Referencer: De Økonomiske Råd (2010) og 

halvfabrikata De Økonomiske 

(f.eks. Råd 

værdien (personlig 

af korn kommunikation). 

som input i egen svineproduktion). Forskellen på BVT og 

bruttonationalproduktet er, at BVT opgøres eksklusiv skatter (moms) og subsidier. Det omregnes 

til faste priser ved at holde priserne fast til et givent år. I det her tilfælde er der brugt priserne i år 

2000. Det vil sige, at landbrugets relative BVT er beregnet for hvert år, men ved at bruge priserne 

i år 2000 og ikke priserne i det givne år. Udviklingen i de faste priser har været rimelig konstant. 

Referencer: De Økonomiske Råd (2010) og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation) 


3.2.2 I 2009 udgjorde værdien af landbrugseksporten 

17 % af Danmarks samlede vareeksport 

I 1966 udgjorde værdien af landbrugseksporten 45 % af 

Danmarks samlede vareeksport. I 2009 er landbrugseksporten 

faldet til 17 % af Danmarks samlede vareeksport. 

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011) og De Økonomiske Råd (2010) 

3.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget er højere 

end værdien af produktionen 

Fødevareøkonomisk Institut har regnet på den rene produktionsøkonomi 

i landbruget. Analysen viser, at produktionsomkostningerne 

i hele perioden (2005-2011) for jordbrugssektoren som 

helhed er højere end værdien af produktionen. 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Økologiske malkekvægbedrifter 

Gennemsnitlig 

forretning 

3,2 2,9 2,2 3,1 0,2 1,1 1,7 2,1 

Konventionelle kvægbedrifter 

2,2 2,4 1,4 2,5 -0,3 0,8 1,6 1,5 

Konventionelle plantebrug 

0,8 1,0 0,8 2,1 1,0 0,4 1,6 1,1 

Konventionelle svinebedrifter 

1,7 2,7 -0,8 -0,5 0,0 0,4 -0,1 0,3 

Forrentning af landbrugskapital i selveje (pr. bedrift i procent) 

Bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdere 

Tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne fremskrivninger. 

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og egne beregninger 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Produktionsværdi mv. 

57.024 58.775 63.160 70.223 62.882 65.212 70.026 

Produktionsomkostninger i alt, inkl. arbejdsvederlag til brugerfamilier 

59.878 62.377 67.591 74.652 68.361 68.720 72.067 

Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio. kr.) 

Tallene for 2009 er foreløbige, og tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne skøn 


3.2.4 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den 

bedste forrentning af landbrugskapitalen 

Ubalancen mellem produktionsværdien og produktionsomkostninger 

varierer fra bedrift til bedrift. Måler man på forrentningen 

af landbrugskapitalen, er det de økologiske malkekvægsbedrifter, 

som har klaret sig bedst med en gennemsnitlig forrentning 

på 2,1 % over syv år. Mens svineproducenterne kun har fået forrentet 

landbrugskapitalen med gennemsnitlig 0,3 % over syv år. 

3.2.5 Danske svineproducenters produktionsomkostninger 

er blandt de laveste i EU 

Den seneste opgørelse fra det europæiske branchesamarbejde 

InterPig viser, at de danske svineproducenter i 2009 havde nogle af 

de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtesvin i EU. Med en 

omkostning på 10,46 kr./kg slagtesvin placerer Danmark sig på den 

femte laveste plads efter Frankrig, Spanien, Belgien og Østrig. De 

tyske omkostninger ligger væsentligt højere end de danske, medens 

Holland ligger på niveau med Danmark. De fem lande i EU InterPig 

2009 med de laveste produktionsomkostninger havde en gennemsnitlig 

produktionsomkostning pr. kg slagtesvin på tæt ved 10,35 kr./kg 

14 

12,62 

12 

10,8 

11,18 

10,15 10,31 10,34 10,45 10,46 10,48 10,62 10,77 

10 

8,23 8,36 

8 7,56 

6 

4 

2 

0 

Brasilien 

USA 

Canada 

Frankrig 

Spanien 

Belgien 

Østrig 

Danmark 

Holland 

Sverige 

UK 

Irland 

Tyskland 

Italien 

Produktionsomkostninger 

pr. kr./kg kg. slagtesvin i 2009 i 2009 


Referencer: Christiansen (2011). 


En rentabilitetsanalyse for 2005-2009 viser et tab på 0,73 kr./kg 

slagtesvin for Danmarks vedkommende. Tilsvarende tab ses i 

andre europæiske lande. Alene i 2009 var tabet i Danmark 

0,98 kr./kg slagtesvin. Med et overskud på 0,91 kr./kg var UK 

det eneste land med et positivt resultat i svineproduktionen. 

14 

Danske svineproducenter 

12 11,68 

tabte næsten 1 kr./kg. 

14 10,25 10,12 

Slagtekrop Danske i svineproducenter 

2009 

10 

9,70 

9,99 

9,29 9,48 

Rentabilitet 2009 

12 11,68 

tabte (kr./kg næsten slagtesvin) 1 kr./kg. 

8 

10,25 7,18 10,12 

9,99 

Slagtekrop i 2009 

10 

9,70 9,29 9,48 6,67 6,22 

6 

8 

7,18 

4 

6,67 6,22 Afregnet pr. kg 

6 

slagtesvin 

2 

4 

Afregnet pr. kg 

0 

Rentabiliteten 

0,91 -0,07 slagtesvin 

2 

-0,38 -0,50 -0,78 -0,86 -0,98 

-2 

-1,19 -1,56 

-2,14 

0 

Rentabiliteten 

-4 0,91 -0,07 -0,38 -0,50 -0,78 -0,86 -0,98 

-2 

-1,19 -1,56 

-2,14 

-4 

UK 

UK Spamien 

Spamien Brasilien 

Brasilien Sverige 

Sverige Holland 

Holland Frankrig 

Frankrig Danmark 

Danmark Tyskland 

Tyskland USA 

USA Canada 

Canada 




3.2.6 Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU’s 

samlede budget 

EU’s fælles landbrugspolitik består af to søjler. Den første søjle 

omfatter de såkaldte markedsordninger, dvs. direkte støtte (enkeltbetaling 

m.v.), eksportstøtte, udgifter til intervention samt 

privat oplagring af landbrugsvarer m.v. Den anden søjle omfatter 

ordningerne under EU’s landdistriktspolitik. Med reformen af 

den fælles landbrugspolitik (CAP-reformen) i 2005 blev hovedparten 

af den direkte støtte koblet fra produktionen. Støtten er 

således ikke betinget af, at der finder en produktion sted. 

• I 2011 udgør den direkte landbrugsstøtte og markedsrelaterede 

udgifter 42,8 mia. euro (ca. 319 mia. kr.) Det er godt en tredjedel 

af EU’s samlede budget på 141,9 mia. euro (ca. 1.058 mia. kroner). 

• I 2009 blev der udbetalt 7,3 mia. kr. i direkte landbrugsstøtte 

til godt 57.000 danske landmænd. 

• I 2009 modtog 673 landmænd mere end 1 mio. kr. i direkte 

landbrugsstøtte, 3617 fik mere end 500.000 kr., og 17.142 

fik mere end 100.000 kr. 

3.2.7 Danske landmænd er afhængige af landbrugsstøtten 

fra EU 

Ifølge Fødevareøkonomisk Institut får landbruget i perioden 

2005-2011 godt 53 mia. kr. i direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte). 

Det giver landmændene et samlet overskud på 14,6 mia. 

kr. i de syv år. Det samlede resultat for de syv år ville imidlertid 

have været et underskud på 39,1 mia. kr., hvis støtten tages 

ud af regnskaberne. Og alene i 2010 og 2011 vil underskuddet 

være på hhv. godt 4 mia. kr. og næsten 3 mia. kr., hvis regnskaberne 

renses for EU-støtte. 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 SUM 

Direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte) 

7.206 7.767 7.618 8.005 7.770 7.718 7.564 53.072 

Indkomst efter finansielle poster 

6.162 4.760 2.416 -5.147 -1.850 3.565 4.689 14.595 

Indkomst efter finansielle poster (uden tilskud) 

-1.098 -3.007 -5.202 -13.152 - 9.620 -4.153 -2.875 -39.107 

Uddrag af hovedtal for jordbrugssektorens indkomster (mio. kr.) 

Tallene for 2009 er foreløbige tal. Tallene for 2010 og 2011 er FØIs egne fremskrivninger. 

Sum-tallene er egne beregninger. 


3.2.8 Værdien af landbrugsejendommene er steget mere 

end énfamiliehuse 

Siden 2004 har hele ejendomsmarkedet oplevet pæne prisstigninger. 

Men mens prisstigningerne for enfamiliehuse og ejerlejligheder 

stoppede hhv. i midten af 2007 og 2006, fortsatte 

priserne på landbrugsejendomme og jord med at stige frem 

til slutningen af 2008 – helt op til 37 % ift. 2006-niveauet. 

Prisfaldet på landbrugsejendommene blev tilsvarende brat og 

voldsommere i 2010, da priserne faldt til under 2006-niveau. 

Referencer: Folketinget, EU-oplysningen (2011a), Folketinget (2010a), Folketinget 

(2010b) og Folketinget (2010c) 


Prisindeks for ejendomssalg 

(2006 = 100) 

Prisindeks for ejendomssalg 

(2006 140 = 100) 

140 

120 

100 

120 

100 

80 

80 

60 

60 

2004K1 

2004K3 

2005K1 

2005K3 

2006K1 

2006K3 

2007K1 

2007K3 

2008K1 

2008K3 

2009K1 

2009K3 

2010K1 

2010K3 

2011K1 

2004K1 

2004K3 

2005K1 

2005K3 

2006K1 

2006K3 

2007K1 

2007K3 

2008K1 

2008K3 

2009K1 

2009K3 

2010K1 

2010K3 

2011K1 

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011). 


Udvikling i ejendomspriser 

– landbrug, effamiliehuse 

Udvikling og ejerlejligheder i ejendomspriser 

– landbrug, Udvikling effamiliehuse 

i ejendomspriser 

og for ejerlejligheder 

landbrug, enfamiliehuse 

og ejerlejligheder 

(2006 = indeks 100) 

Landbrug i alt 

Landbrug Enfamiliehuse i alt 

Enfamiliehuse 

Ejerlejligheder 

Ejerlejligheder 

3.2.9 Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995 

Ejendomsværdistigningerne i landbruget har gjort det muligt at 

forsætte lånoptagelsen. Landbrugets gæld er mere end tredoblet 

over de sidste 15 år og udgjorde ifølge Fødevareøkonomisk Institut 

(FØI) 324 mia. ved udgangen af 2009. Landbrug og Fødevarers 

opgørelse af landbrugets gæld (350 mia. kr. i 2009 og 359 mia. kr. 

i 2010) har over de sidste 10 år ligget omkring 10 % højere end 

FØIs opgørelser. Det skyldes primært, at Landbrug og Fødevarer 

tæller gæld på tilforpagtet jord med i deres opgørelse. 

Gælden for alle landbrug er ifølge FØI i gennemsnit femdoblet fra 

1995-2009. For heltidslandmanden er gælden imidlertid næsten 

syvdoblet, fra 3,1 mio. kr. i 1995 til i gennemsnit 20,4 mio.kr. ved 

udgangen af 2009. For deltidslandmanden er gælden mere end 

firedoblet fra 0,7 mio. kr. i 1995 til 3,1 mio. kr. i 2009. Det er især 

de unge landmænd under 35 år med store gårde (bedrifter med 

2 eller flere helårsarbejdere), der er tynget af stor gæld, og som 

har den suverænt højeste gældsprocent på 81 %. 

Af alle ca. 7.500 landbrug med 2 eller flere helårsarbejdere 

havde 523 (7 %) en gældsprocent mellem 90 % og 100 %. 

282 landbrug (3,8 %) havde en gældsprocent på over 100 og 

var dermed teknisk insolvente. Af alle størrelsesgrupper var 324 

(1 %) teknisk insolvente ved udgangen af 2009. 

mia. kr. 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

Landmandsfamiliernes 

gæld Landmandsfamiliernes 

iflg. FØI 

samlede gæld ifølge FØI 

(mia. kr.) 

FØI baserer sine beregninger på ’Regnskabsstatistik for landbrug’ (Danmarks Statistik), 

som Referencer: omfatter Fødevareøkonomisk gæld vedr. landbrugsbedrifter Institut (2011) på og mindst Landbrug 10 ha, og samt Fødevarer bedrifter (2010a). under 10 

ha med en samlet plante- og husdyrproduktion, der svarer hertil. Statistikken omfatter 

således kun få landbrugsbedrifter under 10 ha. 

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011) og Landbrug og Fødevarer (2011b) 

3.2.10 Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift 

Ifølge Fødevareøkonomisk Institut kan væksten i gælden henføres 

til nettolånoptagelse til finansiering af ejerskifte (47 %), 

nettoinvesteringer i landbrugsaktiver (10 %), andre materielle 

aktiver (22 %), finansielle aktiver (12 %) og til negativ opsparing 

(9 %). 

12% 

10% 

9% 

22% 

47% 

Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (2011). 

Køb af ejendomme og jord 

Investeringer i stuehuse, 

sommerhuse, vindmøller ect. 

Køb af værdipapirer og andre 

finansielle investeringer 

Investeringer i 

landbrugsinventar, 

-bygninger og -maskiner 

Dækning af 

landmandsfamiliernes 

privatforbrug og underskud 


3.3 Strukturudvikling 

3.3.1 Færre og større enheder 

Teknologiudvikling og effektivisering af landbruget har ført til 

færre og større bedrifter. I 1951 var der 205.835 landbrugsbedrifter 

i Danmark. Dette tal er faldet til 42.099 i 2010. 

Antal bedrifter 

Udviklingen af antal 

250.000 

bedrifter Landbrugsbedrifter i Danmark i 

fra Danmark 1951 – 1951 2010 - 2010 

200.000 

(antal) 

150.000 

100.000 

50.000 

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Danmarks Statistik (2005), 

Johansen Referencer: (1985) Danmarks og De Statistik Økonomiske – Statistikbanken Råd (2010)(2011), 

Danmarks Statistik (2005), Johansen (1985), De Økonomiske Råd (2010). 

3.3.2 Færre end 13.000 heltidsbedrifter 

I dag er der færre end 13.000 heltidsbedrifter i Danmark. Udviklingen 

er i de seneste årtier primært sket gennem sammenlægning 

af heltidsbedrifter. Antallet af deltidsbedrifter er lige godt 

19.000 og udgør 60 % af det samlede antal. 

70.000 

60.000 

0 

70.000 50.000 

70.000 

60.000 40.000 

60.000 

50.000 30.000 

50.000 

40.000 20.000 

40.000 

30.000 10.000 

30.000 

20.000 

20.000 

0 

10.000 

10.000 

0 

0 

1951 

1970 

1982 

1984 

1986 

1988 

1990 

1992 

1994 

1996 

1998 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

2010 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

1990 

1990 1991 

1991 1992 

1992 1993 

1993 1994 

1994 1995 

1995 1996 

1996 1997 

1997 1998 

1998 

1999 

1999 

2000 

2000 

2001 2001 

2002 2002 

2003 2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

Antal bedrifter 

Heltid og deltids landmænd 

i Danmark fra 1990 til 2009. 

En heltidsbedrift er en bedrift, 

hvor 

Heltid 

Heltid 

og 

og 

deltids 

standardarbejdstiden 

deltids 

landmænd 

landmænd 

i Danmark 

er over 

i Danmark 

fra 

1.665 

fra 

1990 

timer 

Heltids- og deltidslandmænd 

heltidsbedrift i Danmark er 

1990 

til 

til 

2009. 

2009. 

En 

pr. 

En 

heltidsbedrift 

år. Grafen medtager 

er 

en 

en 

bedrift, 

bedrift, 

1990 hvor 

ikke gartnerier. 

hvor - 2010 standardarbejdstiden 

standardarbejdstiden 

(antal) 

er 

er 

over 

over 

1.665 

1.665 

timer 

timer 

pr. 

pr. 

år. 

år. 

Grafen 

Grafen 

medtager 

medtager 

ikke 

ikke 

gartnerier. 

gartnerier. Deltidsbedrifter 

Heltidsbedrifter 

Deltidsbedrifter 

Deltidsbedrifter 




En heltidsbedrift er en bedrift, hvor standardarbejdstiden er over 1.665 timer pr. år. 

Grafen medtager ikke gartnerier. 

Referencer: 

Referencer: 

Danmarks 

Danmarks 

Statistik 

Statistik 

– Statistikbanken 

– Statistikbanken 

(2011). 

(2011). 

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) 

3.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 100 ha 

I takt med, at det samlede antal bedrifter i Danmark er faldet 

gennem de sidste seks årtier, er der sket en ændring i bedriftsstrukturen. 

I 1970 var under 1 % af det samlede antal bedrifter 

på over 100 ha, mens 58 % var på mellem 5 og 20 ha. I 2009 

er 20 % af bedrifterne på over 100 ha, og antallet af bedrifter 

med et samlet areal på mellem 5 og 20 ha er faldet til 41 %. 

Med ændringen i landbrugsloven (april 2010) blev næsten alle 

hidtidige begrænsninger ift. bedriftsstørrelse, arealkrav, bopælspligt 

og ejerskab ophævet. Det giver mulighed for den enkelte 

for at eje og drive mere, for at have større enheder i husdyrproduktionen, 

for at købe landbrug uden landbrug for øje og for 

nye ejerformer. På den baggrund forventes det, at udviklingen 

med færre og større enheder vil fortsætte, at landbrugene i 

stigende grad vil ligne andre virksomheder, og at man vil se en 

Procent (antal bedrifter) 

Procentvis fordeling af 

Procent industrialisering (antal bedrifter) af landskabet. 

Procentvis bedrifternes fordeling samlede af areal 

bedrifternes fra 1970 til samlede 2009. Bedrifter areal 

100 

fra mellem 1970 til 0-5 2009. ha er Bedrifter ikke 

Antal bedrifter fordelt 

100 

mellem medtaget. 0-5 ha er ikke 

efter areal 1970-2010 (%) 

80 

medtaget. 

80 

60 

Over 100 ha 

60 

Over 100 ha 

50-100 ha 

40 

50-100 ha 

40 

20-50 ha 

20 

20-50 ha 

20 

5-20 ha 

0 

5-20 ha 

0 1970 1980 1990 2000 2010 

1970 1980 1990 2000 2010 

Bedrifter mellem 0-5 ha er ikke medtaget 

Referencer: Danmarks statistik – Statistikbanken (2011), 

Referencer: Kjems og Danmarks Bertelsen (2010), statistik Landbrug – Statistikbanken – og Fødevarer (2011), (2011), (2010b). Kjems og Bertelsen (2010) 

Kjems og Landbrug og Bertelsen og Fødevarer (2010), Landbrug (2010b) og Fødevarer (2010b). 


3.3.4 De seneste halvtreds år er mellem hver anden og 

hver fjerde markvej forsvundet 

i perioden 1954 til 2010 sker der et kontinuerligt fald i antallet 

af mark- og adgangsveje. det betyder, at adgangen til naturen 

i agerlandet begrænses, og at kvaliteten af naturen svækkes 

(se afsnit 1.5.8). generelt er 25-54 % af antallet af markveje 

forsvundet afhængigt af bedrifternes geografiske fordeling og 

jordbundens kvalitet. det største fald ses på de dårligste jorder 

med intensiv dyrkning og store bedrifter. dette er særligt repræsentativt 

for Jylland. 

Færre og større landbrugsbedrifter er den væsentligste årsag til 

nedgangen i markvejenes længde og antal. Markvejene erstattes 

af kørespor i marken, hvor der ikke længere er lovlig adgang 

for offentligheden. i enkelte tilfælde opgraderes markvejene til 

egentlige veje. 

3.3.5 Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om 

én driftsgren 

i 1950 var der blandet husdyrhold på 90 % af bedrifterne. i 

2008 var omkring halvdelen af bedrifterne uden husdyr, og over 

80 % af både malkekøer og svin stod i specialiserede bedrifter. 

geografisk sker der tilsvarende en koncentration af de største 

kvæg- og svinebedrifter i det vestlige Jylland, hvor også de 

største og mest sårbare naturområder ligger. 

Udviklingen i følgeindustrien – landbrugets forsynings- og 

forædlingsvirksomheder – har fulgt samme trend med en øget 

specialisering og større og færre enheder. 1.135 selvstændige 

andelsmejerier i 1960 er i 2008 reduceret til 12. i 2008 var der 

kun 2 andelssvineslagterier tilbage mod 62 i 1960. tilsvarende 

er der inden for fjerkræselskaberne og handlen med korn, 

foderstoffer og gødning sket en betydelig koncentration. 

Periode Jylland Østdanmark Ådale Vestjyske hegnslandskaber 

1954 - 1988 43 % 13 % 26 % 37 % 

1988 - 2010 19 % 14 % 17 % 18 % 

1954 - 2010 54 % 25 % 38 % 49 % 

Procentvist fald i markveje over tid afhængigt af landbrugslandskabets landskabstype 

Forsøgsområderne repræsenterer forskellige geografiske landskabstyper, på baggrund af 

jordbund og typografi. 

Husdyrtryk på landsplan 

referencer: de Økonomiske råd (2010) og Statsforvaltningen nordjylland (2011) 

Længden af markveje over tid for et område repræsentativt for Jylland 

(Gadbjerg ved Jelling) 

referencer: caspersen og nyed (2011) 


4. Økologisk landbrugsproduktion 

4.1 Salget af økologiske varer er mere end fordoblet 

på fem år 

Salget af økologiske føde- og drikkevarer rundede i 2010 5,1 mia. kr. 

Det er mere end en fordobling siden 2005, hvor der blev solgt økologiske 

føde- og drikkevarer for knap 2,3 mia. kr. Alene fra 2009 til 2010 

steg salget med godt 4 % målt på både mængde (tons) og værdi (kr.). 

Millioner 

6 

5 

4 

3 

Detailsalg af økologiske 

varer 

Detailsalg 

fra 2003 til 

af 

2010 

økologiske 

(kr.) 

varer 2003-2010 (mia. kr.) 

2 

Værdi i 1.000 kr. 

1 

0 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 



Det er især frugt og grønt, der trækker statistikken op med vækstrater 

på hhv. 11 % og 14 % fra 2009 til 2010. Ris, pasta, mel og brød er 

med til at trække statistikken op, mens salget af økologisk kød og mejeriprodukter 

trækker i den modsatte retning. Den økologiske mælkeproduktion 

er dog fortsat lokomotivet i den økologiske produktion. 

1000 kr. 

2.000 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 


Den økologiske produktion 

fordelt Den økologiske på forskellige produktion 

varegrupper fordelt på forskellige fra varegrupper 

til 2010 2003-2010 (mio. 2003 kr.) 

Mælk, ost og æg 

Grøntsager 

Ris, brød, pasta, mel, 

gryn og kager 

Frugt 

Kød, pålæg og indmad 

Kaffe, te, kakao o.l. 

44 Sådan ligger landet 


Sådan ligger landet 45

4.2 Det økologiske areal er ikke fulgt med det 

øgede salg 

Det samlede økologiske areal har varieret en del over tid. Det 

er steget fra 9.554 ha i 1989 til 173.513 ha i 2010, svarende 

til ca. 6,6 % af det samlede landbrugsareal. S-R-SF-Regeringen 

fastholder i regeringsgrundlaget VK-Regeringens målsætning 

om, at det økologiske areal skal være fordoblet i 2020 i forhold 

til 2007 niveauet svarende til et areal på ca. 375.000 ha. For 

at indfri visionen mangler der på nuværende tidspunkt at blive 

omlagt ca. 200.000 ha. 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

-10.000 

-20.000 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

Referencer: Beregnet ud fra Plantedirektoratet (2010 og 2011) 

Årlig omlægning af 

Årlig omlægning af 

økologiske 

økologiske 

arealer 

arealer 

i 

i 

Danmark 

Danmark 

fra 

1990-2010 

1990 til 2009 

(ha) 

Årlig omlægning i ha 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 

1989 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

Det økologiske areal areal 

fra 1989-2010 til 2010 (ha) 

Økologiske 

produktionsareal i ha 

Referencer: Beregnet ud fra Plantedirektoratet (2010). 

4.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion er 

steget 

Antallet af økologiske dyr er mangedoblet i løbet af de sidste 

ca. 15 år. Fra 1995 til 2009 steg andelen af økologiske svin i 

forhold til den samlede bestand fra 0,04 % til 1,45 %. Andelen 

af økologisk kvæg steg fra 1,01 % til 10,35 %, mens andelen 

af økologisk fjerkræ steg fra 1,17 % til 6,90 %. 

Antal 

200 

Antal økologiske dyr 

Antal økologiske dyr 

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2011), Plantedirektoratet (2010) og 

Plantedirektoratet (2011) 

Referencer: Danmarks Statistik 

– Statistikbanken (2011) og Plantedirektoratet (2010). 

4.3 Flere lægger igen om til økologi 

Det danske økologiske areal er steget markant fra 1989 til 

2010, men stigningen dækker over en stor variation fra år til år 

i, hvor meget areal der er blevet omlagt til økologisk landbrug. 

Den største stigning fandt sted fra 1994 til 2001, hvorefter 

der igen skete en nedgang i det økologiske areal. De sidste 

3-4 år er det økologiske areal igen steget. Og de nyeste tal fra 

FødevareErhverv viser, at interessen for at omlægge til økologi er 

stigende. Der er således søgt om støtte til omlægning af 10.838 

hektar i 2011, mens der kun blev søgt om omlægningsstøtte til 

9.446 hektar i 2010. 

150 

100 

50 

0 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2010 



Svin (1.000 stk.) 

Kvæg (1.000 stk.) 

Fjerkræ (10.000 stk.) 


4.5 Potentiale for vækst 

4.5.1 Øget eksport af økologiske varer 

Både import og eksport af økologiske varer er steget med hhv. 

165 % og 195 % fra 2005 til 2009. Men mens importen falder, 

stiger eksporten, og det giver basis for vækst. Import og eksport 

udgjorde hhv. lidt over 1 mia. kr. og 743 mio. kr. i 2009. Det er 

især frugt, grønt, kaffe og te, der importeres, og især mælk og 

kød, der eksporteres. 

1.500 

Import Import og eksport og eksport af af 

økologiske økologiske varer fra varer 2003- 

2003 til 2009 2009 (mio. kr.) 

1.200 

900 

600 

Import 

Eksport 

300 

0 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken (2011) 

4.5.3 Hver anden dansker køber økologisk hver uge 

I Danmark er økologiske fødevarer ikke længere et nicheprodukt, 

som særlige grupper af forbrugere køber. 45 % af danskerne 

køber økologisk hver uge og i gennemsnit for over 1.000 

kr. om året. Den økologiske markedsandel steg i 2010 til 7,2 %, 

og det placerer Danmark i toppen og markant højere end andre 

lande. Kun Schweiz er nogenlunde på niveau med Danmark. I 

Danmark har staten spillet en central rolle (lovgivning, certificering, 

rådgivning og information) i udviklingen af økologien, men 

også detailhandelens entré på det økologiske fødevaremarked 

og ændringer i forbrugernes holdninger har styrket udviklingen. 

% 

Økologisk markedsandel 

8 

Økologisk markedsandel 

7 

2003-2010 (% af total) 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 


4.5.2 Økologisalget steg med op til 14 % i 2010 i Europa 

og USA 

USA har det største marked med en værdi på 29 mia. dollar, 

mens Østrig står for den største procentvise stigning på 14 %. 

Den positive økologi-trend forventes at fortsætte i 2011. Kun i 

England er salget gået tilbage. 

USA: 29 mia. dollar. Plus 8 % i forhold til 2009 

Frankrig: 3,3 mia. euro. Plus 10 % i forhold til 2009 

Tyskland: 5,9 mia. euro. Plus 2 % i forhold til 2009 

Østrig: 988 mio. euro. Plus 14 % i forhold til 2009 

Schweiz: 1,3 mia. euro. Plus 6 % i forhold til 2009 

Storbritannien: 1,95 mia. euro. Minus 5,9 % i forhold til 2009 

Referencer: Tveit og Sandøe (2011), Økologisk landsforening (2011a), (2011b) og 

Økologisk Landsforening (personlig kommunikation) 

Referencer: Tveit og Sandøe (2011) og Økologisk landsforening (2011a), (2011b), 

Økologisk Landsforening (personlig kommunikation). 

Referencer: Landbrug og Fødevarer (2011a) 


4.6 Økologer klarer sig bedre på bundlinjen 

Heller ikke de økologiske landmænd har undgået krisen, men 

de er ikke ramt i samme grad som de konventionelle. Og i 2010 

var de tilbage på samme niveau som i 2008 før krisen. Et positivt 

resultat på 22.000 kr. pr. bedrift. De konventionelle mælkeproducenter 

endte med et minus på 173.000 kr. pr. bedrift. 

200 

0 

-200 

-400 

-600 

-800 

Driftresultat for økologiske 

og konventionelle heltids 

mælkeproducenter 2008-2010 

(1000 kr.) 

Malkekvæg, 

økologisk drift 

Malkekvæg, 

konventionel drift 

4.8 Offentlig økomad koster ikke mere 

75 % af den offentlige bespisning kan omlægges til økologi, 

uden at det koster ekstra på driften. Det svarer til 500.000 

daglige måltider i offentlige institutioner, kantiner og ældrecentre. 

Det kunne øge det økologisk dyrkede areal i Danmark 

med ca. 20.000 hektar og beskytte 30 mio. m 3 grundvand mod 

sprøjtegift hvert år, hvilket svarer til forbruget i 250.000 husstande. 

Offentlig omlægning til økologi vil give den økologiske 

landmand bedre muligheder for afsætning og være et væsentligt 

bidrag til S-R-SF-Regeringens politiske målsætning om at 

fordoble det økologiske areal inden 2020. 

Referencer: Økologisk Landsforening (2011c) 

-1000 

2008 

2009 

2010 

Referencer: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk (2011) og NYT fra Danmarks 

Statistik (2011) 


4.7 Økologi har effekt fra dag et 

Der er 20 % flere sommerfugle- og plantearter på økologiske 

end på konventionelle marker, uanset om markerne lige er lagt 

om eller har været omlagt i 25 år. Der er 60 % flere sommerfugle, 

og antallet stiger i takt med, hvor længe gården har været 

omlagt til økologi. Det er nogle af hovedresultaterne af en ny 

svensk undersøgelse, der ser på, hvad en omlægning til økologi 

betyder for antallet af plante- og sommerfuglearter, for antallet 

af sommerfugle, og på om tiden gør en forskel. Forskerne 

konkluderer, at nye plante- og sommerfuglearter etablerer sig 

hurtigt efter, at landmanden stopper med at bruge sprøjtegift. 

Antallet af sommerfugle fordobles over 25 år. Undersøgelsen er 

gennemført på 20 konventionelle og 40 økologiske gårde i to 

regioner i Sverige. 

Referencer: Jonason et al. (2011) 


Referenceliste 

Bang, J. (2009): Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturarvstyrelsen, 

Kulturministeriet 

Brandt, J., Silver, J. D., Christensen, J. H., Andersen, M. S., Bønløkke, 

J., Sigsgaard, T., Geels, C., Gross, A., Hansen, A. B., Hansen, K. M., 

Hedegaard, G. B., Kaas, E. og Frohn, L. M. (2011): Assessment of Health- 

Cost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model 

System, CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy, Environment and Health 

Report series, March 2011, pp. 98. http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/ 

Report_3/CEEH_Scientific_Report3.pdf 

Brüsch, W. (2010): Vandværksboringer taget ud af drift pga. af pesticider eller 

nedbrydningsprodukter - identificeret fra BK-datasættet – Boringskontrollen, 

aktive vandværksboringer og forekomst af godkendte pesticider i vandværksboringer, 

GEUS-notat nr. 05-VA-10-03 

Caspersen, O. H. & Nyed, P. K. (2011): Udviklingen af markveje og stier i 

det åbne land. Skov og Landskab. Det Biovidenskabelige Fakultet, København 

Universitet 

Christiansen, M. G. (2011): Interpig 2009 – Resultater og international konkurrenceevne, 

http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1102.aspx?full=1, 

Videncenter for svineproduktion, notat nr. 1102 

Daka Bio-industries (2011): Opgørelse over tilførsler, 

http://www.dakabio-industries.dk/page379.asp 

Danmarks Statistik (2005): Landbrugsstatistikken, Danmarks Statistik 

Danmarks Statistik- Statistikbanken (2011): Statistikbanken, 

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 

Danmarks Statistik – Adams Database (2011) 

DANMAP (2010): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial 

resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark, 

ISSN 1600-2032 

DANMAP (2011): DANMAP 2010. Use of antimicrobial agents and occur rence 

of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in 

Den mark. ISSN 1600-2032 

DANVA (2011): Debatten om 25 meter zonen omkring vandboringer 

handler også om penge, pressemeddelelse, http://www.danva.dk/Default. 

aspx?ID=2711&TokenExist=no og personlig kommunikation 

De Lucia, Vito (Lead Author);Richard Reibstein (Topic Editor) 

”Polluter pays principle”. In: Encyclopedia of Earth. Eds. Cutler J. Cleveland 

(Washington, D.C.: Environmental Information Coalition, National Council for 

Science and the Environment). [First published in the Encyclopedia of Earth 

August 22, 2008; Last revised Date October 17, 2010; Retrieved June 20, 2011 

 

De Økonomiske Råd (2010): Økonomi og miljø 2010, De Økonomiske Råd, 

Danmark, http://www.dors.dk/sw7344.asp 

Den Europæiske Kommission (2011): Arbejde i økologisk landbrug, 

http://ec.europa.eu/agriculture/organic/society-economy/working-farming_da 

DMU (2011a): Greenhouse Gasses, 

http://www.dmu.dk/luft/emissioner/greenhouse-gases/ 

DMU (2011b): Den danske vildtudbyttestatistik, 

http://www.dmu.dk/Dyr_planter/Dyr/vildtudbytte/ 

EFSA (2007): Scientific Opinion of the Panel on Animal Health and Welfare 

on a request from Commission on the risks associated with tail biting in pigs 

and possible means to reduce the need for tail docking considering the different 

housing and husbandry systems, The EFSA Journal 611, 1-13, 109 pp., 

http://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/doc/611.pdf. 

Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., 

Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, 

M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, 

A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. og Levin, G. (2011): 

Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler, Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815. 

Eskildsen, Anne et al (2011): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010, 

Rapport nr. 13, www:dof.dk/caretaker, Dansk Ornitologisk Forening 

Europaparlamentet (2001): Europa-Parlamentet: Emneblade, 4.9.1. 

Generelle principper for EU’s miljøpolitik, http://www.europarl.europa.eu/ 

factsheets/4_9_1_da.htm 

Eurostat (2009): Agricultural Statistics – Main Results 2007-2008, Eurostat 

European Commission, Luxembourg 

FAO STAT (2011): FAOSAT Production Crops, http://faostat.fao.org/site/567/ 

DesktopDefault.aspx?PageID=567#ancor 

Folketinget (2010a): Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, 

FLF alm. del. Svar på spørgsmål 55 

Folketinget (2010b): Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, 


Folketinget (2010c): Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, 



Folketinget (2011a): Åbent samråd om pesticider og Roundup i grundvandet, 

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/ 

Miljoe_og_planlaegningsudvalget/Nyheder/2011/02/Samraad_drikkevand.aspx 

Folketinget (2011b): MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 497 

Folketinget, EU-oplysningen (2011a): http://www.eu-oplysningen.dk/ 

emner/EUs_budget/ 

Folketinget, EU-oplysningen (2011b): EF-traktaten, samtlige bestemmelser, 

Artikel 174 EF, miljø, målsætninger, http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/ef/alle/174/ 

FN (1987): World Commission on Environment and Development Report 1987, 

http://www.un-documents.net/ocf-02.htm, Brundtland-rapporten 

Fødevareministeriet (2010): Nye initiativer skal bidrage til arbejdspladser og 

vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 

og Fiskeri, 9. april 2010, pressemeddelelse, 

http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=165776&NewsID=6030 

Fødevarestyrelsen (2010): Kontrol af dyrevelfærd 2008 og 2009, Videncenter 

for dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, http://www.ft.dk/samling/20091/ 

almdel/flf/bilag/361/896096.pdf 

Fødevarestyrelsen (2011): Dyrevelfærd i Danmark 2010, Videncenter for 

Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, http://www.fodevarestyrelsen.dk/Publikationer/ 

Alle_publikationer/2011/001.htm 

Fødevareøkonomisk Institut (2011): Landbrugets Økonomi 2010, Fødevareøkonomisk 

Institut, København, http://www.foi.life.ku.dk/~/media/Foi/docs/ 

Publikationer/Rapporter/Landbrugets%20%C3%98konomi/2010.pdf.ashx 

Gelder, J. W. V., Kammeraat, K. og Kroes H. (2008): Soy consumption for 

feed and fuel in the European Union A research paper prepared for Milieudefensie 

(Friendsof the Earth Netherlands), Profundo Economic Research, 

The Netherlands 

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L. 

(2010): Landovervågningsoplande 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. 124 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 802, 

http://www.dmu.dk/Pub/FR802 

Grøn Vækst (2009): Grøn Vækst, april 2009, Regeringen, 

http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23C- 

CA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf 

Haarder og Vasegaard (2011): Endeligt svar på spørgsmål 180, Udvalget for 

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-2011, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/FLF/spm/180/svar/784113/962694/ 

index.htm 

Haue Niels. Carlsen Elisabeth. B., Tina L. Rasmussen, Lone Andersen 

og Lars Guldager (2007): Fortidsmindernes tilstand, Nordjyllands historiske 

museum 2007 

Heldbjerg, H. (2005): De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 

1975-2004. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99 (4): 182-195 

Heldbjerg H., Lerche-Jørgensen, M. & Eskildsen, A. (2011): Overvågning af 

de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Årsrapport fra punkttællingsprojektet, 

Dansk Ornitologisk Forening 

Johansen, H. C. (1985): Dansk økonomisk statistik 1814-1980, Gyldendal, 

Danmark 

Jonason, D., Andersson, G. K. S., Öckinger, E., Rundlöf, M., Smith, H. G. 

and Bengtsson, J. (2011): Assessing the effect of the time since transition 

to organic farming on plants and butterflies. Journal of Applied Ecology, 48: 

543–550. doi: 10.1111/j.1365-2664.2011.01989.x, http://onlinelibrary.wiley. 

com/doi/10.1111/j.1365-2664.2011.01989.x/abstract 

Justitsministeriet (2003): Bekendtgørelse om halekupering og kastration 

af dyr, BEK nr. 324 af 06/05/2003, https://www.retsinformation.dk/Forms/ 

R0710.aspx?id=1572 

Kjems, M. og Bertelsen, S. R. (2010): Danmarks landskabsværdier under 

hårdt pres, Mandag Morgen s. 11-16 

Kristensen, I. T. og Pedersen, B. F (2009): Ændringer i landbrugets arealanvendelse 

2007 – 2009. Braklagte, natur- og udyrkede arealer, Intern 

Rapport, Faculty of Agricultural Science, Aahus University 

Landbrug og Fødevarer (2009): Dansk Landbrug i tal 2009, Landbrug og 

Fødevarer, Danmark 

Landbrug og Fødevarer (2010a): Fakta om erhvervet 2010, Landbrug og 

Fødevarer, Danmark 

Landbrug og Fødevarer (2010b): Indhold i den nye landbrugslov mm, 

Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby. Indlæg på Tolvmands-sektionens årsmøde 

2010, Landbrug og Fødevarer, Danmark 

Landbrug og Fødevarer (2011a): Økologien vokser i verden, 15. april 2011, 

Food & Culture, http://www.foodculture.dk/Aktuelt/2011/Uge_15/Oekologien_vokser_i_verden.aspx 

Landbrug og Fødevarer (2011b): Landbrugets gælds- og renteforhold 2010, 

http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Aarsstatistikker/Gaeldsnotat/ 

G%c3%a6ldsnotat%202011%20endelig.ashx 

Miljøministeriet (2010a): Pressemeddelelse – Der bliver brugt for mange 

sprøjtemidler (17. september 2010), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/20100917_Behandlingshyppighed.htm 


Miljøministeriet (2010b): Pressemeddelelse – Håndsrækning til den 

truede hare (15. april 2010), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/20100415_haren.htm 

Miljøministeriet (2011a): Pressemeddelelse - Miljøminister skærper krav 

til drikkevandet (24. januar 2011), http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htm 

Miljøministeriet (2011b): Miljøminister vil anvende flere planperioder, 

9. februar 2011, pressemeddelelse, http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110902_Landerapport.htm 

Miljøministeriet (2011c): Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra 

Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværkstøjet, 

maj 2011, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/BBB8BABC-2BEF-4EB5- 

9AEF-791EE8CC14B0/125398/aalegraes_Arbejdspapir_omaalegraesvaerktoej.pdf 

Miljøstyrelsen (2009): Natur & miljø 2002, Indikator 2.6 Jagtudbytte, 

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Miljoeindsats_paa_ tvaers/ 

Baeredygtig+udvikling/BU_natur_og_miljo/Indikators%C3% 

A6t+2002/07040309.htm 

Miljøstyrelsen (2010a): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Orientering fra 

Miljøstyrelsen nr. 8, Miljøministeriet 

Miljøstyrelsen (2010b): Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private 

haver i 2009, udarbejdet af COWI, Miljøstyrelsen 

Miljøstyrelsen (2011): Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010, Orientering fra 

Miljøstyrelsen nr. 5, 2011, Miljøministeriet 

Naturstyrelsen (2011): Derfor skal vi have vandplaner, 

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Derfor_skal_vi_have_ 

vandplaner/ 

Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T., 

Larsen, L.E. og Pedersen, A.B. (red.) (2009a): Natur og Miljø 2009 – Del B: 

Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. – Faglig rapport 

fra DMU nr. 751, http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdf 

Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. og Pedersen, 

A.B. (red.) (2009b): Natur og Miljø 2009 – Del A: Danmarks miljø under 

globale udfordringer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s. 

– Faglig rapport fra DMU nr. 750, http://www.dmu.dk/Pub/FR750_A.pdf 

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. (2011): Ændringer i arealet 

af beskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 82 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 816., 

http://www.dmu.dk/Pub/FR816.pdf 

NYT fra Danmarks Statistik (2011): Nr. 449, Regnskabsstatistik for landbrug 

2010, Nr. 457, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2010 

Olesen, Jørgen E. (red.) (2005): Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder, 

Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion 

og Miljø, DJF rapport, Markbrug nr. 113. 

Pedersen, L. J., Berg, P. Jørgensen, E., Bonde, M. K., Herskin, M. 

S.,Knage-Rasmussen, K. M., Kongsted, A. G., Lauridsen, C., Oksbjerg, 

N., Poulsen, H. D., Sorensen, D. A., Su, G., Sørensen, M. T., Theil, P. K., 

Thodberg, K., Jensen, K. H. (2010): Pattegrisedødelighed i DK – Muligheder 

for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark, Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, Aarhus Universitet, Husdyrbrug Nr. 86, DJF Rapport 

Plantedirektoratet (2010): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2009 

– Autorisation & Produktion, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri 

Plantedirektoratet (2011): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2010 

– Autorisation & Produktion, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri 

Skov, R. (2010): LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA, Statens Serums Institut, 

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/flf/bilag/171/955815.pdf 

Statsforvaltningen Nordjylland (2011): Jordbrugsanalyserne, 

http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm 

Sørensen, Marlene (2005): 2. Tema: Landbrug og arkæologi, Arkæologisk 

Forum nr. 13, november 2005. 

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Iversen, 

C. H. og Højberg, A.L. 2009: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2008. 

Teknisk rapport, GEUS 2009. 

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. 

og Højberg, A.L. 2010: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2009. Teknisk 

rapport, GEUS 2010. 

Tveit, G. og Sandøe, P. (2011): Økologiske fødevarer – hvor bevæger 

forbrugerne sig hen? Center for Bioetik og Risikovurdering 

Vestergaard, K. (2003): Udsætterårsager hos søer – obduktioner og USK, 

Dansk Veterinær Hyologisk Selskab, http://www.dvhs.dk/upload/dokumenter/ 

Udsaetterarsager_hos_soeer_-_Kaj_Vestergaard_103949_7.pdf 

Videncenter for Svineproduktion (2011): Landsgennemsnit for produktivitet 

i svineproduktionen 2010, notat 1114, Jens Vinther, http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/notater/2011/1114.aspx 

Viekilde, K. (2008): De 1.155.000 søers land, Dansk Veterinærtidsskrift nr. 10, 

årgang 91, s. 8-10 

Vinther, P. F. og Olsen, P. (2011): Næringsstofbalancer og Næringsstofoverskud 

i Landbruget 1988-2009, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus 

Universitet, 22 - Intern rapport nr. 102 


Wilhjelmudvalget (2001): En rig natur i et rigt samfund, Skov- og 

Natur-styrelsen 

Wincentz, T. (2009): Identifying causes for population decline of the brown 

hare (Lepus europaeus) in agricultural landscapes in Denmark. PhD thesis. 

Dept. of Wildlife Ecology and Biodiversity, NERI. National Environmental Research 

Institute, Aarhus University, Denmark and Department of Population Biology, 

University of Copenhagen. 194 pp., http://www.dmu.dk/Pub/PHD_ TLWJ.pdf 

Økologisk landsforening (2011a): Økologisk markedsnotat 2011, 

http://www.okologi.dk/media/1272098/markedsnotat%20m_forside%20-%20 

endelig.pdf 

Økologisk landsforening (2011b): Salget af økologisk mad stiger, nyhed, 

12. maj 2011, http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-omoekologi/oeko-nyheder/2011/maj/salget-af-oekologi-stiger.aspx 

Økologisk Landsforening (2011c): Pressemeddelelse - Ny analyse: Økologi 

i offentlige køkkener vil give 30 mia. liter rent grundvand, 

http://www.okologi.dk/media/1606321/07.09.11_pressemeddelelse%20-%20 

ny%20analyse%20-%20økologi%20i%20offentlige%20køkkener%20sikrer%2030%20milliarder%20liter%20rent%20grundvand.pdf 

Bæredygtighed 

Brundtland-kommissionen satte i 1987 begrebet ’Bæredygtig 

udvikling’ på den internationale dagsorden. Brundtlandrapporten 

definerer bæredygtig udvikling som ’en udvikling, 

som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige 

generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare’. 

Referencer: FN (1987) 

Forurener-betaler-princippet 

Forureneren-betaler-princippet (Polluter Pays Principle – PPP) er 

et alment anerkendt princip i international miljølovgivning og 

et grundlæggende princip i miljøpolitikken i OECD og EU. PPP 

indebærer, at den, der er ansvarlig for en forurening, selv skal 

betale for oprydningen af forureningen. I EU-sammenhæng 

blev PPP formuleret allerede i Rom-traktaten (artikel 174 (130 

R), stk. 2) fra 1957 og udgør retsgrundlaget for EF’s miljøpolitik, 

som går tilbage til 1972: ’Fællesskabets politik på miljøområdet 

tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til 

de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige 

områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet 

og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb 

over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at 

forureneren betaler’. 

Referencer: De Lucia, Vito et al (2011), Folketinget, EU-oplysningen (2011b) og 

Europaparlamentet (2001) 


60 SÅDAN LIGGER LANDET 

SÅDAN LIGGER LANDET 59

SÃ DAN LIGGER LANDET... - FriluftsRÃ¥det

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

SÃDAN LIGGER LANDET... - FriluftsRÃ¥det