Metals spydspidser - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Erik Kristensen Foto Harry Nielsen Tværfagligt fællesskab På Novo Nordisk og TRE-FOR taler funktionærer og timelønnede med én Tillidsrepræsentant Anne Marie Kverneland anbefaler, at funktionærer går i samarbejde med timelønnede om at lave fællesklubber. Svaret falder uden tøven, når man spørger Anne Marie Kverneland, om hun synes, at funktionærerne skal gå med i fællesklubber: – Ja! Gør det. Vi har meget til fælles med de timelønnede. Og med en fællesklub er vi én gruppe, der taler med én stemme. Anne Marie Kverneland har været laboranternes tillidsrepræsentant på Novo Nordisk i 14 år. Hun er fuldtids tillidsrepræsentant og har i alle årene været engageret i fællesklubben. Det tværfaglige samarbejde på Novo Nordisk er gammelt og gennemprøvet. Laborantklubben har været med i fællesklubben i omkring 20 år, hvor samarbejdet gang på gang har bevist sin værdi. Siden er HK'erne i Novo-office og teknikerklubben også kommet med i fællesklubben. – Det faglige arbejde er en gammel, stærk tradition hos de timelønnede. Det kan vi funktionærer læne os op ad og drage fordele af, siger Anne Marie Kverneland. – Når funktionærerne er med i en fællesklub, så opnår man automatisk den bonus, at ledelsen ved, at de timelønnede er mere tilbøjelige til at sætte handling bag ordene. Og når man står sammen i en fællesklub, kan man ikke spilles ud mod hinanden. Da barselsorloven i 2002 blev udvidet til et år, rejste de timelønnede krav om fuld løn under barsel. De krævede, at det også skulle gælde funktionærerne i fællesklubben. Det endte med, at alle i virksomheden fik fuld løn under barsel. – Det er en ordning, vi er stolte af, og som vi funktionærer kom med i, fordi vi var sammen med de timelønnede i fællesklubben, fortæller Anne Marie Kverneland. Hun nævner også fritvalgskontoen, hvor fællesklubben har lavet en fælles aftale, der giver alle timelønnede og funktionærer én ekstra ferie-procent. – Det er en fællesklub-aftale. Den gælder ikke alle Novo Nordisks funktionærer, men kun os i fællesklubben. Sådanne aftaler gør det meget synligt for funktionærerne, at det tværfaglige arbejde betaler sig. Anne Marie Kverneland lader ikke som om kultur og sprog er ens blandt timelønnede og funktionærer. Tværtimod. Hun er klar over, at kulturforskelle kan opleves som en væsentlig barriere, der hæmmer det tværfaglige samarbejde. – De timelønnede er meget kontante. Funktionærerne er alt for pæne. Det er nogle traditionelle opfattelser, der hænger ved fra gamle dage. Men vi ændrer os mod hinanden. I de fjorten år jeg har været formand for laborantklubben og fuldtids tillidsrepræsentant, har vi funktionærer ændret os, og de timelønnede på deres side er blevet mere funktionæragtige, siger Anne Marie Kverneland. – Men det er klart, at mange oplever kulturforskellene som en barriere, der gør, at man ikke kommer i gang med det tværfaglige samarbejde. Så er det en god idé at få nogen med erfaringer ud på virksomheden. De kan fortælle, hvordan man overvinder de små torne i samarbejdet – og om alle de fordele, man kan få ud af det. Lighed – ikke millimeterretfærdighed Hos forsyningsselskabet TRE-FOR er der ikke formelt oprettet en fællesklub, men et stærkt tværfagligt samarbejde i en tr-gruppe har flere gange bevist sit værd. John Jensen er tillidsrepræsentant for 65 HK'ere. Han har i sine ni år som tillidsrepræsentant oplevet to fusioner. Han har sammen med tr-gruppen lige været med til at forhandle to lokalaftaler på virksomheden: Én for timelønnede under Industriens Overenskomst og én for funktionærerne under Industriens Funktionæroverenskomst.
giver bonus stemme – fordelene er mange – Tr-gruppen har i fællesskab lavet begge aftalerne og efterfølgende forhandlet de to aftaler på plads med ledelsen, fortæller John Jensen. – Vi tilstræber, at alle vore medlemmer har de samme vilkår. Alle har eksempelvis en sygeforsikring, og alle har en tøjordning, selv om den beløbsmæssigt er forskellig. Vi har jo forskellige behov. Når funktionærerne for eksempel får et ferietillæg på to procent, så skal de timelønnede også have noget, så vi er mere lige. Sommetider får nogle mere end andre – men det kan jo være rimeligt og være med til at udjævne nogle forskelle. Han fortæller, at når it-afdelingen skal have indført en vagtordning, så vil det ske efter helt samme ordninger som de timelønnede. Det gælder også de kommende lønforhandlinger. Selv om medarbejdergrupperne ikke skal sidde over for ledelsen samtidig, så vil forhandlingerne blive ført på baggrund af forudgående fælles diskussioner i tr-gruppen. Det gælder også, hvis der opstår problemer. – Vi tillidsrepræsentanter står sammen og arbejder for gode løsninger for alle medarbejdere. Hvis jeg som HK-tillidsmand får en afskedigelsessag, så mødes tr-gruppen og drøfter sagen. Og jeg siger altid til HK'erne, at de bare kan gå til hvem som helst af de andre tillidsrepræsentanter, hvis de står med et problem. Fællesklub på Cheminova – til alles bedste På Cheminova udmøntede mange års tværfagligt samarbejde sig i, at medarbejderne den 14. maj stiftede en fællesklub. Omkring en femtedel af de 560 medlemmer er funktionærer. – Vi har igennem mange år opbygget et tillidsforhold og et bredt samarbejde, men vi har fået stadig mere behov for et formaliseret samarbejde i en fællesklub, fortæller laboranternes tillidsrepræsentant gennem 12 år Bjarne Torhus. Sidste år gik Bjarne Torhus' laborantkolleger i sympatistrejke, da de timelønnede strejkede for højere løn. Det har været med til at bane vejen for fællesklubben. – Det var første gang nogensinde, vi strejkede. Det øgede sammenholdet med de timelønnede. Han ser frem til, at man i fællesklubben kan debattere og gennemarbejde forslag, før man mødes med ledelsen. – Det vil give os større vægt. Vi kommer ikke som klub for 65 laboranter, men som fællesklub for 560 medlemmer under COindustri. Han peger på, at timelønnede og funktionærer har mange fælles problemstillinger. Blandt andet har man en fælles interesse i, at virksomheden er konkurrencedygtig og fungerer udadtil. Det betyder, at man skal diskutere ting som mangel på arbejdskraft og sørge for, at virksomhedens personalepolitik løbende vurderes og udvikles, så man kan holde på medarbejderne og tiltrække nye. – Det er også vigtigt at støtte hinanden, selv om man ikke direkte er berørt af et problem. Eksempelvis støttede vi de timelønnede, da de ønskede en politik i forhold til mobning, og med deres støtte fik vi senere en politik i forhold til stress, som er et stort problem for os. Vi har fået mange personalepolitiske forbedringer igennem ved at støtte hinanden. Man skal i øvrigt også være parat til at tage et forslag af bordet, hvis de andre faggrupper ønsker det. De har jo andre indgangsvinkler og synspunkter, fordi de er andre steder i virksomheden, siger Bjarne Torhus. CO-Magasinet · side 6-7
Page 1 and 2: nr. 6 juni 2008 Metals spydspidser
Page 3 and 4: Af Erik Sandager Foto arkiv Tre dag
Page 5: t samarbejde uler lokalt samarbejde
Page 9 and 10: Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm
Page 11 and 12: for god opførsel Sidstnævnte kan
Page 13 and 14: Virksomheden er i forvejen flerkult
Page 15 and 16: gsmål om fælles mål og er ved at
Page 17 and 18: vende. Tidligere kunne de ringe fra
Page 19 and 20: l fagbevægelse I år blev 38 perso
Page 21 and 22: - Et firma skulle lægge tag og vil
Page 23 and 24: Pensionsbidraget stiger til 11,1 pr

Metals spydspidser - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?