894336 Baneavisen 3.ps, page 1-4 @ Normalize - Banedanmark

aneavisen
banedanmarks medarbejderavis · 9. februar 2006 · 7. årgang · nr. 3
Årets leder
er…
Se hvem, der er kåret
som årets leder 2005, og
hvad højdespring har
med klimamålingen at
gøre.
Side 2
Styr på
stumperne
Asset Managementprojektet
er godt på vej.
I øjeblikket kører selve
indsamlingen af data på
højtryk.
Side 3
Stærk
dame
Banedanmark har fået en
vedligeholdelseschef.
Anne-Marie Petersen er
ikke bange for nye
udfordringer.
Bagsiden
DIC-S i luften
Drifts- og Informationscenter
S-tog
blev taget i brug 1.
februar
af Lisbeth Ligaard
”Det er en stor dag. Det er den
dag, jeg har ventet på i 3-4 år,”
siger John Danielsen.
John Danielsen er én af de
otte superbrugere, som er
særligt uddannede til at mestre
det nye fjernstyringssystem for
S-togene (DIC-S), og som skal
oplære alle de øvrige trafikstyringsmedarbejdere
i Driftcenter
Hovedstad.
De nye lokaler i stueetagen
på Kalvebod Brygge, som huser
det nye driftcenter, bærer stadig
nogen præg af ikke helt at
være taget i brug endnu. I hjørnet
ligger en bunke afdækningsplast
og størstedelen af
skærmene lyser grønt uden
grafik.
”Det kommer efterhånden,”
forklarer John Danielsen.
”Vi starter på Frederikssundfingeren,
bagefter kommer de
andre strækninger, og sideløbende
flytter medarbejderne
her over i det nye center”.
Gradvis overflytning
Station for station bliver flyttet
fra det gamle system og over
i DIC-S. Det tager 36 timer for
de små stationer og en måned
for eksempelvis Hovedbanegården
og Hellerup Station.
Baneavisen er på besøg i
fjernstyringscentret på den
allerførste dag, hvor Frederikssund
Station er ved at blive
flyttet. Mens det sker, bliver
stationen betjent lokalt af en
stationsbestyrer, som også kan
John Danielsen på sin
første arbejdsdag i de nye
omgivelser på Kalvebod
Brygge. Foto: Peter
Thornvig.
informere passagererne over
højttalerne. Stationernes informationsskærme
bliver nemlig
fodret med data fra fjernstyringssystemet
og vil derfor
være ude af funktion, mens der
flyttes om.
”I dag har jeg testet, at signaler
og sporskifter virker, som
de skal, men i morgen styrer
jeg trafikken i Frederikssund
via det nye system, og for hver
dag vil der være en bid mere
af banen, som jeg styrer her
fra,” siger John Danielsen.
Langt tilløb
3-4 år har John Danielsen
været tilknyttet projektet med
alt, hvad det har indebåret af
arbejdsgrupper, tests og uddannelse.
”Det har været et stort arbejde,
men det har også været
spændende at være med i, og
det har været spændende at
arbejde tæt sammen med folk
fra Siemens. De har både været
meget professionelle og har
samtidig forstået at festligholde
milepæle i projektet”.
At det har været et stort
arbejde for alle trafikstyringsmedarbejdere,
bakkes op af
Claus B. Christiansen, leder af
Driftcenter Hovedstad.
”Medarbejderne har virkelig
taget udfordringen op. De
har ydet en stor indsats i en
periode med meget ekstra
arbejde, mens vi fik systemet
udviklet”.
Hele S-togsnettet vil være
lagt over i det nye fjernstyringssystem
inden udgangen
af 2006. Overordnet skal systemet
kunne fjernstyre S-banen
ligesom det nuværende system,
men systemet er fuldstændig
computerstyret. På Banedanmarks
hjemmeside ligger en
beskrivelse af DIC-S.
Bedre trafikinformation og fælles styring
Et nyt fælles driftcenter og 11 mio. kr. til bedre trafikinformation skal give konkrete
forbedringer for passagererne allerede i år.
Ikke automatiske
udkald
Resultatet af udskiftningen bliver
større stabilitet og bedre
arbejdsvilkår for trafikinforaf
Kim Forum Jacobsen
”Lige før du kom, skulle vi lave
udkald om et forsinket tog her
i Roskilde, jeg ved ikke, hvad
der skete, men jeg kan konstatere,
at den meddelelse fik
de glæde af i Nyborg, her i Roskilde
var der ingenting”.
Infoassistent Frank Capion
smiler lidt opgivende og ryster
på hovedet.
”Det er et forældet system,
vi bruger. Alene her i Roskilde
låser vores system 30 gange om
dagen. Det betyder, at passagererne
ikke altid får troværdig
information, så problemet
er reelt nok”.
Løsningen har været længe
undervejs, men i løbet af 2006
og 2007 vil Banedanmark skifte
de gamle anlæg. I første
omgang skiftes tre betjeningspladser
på Hovedbanegården.
Når systemet her er blevet
testet, skal det bredes ud til
resten af Danmark. For at sikre,
at resultatet bliver bedre trafikinformation,
udvikles pladserne
i nært samarbejde med
medarbejderne.
mationsmedarbejderne. I første
omgang bliver der ikke tale om
automatiserede udkald, selv om
det er en mulighed, der bruges
i mange lande, det kræver nemlig
opdateringer i andre dele af
trafikstyringen. Muligheden er
dog tænkt ind.
”Vi skal have en større driftsikkerhed,
det er det store problem
her og nu, men vi køber
systemer, der er forberedt på
automatisk udkald”, siger Frank
Capion, der deltager i den brugergruppe,
som stiller krav til
det nye system.
Fælles beslutningskraft
Det nye prøveanlæg vil i september
i år blive stillet op i
Banedanmarks nye, fælles
driftcenter. Driftcentret er et
andet eksempel på, at der arbejdes
på flere fronter med at optimere
trafik og information.
”Det drejer sig om disponeringskvalitet.
Med det fælles
driftcenter kan vi sammen med
togselskaberne træffe bedre
beslutninger og hurtigere disponeringer,
fordi vi er afklarede
og koordinerede,” siger trafikproduktionschef
Jørn G. Larsen,
der også fremhæver trafikinformation
som et vigtigt
element i det nye driftcenter.
Centret får til huse i den
såkaldte ”Metropolbygning” i
forlængelse af Københavns
Hovedbanegård, og det bliver
Trafikinformationsassistent Frank Capion ved sit daglige
arbejdsredskab. Foto: Christoffer Regild.
daglig arbejdsplads for medarbejdere,
der beskæftiger sig
med alle aspekter af disponering.
I metropolen vil der blive
oprettet et strategirum, hvor
parterne kan samles under
ledelse af en fælles, overordnet
vagthavende, når der opstår
problemer. Desuden bliver
der etableret faste procedurer
for, hvad der skal gøres i forskellige
trafikale situationer.

2
baneavisen 9. februar 2006
Årets leder i Banedanmark
Elise Svendsen i Strategisk Indkøb blev fejret
med champagne, da hun i fredags blev
kåret som årets leder i Banedanmark med en
score på 3,66. Åbenhed, gensidig respekt og
lydhørhed er nogle af de ledelsesdyder, hun
sætter højt.
af Sidsel Gjøl
”Det er fantastisk” siger Elise
Svendsen, sektionschef i Strategisk
Indkøb i Net, som reaktion
på, at hun i klimamålingen
er blevet kåret som årets
leder i Banedanmark.
”Jeg synes, det er skønt og
også lidt utroligt, når man tænker
på, hvad vores afdeling har
været igennem i det forløbne
år”.
Elise rykkede for et år siden
fra Indkøbsfunktionen i Vanløse
til Net. Siden har hun
blandt andet oplevet at få ny
chef to gange, at ingen i begyndelsen
rigtigt vidste, hvad hendes
afdeling skulle bruges til,
samtidig med at den øverste
De fem bedste ledere i Banedanmark
ledelse i Banedanmark er blevet
skiftet ud. Alt i alt et turbulent
år, som har krævet ”sin
kvinde” og nogle stærke
meninger om, hvad en god
leder skal kunne. Og det har
Elise:
”Som leder skal man være
ærlig og reel og have sin integritet
med sig. Man skal også
have ambitioner og kunne
opstille mål for sin afdeling –
både for medarbejdernes og for
ens egen skyld. Det skal være
tydeligt, hvordan afdelingen
bidrager til det store billede,”
siger Elise.
Hun mener, at hendes opgave
som leder er at skabe de
rammer, der skal til for, at medarbejderne
fungerer optimalt,
både når det handler om at
opstille mål for afdelingen og
1. Elise Svendsen, Net, Strategisk Indkøb
2. Claus B Christiansen, Drift, Trafikproduktion Hovedstad
3. Kaj Normand Andersen, Drift, Trafikproduktion, Trafikinformation
4. Arne G. Hansen, Drift, Trafikproduktion Sjælland
5. Jan Nymann, Drift, Trafikproduktion Jylland/Fyn
Elise Svendsen har fået en score på 3,66 på en skala fra
1-4.
Entreprise foretager i marts deres egen kåring af de bedste
ledere i Entreprise ud fra både klimamåling og nomineringer
fra de enkelte områder.
Teknisk direktør Eigil Sabroe og HR-direktør Charlotte Smidt kunne i fredags overraske Elise Svendsen, der i klimamålingen
er kåret som årets leder i Banedanmark, med champagne og en særlig “Årets leder” collage. Foto: Christoffer Regild.
at sikre, at medarbejderne har
det godt med hinanden.
Og den opgave lever hun til
fulde op til, hvis man spørger
en af hendes syv medarbejdere:
”Hun er en meget synlig og
nærværende leder, som holder
fokus der, hvor fokus bør
være,” siger Tonni Fragtrup i
Fredericia.
Forskellighed en styrke
For Elise rangerer åbenhed,
lydhørhed og gensidig respekt
højt som ledelsesdyder. Hun
melder klart ud, at medarbejderne
skal sige, hvis der er
noget, de er utilfredse med. På
den måde klares mange pro-
blemer og ryddes mange misforståelser
af vejen, mener hun.
”Jeg synes, det er meget vigtigt
at være lydhør. Hvis en
medarbejder kommer til en med
et problem, skal man tage det
alvorligt, også selv om det for
andre kan synes som en bagatel”.
En anden ting, der gennemsyrer
Elises ledelsesstil, er
at opfatte forskellighed som en
styrke.
”Det er kedeligt, hvis vi alle
er enige, for det er forskelligheden,
der skaber dynamikken,”
mener hun.
Og Tonni Fragtrup er enig:
”Vi er meget forskellige i
afdelingen, og det er Elise god
til at få til at fungere. Hun er
god til at give andre plads og
at skabe grobund for dialog. Der
er ingen, der får armen vredet
rundt på ryggen,” siger Tonni.
Vild med ledelse
For Elise er ledelse en naturlig
del af det at arbejde. Hun har
været leder på forskelligt
niveau i stort set hele hendes
hidtidige arbejdsliv. Et enkelt
job uden ledelsesansvar blev
hurtigt skiftet ud med et andet,
for Elise brænder for de udfordringer,
det giver at være leder.
”Jeg kan godt lide at have
indflydelse, og så synes jeg det
mellemmenneskelige er enormt
spændende”.
Derfor er Elise også i gang
med en diplomuddannelse i
ledelse på Forvaltningshøjskolen.
Hvis hun selv skal pege på
en ledelsesudfordring, hun står
overfor i det kommende år, så
er det at vende blikket mere
udad.
”Jeg har koncentreret mig
meget om at få min afdeling til
at fungere og løse de opgaver,
vi har. Jeg kan godt blive bedre
til at netværke med andre i
virksomheden, for det har jeg
ikke gjort så meget,” slutter Elise,
der udover champagne og
æren får en indrammet collage
til minde om titlen som årets
leder.
Jan er årets højdespringer
Jan Nymann, teamleder
i Drift, er den
leder i Banedanmark,
der ifølge klimamålingen
har forbedret
sig allermest i
2005. Og ikke nok
med det - han er
endda sprunget helt
op i top fem over de
bedste ledere i
Banedanmark.
af Katrine Bauer
Jan Nymann dyrker ikke atletik.
Alligevel er han blevet årets
højdespringer i Banedanmark.
Den fornemme titel har han
fået, fordi han er den leder i
Banedanmark, som har forbedret
sin placering på klimamålingens
resultatliste mest –
han er endda sprunget så højt,
at han er landet på en 5. plads
på listen over de bedste ledere
i Banedanmark.
Jan Nymann arbejder i Fredericia
Fjernstyringscentral,
hvor han siden 2001 har været
teamleder. I øjeblikket er han
leder for fem medarbejdere.
Hvorfor tror Jan, at hans medarbejdere
denne gang har givet
ham en langt bedre score end
ved sidste klimamåling?
”Jeg tror, at jeg er blevet
bedre til at tale med mine medarbejdere.
Jeg er blevet mere
åben. Jeg spørger dem jævnligt
om, hvordan det går, både
fagligt og personligt, og siger
til dem: ’Bare kom, hvis der er
noget’. Helt konkret havde jeg
en medarbejder, der tumlede
med nogle problemer. Der fik
vi en god snak om det og fik
løst problemet. Det signalerer,
at hvis man har problemer, så
bliver der også gjort noget ved
det,” siger Jan Nymann.
Lærer hver dag
Jan Nymann har i løbet af det
sidste år deltaget på lederudviklingskurser
i Trafikproduktions
eget regi. Her har han fået
nogle værktøjer til, hvordan
han kan styrke sit lederskab og
Årets højdespringere
blandt lederne i Banedanmark
uden Entreprise:
1. Jan Nymann, Drift,
Trafikproduktion Jylland/Fyn
2. Kim Remmer, Drift, It
3. Jimmy U Nielsen, Drift,
Trafikproduktion
Hovedstad
tackle vanskelige situationer.
Men også sparring med sektionschef
Erik Gaarde Madsen
har været med til at skubbe til
Jans udvikling som leder:
”Jan har arbejdet meget
målrettet med ledelse og gjort
en stor indsats. De værktøjer,
Jan har fået på lederudviklingskurserne,
har han formået
at bruge i dagligdagen. Jeg er
meget glad på Jans vegne for,
at han er blevet årets højdespringer,”
lyder det fra Erik
Gaarde Madsen.
Men Jan mener selv, at det
kan blive endnu bedre:
”Jeg lærer hver dag. Og jeg
evaluerer også min indsats hver
dag,” slutter Jan.
Jan Nymann tager prisen som årets højdespringer, det vil
sige den leder i Banedanmark, der ifølge klimamålingen har
forbedret sig mest i løbet af 2005. Foto: Lars Lindskov.

aneavisen 9. februar 2006 3
Projekter på skinner
”Projekter på skinner”
skal gøre
Banedanmark bedre
til at gennemføre
projekter
af Lisbeth Ligaard
Efter udbud har Banedanmark
i samråd med Transport- og
Energiministeriet valgt det
rådgivningsfirma, som skal stå
Delprojektet ”Dataindsamling”,
som
skal indsamle al data
om jernbanen, er
ved at finde de
manglende brikker i
det store Asset
Managementpuslespil.
I begyndelsen af efteråret 2005
blev delprojektet ”Dataindsamling”
i Asset Managementprojektet
sat i gang. Nu skulle
der indsamles både stamdata
og tilstandsdata på alt lige fra
sporskifter, skinner og kørestrøm,
som skulle registreres i
et centralt system.
Indtil nu har data om jernbanens
komponenter ligget i
”Projekter på skinner” er et nyt
udviklingsprojekt i Net, som
netop har set dagens lys ved en
stribe kick-off møder for ledelse
og medarbejdere specielt i
Net, men også for medarbejdere,
der har med projekter at
gøre i f.eks. Økonomi og Drift.
Der er tale om et projekt i
at lave bedre fornyelses- og
anlægsprojekter, ikke fordi
Banedanmark er dårlige til det,
men fordi der ikke er fælles
fodslag i den måde, tingene bliver
gjort på, og fordi de færreste
har overblik over hele processen
i et projekt. Mange har
også savnet opbakning og indsigt
i de projekter, de arbejder
med fra ledelsesside, så der er
også tale om en øvelse i at
for signalanalysen. Det valgte
firma er det internationale firma
Booz Allen Hamilton, der
har solid erfaring på jernbaneområdet
og netop har gennemført
en lignende analyse i
England og Holland.
Opgaven for Booz Allen
Hamilton bliver at foretage en
analyse af tre strategier for de
fremtidige investeringer i signal-
og togstopsystemer. En del
af analysen bliver at vurdere,
skærpe ledelsens fokus på projektarbejdet.
Pilotprojekter
Konkret sætter Projekter på
Internationalt firma skal stå for
signalanalysen
Booz Allen Hamilton
skal stå for signalanalysen
af Sidsel Gjøl
af Katrine Bauer
hvordan tilstanden af anlæggene
er på nuværende tidspunkt,
hvor mange fejl de forskellige
anlæg forventes at generere på
sigt samt anlæggenes forventede
levetid. De skal desuden
afdække projektrisici, omkostningsniveau,
organisering og
finansieringsmuligheder for de
forskellige strategier.
De tre strategier
De tre strategier, der skal vur-
en lang række ”lokale” databaser
og lister i de forskellige
fagområder eller i de tekniske
tegninger i systemet Pro Arc.
”Vi har ”arvet” en række
databaser, som vi fører over i
det nye system. På nuværende
tidspunkt er vi færdige med
registrering af broer og ejendomme.
På sporskifteområdet
er vi også rigtig godt med. Ved
årets udgang var 96 % af sporskifterne
i hele landet registreret
i forhold til de krav, vi i projektet
har for minimumsdokumentationen,”
fortæller projektleder
Steen Erik Snitkjær.
Projektet går dermed ud på
at indsamle eksisterende data
og dernæst at finde ud af, hvor
hullerne er – og fylde dem op
med data, så Banedanmark får
et samlet overblik over jernbanens
anlægselementer og
deres tilstand.
”For eksempel manglede vi
data på isolerklæbestød. Det
har vi nu fået registreret i forbindelse
med, at de blev tjekket
og repareret i efteråret,” fortæller
Steen Erik Snitkjær.
Men der ligger også data i
de gamle databaser, som ikke
skal overføres til det nye
system. Et eksempel er, at
banelegemet ved Korsør og
Nyborg stadig var registreret i
en database, som banen lå i,
dengang færgerne sejlede.
Baneportal samler
trådene
”Nu arbejder vi på højtryk for
at registrere sikringsteknisk
stam- og tilstandsdata. Her er
seks medarbejdere fra Entreprise
i gang med at registrere
oplysninger fra de tekniske tegninger.
Vi arbejder på at få
gang i hele kørestrømsområdet
på tilsvarende vis,” siger Steen
Erik Snitkjær.
Siden december er de indsamlede
data blevet vist i en
webbaseret portalløsning, som
har fået navnet ”Baneportalen”.
skinner ind på flere planer. Der
bliver valgt 5-8 projekter, som
skal fungere som pilotprojekter,
hvor dem, der arbejder
med projekterne, får særlig
Brikkerne er ved at falde på plads
Der er adgang til portalen fra
Asset Managements side på
intranettet. Her viser projektet
de data, som allerede er indsamlet.
Samtidig kan data
opdateres af både projektets
medarbejdere og af fagområderne.
”Når vi er ”færdige” med et
område, giver vi den fagansvarlige
besked om, at nu er det
slut med at skrive i den ”lokale”
database. Så får vedkommende
skriveadgang til Baneportalen,
og fremtidig registrering
skal så foregår der,”
Deltagere i projekt ”Projekter
på skinner” til kickoff
møde i Fredericia.
Fotograf: Palle Peter Skov
coaching. Desuden vil diskussioner
og erfaringer føre til, at
projekthåndbogen bliver mere
overskuelig. Alle, som arbejder
med projekter, skal igennem et
uddannelsesforløb, der skal sikre
en fælles måde at gribe tingene
an på. Ledelsesgruppen i
Net skal deltage i tre heldags
workshops, hvor de skal arbejde
intenst med facetter omkring
styring af og opfølgning på
projekter, så de får det efterspurgte
overblik til at tage de
rigtige beslutninger. Det er firmaet
Implement, der er konsulent
på opgaven.
På intranettet under Projekter/Virksomhedsprojekter
ligger en nærmere beskrivelse
af Projekter på skinner, som
er planlagt til at vare frem til
november i år.
deres, er den nuværende gradvise
investeringstakt, en
strækningsvis udskiftning i
højere og dermed mere investeringskrævende
takt og endelig
den strategi, de fleste i Banedanmark
kender under navnet
”signalstrategien”, nemlig
udskiftning af alle anlæg over
en kort periode.
”Der er lagt stor vægt på, at
de analyser, der skal foretages,
skal være ligeværdige og sammenlignelige,
sådan at vi kan
sikre, at politikerne får det bedst
mulige grundlag for at træffe
en beslutning til efteråret,” siger
chef for Teknik & Udvikling
Morten Søndergaard.
Booz Allen Hamilton har til
opgaven sammensat et hold af
konsulenter fra deres engelske
og danske kontor.
fortæller Steen Erik Snitkjær.
Asset Management-projektet
har stor bevågenhed, også
udenfor Banedanmark. I sidste
uge blev projektet for eksempel
præsenteret for Folketingets
Trafikudvalg. Delprojektet
”Dataindsamling” har til
oktober i år. Planen er, at hele
Asset Management-systemet er
klar til at gå i luften i slutningen
af 2006.
Tegning: Rasmus Bregnhøi.
kort nyt
Samlet udbud af
sommerprojekter
Banedanmarks fornyelsesplan
for de næste tre år er nu på
plads. Det betyder blandt
andet, at det ligger helt fast,
at renoveringen af Kystbanen
skydes til 2007. Banedanmarks
to store sporombygnings-projekter
i 2006 bliver
dermed udskiftningen af 12
km spor og et antal sporskifter
mellem København H og
Glostrup og renoveringen af
34 km spor på S-banen mellem
Holte og Hillerød. Begge
projekter skal udføres i sommerperioden
og udbydes som
et samlet udbud i begyndelsen
af marts. Vinderen af udbudet
forventes at blive
offentliggjort i løbet af april.
E-nyhedsbrev fra
Banedanmark
Banedanmark har netop udsendt
andet nummer af et e-
nyhedsbrev med information
og baggrund om Banedanmarks
arbejde, om jernbanens
tilstand og om togenes rettidighed.
Nyhedsbrevet udkommer
hver måned eller
efter behov. Nyhedsbrevet
kan ses på Banedanmarks
hjemmeside, hvor det også er
muligt at tilmelde sig abonnement.
Ny relæhytte i drift
Den nedbrændte sikringshytte
i Snoghøj ved Fredericia er
blevet erstattet af en ny hytte,
der bliver taget i brug i den
kommende weekend. Hytten
blev antændt nytårsaften, og
branden har sammen med
andre eksterne forhold - især
sne og frost - været årsag til
30 % af forsinkelserne i januar.
Normalt er eksterne forhold
årsag til ca. 10 % af forsinkelserne.
Arriva vinder
kontrakt i Sverige
Arriva har vundet kontrakten
om at drive Pågatog i Sydsverige
foran andre udbydere
som DSB og SJ. Overdragelsen
til Arriva vil ske per
17. juni 2007. Kørslen overtages
fra SJ. Pågatågene bliver
benyttet af omkring 9 mio.
rejsende hvert år, og trafikken
er fordelt på fem strækninger.
Forlig om
Metroring
Regeringen, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og
Det radikale Venstre har indgået
forlig om en udvidelse af
metroen med en såkaldt
Cityring. I den kommende tid
vil der blive arbejdet på at få
de organisatoriske rammer
omkring selskaberne og andre
delelementer helt på plads, så
der kan fremlægges lovforslag.

Baneavisen er Banedanmarks
medarbejderavis og udkommer hver
14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du
har ideer eller forslag til artikler eller
historier til avisen.
Ansvarshavende redaktør:
Inger Petersen Thalund
Redaktionen:
Kim Forum Jacobsen, Katrine Bauer
og Sidsel Gjøl.
Banedanmark
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon 8234 0000
E-mail: ktb@bane.dk
Telefon 8234 2430
Avisen er trykt hos:
Bording A/S
Oplag: 3.200
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon 8234 1848
jubilæer
En stærk dame i
spidsen for vedligehold
25 år
1. marts
Magister
Knud-Erik Jensen
Økonomi & HR
1. marts
Teknikumingeniør
Poul Henning Dreholm
Net, Jernbane & Areal
5. marts
Brofoged
Jim Birger Rasmussen
Drift, Trafikproduktion
Jylland/Fyn
11. marts
Banemontør
Hans-Martin Smed
Johnsen
Entreprise, Region Syd
17. marts
Banemester
Henrik Kristensen
Entreprise, Region Nord
22. marts
Jernbanearbejder
Paul Erik Olesen
Entreprise, Region Syd
23. marts
Banemester
Kurt Jensen
LPM, Værksted Roskilde
25. marts
Arbejdsleder
Kaj Bøgelund Frederiksen
Entreprise, Region Øst
26. marts
Jernbanearbejder
Kurt Kjærsgaard Lund
Nielsen
LPM, Sporombygning &
Ballastrens, Fredericia
Anne-Marie Petersen er ny chef for vedligehold
i Jernbane & Areal. Hun skal holde styr
på et budget på 935 mio. kroner – men det
tager hun i stiv arm. Ligesom hun heller
ikke er bleg for at køre Harley og konstant
kaste sig ud i nye udfordringer.
af Katrine Bauer
Anne-Marie Petersen smiler og
siger:
”Der er to ting, der altid har
tiltrukket mig i mit arbejdsliv:
At lære af de dygtigste og at få
styr på det ustyrlige. Inden jeg
begyndte her, kendte jeg kun
Banedanmark fra medierne, så
det var udsigten til det sidste,
der trak. Men inden for murene
tog det ikke lang tid at finde
ud af, at her er mange dygtige
kolleger, som jeg kan lære
meget af”.
Den 1. november sidste år
blev hun ansat som vedligeholdelseschef
i Jernbane & Areal;
en nyoprettet stilling, hvor
hun har det ledelsesmæssige
ansvar for udviklingen af kontraktporteføljen
og styringen
af det samlede vedligeholdelsesbudget
på 935 mio. kroner.
En opgave der kræver prioritering.
”Indtil Asset Managementmodellen
kan give os et klart
billede af hvor og hvordan, vi
får mest for pengene, må vi
sætte os sammen og finde ud
af, hvad der er vigtigst, hvad
har vi råd til, og hvad konsekvenserne
er, når pengene ikke
dækker behovet. Det er ikke
anderledes end derhjemme,
hvor vi sætter tæring efter
næring,” siger Anne-Marie.
Uddannet skibsingeniør
Anne-Marie Petersen kan i sin
nye stilling trække på erfaringer
fra et varieret arbejdsliv.
Hvor mange ledere?
Denne konkurrence handler ikke om jernbanen,
men derimod om tal. Hvor mange ledere blev
vurderet i klimamålingen 2005? Du får tre
valgmuligheder: A: 172, B: 189 eller C: 195.
Kender du svaret, så send det til Birte
Hartvig, Kommunikation, Amerika Plads
15, 2100 København Ø eller på konkurrence@bane.dk.
Præmien er en spilleboks
med hele seks spil, lige fra backgammon
til skak.
Sidste gang lød spørgsmålet: Hvad bliver
navnet på Berlins nye hovedbanegård? Svaret
er Berlin Hauptbahnhof med ”undertitlen”
Lehrter Bahnhof. Det vidste Martin
Christensen fra Net, Strategisk Indkøb, der
vinder en spilleboks.
Hendes sidste ansættelse var
hos L&H Rørbyg, hvor hun var
projektleder. Derudover har hun
haft eget firma, hvor hun arbejdede
som ledelseskonsulent, har
været administrerende direktør
for Grønlands Erhvervsudviklingsselskab
samt arbejdet
11 år i det amerikanske olieselskab
Phillips Petroleum Co. i
Stavanger, hvor hun har koordineret
store infrastrukturprojekter
i Nordsøen.
Anne-Marie ville egentlig
være jurist og økonom og ledte
derfor efter et studenterjob,
der kunne finansiere mange års
studier. Det bedst betalte viste
sig at være som svejser og
skibsbygger.
”Der var et pragtfuld miljø
på Odense Stålskibsværft og
Lindøværftet. Det tiltalte mig så
meget, at jeg besluttede, at jeg
hellere måtte blive ingeniør, før
jeg blev jurist og økonom,” fortæller
Anne-Marie, der blev færdig
som skibsingeniør i 1978.
Anne-Marie tog til Norge i
1980 for at arbejde som ingeniør
hos Phillips Petroleum Co.
Ved siden af jobbet tog hun
en uddannelse som petroleumsingeniør.
Hendes hjem i de fem
år i Norge var en lastebåd, som
hun selv byggede om til husbåd.
Oliefirmaet sponsorerede
en MBA (en generel lederuddannelse)
i England i 1990,
hvorefter hun blev leder af
afdelingen Økonomiske Analyser.
Anne-Marie Petersen er
ikke bange for nye udfordringer.
Hun blev i november
2005 ansat som vedligeholdelseschef
i Banedanmark.
”Der er to ting, der
altid har tiltrukket mig i
mit arbejdsliv: At lære af
de dygtigste og at få styr på
det ustyrlige,” siger hun.
Foto: Peter Elmholt.
Efter 10 år med arbejde,
selvstudium og husbåd begyndte
Anne-Marie at savne
inspiration fra andre miljøer. I
1994 pakkede hun derfor sin
kuffert og tog på en jordomrejse
til blandt andet Ukraine,
Mexico og Japan.
På Harley gennem USA
Som en 50-års gave gav Anne-
Marie sig selv et kørekort til
motorcykel.
”Jeg havde netop mistet mit
25 år gamle kørekort til bil, fordi
jeg ikke kunne dokumentere,
at jeg havde kørt bil, og jeg
havde aldrig siddet bag på en
knallert, så ”Easy Rider” lå jo
lige for,” siger Anne-Marie ironisk.
I maj 2005 tog hun den
første køretime, og i september
fik hun kort til motorcykel. I
oktober tog hun så turen på en
Harley Davidson godt 6.000 km
på tværs af USA fra Florida til
Californien.
Anne-Marie Petersen er
altså ikke bange for nye udfordringer.
I denne måned tager
hun en tur til Cuba for at køre
Harley – og danse salsa. På
trods af den spinkle fremtoning
er det er en stærk dame, der er
kommet i spidsen for vedligehold
i Banedanmark.
Kontakt os
Modtager du ikke baneavisen,
eller har du ændringer til dit
abonnement, bedes du kontakte
Intern Service. Ring eller
mail til Kontorhold, 8234
1848, kontorhold@bane.dk
Har du kommentarer, ideer
eller læserbreve til baneavisen,
er du velkommen til at
kontakte os. Ring eller skriv
til: Katrine Bauer, 8234 2430,
ktb@bane.dk, Kim Forum
Jacobsen, 8234 2170,
xkfj@bane.dk, eller Sidsel
Gjøl, 8234 3307, sg@bane.dk
ballast Af Lars Andersen