historiedidaktik.dk
historiedidaktik.dk
historiedidaktik.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fagdidaktik A i historie<br />
Velkommen
Historie og læreplanerne<br />
◦ Lene Jeppesen<br />
fagkonsulent
Fra videnskabsfag til<br />
undervisningsfag<br />
◦ Hvad er historie?<br />
◦ Hvorfor historie?<br />
◦ Hvordan historie?
Hvad er historie?<br />
- historie er, hvad historie bruges til<br />
- der er tale om historie, så snart<br />
man anvender brug af viden om det<br />
fortidige til et andet formål<br />
- historie er en samlebetegnelse for<br />
beslægtede videns- og<br />
praksisformer, som mennesker gør<br />
brug af i deres liv
Hvorfor historie?<br />
- at kvalificere deres historiske<br />
bevidsthed<br />
- at gøre dem bevidste om, hvordan<br />
de bruger historien i deres hverdag,<br />
og dermed gøre dem<br />
opmærksomme på, at de har en<br />
historiebevidsthed<br />
- Historieskabt og historieskabende<br />
- at gøre dem indsigtsfulde,<br />
handlingsduelige og ansvarlige
Hvordan historie?<br />
- da historiebrugen er påvirket af de<br />
sammenhænge, de dannes i eller<br />
bruges i, består udfordringen i at<br />
afdække eller klarlægge de måder<br />
historien bruges på og forstås på, i<br />
vor kulturkreds<br />
- Der er ikke tale om, at én<br />
historieforståelse er den rigtige
”Historia magistra vitae” vs ”con<br />
amore”<br />
- Fortidsrelevans i en<br />
nutidssammenhæng – lære af det<br />
fortidige for et bedre og lykkeligt liv<br />
- det erindringsværdige<br />
eller<br />
- Elske fortiden for fortidens egen<br />
skyld - fortidsfikseret
Hans Gram, kongelig historiograf<br />
◦ 1745 foredrag: Om Kong Knud den Stores<br />
Reise til Rom, hvad Aar den er skeet – i det<br />
Københavnske Selskab for Lærdoms og<br />
Videnskabers Elskere.<br />
◦ ”… skal Historien være sand og god<br />
Videnskab, og et alvorligt Arbejde, da maae<br />
baade Aars-tal og andre Data, saa og alle<br />
de ting, som forekommer, examineres med<br />
den yderste Fliid og skarpeste, som mueligt<br />
er”
Børne- og undervisningsminister<br />
Christine Antorini<br />
◦ Den nordiske skole:<br />
• Fællesskab<br />
• Lære af lyst<br />
• Faglighed og kompetencer<br />
• Den blå betænkning 1961<br />
◦ Skabelsesorienteret dannelse:<br />
• Nytte – anvende – formidle<br />
• Skabe værdi for andre<br />
22-11-2011 Side 10
fortsat<br />
◦ Praktik -> Teori -> praktik -><br />
teori =>produkt<br />
• Virkelighedsnæruddannelses<br />
kultur<br />
• Problemorienteret/<br />
autentisk/ konkrete<br />
• Praktisk orienteret<br />
undervisning<br />
• Anvendelsesorientering<br />
• Eleverne ud i felten<br />
◦ Udviklingsprogrammer<br />
• Studieretningsgymnasiet<br />
bliver<br />
• Rundbordspædagogik<br />
• Gruppeeksamen<br />
• Ny blå betænkning<br />
• It og det innovative
Og hvad kommer det så til at<br />
betyde for os?<br />
◦ Anvendelsesorienteret hf<br />
◦ Områdestudium<br />
◦ Innovative og kreative evner<br />
◦ Virkelighedsnær – og problemorienteret tilgang<br />
◦ Formidlings- og produktorienteret fokus<br />
◦ Nye eksamensformer<br />
◦ It<br />
22-11-2011 Side 12
HFe<br />
HF - enkeltfagsbekendtgørelsen i uddrag<br />
Kapitel 1<br />
Uddannelsens formål<br />
◦ Stk. 2. …Undervisningen er teoretisk og anvendelsesorienteret, jf. § 27, stk.<br />
2, og tilrettelægges fleksibelt således, at den styrker den voksnes lyst til og<br />
interesse for fortsat at tilegne sig ny viden og indsigt.<br />
◦ Stk. 4. Kursisterne skal tillige opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et<br />
demokratisk samfund samt forståelse af mulighederne for individuelt og i fællesskab<br />
at bidrage til udvikling og forandring. Uddannelsen skal udvikle kursisternes<br />
kreative og innovative evner, deres kritiske sans og deres ansvarlighed<br />
samt deres forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale<br />
perspektiv.<br />
◦ Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse<br />
§ 27. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og<br />
anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for<br />
opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer,<br />
at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet,<br />
arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med<br />
fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen<br />
af faglighed i praksis.<br />
22-11-2011 Side 13
HFe Historie B læreplan i uddrag<br />
1.2. Formål<br />
◦ Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes historiske bevidsthed og<br />
identitet, og dermed stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til<br />
fortiden, for at nå ny erkendelse af deres samtid. Indsigt i den historiske og<br />
kulturelle udvikling i andre samfund skal styrke kursisternes evne til at møde<br />
andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på<br />
tværs af kulturer. Undervisningen skal udvikle kursisternes evne til at strukturere<br />
og vurdere forskellige typer af historisk materiale og forskellige former for<br />
historieformidling.<br />
◦ Kendskab til historie styrker kursisternes evne til at reflektere over og anvende<br />
viden og indsigt i forhold til aktuelle problemstillinger<br />
3.2. Arbejdsformer<br />
◦ I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer,<br />
således at kursisterne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle<br />
og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter.<br />
◦ Udadvendte aktiviteter skal være repræsenteret i undervisningen.<br />
◦ I undervisningen skal der udarbejdes en historieopgave, jf. bilag 2.<br />
◦ Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst ét projektarbejde, hvor en faglig<br />
problemstilling skal behandles med brug af fagets metode.<br />
22-11-2011 Side 14
HF<br />
Bekendtgørelsen i uddrag<br />
Kapitel 1<br />
Uddannelsens formål, varighed og omfang<br />
§ 2. Det toårige hf gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som<br />
det anvendelsesorienterede, jf. § 37, stk. 2.<br />
Kapitel 5<br />
Undervisningens planlægning og gennemførelse<br />
§ 37. Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både<br />
uddannelsen som helhed og for de enkelte fag og faggrupper opfyldes.<br />
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og<br />
anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for<br />
opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette<br />
indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra<br />
samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne<br />
udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med<br />
henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i<br />
praksis.<br />
22-11-2011<br />
Indsæt note og kildehenvisning via<br />
Header and Footer Side 15
KS i hf<br />
ks-læreplan i uddrag<br />
3.1. Didaktiske principper<br />
Undervisningen i faggruppen gennemføres som mindst fire fællesfaglige<br />
forløb. I fællesfaglige forløb indgår alle tre fag. Undervisningen tager<br />
afsæt i konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige<br />
problemstillinger. Der indgår særfaglige aktiviteter af kortere varighed.<br />
3.2. Arbejdsformer<br />
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende<br />
arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at<br />
dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og<br />
synspunkter. Udadvendte aktiviteter, herunder mindre empiriske<br />
undersøgelser, skal integreres i undervisningen.<br />
22-11-2011 Side 16
STX<br />
Bekendtgørelsen i uddrag<br />
Kapitel 1<br />
Uddannelsens formål<br />
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på<br />
elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære<br />
at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden:<br />
medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling.<br />
Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative<br />
evner og deres kritiske sans.<br />
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede<br />
eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et<br />
samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens<br />
dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.<br />
Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et<br />
demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for<br />
individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring<br />
samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og<br />
globale perspektiv.<br />
22-11-2011 Side 17
Historie A<br />
læreplan i uddrag<br />
1.2. Formål<br />
Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt<br />
stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden<br />
for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i.<br />
Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elevernes kritiskanalytiske<br />
og kreative evner.<br />
3.1. Didaktiske principper<br />
Alle forløb skal enten relateres til eller tage udgangspunkt i elevernes<br />
egen samtid.<br />
22-11-2011 Side 18
Historie: Identitet<br />
◦ Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har<br />
levet sammen og forholdt sig til samfund og<br />
naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver<br />
viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge<br />
og bidrager til at skabe en fælles<br />
baggrund for udvikling af identitet og<br />
bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de<br />
spor, den historiske proces har efterladt sig, og<br />
hvorledes tolkninger af historien bliver brugt.<br />
Historie er både et humanistisk og<br />
samfundsvidenskabeligt fag.
Formål: viden og handling<br />
◦ Historiefaget tjener på en gang et<br />
dannelsesmæssigt og studieforberedende formål<br />
med vægt på elevernes udvikling af personlig<br />
myndighed.<br />
◦ Faget udvikler elevernes historiske viden,<br />
bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres<br />
interesse for og evne til at stille spørgsmål til<br />
fortiden for at nå forståelse af den komplekse<br />
verden, de lever i.<br />
◦ Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale<br />
begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks<br />
historie, Europas historie og verdenshistorie, om<br />
egen kulturel baggrund og andre kulturer.
Formål: redskab og kompetencer<br />
◦ Faget giver redskaber til at vurdere<br />
forskelligartet historisk materiale og sætter<br />
eleverne i stand til at bearbejde og strukturere<br />
de mange former for historieformidling og<br />
historiebrug, som de stifter bekendtskab med i<br />
og uden for skolen. Gennem arbejdet med det<br />
historiske stof opøves elevernes kritiskanalytiske<br />
og kreative evner.
Angelus Novus, 1920, watercolor<br />
Paul Klee<br />
(1879-1940)
Historiebevidsthed – fortid, nutid og<br />
fremtid<br />
At forstå fortiden på egne præmisser og forstå at<br />
mennesket er både historieskabt og historieskabende!
Historiebevidsthed – dannelse og<br />
brugssteder<br />
”Kvalificeret historiebevidsthed er .. et nøglebegreb som formål for<br />
historieundervisningen på gymnasialt niveau” (Historiedidaktik side 28)
Historiebevidsthed i læreplanen<br />
◦ Nutidsrelationen<br />
◦ Det funktionelle materialebegreb<br />
◦ Historieformidling og historiebrug<br />
◦ Reflektere over historieskabt og<br />
historieskabende.<br />
◦ ”Progressionen skal sikre<br />
bevægelsen mod højere<br />
refleksionsniveauer og udvikling af<br />
elevernes historiske bevidsthed”
Faglige mål<br />
◦ Eleverne skal kunne:<br />
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og<br />
begivenheder i Danmarks historie, Europas historie<br />
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem<br />
den nationale, regionale, europæiske og globale<br />
udvikling<br />
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer<br />
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse<br />
til deres egen tid<br />
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og<br />
samfund gennem tiderne<br />
• analysere eksempler på samspil mellem materielle<br />
forhold og menneskers forestillingsverden
fortsat<br />
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere<br />
periodiseringsprincipper<br />
• reflektere over mennesket som historieskabt og<br />
historieskabende<br />
• indsamle og systematisere informationer om og fra<br />
fortiden<br />
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og<br />
forholde sig metodisk -kritisk til eksempler på brug<br />
af fortiden.<br />
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og<br />
begrunde dem<br />
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof<br />
◦ Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse<br />
• antikkens samfund<br />
• Danmarks tilblivelse<br />
• europæisk middelalder<br />
• verden udenfor Europa<br />
◦ 1453-1776: Nye verdensbilleder<br />
• renæssancen<br />
• reformationen<br />
• oplysningstiden<br />
• kolonisering.<br />
◦ 1776-1914: Brud og tradition<br />
• revolutioner og menneskerettigheder<br />
• dansk demokrati<br />
• national identitet<br />
• industrialisering<br />
• imperialisme.
Kernestof fortsat<br />
◦ 1914-1989: Kampen om det gode samfund<br />
• ideologiernes kamp<br />
• velfærdsstaten<br />
• afkolonisering<br />
• Murens fald.<br />
◦ 1989-i dag: Det globale samfund<br />
• Danmarks internationale placering<br />
• europæisk integration<br />
• nye grænser og konflikter
Historisk bevidsthed og kritisk sans<br />
Gennem viden og kompetencer:<br />
◦ styrke og kvalificere deres<br />
bevidsthed<br />
◦ historieskabte og historieskabende<br />
◦ dialog om opfattelser af den<br />
nutidige, fortidige og fremtidige<br />
virkelighed(er)<br />
◦ få indsigt i brugen af historie<br />
◦ styrke deres identitetsdannelse<br />
ved at give dem viden om deres<br />
tilhørsforhold –<br />
◦ forståelsen for ens tilhørsforhold er<br />
en væsentlig side af ens historiske<br />
bevidsthed<br />
◦ styrke elevernes demokratiske<br />
dannelse.<br />
◦ udgangspunkt i nutidsforståelsen<br />
◦ nutidsrelatering<br />
◦ metodisk-analytiske værktøjer<br />
◦ kritisk stillingtagen<br />
◦ komparativ analyse<br />
◦ synsvinkel og historiesyn<br />
22-11-2011 Side 30
Arbejdet med de faglige mål, kernestof og supplerende stof<br />
◦ Fagdidaktikken bygger bro mellem fag og<br />
pædagogik (didaktiker Svein Sjøberg,2005)
Historien om fagdidaktikken<br />
◦ Historie kommer ind i latinskolen 1775<br />
◦ Fagdidaktikken stammer fra den antikke retorik.<br />
◦ Johan Amos Comenius: Didactica Magna 1632<br />
◦ Den tyske og nordeuropæiske tradition fra<br />
1800-tallet<br />
◦ Dansk fagdidaktik tog sit udgangspunkt i<br />
1960’erne<br />
◦ Historiebevidsthedsbegrebet tog over fra<br />
1980’erne
To didaktiske uddannelsestraditioner<br />
1: Den midt- og<br />
nordeuropæiske<br />
didaktik<br />
Tysk, 18. årh. – 19. årh.<br />
Statsligt styret skoletradition<br />
Nøgleord: Dannelse<br />
Læreren oversætter faget til<br />
dannelse<br />
Repræsentant: Wolfgang<br />
Klafki – kritisk konstruktiv<br />
didaktik – selv- og<br />
medbestemmelse,<br />
solidaritet<br />
2: Den angloamerikanske<br />
curriculumstradition<br />
Amerikansk, 19. årh.<br />
Lokal/regional udd.kultur<br />
Nøgleord:<br />
Uddannelse/kundskaber<br />
Læreren omsætter loyalt<br />
undervisningsplanerne<br />
Repræsentant: John Dewey<br />
– faglig viden og<br />
færdigheder
Læreplanen som smeltedigel<br />
◦ Målstyring og indholdsstyring<br />
◦ Kompetencer og kernefaglighed
Historiedidaktik som lægger vægt<br />
på historiebevidsthed<br />
- udgangspunkt i etiske og moralske<br />
dilemmaer, som sætter elevernes eget liv i<br />
perspektiv<br />
(nutidsrelatering)<br />
- stiller spørgsmål til hvad eleverne selv ville<br />
have gjort(historieskabt og<br />
historieskabende)<br />
- Historien under konstant forandring<br />
- (konstruktion, periodisering)
Hvad skal fagdidaktikken?<br />
◦ udefra perspektiv<br />
◦ syn<br />
◦ kommunikation<br />
◦ refleksion<br />
◦ - ”at videreføre specifik kundskab i<br />
et samfund i forandring”(Ongstad)
Didaktikkens analyse områder:<br />
Før:<br />
Nu:<br />
1. Indhold og mål<br />
2. Indhold, mål og midler<br />
3. Indhold, mål, midler, niveau, forforståelse<br />
(sprog, kultur, bevidsthed),<br />
skolens mål og værdier
Fagdidaktikkens bredde og omfang<br />
1. Faglige mål(indhold, formål, metode)<br />
2. Kompetencemål(skriftlighed, analyse)<br />
3. Nutidsrelaterede problemstillinger eller<br />
samtidsrelevans<br />
4. Materialetyper – det udvidede materialebegreb.<br />
5. Arbejdsformer<br />
6. Evaluering
Almen didaktiske udgangspunkter:<br />
◦ Ziehe:”den gode anderledeshed”<br />
◦ Klafki: epokale problemstillinger<br />
◦ Illeris: læringsmodel(samspil, drivkraft og<br />
indhold)<br />
◦ Frede V.Nielsen: udfordringsdidaktik,<br />
etnodidaktik, ekstistensdidaktik og<br />
basisdidaktik<br />
◦ Hiim og Hippes: Relationsmodel<br />
◦ Dunn og Dunn: Læringsstilsmodel
Knud Illeris: læringstrekant
Hiim og Hippes: Relationsmodel
Dunn og Dunn: Læringsstilsmodel
Arbejdsformer:<br />
◦ Elevaktiverende undervisning<br />
◦ Procesorienteret undervisning(Deltager)<br />
◦ Formidlingsorienteret<br />
undervisning(Skulptør, Træner)<br />
◦ Problemorienteret undervisning(Konsulent)<br />
◦ Sten Becks model:<br />
- deduktiv vs induktiv<br />
- afstand vs nærhed<br />
Progression indtænkes
Litteraturliste<br />
◦ Jensen, Bernard Eric: Historie – livsverden og fag. Gyldendal 2003<br />
◦ Jensen, Bernard Eric: Hvad er historie, Akademisk forlag 2010<br />
◦ Damberg, Erik mfl. ”Gymnasiepædagogik – en grundbog”, Hans Reitzels<br />
forlag, 2006<br />
◦ Dunn,R. Artikelsamling om læringsstile. Dafolo Forlag<br />
◦ Hiim og Hippe: Læring gennem oplevelse. Gyldendal 1997<br />
◦ ”Historiedidaktik” Historielærerforeningen for gymnasiet og HF, Columbus<br />
2005,2009<br />
◦ Nielsen, Skovgaard Henrik: Historiebevidsthed og viden, Historiedidaktik,<br />
2005.<br />
◦ Nielsen, V. Frede: Fagdidaktikkens kernefaglighed. 2004<br />
◦ Kjeldstadli, Knut: Fortiden er ikke hvad den har været. Roskilde<br />
universitetsforlag 2001<br />
◦ Illeris, Knud: Læring. Roskilde Univeristetsforlag<br />
◦ Noter 148, marts 2001<br />
◦ Noter 182 , august 2009<br />
◦ Fag og didaktik , 72 Gymnasiepædagogik, SDU 2009<br />
◦ Olsen, Lars: Uddannelse for mange, Gyldendal 2011
http://www.youtube.com/watch?v=73o1GxUpuBk&feature=play<br />
er_detailpage#t=56s