Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Tilbage til mennesket I ethvert behandlingsforløb er det mennesker, der interagerer. Ny afhandling sætter fokus på relationen mellem alkoholbehandler og klient og dens betydning for behandlingens effekt Litteratur Hesse, Morten: ”Så se det dog i øjnene!” Om behandlersprog, behandlernes tænkning og den terapeutiske alliance. I Nyhedsbrev for Rusmiddelforskning, nr. 3, september 2002. Hougaard, Esben: Psykoterapi teori og forskning. Dansk Psykologisk Forlag, 1996. Søgaard Nielsen, Anette: Mødet mellem to verdner. Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen. Ph.d.-opgave ved Syddansk Universitetscenter, 2003. Af konsulent, mag.art. i psykologi Annalise Kongstad, VFC Socialt Udsatte: Tema alkohol Igennem tiderne har der været mange overvejelser om, hvad der virker i alkoholbehandling. Mange har gjort sig tanker om det, og mange tiltag er blevet forsøgt. Især uden for Danmarks grænser er der også foretaget adskillige undersøgelser af virkningen af forskellige tiltag, og der er blevet teoretiseret om, hvordan behandlingseffekt kan måles eller synliggøres. Gradvist er der blevet arbejdet frem mod en forståelse af, at nogle patienter passer bedre til visse typer af behandling, mens andre passer bedre til andre behandlingsformer. Det drejer sig derfor om at finde frem til hvilke karakteristika <strong>hos</strong> patienter, der gør dem bedst egnede til de forskellige behandlingsformer; det, der bliver kaldt matchning. Anderledes vinkel En lidt anderledes vinkel på alkoholbehandling bliver præsenteret af Anette Søgaard Nielsen i en ph.d.-afhandling med titlen ”Mødet mellem to verdner. Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen”. I korthed er pointen, at relationen mellem patient og behandler kan have betydning for, hvor vellykket behandlingen bliver. For at belyse relationen mellem behandler og klienter i alkoholbehandling har Søgaard Nielsen interviewet et tilfældigt udvalg på 27 klienter og deres i alt 14 behandlere i den ambulante alkoholbehandling i Fyns Amt. Interviewene blev foretaget to-fire måneder efter behandlingsstart. På det tidspunkt var fire af klienterne ophørt i behandlingen, og yderligere tre stoppede behandlingen efterfølgende. Søgaard Nielsen når frem til,at klienternes egenoplevelse og deres forventninger til behandlingen er en faktor,der bør tages højde for,når man skal finde ud af,hvilken behandling der egner sig til den aktuelle klient. Hun finder,at klienternes forståelse af alkoholmisbrug og deres oplevelse af deres eget misbrug har stor indflydelse på deres forventninger til behandlingen,og at det bør lede til,at også behandlerne forholder sig hertil: ”I ethvert nyt behandlingsforløb må behandleren besvare to spørgsmål: a) Hvilken fortælling befinder jeg mig i? For at besvare dette spørgsmål, må behandleren skabe sig et overblik over situationen. Dette leder til: b) Hvordan sikres det,at det i så høj grad som muligt er patientens fortælling,behandleren kommer til at kende – og ikke en fortælling, der er præget eller skabt af behandlerens tidligere erfaringer,præferencer,sorteringer og konklusioner?” Psykoterapiens erfaringer Mødet mellem behandler og klient, som Søgaard Nielsen beskæftiger sig med, har været genstand for stor interesse inden for psykoterapien. Her har det længe været antaget som en nødvendighed, at der er et positivt forhold mellem terapeut og klient. Esben Hougaard siger i sin bog ”Psykoterapi teori og forskning” fra 1996 således: ”Det at tale med en varm og forstående person er en vigtig kurativ bestanddel af alle former for psykoterapi”. Eftersom et positivt forhold mellem terapeut og klient har været forudsat, har psykoterapeutisk forskning også forsøgt at definere kernen i relationen. Det har imidlertid vist sig ikke at være så enkelt. Hougaard siger, at det er vanskeligt at finde frem til hvad, der er det betydningsfulde, og at forsøg på at afklare dette tenderer mod enten at blive uhensigtsmæssigt snævre eller alt for omfattende. Det, der volder problemer, er kompleksiteten i interpersonelle relationer. For at forenkle denne kompleksitet er det inden for nogle terapiretninger almindeligt, at terapeuten har været i terapi selv for at få større indsigt i egne problemer og reaktionsmønstre, således at disse i mindre grad påvirker terapien. Også cand. psych. Morten Hesse har været inde på problemstillingen. I artiklen ”’Så se det dog i øjnene!’ Om behandlersprog, behandlernes 12 Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003
tænkning og den terapeutiske alliance” beskæftiger han sig med betydningen af behandlernes rolle. Han mener, at behandlere skal være opmærksomme på, hvordan deres forestillinger om medmennesker påvirker dem selv, og at behandlerne skal være lydhøre over for, hvordan klienterne forstår deres problemer, så de ikke gennem forudfattede meninger skaber et modsætningsforhold til klienterne. Den menneskelige faktor Det er en spændende tanke,at klientens oplevelse af behandleren spiller en væsentlig rolle for behandlingseffekten. Men tænker man de fulde konsekvenser af tanken igennem,repræsenterer den også noget af en udfordring for alkoholbehandlingen. Det vil betyde, at det konkrete udfald af behandlingsformer, hvis effekt der ellers menes at være dokumentation for, reelt er meget afhængige af, om den behandler, der mere eller mindre tilfældigt kommer til at personificere behandlingen i de enkelte behandlingsforløb, opnår en god relation til patienten. Og at dette igen grundlæggende afhænger af, om patienten oplever at kunne lide eller at have en god kontakt med behandleren – fx fordi de har en fælles forståelse af den problematik, der skal behandles. I sidste ende bliver det altså noget meget subjektivt, som det indtil videre ikke er muligt at måle, der tillægges en meget stor betydning for, om en behandling fungerer eller ej i de enkelte tilfælde. Det betyder selvfølgelig ikke, at behandlingsmetoden og behandlingsformen ingen betydning har, men at det er vigtigt at være opmærksom på, at det i ethvert behandlingsforløb er mennesker, der interagerer fra hver sin side – på den ene side som behandlere, der omsætter teori til praksis, og på den anden side som patienter, der søger hjælp i en behandling. Og det er nu engang ikke så enkelt hverken at kontrollere mennesker og menneskelige relationer eller at opsplitte dem i kategorier. Hverdagserfaringer, måske. Men altså hverdagserfaringer, som har konsekvenser for det menneskelige møde, som en alkoholbehandling også er. Spændende læsning For afslutningsvis at vende tilbage til Anette Søgaard Nielsens rapport, giver hun som én begrundelse for sin undersøgelse, at alkoholforskningen på nogle punkter er startet ”bagfra”. Fordi man har sprunget over de kvalitative undersøgelser, der kunne belyse bagvedliggende processer. Anette Søgaard Nielsens ”Mødet mellem to verdner. Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen” udkommer i bogform inden for kort tid, og det er, som det forhåbentlig er fremgået, spændende læsning, der også beskæftiger sig med mange andre aspekter end dem, der her har været fremhævet. Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 13
Page 1 and 2: Nummer 11 · 3. årgang · December
Page 3 and 4: Depressioner hos misbrugere Sammenh
Page 5 and 6: » Depression synes at fungere som
Page 7 and 8: medarbejder skal være i besiddelse
Page 9 and 10: spørges der ind til elevens ønske
Page 11: strategier mod tilbagefald. I både
Page 15 and 16: NYT FRA CENTRET Ny IT-løsning Der

Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?