Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

11/2003 NYTTIGT LINK www.nc2.net Alkoholviden.dk Nr. 11, 3. årgang, december 2003 Nordisk Campbell Center (NC2) blev etableret sidste år som et datterselskab i Socialforskningsinstituttet (SFI). NC2 har til formål at udvikle social- og velfærdspolitikkens kvalitet ved at producere, formidle og opdatere forskningsbaseret viden om sociale programmers virkning. Centret henvender sig til et bredt udsnit af praktikere inden for social- og velfærdsområdet i hele Norden. VFC Socialt Udsatte Tema: Alkohol Suhmsgade 3 1125 København K Tlf. 3317 0900 E-mail: sab@vfcudsatte.dk www.alkoholviden.dk www.vfcudsatte.dk Redaktion: Temaleder Peer Aarestrup (ansv.) Susanne Bertram (redaktør) Layout: www.united.as Tryk: Dami Tryk Oplag: 2000 ISSN: 1601-1694 Alkoholviden.dk er i 2003 gratis og sendes til kommuner, amter og institutioner inden for alkoholverdenen. Bladet kan downloades fra hjemmesiden: www.alkoholviden.dk Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. At skabe en klient BOGUDGIVELSER ”At skabe en klient” er titlen på en ny antologi, der fokuserer på, hvordan velfærdsinstitutioner sætter nogle bestemte – og begrænsende – rammer for mødet mellem klient og system. Syv forskere viser, hvordan institutionelle og forskellige klienttyper er nært forbundne størrelser. Med udgangspunkt i analyser af en række konkrete cases flyttes fokus fra individet – klienten – til institutionerne, hvori det sociale arbejde foregår. Blandt de cases, der tages op, er historier om personer med alkoholproblemer, klagesager, hjemløse og ”farlige” forældre. Bogens teoretiske afsæt er institutionsteori kombineret med symbolsk interaktionisme. Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer (red.): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, Hans Reitzel, 2003, 245 sider, 250 kr. Dobbelt opp En kortlægning i 1999 anslog, at der på dette tidspunkt var ca. 4000 personer i Norge med et vedvarende misbrug af stoffer eller alkohol og en alvorlig psykisk lidelse. ”Dobbelt OPP – om psykiske lidelser og rusmisbruk” er titlen på en norsk bog, der tager fat i nogle af de problemstillinger, der knytter sig til personer med sådanne dobbeltdiagnoser. Bogen fokuserer på de behov, for hjælp, disse grupper har, og giver desuden en beskrivelse af forskellige typer tiltag på området. Reidunn Evjen, Tone Øiern, Knut Boe Kielland: Dobbelt OPP. Om psykiske lidelser og rusmisbruk. Universitetsforlaget, 2003, 240 sider. Kan bestilles via: www.universitetsforlaget.no 2 Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · september 2003
Depressioner hos misbrugere Sammenhængen mellem misbrug og depressioner er kompleks. Men ét synes klart: Der er ingen grund til at lade være med at behandle en depression, fordi personen er misbruger Fortalere for at depressioner er stofinducerede kan hælde til en af to forklaringer. Af cand.psych., ph.d.-studerende Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning Den ene er, at der er en biologisk sammenhæng mellem stofforbruget og Det er almindeligt at symptomer på depressionen. Det er således velkendt, at depressioner findes sammen med tømmermænd efter en kraftig rus kan misbrug. Depressioner er samtidig indebære tristhed og selvmedlidenhed. en af de hyppigste lidelser i mange befolkningsundersøgelser, og behandling sion hos misbrugere er en form for kro- Man kan således forestille sig, at depres- med antidepressiv medicin er en af de nisk ”bondeanger”, hvor hjernen efterhånden er blevet så påvirket af alkohol, at hurtigst voksende behandlingsformer. Men er depression en årsag til eller en effekt af at have et misbrug? Behandlerverløs, alene fordi hjernekemien er i uba- man uden alkohol oplever sig trist og håbdenen er splittet imellem fortalere for, at lance. misbrugere bruger alkohol eller andre stoffer til at regulere følelsesmæssige En anden model for, hvordan alkohol og problemer og fortalere for, at forbruget af andre rusmidler kan medføre depression, rusmidler medfører de følelsesmæssige er mere social og forfægtes bl.a. af problemer. mange, der går ind for Minnesotamodellen: Man starter med at bruge rusmidler, Tre hypoteser fordi det er sjovt og hyggeligt, fortsætter, Fortalere for selvmedicineringshypotesen fordi man har en tilbøjelighed til afhængighed, og får til sidst så mange ubehage- er hyppigt personer, der arbejder psykoterapeutisk, eksempelvis ud fra en psykoanalytisk tilgang til misbrug, hvor brug af bliver trist og ulykkelig. lige konsekvenser af misbruget, at man stoffer eller alkohol opfattes som en forsvarsmekanisme – en måde at undgå at Mange behandlere vil i dag argumentere blive konfronteret med følelsesmæssige for, at alle disse tre modeller kan findes i problemer. Den deprimerede kan opdage, virkeligheden, men at ingen af dem gælder for alle: Nogle har således en kronisk at det bliver muligt at tage en ”ferie” fra de følelsesmæssige problemer, hvis blot depressiv tilstand, eksempelvis forårsaget han eller hun beruser sig. af en traumatisk opvækst, som kan medføre misbrugsproblemer, mens andre kan Der er imidlertid også andre måder, have en biologisk tilbøjelighed til at udvikle depressioner, som let udløses af et hvorpå depression kan tænkes at medføre problemer med rusmidler. De depressive misbrug. tanker og følelser kan således gøre, at man er mere ligeglad med sig selv, eller Mønsteret i normalbefolkningen føler sig mindre stærk i forhold til at begrænse sig selv. der er sammenhænge mellem De fleste befolkningsstudier har vist, at depression på et tidspunkt og senere rusmiddelproblemer. Sådanne undersøgelser er typisk designet således, at har deres styrke i repræsentativiteten, altså at det er det almindelige billede, de viser. De behøver imidlertid ikke at være repræsentative også for specielle grupper, såsom de grupper der søger behandling. Bl.a. har der været undersøgelser,der viser: Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 3 ● ● ● Depression forudsiger flere ”drukture” hos kvinder Forøget risiko for udvikling af afhængighed hos personer med et stort alkohol- eller stofforbrug Forøget dødelighed hos personer med et stort alkoholforbrug Få undersøgelser har vist en langtidssammenhæng mellem alkoholforbrug eller stofforbrug og senere depressioner. I den almindelige befolkning ser det således ud som om, selvmedicineringshypotesen passer bedre med virkeligheden end hypotesen om, at rusmidler medfører depressioner. Til gengæld er det fundet, at storforbrug af alkohol og stoffer er en risikofaktor for selvmord hos deprimerede patienter. I denne forstand kan rusmidler altså udgøre en særdeles alvorlig komplicerende faktor i forhold til en depressiv tilstand. Mønsteret hos misbrugere Et langt mere komplekst billede findes hos misbrugere i behandling. Der er mange flere depressioner og andre følelsesmæssige problemer blandt misbrugere i behandling end blandt misbrugere, der ➔
Page 1: Nummer 11 · 3. årgang · December
Page 5 and 6: » Depression synes at fungere som
Page 7 and 8: medarbejder skal være i besiddelse
Page 9 and 10: spørges der ind til elevens ønske
Page 11 and 12: strategier mod tilbagefald. I både
Page 13 and 14: tænkning og den terapeutiske allia
Page 15 and 16: NYT FRA CENTRET Ny IT-løsning Der

Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?