PRO-Centrets årsberetning 2002 - Socialstyrelsen

OPSØGENDE ARBEJDE SOM METODE BLANDT GADEPROSTITUEREDE 25
flere overvejelser om, hvilken metode der ville være mest hensigtsmæssig at anvende
ved organiseringen af den indsamlede viden. Socialarbejderne kunne for eksempel
beskrive arbejdsdagen i prosaform eller rapportere i et skema, hvor observationer,
iagttagelser og kontakter blev registreret. Med i overvejelserne var også, at
opsøgende arbejde på gaden kunne forventes at gøre det vanskeligt at opfylde
strenge metodiske krav om dokumentation til punkt og prikke. En årsag til det er
blandt andet, at flere af de emner, som bliver berørt i dialogen med kvinderne, kan
være meget følsomme, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt i forhold til en ofte
skrøbelig kontakt at tage en notesbog frem og skrive referat, medens den prostituerede
taler. Dette kunne få kvinderne til at blive i tvivl om deres anonymitet og blive
mistænksomme over for de opsøgende socialarbejdere. Det kunne vække frygt
hos kvinderne for, at socialarbejderne repræsenterede socialforvaltningen – det
offentlige system – som mange har en frygt for.
I den første fase blev det besluttet, at socialarbejderne skulle skrive dagsrapporter,
hvori de beskrev miljøet, etableringen af kontakt og dialogen med de prostituerede.
For at få mere struktur på registreringen af det opsøgende arbejde blev der efter
ca. 1 år udviklet et skema med følgende overskrifter: Prostitutionsscenen, kundebilledet,
politi, andre social- og sundhedsarbejdere i miljøet, gadebilledet som helhed,
danske og udenlandske prostituerede og vejrforholdene.
For at udvikle metoden omkring organiseringen af indsamlede data og for at få et
tydeligere billede af den enkelte prostituerede, blev skemaet yderligere udviklet.
Det blev besluttet, at det nye skema skulle udfyldes efter hver kontakt, som socialarbejderne
havde med en prostitueret. Ud over de faktuelle oplysninger som
alder og tid i prostitution, eventuelt misbrug med mere blev det muligt at afkrydse
de emner, der var blevet berørt i samtalen med de prostituerede. Den nye form for
registrering skulle give mulighed for forholdsvis hurtigt at danne sig et overblik
over de prostitueredes sociale situation. Formålet med dette var, at der efterfølgende
kunne peges på, hvilke tiltag der kræves for at yde en målrettet og kvalificeret
indsats i forhold til de prostituerede kvinder på gaden.
Opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøet
Når socialarbejderne færdedes i miljøet, gik de altid to sammen. Dette skyldtes ikke
angst for at være i miljøet, men at de derved bedre kunne observere og løbende
diskutere de anvendte arbejdsmetoder og etiske problemstillinger, som dukkede
op. Det var opfattelsen, at det bidrog til at kvalificere og udvikle det opsøgende
arbejde.
Nogle af de etiske diskussioner, som socialarbejderne havde i starten af det
opsøgende arbejde, drejede sig om, hvorvidt de skulle bære badges i miljøet for at
tydeliggøre deres funktion – at de var brobyggere til det etablerede system – eller