PRO-Centrets årsberetning 2002 - Socialstyrelsen

PRO-Centrets 

årsberetning 2002 

2003

2 PRO-CENTRETS ÅRSBERETNING 2002 

PRO-CENTRETS ÅRSBERETNING 2002 

Redaktør: Nell Rasmussen 

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri 

Layout: Preben Thorup 

Forside: Jens Otto Emmich 

Årsberetningen kan fås ved henvendelse til: 

PRO-Centret 

Nørre Voldgade 94, 3. sal 

1358 København K 

Tlf. 33 33 98 00 

Fax 33 33 85 71 

E-mail pro-centret@pro-centret.dk 

PRO-Centret blev oprettet i 1997. 

PRO-Centret er et rådgivnings-, 

vidensog formidlingscenter om prostitution. 

ISSN: 1600-7581

PRO-CENTRETS ÅRSBERETNING 2002 3 

Indholdsfortegnelse 

Forord 4 

Mindeord 6 

Strategi for PRO-Centrets virksomhed for perioden 2003 - 2005 7 

Danskernes holdning til prostitution 14 

Opsøgende arbejde som metode blandt gadeprostituerede 22 

Om udviklingen af PRO-Centrets hjemmeside 32 

PRO-Centrets høringssvar til Justitsministeriet om forslag til ændring 

af straffeloven vedrørende menneskesmugling og menneskehandel 34 

PRO-Centrets høringssvar til Justitsministeriet. Afgivet 20. november 2002. 36 

Netværk og foreninger 38 

PRO-Centrets aktivitetskalender for 2002 40 

PRO-Centrets bestyrelse ultimo 2002 44 

Medarbejderliste 2002 45


FORORD 

2002 var et år med store udfordringer for PRO-Centret. Først måtte Centret i juni 

måned sige farvel til den nye centerleder efter kun fem måneder på posten. Derefter 

mistede Centret sin formand i august måned. Disse triste begivenheder efterlod 

den fungerende leder og det øvrige personale i en vanskelig situation, hvor der ikke 

kunne træffes strategiske beslutninger, før en ny formand var udpeget og en ny 

centerleder var ansat. Det sidste skete først den 1. december. 

Disse begivenheder medførte naturligvis en svækkelse af Centrets og personalets 

normale handlekraft og muligheder for at løfte aktuelle opgaver, for eksempel i forhold 

til dets bidrag til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af Regeringens handlingsplan 

til bekæmpelse af handel med kvinder. Disse handlingsmuligheder er 

bestyrelsen og den nye leder nu ved at have genskabt. 

Trods vanskelige vilkår blev 2002 dog også et år med fremskridt og gode resultater. 

PRO-Centrets bevilling blev forlænget et år til udgangen af 2005, hvilket gav mulighed 

for at færdiggøre Centrets strategi for de kommende tre år. Den strategiske plan 

for PRO-Centrets virksomhed som vidensog formidlingscenter forelå ved udgangen 

af året og præsenteres i denne årsberetning. Den strategiske plan vil sammen 

med handlingsplanen danne grundlag for og styre Centrets arbejde i denne perioden. 

PRO-Centret udgav blandt andet sociolog Claus Lautrups undersøgelse Unge i prostitution 

og lovgivning, en evaluering af straffelovens § 223 a om køb af seksuelle 

ydelser hos unge under 18 år. Undersøgelsen viste, at de mænd og kvinder, som 

svarede på undersøgelsens spørgsmål, mente, at prostitution er en helt eller delvist 

acceptabel del af samfundet. Næsten 90% af mændene og næsten 70% af kvinderne 

er samtidig enige i, at prostitution har svære psykiske og fysiske konsekvenser 

for den prostituerede. Hvordan kan en sådan accept af prostitution eksistere sammen 

med en fornemmelse for, at prostitutionen kan have store skadevirkninger for 

de prostituerede Er den udtryk for, at danskerne har en barsk holdning over for 

prostituerede Eller er holdningerne et resultat af manglende viden og debat på 

området 

Også i 2002 underviste PRO-Centret mange socialrådgivere og pædagogstuderende. 

På baggrund heraf har Jette Heindorf beskrevet Centrets og Redens erfaringer 

med opsøgende arbejde blandt gadeprostituerede på Vesterbro i København. Indlægget 

belyser de etiske og metodiske overvejelser inden starten på det opsøgende 

arbejde og hvordan socialarbejderne afprøvede forskellige metoder til at skabe 

kontakt til både danske og udenlandske kvinder i prostitution. Metodebeskrivelsen


er tænkt som inspiration og vejledning til studerende og socialarbejdere, som 

påtænker eller udfører lignende opsøgende arbejde. 

Endvidere blev Centrets hjemmeside forbedret og høstede stor ros blandt journalister 

for overskuelighed og høj informationsværdi. Mads Rasmussen beskriver 

arbejdet hermed. Såvel nationale som internationale netværk blev udbygget og 

styrket. Projekter blev afsluttet, og en række nye projekter blev planlagt. Og nye 

samarbejder blev udviklet. Hertil kommer, at såvel de elektroniske medier som 

dagspressen har gjort flittig brug af PRO-Centret som informationskilde. Ud over 

artikler inden for nogle af PRO-Centrets arbejdsområder omtaler årsberetningen 

alle disse aktiviteter. 

Endelig åbnede 2002 døren til en ny fremtid for Centret, idet Socialministeriet i pagt 

med tidens ånd besluttede, at PRO-Centret skal sammenlægges med fire andre centre 

– Støttecenter mod Incest, Videnscenter om Alkohol, Formidlingscenter Storkøbenhavn 

og Center for Socialt arbejde i Esbjerg til Videns- og Formidlingscenter 

for Socialt Udsatte. Det nye center vil få en bestyrelse og overordnet Centerleder, 

som i samarbejde med souschefen og temalederne (de tidligere centerledere) får 

ansvaret for den daglige ledelse. Sammenlægningen skal ske med virkning fra den 

1. juli 2003. 

PRO-Centrets bestyrelse har fra starten hilst sammenlægningen velkommen. Det er 

bestyrelsens opfattelse, at de nævnte centre har fælles faglige berøringsflader, som 

gør, at der kan opstå et positivt samspil, som også kan skabe en synergi-effekt i henseende 

til metode og anden faglig udvikling. Samtidig har PRO-Centrets bestyrelse 

understreget, at den vil sikre, at PRO-Centret fortsat opretholder en klar og synlig 

profil udadtil. Det nye Center vil få til huse i Suhmsgade i København. 

København, december 2002 

Joel Fallov 

Bestyrelsesformand


Mindeord 

PRO-Centrets formand siden Centrets oprettelse i 1997, socialrådgiver Carsten 

Damm, døde i august måned 2002 efter kort tids sygdom. Carsten Damm blev 56 

år. 

Carsten Damm havde en længere karriere som engageret socialrådgiver i Københavns 

Kommune, senest som faglig leder, før han i 1988 blev AIDS-konsulent, fra 

1993 med udgangspunkt i forebyggelsesarbejdet i Stadslægeembedet. 

Allerede i 1990 havde Carsten Damm sammen med socialoverlæge Joel Fallov, Sociallægeinstitutionen 

i København, igangsat projektet ”Socialt arbejde med mandlige 

prostituerede”. Resultaterne af dette arbejde dannede basis for initiativet til dannelsen 

af ”Fonden for Virke Mod Mandlig Prostitution”. Fonden var grundlag for 

PAF, Prostitution Af Fyre, som drev opsøgende arbejde blandt mandlige prostituerede 

i København med henblik på at forebygge HIV/AIDS og tilbyde social støtte. 

I 1996 blev der taget initiativ til en sammenlægning af PRO-Linien, KFUK’s Sociale 

Arbejdes telefonrådgivning for prostituerede og PAF. Carsten Damm var aktiv i 

sammenlægningsprocessen, og det var naturligt, at han med sit engagement blev 

formand for den nye institution, PRO-Centret. Dette blev en selvejende institution 

under Socialministeriet med formål at lave vidensopsamling og formidling, tilbyde 

social rådgivning og vejledning og sundhedsoplysning til kvindelige og mandlige 

prostituerede. Det sidstnævnte område havde også Carsten Damms store interesse 

og inspirerede ham til at begynde på en Master of Public Health uddannelse på 

Universitetet i Gøteborg. 

I PRO-Centret var Carsten Damm en stor støtte for centerlederen, ikke mindst i den 

første vanskelige opbygningsfase. Han lagde et stort engagement i formandshvervet 

og påtog sig gerne alle nødvendige opgaver, også de mindre populære. For 

PRO-Centrets bestyrelse såvel som for Carsten Damms familie var der ingen tvivl 

om, at PRO-Centret var hans sociale hjertebarn, som han gerne havde viet flere år 

af sit liv til. 

PRO-Centret er Carsten Damm stor tak skyldig.

STRATEGI FOR PROCENTERET 7 

Strategi for PRO-Centrets virksomhed 

for perioden 2003 - 2005 

Grundlaget for PRO-Centrets virksomhed 

PRO-Centret er et vidensog formidlingscenter om prostitution. Centret blev 

oprettet i 1997 og er en selvejende midlertidig institution under Socialministeriet. 

På baggrund af en evaluering foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse 

(CASA) i 2000 og på grund af Bestyrelsens og Socialministeriets forventninger er 

dele af PRO-Centrets virksomhed gradvist blevet omlagt fra praktisk socialt arbejde 

til vidensopsamling, formidlingsfunktioner og konsultativ bistand til kommuner, 

amter og andre myndigheder. Centrets arbejde er frem til udgangen af 2005 

finansieret af satspuljemidler, og der skal i løbet af 2005 tages stilling til en permanentgørelse 

af Centrets virksomhed. 

PRO-Centret sammenlægges pr. 1. juli 2003 med Støttecenter mod Incest i Danmark, 

Videnscenter om Alkohol, Formidlingscenter for Socialt Arbejde og Formidlingscenter 

Storkøbenhavn til den selvejende institution Videns- og Formidlingscenter 

for Socialt Udsatte (VFSU). PRO-Centrets virksomhed fortsætter som et tema 

inden for VFSU, og Centrets strategi forventes gennemført inden for rammerne af 

den nye institution, hvorfor betegnelsen PRO-Centret er opretholdt i denne strategiplan 

i beskrivelsen af de faglige indsatsområder. Betegnelsen PRO-temaet, som 

vil blive den nye betegnelse, er kun anvendt i forbindelse med de organisatoriske 

og administrative mål. 

Organisatorisk skal PRO-temaet for at varetage sine videns-, formidlings- og konsultative 

funktioner fungere som en professionel, tværfaglig og tilpasningsdygtig 

organisation inden for rammerne af Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte. 

Målet er, at PRO-temaet ved udgangen af 2005 er et velintegreret, men klart 

profileret tema i VFSU, som varetager permanente vidensog formidlingsopgaver 

på prostitutionsområdet. 

Dette indebærer, at PRO-Centrets vidensog formidlingsfunktioner udvikles som 

en samlet strategi med handlingsplan og aktivitets- og publikationsplan for at styre 

temaets aktiviteter og sikre, at temaets mål opfyldes. Der udvikles faglige standarder 

og etableres ad hoc følgegrupper af fagpersoner for at sikre kvaliteten af 

temaets projekter og undersøgelser. PRO-Centrets dokumentations- og biblioteksfunktioner 

skal udbygges og integreres i biblioteksfunktionen i VFSU, ligesom centermedarbejdernes 

faglige viden opkvalificeres og tilpasses til ydre ændringer på 

prostitutionsområdet samt de institutionelle krav til VFSU.


Prostitutionsforståelse og værdigrundlag 

PRO-Centrets forståelse af prostitution bygger på et socialt helhedssyn. Prostitution 

udspiller sig på et marked med en køber og en sælger af seksuelle ydelser samt 

en række aktører, der bidrager til og profiterer på opretholdelsen af markedet. Prostitution 

i et lokalt og globalt perspektiv afspejler en række uligheder: 

• sociale uligheder mellem parterne i prostitution (køber og sælger) og fattigdom 

nationalt, regionalt og internationalt, 

• uligheder mellem kønnene – økonomisk, socialt og kulturelt på samfundsmæssigt 

såvel som på individuelt plan, 

• uligheder i magtrelationer – herunder en stærkt stigende kriminel organisering 

af handel med kvinder og børn til prostitution, 

• uligheder som følge af kommercialisering af seksualitet i den vestlige verden 

gennem pornografi og seksualisering af det offentlige rum via reklamer og 

medier, 

• uligheder forbundet med globalisering af sexmarkedet, herunder udvikling af 

international sexturisme i udviklingslande. 

PRO-Centret skal ikke arbejde med alle disse samfunds- og udviklingsmæssige 

aspekter af prostitution og handel med kvinder og børn til prostitution i det daglige, 

men skal have dette helhedssyn som ramme for sin vidensindsamling og –formidling 

og for sin indsats for forebyggelse, støtte og afhjælpning af skadevirkninger 

af prostitution. 

Der skønnes at være mellem 5.500 og 7.800 prostituerede i Danmark, og tallet har 

været stigende i de senere år. Kvinder udgør langt størsteparten af de prostituerede. 

Antallet af udenlandske prostituerede på kortere og længere ophold er stigende, 

og en ukendt del af dem antages at være blevet handlet til prostitution i Danmark. 

Der er for alle prostituerede store sociale og helbredsmæssige risici forbundet 

med at være prostitueret, og prostitutionsdebut har ofte baggrund i økonomiske 

og sociale problemer. Det er vanskeligt at komme ud af et liv som prostitueret, 

og der er behov for en social og støttende indsats i denne sammenhæng. Endvidere 

er der behov for en forebyggende indsats, således at sårbare unge ikke kommer 

ind på en prostitutionsbane. Dertil kommer de særlige problemstillinger, som knytter 

sig til handel med kvinder til prostitution i Danmark. 

PRO-Centrets formål understøtter Regeringens (socialministerens) handlingsprogram 

“Det fælles ansvar” fra 2002. Heri ønsker Regeringen at sikre, 

• at der sker en udvikling af en social og sundhedsmæssig indsats i forhold til prostituerede, 

og at indsatsen forankres på det regionale og lokale plan, 

• at de prostituerede, der vil ud af et liv som prostituerede, gives mulighed for en 

tilgængelig støtte hertil,

STRATEGI FOR PRO-CENTRETS VIRKSOMHED 9 

• at det opsøgende arbejde med tilbud om forebyggende, skadereducerende og 

rådgivende indsats bliver styrket, og at der i særlig grad sættes fokus på at forebygge, 

at unge går ind i en tilværelse som prostituerede. 

Strategier og indsatsområder 

PRO-Centrets formål er ifølge Centrets vedtægter: 

• at forebygge og bremse udviklingen af prostitution, 

• at bidrage med løsningsmuligheder til de prostitueredes sociale og sundhedsmæssige 

problemer, 

• at formidle viden og erfaring, der opsamles i forbindelse med Centrets virke. 

For at opfylde sine mål arbejder PRO-Centret kontinuerligt med organisatorisk 

udvikling og tilpasning, som beskrevet ovenfor. Derudover har Centret følgende 

fire prioriterede faglige strategier: 

1 PRO-Centret arbejder for, at amter og kommuner opretter klientrettet rådgivning 

og støttetilbud til prostituerede på lokalt plan. 

Mål: At PRO-Centret i 2005 kan præsentere begrundede modeller og metoder til socialt 

arbejde med henblik på at forebygge prostitutionsdebut, reducere skadevirkninger, udsluse 

prostituerede af prostitution og udarbejde modeller for en forebyggende sundhedsmæssig 

indsats for prostituerede. 

Indsatsområder: For at nå dette mål må der foretages en analyse af retlige og institutionelle 

barrierer for social og sundhedsmæssig indsats i forhold til prostitution, 

herunder betalt seksuel udnyttelse af børn og unge. Behovet for en forebyggende 

indsats mod betalt seksuel udnyttelse af børn og unge må belyses, og mulige undervisningsmæssige, 

sociale og sundhedsmæssige indsatser beskrives. 

Modeller og metoder for socialt arbejde i forhold til kvindelige og mandlige prostituerede 

beskrives på grundlag af udenlandsk og dansk forskning og PRO-Centrets 

egen vidensindsamling. Eksempler på socialforvaltningers handlingsmuligheder i 

forhold til forebyggende, afhjælpende og udslusende indsats, ligesom en forebyggende 

sundhedsindsats beskrives. Ligeledes beskrives særlige behov for social og 

sundhedsmæssig indsats i forhold til særligt sårbare grupper, for eksempel stofeller 

alkoholmisbrugende prostituerede. En mulig organisering af prostitutionsindsats 

i kommuner og amter, herunder samarbejde med private organisationer, skitseres. 

Den oplysende og sociale indsats i medfør af Regeringens handlingsplan i 

forhold til handlede kvinder til prostitution beskrives og vurderes med henblik på 

institutionalisering af indsatsen.


Indsatsformer: I samarbejde med en kommune eller et amt udarbejdes en lokal prostitutionsprofil. 

På grundlag af denne udvikles en forebyggelsesplan samt planer 

for social indsats i forhold til prostituerede samt metoder for en sådan indsats. 

PRO-Centret bidrager med sin ekspertise i kortlægningen af den lokale prostitutionsprofil 

med input til en forebyggelsesplan samt med konsultativ bistand til forankring 

af arbejdet i forvaltningen og udvikling af metoder for den sociale indsats. 

På grundlag af egne erfaringer samt erfaringer fra tilsvarende arbejde i Norden 

gennemfører PRO-Centret metodeudvikling inden for social og sundhedsfremmende 

arbejde på lokalt plan. PRO-Centret udfører ikke selvstændigt socialt arbejde, 

men bistår prostituerede, som mødes i feltarbejde og i andre sammenhænge, 

med formidling af kontakt til de relevante myndigheder og institutioner. 

2 PRO-Centret fungerer som et landsdækkende videns-, formidlings- og 

rådgivningscenter, som er kendt og bruges af alle relevante aktører. 

Mål: At PRO-Centret i 2005 er i stand til at præsentere viden, dokumentation og vurderinger 

vedrørende prostitutionsbilledet i Danmark, som kan danne grundlag for en samlet 

handlingsplan på prostitutionsområdet med begrundede forslag til forebyggende, støttende 

og afhjælpende social og sundhedsmæssig indsats på kommunalt, amtsligt og statsligt 

niveau. 

Indsatsområder: For at nå dette mål skal der fremskaffes viden og dokumentation 

om kvinder og mænd i prostitution og om udenlandske prostituerede i Danmark, 

ligesom der skal tilvejebringes viden og dokumentation om børn og unge under 18 

år udsat for betalt seksuel udnyttelse. 

Der skal med udgangspunkt i eksisterende forskning tilvejebringes viden om kunder 

i prostitution, årsager til køb af seksuelle ydelser og typer af ydelser. Sådan 

viden er nødvendig for at kunne vurdere muligheder og behov for en indsats i forhold 

til prostitutionskunder og personer, der gør sig skyldige i betalt seksuel udnyttelse 

af unge under 18 år. 

Endelig er der behov for viden om befolkningens holdninger til prostitution og 

ændringer hertil med henblik på at vurdere muligheder, hensigtsmæssighed og 

konsekvenser af forskellige politikker om og retlig og social regulering af prostitution 

og handel med kvinder og børn samt en oversigt over relevant national, europæisk 

og international retlig regulering. 

Indsatsformer: PRO-Centret indsamler viden og dokumentation om prostitutionens 

udbredelse, karakter og udvikling i Danmark. Heri indgår blandt andet feltarbejde 

i prostitutionsmiljøer og interviewundersøgelser med professionelle, som 

arbejder med målgrupper i prostitutionsmiljøer. Endvidere foretages bearbejdning


af viden fra danske og relevante udenlandske forsknings- og andre projekter, og 

Centret deltager i nationale og internationale faglige netværk. PRO-Centret initierer, 

yder støtte og bidrager til publikation af forskning på prostitutionsområdet. 

PRO-Centret formidler sin viden i publikationer og artikler, afholder og deltager i 

konferencer, seminarer, kurser og temadage for socialarbejdere og andre professionelle 

samt udgiver nyhedsbreve til prostituerede, etc. Endvidere opretholder Centret 

et opdateret bibliotek med dansk og udenlandsk forskning og anden litteratur 

om prostitution og prostitutionsrelevante emner samt en opdateret hjemmeside 

med relevant information, litteratur og links. Endelig varetager Centret konsultative 

og oplysende funktioner i forhold til ministerier, kommuner og amter samt til 

medierne. 

3 PRO-Centret arbejder for, at handel med kvinder til prostitution i Danmark 

forebygges, begrænses og retsforfølges i overensstemmelse med internationale 

konventioner, som Danmark har tiltrådt, samt at de handlede kvinder 

sikres rådgivning og støtte. 

Mål: At PRO-Centret i 2005 i samarbejde med andre organisationer har bidraget med sine 

særlige kompetencer til at gennemføre Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel 

med kvinder. 

Indsatsområder: PRO-Centret bidrager til indsamling af viden med henblik på at 

kortlægge omfanget og karakteren af prostitution af udenlandske kvinder (og 

børn), som er blevet handlet til Danmark, og følger implementeringen af den internationale 

regulering på området i Norden og i andre europæiske lande. Endvidere 

bidrager PRO-Centret til løbende vidensopsamling, dokumentering og tilpasning 

af indsatsen i Regeringens handlingsplan mod kvindehandel. Centret koordinerer 

netværker af relevante offentlige myndigheder og NGO’er med henblik på vidensog 

erfaringsudveksling. Gennem samarbejde med institutioner og NGO’er i oprindelses- 

og andre europæiske lande bidrager Centret til at støtte forebyggelse af handel 

til prostitution i Danmark. 

Som opfølgning på Regeringens handlingsplan og ud fra egen viden om kunder i 

prostitution og deres efterspørgsel af seksuelle ydelser bidrager Centret til at gennemføre 

en holdningsbearbejdende annoncekampagne til aktuelle og potentielle 

kunder og til den brede offentlighed om kvindehandel i Danmark Ligeledes medvirker 

Centret til at udarbejde skriftligt informationsmateriale om støttemuligheder 

til handlede kvinder og til systematisk vidensopsamling. 

Indsatsformer: Centret varetager ovennævnte koordinationsfunktioner samt formidler 

sin viden på europæiske konferencer til samarbejdspartnere i europæiske og 

internationale netværk. Centret formidler europæiske og andre myndigheders


viden inden for området gennem møder for netværk, i foredrag og publikationer. 

4 PRO-Centret arbejder for at påvirke holdninger, viden og adfærd for at forebygge 

og begrænse udbredelsen af prostitution på en måde, som ikke stempler 

eller bidrager til udstødning af prostituerede. 

Mål: At PRO-Centret i 2005 er i stand til at præsentere forskellige samfundsmæssige, etiske 

og individuelle aspekter af prostitution og har taget informations-, uddannelsesmæssige 

og debatskabende initiativer, som kan danne grundlag for politisk og folkelig debat med 

henblik på at forebygge og begrænse udbredelsen af prostitution. 

Indsatsområder: For at nå dette mål belyses prostitution som et samfundsmæssigt 

fænomen. Herunder belyses sociale, køns-, markeds- og udviklingsmæssige mekanismer, 

relationer og tendenser samt samfundsetiske aspekter og positioner. Der er 

behov for at formidle viden til relevante faggrupper, offentlige og private organisationer 

samt offentligheden om sociale og individuelle baggrunde for prostitutionsdebut 

og om prostitutionsfastholdende faktorer. Dette gælder ligeledes med hensyn 

til oplysning om sociale, sundheds- og følelsesmæssige skadevirkninger af prostitution 

og samfundsmæssige barrierer mod at komme ud af prostitution. Forholdene 

for særligt udsatte grupper i prostitution, såsom unge, alkohol- og stofmisbrugere 

og udenlandske prostituerede, herunder kvinder handlet til prostitution, 

skal ligeledes belyses. 

Endvidere er der behov for viden om udviklingen på prostitutionsmarkeder, herunder 

om handel med kvinder og børn samt unge, som udsættes for betalt seksuel 

udnyttelse. Dette forudsætter viden om købere af seksuelle ydelser og øvrige prostitutionskunder, 

deres begrundelser for køb samt viden om individuelle og samfundsmæssige 

konsekvenser. 

Med henblik på at vurdere dansk lovgivning og praksis på prostitutionsområdet er 

der behov for at foretage en vurdering af forskellige reguleringsformer vedrørende 

prostitution og handel med kvinder og børn i lyset af internationale og europæiske 

menneskerettigheder samt lovgivning i udvalgte europæiske lande. Ligeledes er 

det nødvendigt at kende befolkningens holdninger for at vurdere effekten af forskellige 

former for regulering. 

Indsatsformer: Der foretages analyser af holdnings- og vidensmæssige barrierer for 

en indsats over for prostitution i kommuner og amter. Private organisationer inddrages 

i arbejdet med at hindre udbredelsen af prostitution. Endvidere beskrives 

prostitutionens følgevirkninger i kvindelig og mandlig prostitution med henblik på 

at højne de professionelles viden og handlemuligheder og oplyse offentligheden 

herom. Analyser af etiske, samfundsmæssige og globale aspekter af prostitution 

inddrages i dette materiale. Viden om prostitution inddrages i ligestillingsindsatser


på alle niveauer. 

På grundlag af en vidensindsamling om kunder i prostitution og om prostitutionsmarkedet 

bidrager PRO-Centret til en annoncekampagne til aktuelle og potentielle 

kunder og offentligheden, ligesom viden om befolkningens holdninger til prostitution 

indsamles. Endelig udarbejdes materiale til integration af viden om unge og 

prostitution samt om andre udsatte grupper i prostitution, og der udarbejdes 

undervisningsmateriale til sociale og pædagogiske uddannelser. 

København den 30. december 2002. 

Joel Fallov 

Formand 

Nell Rasmussen 

Centerleder


Danskernes holdning til prostitution 

Sociolog Claus Lautrup 

Danskernes holdning til prostitution blev for første gang undersøgt kvantitativt 

med udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse, der blev foretaget i 2001. Befolkningsundersøgelsen 

er en del af en større undersøgelse med det formål at evaluere 

straffelovens § 223 a, som kriminaliserer kunder til prostituerede under 18 år. 

Undersøgelsen var finansieret med midler fra Justitsministeriets Forskningspulje. 

Præsentationen her tager kun udgangspunkt i den del af befolkningsundersøgelsen, 

som afdækker holdninger til børns og voksnes prostitution og til lovgivningen 

på prostitutionsområdet. 

Interessen for danskernes holdning til prostitution er ikke ny. Tværtimod har forskere 

og andre professionelle i forskellige sammenhænge fremhævet holdningstendenser 

blandt danskere, og det er hovedsageligt sket på baggrund af kvalitative 

studier. Eksempelvis beskriver psykolog Ida Koch i bogen ”Prostitution – Om Truede 

Unge og Socialt Arbejde” (Koch 1987) danskernes holdning til prostitution således: 

”…Prostitution anses af mange ikke som et væsentligt socialt eller menneskeligt problem, 

hvorfor der ikke iværksættes seriøse sociale initiativer overfor de prostituerede. På den anden 

side udsættes prostituerede dog for fordømmelse og ringeagt. Derfor forsøger de at skjule 

deres aktivitet for såvel familie og venner, som for professionelle voksne, læger og socialarbejdere” 

(Koch 1987:77). 

Margaretha Järvinen, en anden markant prostitutionsforsker, har med udgangspunkt 

i blandt andet folketingsdebatten om prostitution i foråret 1998, identificeret 

en dominerende – og modsætningsfuld – holdning til prostitution i Danmark. På 

den ene side betragtes prostitution som et nødvendigt onde i samfundet, som 

udfylder vigtige sociale funktioner og tilhører den ”normale” orden. På den anden 

side ligger den prostituerede under for fordømmelse og foragt. Järvinen karakteriserer 

denne holdning som funktionalistisk. Den funktion, prostitution tillægges i 

samfundet, (fx opfattelsen, at prostitution forhindrer voldtægter, og at prostitution 

er kvindens ældste erhverv) kommer på sin vis til at legitimere de skadevirkninger, 

prostitutionen måtte påføre de prostituerede (Järvinen 15/1991). Ifølge Järvinen 

betragtes de prostituerede ofte som en absolut modpol til mænds normale hustruer, 

døtre og mødre. De prostituerede lever derfor omgivet af samfundets dobbeltmoral, 

hvilket kan være svært at håndtere for dem. Netop denne fordømmelse kan 

i sig selv gøre det svært for prostituerede at forlade prostitutionen (Lautrup 2000). 

Over for den funktionalistiske prostitutionsforståelse står den radikale feminisme. 

Denne indeholder en problematisering af den funktionalistiske forståelse. I den

DANSKERNES HOLDNING TIL PROSTITUTION 15 

radikalt feministiske forståelse anses prostitution for at være en social konstruktion 

og dermed et fænomen, som varierer med samfundets kultur, organisering, struktur 

og udviklingsniveau. Prostitution anses her for at være et udtryk for mænds 

magt over kvinder og en samfundsmæssig ideologi, som dikterer, at (kvinders) seksualitet 

er en handelsvare. 

Den feministiske tradition indeholder også retninger, som accepterer prostitution 

og pornografi ud fra den betragtning, at kvinder kan bruge deres seksualitet, som 

de vil. At ville begrænse prostitutionen anses her ofte som et forsøg på at kontrollere 

kvinder og fratage dem retten til at træffe egne valg (Vanwesenbeeck 1994). I 

lyset af den eksisterende kvalitative viden har det blandt andet været målet med 

den nævnte befolkningsundersøgelse at undersøge, i hvilken udstrækning de funktionalistisk 

og feministisk inspirerede holdninger til prostitution hersker i befolkningen. 

Befolkningsundersøgelsen 

Befolkningsundersøgelsen bygger på et repræsentativt materiale på 1000 personer 

i alderen 16-75 år udvalgt efter køn, alder, geografi, uddannelse og civilstand. 

557 personer valgte at deltage i undersøgelsen 1 . Delundersøgelsens overordnede 

tendenser præsenteres her i korte træk og kan studeres yderligere på PRO-Centrets 

hjemmeside www.pro-centret.dk 

Hvor acceptabel en del af samfundet er prostitution 

Helt Delvist Hverken/ Delvis Helt Total 

accept. accept. eller uaccept. uaccept. 

Mænd 40% 41% 6% 6% 8% 100% 

Kvinder 15% 38% 10% 16% 21% 100% 

Befolk. 27% 39% 8% 11% 14% 100% 

N=558. Svarprocent 100. =0.502 2 , p=0.0% 

Mens otte ud af ti mandlige og cirka halvdelen af de kvindelige svarpersoner 

mener, at prostitution er en helt eller delvist acceptabel del af samfundet, mener 

14% af mændene og 37% af kvinderne altså, at prostitution er en helt eller delvist 

uacceptabel del af samfundet. 

1 En bortfaldsanalyse er foretaget som følge af den store nægteprocent. Se “Unge i prostitution og lovgivning 

– En undersøgelse af straffelovens § 223 a” p. 67. www.pro-centret.dk 

2 For forklaring på samt P-værdier se undersøgelsen: “Unge i prostitution og lovgivning – En undersøgelse 

af straffelovens § 223 a” p.68. www.pro-centret.dk


Generelle tendenser 

Materialet viser, at yngre mænd er mere imod prostitution end ældre mænd. Blandt 

de kvindelige svarpersoner er tendensen modsat. Jo ældre kvinderne er, desto mere 

uacceptabel anser de prostitution for at være. Mænd accepterer i højere grad end 

kvinder prostitution, og færre mænd end kvinder mener, at samfundet bør begrænse 

udbredelsen af prostitution. Svarpersoner, som lever i parforhold, er mere 

accepterende over for prostitution end de, som ikke lever i parforhold. Denne forskel 

mellem par og enlige forstærkes i forhold til køn. Forskellen på mænds og 

kvinders accept af prostitution, når de lever i parforhold, er større end forskellen i 

accepten blandt mænd og kvinder, som ikke lever i parforhold. 

I forhold til befolkningens uddannelsesmæssige baggrund træder gruppen af faglærte 

mænd frem i svarene, idet forskellen mellem kønnenes accept af prostitution 

forstærkes i gruppen af faglærte, således at faglærte mænd er væsentligt mere 

accepterende over for prostitution end de faglærte kvinder. 

Samfundets ansvar for at begrænse prostitution 

At prostitution i overvejende grad betragtes som en acceptabel del af samfundet er 

ikke ensbetydende med, at svarpersonerne ikke mener, at samfundet skal begrænse 

udbredelsen af prostitution. Lidt under 33% af det samlede antal svarpersoner 

mener, at man ikke skal begrænse prostitutionen i samfundet, mens godt 67% 

mener, at prostitutionen skal begrænses. Af sidstnævnte mener størstedelen (82%), 

at det er samfundets opgave at begrænse prostitutionen. 

På spørgsmål om, hvordan prostitutionen skal begrænses (gennem lovgivning 

og/eller sociale tiltag), svarer godt 60%, at de går ind for en eller anden form for 

lovgivning, mens næsten 40% svarer, at man skal begrænse prostitution ved at hjælpe 

de prostituerede. De fleste (56%) mener, at prostitution skal begrænses både med 

lovgivning og med sociale tiltag. Jo ældre svarpersonerne er, desto mere går de ind 

for, at prostitution skal begrænses ved lovgivning alene. 

Hvordan skal prostitution reguleres gennem lovgivning 

Befolkning 

Skal ikke reguleres ved lovgivning 54% 

Ved at gøre det forbudt at prostituere sig 7% 

Ved at gøre det forbudt at være prostitutionskunde 10% 

Ved at gøre begge dele forbudt 28% 

Total 100% 

N = 309. Svarprocent 55,4 

De svarpersoner, der svarer, at prostitution skal begrænses gennem lovgivning, er


yderligere blevet spurgt om, hvem lovgivningen skal rettes imod. Her mener 10%, 

at prostitutionskunden skal kriminaliseres, mens næsten 33% svarer, at både den 

prostituerede og prostitutionskunden skal kriminaliseres. I overensstemmelse med 

de øvrige tendenser i materialet går flere kvinder end mænd ind for at gøre det forbudt 

at være prostitutionskunde og både at gøre det forbudt at prostituere sig og at 

være prostitutionskunde. Til sammenligning var 70% af befolkningen i Sverige for 

at kriminalisere kunder, da den svenske rigsdag vedtog at krimininalisere køb af 

prostituerede i 2000 (Nordisk Prostitutionsnätverk 2001/1). 

På spørgsmålet, hvordan samfundet bør mindske prostitution gennem sociale tiltag, 

svarer størstedelen af svarpersonerne (56%), at samfundet skal hjælpe de prostituerede, 

mens 35% svarer, at samfundet bør hjælpe både de prostituerede og 

deres kunder. At der også skal være tilbud til prostitutionskunderne kan være som 

følge af en antagelse om, at prostitutionskunder er ensomme, handicappede eller 

gamle (Järvinen 15/91). 

Påstande om prostitution 

Svarpersonerne i undersøgelsen blev bedt om at forholde sig til 18 påstande om 

prostitution. Påstandene er formuleret på baggrund af et teoretiske ræsonnement 

(blandt andet Järvinen 1991, Høigård & Finstad 1986, Koch 1987, Vanweseenbeeck 

1994) og repræsenterer henholdsvis seks funktionalistisk inspirerede påstande, som 

forsvarer prostitutionens berettigelse i samfundet, seks feministisk inspirerede 

påstande, som er kritiske over for prostitutionen samt seks påstande om ungdomsprostitution. 

I forhold til påstandene om ungdomsprostitution er der stor enighed om, at prostitution 

blandt unge er helt uacceptabelt, at kunden har ansvaret for at sikre sig, at en 

prostitueret er fyldt 18 år, og at kunden bør straffes for at købe sex af unge under 

18 år. Derudover er der stor enighed om, at samfundet har et ansvar for at forhindre 

ungdomsprostitution med sociale tilbud og lovgivning. 

Funktionalistisk inspirerede påstande 

De funktionalistisk inspirerede påstande er: 

• Prostitution forhindrer voldtægter. 

• Myndigheders indgreb mod prostitution mindsker den ikke, men driver den 

under jorden. 

• Bordeller med sundhedskontrol er en god ide. 

• Om man vil sælge sex eller ej, er den enkeltes ansvar, ikke samfundets. 

• Prostitution har altid eksisteret og vil altid eksistere. 

• Prostitutionskunder er mænd, som har svært ved at skaffe sig seksuelle kontakter 

med andre. 

I skemaet nedenfor fremgår det, hvor mange svarpersoner, der er enige i de funkti-


onalistiske påstande. 31% mænd er enige i fem ud af seks funktionalistisk inspirerede 

påstande om prostitution, mens 38% mandlige svarpersoner er enige i alle seks 

påstande. Som det fremgår, er 69% mænd og 33% kvinder enige i mindst fem ud af 

de seks funktionalistisk inspirerede påstande. Kun hver fjerde kvinde er enig i alle 

seks påstande, og lidt over halvdelen af kvinderne er enige i fem eller seks påstande. 

At størstedelen af svarpersonerne er enige i de funktionalistisk inspirerede påstande 

ses ved, at den største svarprocent placerer sig længst ude til højre i skemaet, og 

de fleste svarpersoner er enige i over halvdelen af påstandene. 

Tabel 20. Funktionalistisk inspirerede påstande for prostitution 

Ikke enig 1 2 3 4 5 Enig i alle Total 

i påstande 

påstande 

Mand 0,7 % 0,4% 1,1% 9,1% 19,3% 31,4% 38,0% 100% 

Kvinde 0,4% 0,7% 4,6% 10,9% 29,6% 28,5% 25,4% 100% 

Total 0,5% 0,5% 2,9% 10,0% 24,6% 29,9% 31,5% 100% 

N= 558, = -0,247 p=0,0% 

Feministisk inspirerede påstande 

De feministisk inspirerede påstande er: 

• Prostitution er kvindeundertrykkende. 

• At være prostitutionskunde er umoralsk. 

• Prostitution har store sociale og psykiske konsekvenser for den prostituerede. 

• Ingen har ret til at købe sex hos andre uanset den prostitueredes alder. 

• Prostitution i Danmark er et fattigdomsproblem. 

• Prostitution er et socialt problem forårsaget af belastet opvækst. 

I skemaet nedenfor fremgår det, hvor mange svarpersoner, der er enige i de feministisk 

inspirerede påstande. Her er det tydeligt, at flere kvinder end mænd er enige 

i de kritiske påstande mod prostitution. Generelt er billedet dog, at færre er enige 

i alle de seks påstande end i de funktionalistiske påstande for prostitution. 22% 

af de mandlige svarpersoner er enige i fire ud af seks påstande, og kun 6% erklærer 

sig enige i alle seks udsagn. 60% af kvinderne er enige i mindst fire ud af de seks 

påstande. At færre af de spurgte er enige i de feministisk inspirerede påstande kan 

læses ud af, at den største svarprocent placerer sig omkring midten af skemaet, og 

at kun 5,7% af svarpersonerne er enige i alle påstande.


Tabel 21. Feministisk inspirerede påstande mod prostitution 

Ikke enig 1 2 3 4 5 Enig i alle Total 

i påstande 

påstande 

Mand 4,0 10,6% 19,0% 25,2% 22,3% 13,1% 5,8% 100% 

Kvinde 0,7% 4,9% 15,8% 17,3% 31,0% 24,6% 5,6% 100% 

Total 2,3% 7,7% 17,4% 21,1% 26,7% 19,0% 5,7% 100% 

N=558, =0,269 med tilhørende signifikans, p=0,0% 

Danskernes barske holdninger til prostitution 

Det kan på baggrund af svarene i denne præsentation konkluderes, at svarpersonerne 

i højere grad er enige i funktionalistisk end feministisk inspirerede påstande 

om prostitution. Denne tendens stemmer overens med den høje grad af accept af 

prostitutionen, som er en gennemgående tendens i undersøgelsen. Derved erklærer 

svarpersonerne sig enige i holdninger, som ofte bruges til at forsvare prostitutionens 

eksistens i samfundet, ofte på trods af en erkendelse af prostitutionens mange 

ulemper for de prostituerede. 

Trods den store accept af prostitutionen i samfundet mener få, at prostitutionen skal 

eksistere ubegrænset i samfundet. Dette kan være en indikation på, at få mener, at 

prostitutionen fungerer problemfrit. Et udtryk herfor kan tolkes ud af modstanden 

mod at børn og unge udnyttes i prostitution, og at prostitution dermed ikke er en 

levevej, vi ønsker for vores børn. Omvendt betragtes det af flertallet af svarpersonerne 

dog ikke som et væsentligt problem, når voksne prostituerer sig. Dermed 

synes informanterne at være villige til at acceptere prostitutionen, når en person er 

fyldt 18 år. Spørgsmålet, der rejser sig i lyset heraf, er, i hvilket omfang svarpersonerne 

ville anse prostitutionen for at være en acceptabel levevej for deres børn, hvis 

blot børnene er fyldt 18 år Det må antages, at meget få forældre ville ønske en 

sådan karriere for deres (voksne) børn. Men betyder det, at vi accepterer prostitutionen, 

hvis blot der er tale om andres voksne børn 

Et mål med befolkningsundersøgelsen var som nævnt at undersøge, om de modsatrettede 

holdninger til prostitution, som Järvinen og Koch identificerer, også kan 

bekræftes kvantitativt. Det kan de! Af de personer, som svarer, at prostitution er en 

helt eller delvis acceptabel del af samfundet, er 86% af de mandlige og 68% af de 

kvindelige svarpersoner samtidig enige i, at prostitution medfører svære sociale og 

psykiske konsekvenser for de prostituerede. Prostitution anses således ikke for at 

være uacceptabel på trods af en erkendelse af, at prostitution kan have svære konsekvenser 

for den prostituerede! 

Det kan virke absurd, at et flertal af svarpersonerne skulle acceptere et socialt pro-


blem, som prostitution, vel vidende, at prostitutionen har negative konsekvenser 

for de prostituerede. Muligvis kan den store enighed i påstandene, som forsvarer 

prostitutionens eksistens i samfundet, forklare denne modsatrettede tendens. 

Spørgsmålet, man kan stille sig i lyset heraf er dog, om vi bør acceptere, at de prostituerede 

må lide konsekvenserne af prostitution som følge af ofte ikke verificerede 

antagelser om fordelene ved prostitutionen i samfundet (Kongstad 2001). 

Er den udprægede accept af prostitution, på trods af en erkendelse af dens skadevirkninger, 

et udtryk for, at svarpersonerne indtager en barsk holdning over for de 

prostituerede Eller er holdningerne et resultat af manglende viden og debat på 

området Hvordan dataene end tolkes, synes de modsatrettede svar at være et 

udtryk for, at danskerne i en eller anden udstrækning accepterer eksistensen af det 

sociale og samfundsmæssige problem, som prostitution er. I lyset heraf samt af den 

dokumenterede antagelse om prostitutionens skadevirkninger – for de prostituerede 

– må det dog stå klart, at holdningen til prostitutionen i Danmark er barsk. I hvert 

fald ville den blive karakteriseret som sådan, hvis psykiske og sociale skadevirkninger 

for de ansatte i et ordinært erhverv blev erkendt samtidig med, at erhvervet 

i stor udstrækning blev accepteret med henvisning til en udokumenteret samfundsmæssig 

fordel. 

Det er dog vigtigt ikke at betragte holdningerne til prostitution som uanfægtelige 

eller uforanderlige. Holdninger er kulturbundne og udfordres i offentlige diskussioner 

og debatter. Resultaterne af denne undersøgelse må antages at være resultater 

af de sjældne debatter om prostitutionens berettigelse i samfundet, der har været 

ført. Disse har ofte været baseret på en meget sparsom forskning og en polariseret 

debat, hvor myter ofte reproduceres uden at være dokumenteret i undersøgelser 

(Järvinen 15/1991). 

Det vil derfor også i fremtiden være vigtigt at debattere prostitutionens (manglende) 

berettigelse i samfundet samt hvilke årsagssammenhænge, der kan have indflydelse 

på, at kvinder ”vælger” at sælge seksuelle ydelser. En øget forskning vil 

være et vigtigt redskab til at sikre en mere vedvarende og grundig diskussion om 

prostitutionens væsen. 

Litteraturliste 

Høigård, Cecilie & Finstad, Liv: ”Backstreets – Prostitution, Money and Love”, Pax Forlag, 

1986. 

Järvinen, Margaretha: ”Skal prostitution forebygges”, Social Kritik nr. 15 1991. 

Järvinen, Margaretha: ”Prostitution i Helsingfors – En Studie i Kvinnokontroll”, ÅBO 

Akademis Förlag – Åbo Academy Press 1990.

OPSØGENDE ARBEJDE SOM METODE BLANDT GADEPROSTITUEREDE 21 

Koch, Ida: ”Prostitution – om truede unge og socialt arbejde”, Munksgaard, København 

1987. 

Kongstad, Annalise: ”Myter om prostitution og deres betydning”, PRO-Centrets 

Årsrapport 2001. 

Lautrup, Claus: ”Jeg gør det jo kun engang imellem – En Kvalitativ Sociologisk 

Undersøgelse om Prostitutionens Fastholdende Faktorer”, Københavns Universitet 

2000. 

Lautrup, Claus: ”Unge i Prostitution og Lovgivning. Evaluering af Straffelovens § 

223 a”, PRO-Centret 2002. 

Nordisk Prostitutionsnetvärk. Nyhedsbrev, Årgang 5. 1/2001. 

Vanwesenbeeck, Ine: ”Prostitute’s Well-Being and Risk”, VU Uitgeverij, Amsterdam 

1994.


Opsøgende arbejde som metode 

blandt gadeprostituerede 

Centerkonsulent Jette Heindorf 

Denne artikel bygger på PRO-Centrets og Redens erfaringer med opsøgende arbejde 

blandt gadeprostituerede på Vesterbro i København. Den belyser de etiske og 

metodiske overvejelser inden starten på det opsøgende arbejde og beskriver, hvordan 

de opsøgende socialarbejdere afprøvede forskellige metoder til at skabe kontakt 

til både danske og udenlandske kvinder i prostitution. Metodebeskrivelsen er 

tænkt som inspiration og vejledning til studerende og andre socialarbejdere, som 

overvejer at påbegynde eller udfører lignende opsøgende arbejde. 

I Danmark anslås det, at gadeprostitutionen udgør ca. 10% af den samlede prostitution. 

Det anslås, at der er ca. 500-700 i gadeprostitution, som i de fleste tilfælde 

drejer sig om salg af heteroseksuelle ydelser. 

Gadeprostitution er en prostitutionsform, som tager afsæt i det offentlige rum, og 

handlen kommer i stand ved, at kunden og den prostituerede knytter kontakten på 

gaden. Dette giver gadeprostitution en synlighed, som bør medtænkes i den måde, 

man nærmer sig til og arbejder med målgruppen. 

Ud over gadeprostitutionen huser Vesterbro-kvarteret tillige et stort antal sexklubber, 

pornobutikker, saunaer, massageklinikker og prostitutionsbarer. Samtidig foregår 

der en del handel med euforiserende stoffer, hvilket er med til at præge miljøet. 

Baggrunden for PRO-Centrets og Redens samarbejde om at udføre opsøgende 

arbejde blandt de gadeprostituerede var, at de to institutioner blev kontaktet af 

Politiet på City stationen (Halmtorvet). Politiet havde igennem længere tid observeret 

et stigende antal unge piger og kvinder i prostitutionsmiljøet, som tilsyneladende 

ikke havde noget misbrug af euforiserende stoffer. Politiet havde også været 

i kontakt med flere østeuropæiske kvinder, som muligvis var tilknyttet udenlandske 

bagmænd. 

Som opfølgning på politiets henvendelse blev det besluttet at lave et pilotprojekt. 

Målet med dette var at beskrive prostitutionsscenen og få et indblik i forholdene 

både for de danske og udenlandske kvinder på gaden. Pilotprojektet blev gennemført 

to dage i december 1997 samt 7 dage i januar 1998. Trods den korte tidsramme 

for pilotprojektet fik socialarbejderne en god indsigt i de overordnede strukturer i 

gadeprostitutionen og fik skabt kontakt til et stort antal kvindelige prostituerede.


På baggrund af de problemstillinger, der blev belyst gennem den indsamlede 

viden, besluttede Reden og PRO-Centret at forsætte samarbejdet om det opsøgende 

arbejde frem til september 1999. 

Miljøscreening 

Screening er en indledende fase eller en nødvendig del af forberedelserne til 

opsøgende socialt arbejde. Ved screening tager de opsøgende medarbejdere ikke 

kontakt til målgruppen for det planlagte opsøgende arbejde, men observerer og 

udfører en afdækning af lokalområdet. Formålet med screening er at få mere viden 

om målgruppen og miljøet for at kunne tage stilling til, om der er behov for en 

egentlig opsøgende social indsats eller en anden særlig indsats og i givet fald hvilken 

(Nielsen & Hansen 2000). 

Ulempen ved at socialarbejdere færdes i miljøet uden at tage kontakt til målgruppen 

er, at det kan virke provokerende for miljøet og specielt for dé prostituerede, 

som tidligere har været i kontakt med socialarbejderne. De prostituerede ville have 

svært ved at forstå, hvorfor socialarbejderne opholdt sig i miljøet uden at kontakte 

dem, men udelukkende for at observere. 

De opsøgende socialarbejdere begyndte derfor hver vagt med en miljøscreening, 

hvor de gik hurtigt gennem miljøet og kun talte med de prostituerede, der selv henvendte 

sig til dem. Denne form for miljøscreening blev gennemført for at få fodfæste 

i det miljø, som socialarbejderne skulle færdes i de næste mange timer. Samtidig 

gjorde de iagttagelser om, hvor i miljøet, det var mest hensigtsmæssigt at 

begynde det opsøgende arbejde denne dag. 

For at kunne danne sig et helhedsbillede af prostitutionsscenen er det vigtigt, at 

opsøgende socialarbejdere også tager kontakt til de informanter, som findes i de 

prostitueredes nærmiljø. Derfor kontaktede socialarbejderne personalet i de forskellige 

sexklubber, den lokale pølsebod, ansatte i forskellige caféer og kiosker samt 

de vagthavende i kanylebussen, som ud over at udlevere kanyler også uddeler 

kondomer. 

I forbindelse med kontakten til informanterne i miljøet må man have gjort sig etiske 

overvejelser om, hvorfor man er i miljøet, og hvorfor man præcis henvender sig 

til bestemte informanter, og hvad de forventer at få ud af kontakten. For at skabe 

kontakt til de forskellige informanter blev der derfor i startfasen afsat megen tid til 

at ”komme uventet forbi”, få en sludder og eventuelt drikke en kop kaffe. At give 

sig tid til, at informanterne lærer én at kende og derved bliver trygge ved ens tilstedeværelse 

i miljøet, er helt essentielt for at skabe den tillid, som er nødvendig for 

at få de ønskede informationer.


Observation af gadeprostitutionen 

Observerer man gadeprostitutionen på afstand, bliver det tydeligt, at de kvinder og 

unge piger, som prostituerer sig, anvender bestemte signaler for at skabe kontakt til 

de forbipasserende mænd, uanset om disse er gående eller kommer kørende i bil. 

Kvinderne stiller sig for eksempel i en afventende position, ofte tæt ved kantstenen, 

eller de slentrer langsomt ned ad prostitutionsstrøget. På gaden prøver de prostituerede 

kvinder konstant at få øjenkontakt med de forbipasserende mænd. Hvis en 

mand kommer gående og kvinden kan se, at han er interesseret, spørger hun: ”Har 

du lyst til en sød pige” 

Som regel kommer prostitutionskunden kørende, og hvis han er interesseret, sætter 

han farten ned, kører ind til siden og venter, signalerer eventuelt med lygterne 

– indtil den prostituerede henvender sig til ham. Det er meget sjældent, at kunden 

stiger ud af bilen. Normen er derimod, at den prostituerede sætter sig ind i kundens 

bil, hvor de aftaler, hvilke seksuelle ydelser han ønsker at købe og prisen for disse 

ydelser. Hvis de ikke kan blive enige, stiger hun ud af bilen. Såfremt han ombestemmer 

sig, bakker han bilen for at tilkendegive, at han vil i kontakt med hende 

igen. Når de er blevet enige om prisen, foregår selve sexhandlen som regel i 

Sydhavns-området i kundens bil. 

Efter ca. 20 minutter kommer bilen tilbage, kvinden stiger ud og stiller sig i venteposition, 

til den næste prostitutionskunde viser sig. Der er en konstant strøm af 

biler, som cirkulerer rundt og rundt i op til flere timer ad gangen. 

Erfaringerne fra PRO-Centrets opsøgende arbejde på massageklinikker (Nyvang 

m.fl. 1999) ) viser, at sundhedsmæssige spørgsmål – herunder vejledning i sikker 

prostitutionsadfærd – er en udmærket indgang til at få etableret en kontakt. Sikker 

prostitutionsadfærd betyder blandt andet, at kvinden eller den unge pige er klar 

over, hvordan hun sætter et kondom rigtigt på, og hvordan hun handler ved kondombrist. 

Et andet aspekt omkring sikker prostitutionsadfærd er at tale med kvinden 

om, at hun bør være bevidst om, hvilke seksuelle ydelser hun vil lægge krop til 

og hvordan hun sætter grænser. Det er også vigtigt at henlede kvindens opmærksomhed 

på, at det er hendes ret at sige nej til såvel prostitutionskunder som til specifikke 

ydelser, så hun i videst muligt omfang bevarer selvbestemmelsesretten over 

sin egen krop. Kontakten giver mulighed for, ud over den konkrete rådgivning, at 

tale med de prostituerede om andre forhold, herunder årsager til og problemerne 

ved at være prostitueret. 

Det blev i det aktuelle opsøgende arbejde besluttet også at afprøve denne tilgang til 

at skabe kontakt med de kvinder, der prostituerer sig på gaden. 

Organisering af det opsøgende arbejde 

Inden det opsøgende arbejde blev påbegyndt, havde de opsøgende socialarbejdere


flere overvejelser om, hvilken metode der ville være mest hensigtsmæssig at anvende 

ved organiseringen af den indsamlede viden. Socialarbejderne kunne for eksempel 

beskrive arbejdsdagen i prosaform eller rapportere i et skema, hvor observationer, 

iagttagelser og kontakter blev registreret. Med i overvejelserne var også, at 

opsøgende arbejde på gaden kunne forventes at gøre det vanskeligt at opfylde 

strenge metodiske krav om dokumentation til punkt og prikke. En årsag til det er 

blandt andet, at flere af de emner, som bliver berørt i dialogen med kvinderne, kan 

være meget følsomme, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt i forhold til en ofte 

skrøbelig kontakt at tage en notesbog frem og skrive referat, medens den prostituerede 

taler. Dette kunne få kvinderne til at blive i tvivl om deres anonymitet og blive 

mistænksomme over for de opsøgende socialarbejdere. Det kunne vække frygt 

hos kvinderne for, at socialarbejderne repræsenterede socialforvaltningen – det 

offentlige system – som mange har en frygt for. 

I den første fase blev det besluttet, at socialarbejderne skulle skrive dagsrapporter, 

hvori de beskrev miljøet, etableringen af kontakt og dialogen med de prostituerede. 

For at få mere struktur på registreringen af det opsøgende arbejde blev der efter 

ca. 1 år udviklet et skema med følgende overskrifter: Prostitutionsscenen, kundebilledet, 

politi, andre social- og sundhedsarbejdere i miljøet, gadebilledet som helhed, 

danske og udenlandske prostituerede og vejrforholdene. 

For at udvikle metoden omkring organiseringen af indsamlede data og for at få et 

tydeligere billede af den enkelte prostituerede, blev skemaet yderligere udviklet. 

Det blev besluttet, at det nye skema skulle udfyldes efter hver kontakt, som socialarbejderne 

havde med en prostitueret. Ud over de faktuelle oplysninger som 

alder og tid i prostitution, eventuelt misbrug med mere blev det muligt at afkrydse 

de emner, der var blevet berørt i samtalen med de prostituerede. Den nye form for 

registrering skulle give mulighed for forholdsvis hurtigt at danne sig et overblik 

over de prostitueredes sociale situation. Formålet med dette var, at der efterfølgende 

kunne peges på, hvilke tiltag der kræves for at yde en målrettet og kvalificeret 

indsats i forhold til de prostituerede kvinder på gaden. 

Opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøet 

Når socialarbejderne færdedes i miljøet, gik de altid to sammen. Dette skyldtes ikke 

angst for at være i miljøet, men at de derved bedre kunne observere og løbende 

diskutere de anvendte arbejdsmetoder og etiske problemstillinger, som dukkede 

op. Det var opfattelsen, at det bidrog til at kvalificere og udvikle det opsøgende 

arbejde. 

Nogle af de etiske diskussioner, som socialarbejderne havde i starten af det 

opsøgende arbejde, drejede sig om, hvorvidt de skulle bære badges i miljøet for at 

tydeliggøre deres funktion – at de var brobyggere til det etablerede system – eller


om det var bedre at sikre målgruppens anonymitet i kontakten med socialarbejderne. 

I første omgang blev det besluttet ikke at bære synlige logoer for at sikre anonymiteten 

og ikke komme til at udstille de kvinder, der blev skabt kontakt til. 

For at afprøve, om det faktisk havde betydning for kontakten, at de opsøgende socialarbejdere 

ikke bar synlige logoer, begyndte vi efter ca. 6 måneder at bære logoer. 

De prostituerede, som ikke kendte socialarbejderne i forvejen, havde så mulighed 

for at se dem på afstand, og socialarbejderne havde mulighed for at skabe øjenkontakt. 

De prostituerede, som ikke viste nogen interesse, gik socialarbejderne i 

første omgang forbi uden at tiltale. At de prostituerede ikke havde lyst til at være i 

kontakt med socialarbejdere, skal ikke nødvendigvis tages som en generel afvisning. 

Efter at vi begyndte at bære logo, oplevede vi pludseligt at blive kontaktet af prostitutionskunder 

og beboere i området, der ville gøre opmærksom på unge piger 

eller udenlandske prostituerede, som de vurderede, havde problemer, og som kunne 

have gavn af at være i kontakt med opsøgende socialarbejdere. 

Opsøgende arbejde indebærer pr. definition, at kontakten til målgruppen er uopfordret, 

og at det er den opsøgende medarbejder, der skønner, at der står en person, 

som muligvis har problemer (J.G.Nielsen, op.cit). Man bør derfor gøre sig overvejelser 

om, hvordan man tager kontakt til et menneske, som frivilligt opholder sig i 

det offentlige rum, og som ikke har bedt om at blive kontaktet. 

Når man færdes i et miljø, som er præget af misbrug og prostitution, er det en vigtig 

forudsætning for opsøgende arbejde, at socialarbejderne har tilegnet sig viden 

om stofmisbrug, prostitution og dens følgevirkninger, sikker prostitutionsadfærd, 

herunder viden om handlemuligheder ved kondombrist, grænser i forhold til seksuelle 

ydelser og en specialiseret viden om kønssygdomme. Derudover er viden om 

relevante henvisningsmuligheder og samarbejdspartnere en nødvendighed. 

En indgang til kontakt er også at have noget konkret at tilbyde. Derfor medbragte 

de opsøgende socialarbejdere kondomer, Nonoxinol 9 (sæd- og bakteriedræbende 

creme, der bruges ved kondombrist), glidecreme, værktøj (en pose, som indeholdt 

rene kanyler samt et lille plastikkrus), cigaretter, visitkort og pjecer. 

Når man bevæger sig i miljøet på Vesterbro, er man i kontakt med mange forskellige 

mennesker: 

• Aktive stofmisbrugere – både mænd og kvinder. 

• Kvinder, som har et misbrug af rygeheroin, men som ikke opfatter sig selv som 

misbrugere på trods af, at de må prostituere sig for at finansiere deres misbrug. 

• Kvinder, som ikke har et misbrug. 

• Kærester, prostitutionskunder og alfonser – som har/eller ikke har et misbrug.


Dette betyder, at man som opsøgende socialarbejder ikke blot skal udvise åbenhed 

og tryghed over for den, man taler med, men også turde være i miljøet og have en 

rummelighed, der gør, at man er i stand til at færdes i et kriminelt og seksualiseret 

stofmiljø. Som kvindelig opsøgende socialarbejder skal man også kunne håndtere 

at blive kontaktet af prostitutionskunder, som antager socialarbejderen for at være 

prostitueret. 

At de opsøgende socialarbejdere kom fra to forskellige institutioner, som begge har 

prostituerede som målgruppe, viste sig at være en fordel. Forskelligheden er blandt 

andet, at Reden igennem mange år har erfaringer med at arbejde med kvinder, der 

finansierer deres stofmisbrug via prostitution og de forskelligartede problemstillinger, 

som dette medfører. Erfaringerne fra PRO-Centrets opsøgende arbejde på massageklinikker 

viste, at sundhedsspørgsmål, herunder vejledning i sikker prostitutionsadfærd, 

også var en god indgang til at få etableret kontakt til prostituerede på 

gaden. Kontakten giver mulighed for, ud over den konkrete rådgivning, at tale med 

de prostituerede om andre forhold, herunder årsager til og problemer ved at være 

prostitueret. 

Eksempler på etablering af kontakt 

Når de opsøgende socialarbejdere kontakter de prostituerede kvinder, er det væsentligt, 

at de viser, at de møder dem med respekt. De prostituerede kan være generte 

og forlegne. Et åbent kropssprog og en imødekommende attitude inviterer til 

en tillidsskabende dialog, som eventuelt kan starte med ”small talk” eller ved henvisning 

til et tidligere møde. 

Eksempel 1. De opsøgende socialarbejdere har set en kvinde på ca. 45 år, som står 

afventende på Halmtorvet. Hun står ikke på det ”sædvanlige” sted for gadeprostituerede. 

De opsøgende socialarbejdere står på den modsatte side af Halmtorvet og 

iagttager kvinden: Spejder hun efter bilerne, står hun tæt ved vejen, prøver hun at 

få øjenkontakt med de forbipasserende Socialarbejderne vurderer, at hun er prostitueret, 

og ud fra udseende og påklædning, at hun ikke er stofmisbruger. 

Den ene af de opsøgende socialarbejdere går langsomt hen imod kvinden, får øjenkontakt 

– smiler og prøver at virke imødekommende. Socialarbejderen præsenterer 

sig og fortæller, at hun kommer fra PRO-Centret. Tilbyder kondomer og glidecreme. 

Kvinden svarer: ”Jeg har, hvad jeg skal bruge” (underforstået: Hun er prostitueret 

og mangler ikke remedier), og vender ryggen til den opsøgende socialarbejder. I det 

samme siger kollegaen, som står nogle meter fra den opsøgende socialarbejder: 

”Kender du PRO-Centret” Kvinden vender sig om og siger nej. Socialarbejderen fortæller 

om PRO-Centret og giver eksempler på, hvad man kan tale om i PRO-Centrets 

anonyme rådgivning. I forlængelse af dette oplyser kvinden, at hun lever et 

dobbeltliv (familie, venner og naboer er ikke orienterede om hendes prostitution) 

og er angst for, at hendes prostitutionsliv skal blive afsløret. Det er socialarbejde-


res erfaring, at den form for dialog vil føre til yderligere samtale næste gang, de 

møder hende. 

Eksempel 2. De opsøgende socialarbejdere kommer gående i Skelbækgade, hvor 

der denne aften foregår prostitution på begge sider af gaden. Socialarbejderne kender 

de fleste af de prostituerede, men der er flere ukendte kvinder. Hurtigt laver 

socialarbejderne en arbejdsfordeling – hvem tager kontakt til hvem og så videre. 

Langsomt arbejder de opsøgende socialarbejdere sig opad i gaden på hver sit fortov. 

Tager kontakt til de ”gamle” kendte prostituerede og deler kondomer, glidecreme 

og værktøj ud. Derved signalerer de til de ”nye” kvinder i prostitution, at de 

er en del af miljøet. 

Eks. 3. Den opsøgende socialarbejder står med ryggen til trafikken, lidt forskudt i 

forhold til en ung kvinde. Hun skal ikke forstyrre den unge kvindes muligheder for 

at skabe kundekontakt. Socialarbejderen præsenterer sig og tilbyder de forskellige 

remedier og siger: ”Jeg er usikker på, om jeg har talt med dig tidligere”. Når kontakten 

er etableret, og der er opstået tillid, kan næste spørgsmål være: ”Har du lyst 

til at fortælle, hvorfor du er her lige nu” 

Dialogen med de prostituerede på gaden 

Der var ikke udarbejdet en interviewguide for samtalerne, men derimod nogle forholdsvis 

løse retningslinjer, som socialarbejderne så vidt muligt forsøgte at følge. 

De bestræbte sig på at indhente oplysninger om alder, hvor længe den enkelte havde 

været i prostitution og sociale forhold, såsom parforhold og børn og et eventuelt 

misbrug. 

I det opsøgende arbejde bliver kvinden mødt i sit prostitutionsliv, og det gør det 

mere legalt at tale om prostitutionen. Det er oplagt at indlede en kort snak om sikker 

prostitutionsadfærd ved uddeling af kondomer. Prostituerede taler gerne om 

sikker prostitutionsadfærd for at blive bedre til at passe på sig selv. I samtalen er det 

ikke ligegyldigt, hvilke ord man vælger. Ord som penis, vagina og anus virker sterile 

og kliniske. Prostitutionsverden har sit eget sprog: Dansk (samleje), fransk 

(oralsex), græsk (analsex) og så videre. Socialarbejderen kan spørge ind til kvindens 

egne erfaringer og bruge dem som udgangspunkt. For eksempel hvilke seksuelle 

ydelser sælger hun, hvad plejer hun at gøre ved kondombrist 

Grænsesætninger over for prostitutionskunder er et emne, som de prostituerede, 

uanset alder, har svært ved at tale om. Også følgevirkningerne af prostitutionen kan 

det være svært for kvinderne at sætte ord på. Ofte er det emner, som de prostituerede 

omtaler indirekte. I prostitutionslivet prøver den prostituerede på flere måder 

at distancere sig i forhold til kunden, blandt andet ved at bruge kondom, som ikke 

kun fungerer som en beskyttelse mod seksuelt overførbare sygdomme og graviditet, 

men også som en psykisk barriere. Selvom de prostituerede prøver at adskille


deres prostitutionsliv fra deres øvrige liv, får prostitutionen også stor indflydelse på 

privatlivets seksualitet. De prostituerede sælger seksuelle ydelser og opfatter det 

som ren forretning. For dem har det ikke noget som helst med deres egen seksualitet 

at gøre – den hører privatlivet til. Problemet er imidlertid, at den vare, de sælger, 

ligner privatlivets seksualitet. 

I dialogen er nøgleordene ærlighed, troværdighed og respekt. Derfor er det væsentligt, 

at de opsøgende socialarbejdere giver udtryk for egne observationer og 

holdninger i det omfang, det skønnes at være relevant i den konkrete samtale, men 

udviser nænsomhed ved eventuelle konfrontationer. Derfor skal spørgsmål kun 

stilles i det omfang, de kan være opklarende med hensyn til at få uddybet en oplevelse 

eller for at få understreget en bestemt holdning til et eventuelt emne. Som 

udgangspunkt skal man altid have i tankerne, at man påtvinger sig andres tid, og 

at det derfor vil være forkert udelukkende at tale om det, som man selv er interesseret 

i. 

Udenlandske prostituerede 

De østeuropæiske kvinder udgjorde langt den største andel af de udenlandske prostituerede 

i miljøet på Vesterbro på tidspunktet for det opsøgende arbejde. Denne 

observation kan dog være behæftet med flere fejlkilder. For de kvinder, som det 

ikke lykkedes socialarbejderne at skabe kontakt til, er der tale om en registrering, 

som byggede på en vurdering af, hvor kvinderne så ud til at komme fra. Det er dog 

vanskeligt at vurdere mennesker alene på deres hudfarve eller øvrige fysiske fremtoning. 

Med hensyn til den aldersmæssige spredning blandt udenlandske kvinder, 

vurderede de opsøgende socialarbejdere alderen til at være fra ca. 16 til 40 år. De 

fleste formodentlig i begyndelsen af tyverne. 

De opsøgende socialarbejderes kontakt til alfonserne 

I mange år har der ikke været egentlige alfonser på gadeplan i Danmark. Mange af 

kvinderne har dog haft kærester, som nød godt af kvindernes indtjening – såkaldte 

kærestealfonser. 

”Kærestealfons” – er, som ordet siger, en kæreste, som er følelsesmæssigt involveret, 

og som er bekymret, når kvinden eller den unge pige kører af sted med prostitutionskunden. 

Der var derudover en del mænd, som befandt sig i miljøet uden at 

være kunder. De fik et symbolsk beløb af de prostituerede for at følge efter dem og 

prostitutionskunderne eller notere bilnumre med mere. Det var hovedsageligt danske 

unge piger eller kvinder, der var nye i miljøet, som købte sig til denne form for 

tryghed. 

I slutningen af 1997 observerede de opsøgende socialarbejdere udenlandske mænd, 

der optrådte som alfonser for de østeuropæiske kvinder. Alfonserne opholdt sig 

konstant i miljøet, ofte siddende i en bil eller ved vinduet i en af de omkringlig-


gende caféer, hvor de kunne iagttage, hvor mange prostitutionskunder de østeuropæiske 

prostituerede fik skabt kontakt til. 

At skabe kontakt til de østeuropæiske kvinder var vanskeligt, dels på grund af 

sprogbarrieren, men også på grund af at alfonserne ikke var interesserede i, at de 

opsøgende socialarbejdere kontaktede kvinderne, for eksempel stillede de sig imellem 

kvinderne og de opsøgende socialarbejdere eller sågar trak dem væk, mens de 

fik udleveret kondomer. 

Socialarbejderne stod således i et dilemma, fordi de østeuropæiske kvinder ikke var 

afvisende over for kontakten med socialarbejderne, selvom kommunikationen 

oftest foregik ved hjælp af tegnsprog. Socialarbejderne havde en fornemmelse af, at 

kvinderne både kunne have brug for sundhedsmæssige oplysninger og måske på 

et tidspunkt også kunne have brug for anden hjælp. 

Efter nogen tids metodiske overvejelser besluttede de opsøgende socialarbejdere, at 

de måtte tage kontakt til den person, som ud fra deres observationer måtte være 

lederen af alfonserne, og tydeliggøre over for ham, hvorfor socialarbejderne befandt 

sig i miljøet. Det vil sige – fortælle ham, at socialarbejderne udelukkende var 

et tilbud til de prostituerede kvinder på gaden. Dette hjalp. Efter denne henvendelse 

havde socialarbejderne lettere ved at skabe kontakt til de østeuropæiske kvinder. 

For at bedre kommunikationen mellem de østeuropæiske kvinder og socialarbejderne 

blev der udarbejdet en tekst på tjekkisk og russisk, hvori der stod, at de 

opsøgende socialarbejdere ikke kom fra politiet, at de var socialarbejdere og har 

tavshedspligt, at de rådgiver de prostituerede, og at disse anonymt kan blive 

undersøgt for kønssygdomme eller andre underlivsgener. Derudover indeholdt 

teksten også en vejledning i at sætte kondom på, handlemuligheder ved kondombrist, 

oplysninger om at socialarbejderne havde mulighed for at rekvirere en tolk, 

og endelig også adresserne på PRO-Centret og Reden. 

De efterfølgende gange, hvor de opsøgende socialarbejdere passerede kvinderne, 

blev kontakten tættere, og efter ganske få dage henvendte kvinderne sig uopfordret 

til socialarbejderne for at få kondomer med mere. Socialarbejderne var ikke i tvivl 

om, at det udleverede materiale blev gransket nøje, eftersom de flere gange blev 

kontaktet af kvinderne vedrørende handlemåde ved kondombrist. 

Erfaringerne med brug af badges i forhold til de udenlandske kvinder var, at dette 

absolut var en fordel, da der ofte kom ”nye” kvinder til prostitutionsmiljøet. Det 

var tydeligt, at de var informerede om, at socialarbejderne var i miljøet, og at man 

kunne henvende sig til dem, som bar badges, for at få udleveret de forskellige remedier.


Erfaringerne fra det opsøgende arbejde er, at det er vigtigt at være til stede i miljøet, 

både kontinuerligt og på forskellige tidspunkter og ugedage. En hyppig kontakt til 

såvel de prostituerede kvinder som til miljøet er nødvendig, for dels at kunne 

opbygge og opretholde tillidsforhold og fortrolighed med kvinderne, og dels for at 

holde viden om det hurtigt omskiftelige miljø ajour. 

Litteratur 

Gade Nielsen, J. & Hansen Pihl, S.: Opsøgende Socialt arbejde. En kortlægning og analyse 

på baggrund af erfaringer i Københavns og Frederiksberg kommuner. Udviklings- og 

Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge, Hillerød 2000. 

Nyvang, L. Winther, H. & Heindorf, J.: Jeg kom lige forbi – opsøgende arbejde blandt 

kvindelige prostituerede på massageklinikker i Københavnsområdet. En håndbog for Socialarbejdere. 

PRO-Centret 1999.


Om udviklingen 

af PRO-Centrets hjemmeside 

af Mads Jacob Rasmussen 

PRO-Centrets hjemmeside – www.pro-centret.dk – blev udarbejdet i efteråret 2000. 

Den oprindelige idé var at lave en hjemmeside, der indeholdt information om forskellige 

aspekter ved prostitution. Siden henvendte sig således primært til skoleelever 

og studerende med en interesse i at vide noget om prostitution til brug i forbindelse 

med for eksempel opgaveskrivning. 

Hjemmesiden fungerede stort set uændret indtil planerne om at opdatere siden 

begyndte at tage form i januar 2002. Idéen med den nye side var at beholde materialet 

om prostitution fra den oprindelige hjemmeside, men at tilføje mere information 

om PRO-Centret som institution (om strategi, bestyrelse, medarbejdere og så 

videre). Derudover var det tanken at gøre publikationer udgivet af PRO-Centret 

tilgængelige på hjemmesiden – både officielle udgivelser, høringssvar og notater – 

samt at opbygge en linksamling med henvisninger til både relevante danske, nordiske 

og internationale organisationer og samarbejdspartnere. 

I februar og marts 2002 arbejdede undertegnede med den ny hjemmeside. En del af 

de oprindelige intentioner med siden blev indfriet. En stor del af den oprindelige 

hjemmeside blev beholdt (materialet om prostitution), og information om PRO- 

Centret som institution blev tilføjet. Ikke alle de ønskede publikationer blev lagt ud, 

og linksamlingen blev også kun langsomt etableret. Layoutet af den nye side lod i 

første omgang en del tilbage at ønske. 

I årets løb blev PRO-Centrets hjemmeside anmeldt af Bedst På Nettet. Dette er et 

projekt under IT- og Telestyrelsen, der ligeledes tæller repræsentanter fra Ministeriet 

for Videnskab, Teknologi og Udvikling og PLS Rambøll Management. Projektet 

har til formål at vurdere kvaliteten af offentlige hjemmesider. Ganske som forventet 

fik Centrets hjemmeside bundkarakter med hensyn til layout. Til gengæld fik 

den rigtigt gode karakterer for sit klare sprog, det informative indhold og den overskuelige 

struktur. 

I oktober/november 2002 blev hjemmesiden opdateret, således at den nu i højere 

grad lever op til de oprindelige intentioner. Materialet om prostitution fra 2000- 

udgaven af hjemmesiden er blevet revideret. Alle PRO-Centrets publikationer samt 

andre relevante tekster er blevet lagt ud på hjemmesiden. Således er PRO-Centrets 

officielle udgivelser, høringssvar, oplæg, notater, specialer med mere nu tilgængeli-

PRO-CENTRETS HJEMMESIDE 33 

ge på hjemmesiden. Herudover er alle nyhedsbreve (specielt henvendt til kvinder 

og mænd i prostitution) samt de seneste årsberetninger lagt ud. En linksamling er 

blevet skabt med henvisninger til og omtaler af danske, nordiske og internationale 

organisationer, der enten direkte eller indirekte arbejder med prostitution eller 

aspekter heraf. Sidst men ikke mindst har PRO-Centrets hjemmeside fået et grafisk 

løft. 

De fremtidige planer for hjemmesiden involverer blandt andet en udbygning af 

linksamlingen, samt at samtlige PRO-Centrets udgivelser gøres tilgængelige. Herudover 

skal litteraturlister og -henvisninger på siden opdateres, så den nyeste litteratur 

om prostitution findes på siden. Generelt skal der flere nyheder ud på siden, 

så den ikke virker statisk. Dette kan for eksempel ske i form af omtaler af nye udgivelser, 

arrangementer med mere Hjemmesidens funktion som formidler af Centrets 

aktiviteter skulle gerne blive endnu bedre.


Høringssvar 

PRO-Centrets høringssvar til Justitsministeriet om forslag til 

ændring af straffeloven vedrørende menneskesmugling og 

menneskehandel 

PRO-Centret sender hermed svar på Justitsministeriets anmodning om udtalelse 

om forslag nr. 118 af 26. februar til lov om ændring af straffeloven. PRO-Centret 

kommenterer dog kun på ændringerne vedrørende straffen for menneskesmugling 

samt menneskehandel, idet man som videncenter navnlig varetager dette område. 

Menneskehandel 

PRO-Centret finder det positivt, at man overvejer dansk overensstemmelse med 

Palermo-konventionen. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at menneskehandel får en 

særlig bestemmelse i straffeloven. 

Det bemærkes dog, at det forudsættes i Palermo-konventionen, at medlemsstaterne 

gør sig særlige overvejelser med hensyn til at beskytte ofrene og sikre forholdene 

omkring dem. En intensivering af indsatsen over for menneskehandel og menneskesmugling 

vil derfor indebære arbejde inden for de tre strenge: Forebyggelse, 

forfølgelse og støtte til ofrene for menneskesmugling -handel. 

Derfor er det uheldigt, at det ikke fremgår af lovforslaget eller bemærkningerne, 

om der har været foretaget overvejelser med hensyn til sikring af kvinders sikkerhed 

og rehabilitering i forbindelse med hjemsendelse til oprindelseslandet. Disse 

overvejelser forpligter Danmark sig til at foretage ifølge artikel 6. 

Af konventionens artikel 7 fremgår, at Danmark skal overveje muligheden for at 

ofrene kan opholde sig permanent eller midlertidigt på dansk territorium. Årsagen 

hertil er blandt andet at sikre efterforskningen, ligesom der er et hensyn/ansvar at 

tage til offeret. Disse overvejelser er ikke at finde i det aktuelle lovforslag eller i 

bemærkningerne. 

Det skal ligeledes bemærkes, at det ikke på forhånd kan afvises, at offerets vidneudsagn 

efter omstændighederne kan være nødvendigt til at kunne løfte bevisbyrden 

blandt andet med hensyn til belysning af forhold omkring omstændighederne i 

forbindelse med for eksempel transporten og rekrutteringen. I relation til dette kan 

oplysninger fremkommet gennem vidneudsagn fra den handlede tænkes at være 

medvirkende til at sikre en domfældelse. I erkendelse af dette burde man i forbindelse 

med lovændringerne sikre den handlede i højere grad, end der lægges op til. 

En sådan sikring ville samtidigt gøre det mindre vanskeligt for politiet at indsamle

PRO-CENTRETS HØRINGSSVAR TIL JUSTITSMINISTERIET 35 

bevismateriale gennem et samarbejde med den handlede. 

Med hensyn til overvejelser om hvorledes sikringen af den handlede kunne ske, 

anbefales det, at man inddrager de erfaringer, som man har gjort med hensyn til 

midlertidig opholdstilladelse i andre europæiske lande, såsom Holland og Italien. 

I den forbindelse viser erfaringer fra Sverige blandt andet, at det kan være af værdi 

for opklaringsarbejdet og rehabiliteringsarbejdet, at afhøring af ofrene foretages 

af politifolk, der er særligt trænede til denne opgave. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, 

at det under lovforslagets økonomiske konsekvenser fremgår, at der 

afsættes ressourcer til en sådan oplæring samt tværsektorielt samarbejde, herunder 

med sociale hjælpeinstitutioner, jævnfør Palermo-konventionen. 

§ 125 a 

Det foreslås, at justitsministeren fremkommer med yderligere eksempler på forhold, 

der kan indebære skærpende omstændigheder efter § 125 a., ud over de allerede 

nævnte, nemlig organiseret eller professionel menneskesmugling. Under 

skærpende omstændigheder kunne man for eksempel overveje at inddrage ofrets 

alder samt vedkommendes personlige, sociale og økonomiske forhold. Således som 

bestemmelsen er formuleret, vil den opfordre til en modsætningsslutning, hvorved 

der kan være risiko for, at Palermo-konventionens bestemmelser om inddragelse af 

ofrenes forhold og rettigheder ikke vil blive tilgodeset. 

Samlet vurdering 

I lyset af den udvikling, der er sket med hensyn til handel med kvinder, er det PRO- 

Centrets vurdering, at lovforslaget i sin nuværende form næppe alene kan danne 

baggrund for en samlet revision. Justitsministeriet opfordres derfor til at tage skridt 

til at sikre en samlet indsats på området med henblik på at tilvejebringe den fornødne 

viden om problemets art og omfang. Dette kan for eksempel ske ved at nedsætte 

en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante myndigheder og institutioner, 

der som supplement til Rigspolitiets rapport fra den 12. juni 2001 kunne vejlede 

omkring nødvendige ændringer med henblik på at beskytte offeret og udarbejdelse 

af en national handlingsplan.


PRO-Centrets høringssvar 

til Justitsministeriet vedrørende 

ændring af straffelovens § 223 a 

Udtalelsen vedrørende ”Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, adoptionsloven 

og retsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn og salg af 

børn)” jævnfør sagsnr.: 2001-730-0437. 

Indledningsvis bemærkes, at PRO-Centrets udtalelse om ovennævnte udkast alene omhandler 

ændringerne i Straffelovens § 223 a, som ligger inden for PRO-Centrets centrale kompetenceområde. 

Grundlæggende finder PRO-Centret det overordentlig positivt at Straffelovens § 

223 a, ændres, således at den gældende formulering: ”………..,der helt eller delvist 

ernærer sig ved prostitution,………” udgår af paragraffen. Vedrørende baggrunden 

og argumentationen for PRO-Centrets synspunkter henvises til PRO-Centrets 

”Udtalelse vedrørende Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Afkriminalisering 

af prostitution med videre, samt kriminalisering af kunder til prostituerede 

under 18 år”) af 11. januar 1998. Endvidere er vanskelighederne ved den gældende 

formulering belyst i Justitsministeriets evalueringsundersøgelse ”Unge i prostitution 

og lovgivning” af sociolog Claus Lautrup (PRO-Centret 2002). 

I både den eksisterende og foreslåede formulering af Straffelovens § 223 a benyttes 

termen ”kunde”. PRO-Centret bemærker, at anvendelsen af denne term begrænser 

den beskyttelse, som ligger i Tillægsprotokollen til FN’s konvention om barnet rettigheder, 

om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi artikel 2. Tilsvarende 

er gældende i forhold til Rådet for den Europæiske Unions Rammeafgørelse 

artikel 2. Endvidere skal henvises til de valgte formuleringer i den svensk Straffelov 

§ 10 og den norsk Straffelov § 203, som ligeledes sigter mod at undgå begræsninger 

i beskyttelsen . 

Ved ikke at anvende termen ”kunde” undgås en afgrænsning i forhold til for 

eksempel personer som i kortere eller længere perioder huser og finansierer dagligdagen 

for en mindreårig mod at denne stiller sig til rådighed seksuelt. Erfaringer 

fra opsøgende socialt arbejde og fra krisecentre for børn og unge i Danmark viser, 

at visse sårbare unge, som i perioder er er løbet bort eller blevet smidt ud fra hjemmet 

eller en døgninstitution, reelt er uden daglig forsørgelse. Som overlevelsesstrategi 

modtager de husly og/eller naturalier som erkendtlighed til gengæld for 

blandt andet at indgå i seksuelle aktiviteter.

PRO-CENTRETS HØRINGSSVAR TIL JUSTITSMINISTERIET 37 

I såvel Tillægsprotokollen til FN’s konvention om barnets rettigheder, om salg af 

børn, børneprostitution og børnepornografi artikel 2 som Rådet for den Europæiske 

Unions Rammeafgørelse er ”betaling” for seksuelle aktiviteter udvidet til eksplicit 

at omfatte ”betaling eller vederlag” (tillægsprotokollens artikel 2, pkt. a) samt ”at 

der gives penge eller andre former for aflønning eller erkendtlighed” (EU-rammeafgørelsen 

artikel 2, litra ii). 

Både Justitsministeriets bemærkninger til nærværende lovforslag, og i det oprindelige 

lovforslag i 1998-99, fremhæves det, at betaling for det seksuelle samkvem i 

form af bolig, mad, tøj med videre betyder, at personen normalt ikke kan karakteriseres 

som ”kunde”. 

Betalingen for seksuelle ydelser fra voksne, som prostituerer sig er oftest penge. For 

en del mindreårige er seksuelle ydelser derimod erfaringsmæssigt modydelse for 

en mulighed for et sted at sove, mad, alkohol, euforiserende stoffer, tøj, transport 

mv.. Personer som på denne måde misbruger mindreåriges afhængighed af forsørgelse, 

rusmidler mv. kan, efter PRO-Centrets opfattelse, sidestilles med personer 

som overtræder Straffelovens sjældent anvendte § 220, hvor groft misbrug af tjenstlig 

eller økonomisk afhængighed til at skaffe sig samleje. 

På denne baggrund finder PRO-Centret, at en mere passende formulering af Straffelovens 

§ 223 a vil være: ”Den, som mod betaling eller andre former for erkendtlighed, 

eller løfte herom, har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde 

eller fængsel indtil 2 år.” En sådan formulering ville også være i overensstemmelse 

med anbefalingerne i Justitsministeriets evalueringsundersøgelse.


Netværk og foreninger 

PRO-Centrets deltagelse i netværk og foreninger 

Dansk Netværk mod Handel med Kvinder: Dansk netværk mod Handel med 

Kvinder er et NGO-netværk, som blev etableret i 1999. Netværket koordineres af 

PRO-Centret og har til formål at bekæmpe handel med kvinder og øge opmærksomheden 

på handel af kvinder til prostitution i Danmark. Netværkets arbejde består 

i at indsamle viden, udveksle erfaringer og formidle informationer til private 

og statslige institutioner samt etablere samarbejdsrelationer til andre tilsvarende 

NGO-organisationer i både ind- og udland. 

FORSA (Foreningen for Forskning i Socialt Arbejde): FORSA-Danmark er en 

tværfaglig sammenslutning af personer med interesse for forskning og udvikling i 

socialt arbejde. Foreningen er partipolitisk og fagligt uafhængig. Hjemmeside: 

www.forsa.dk 

GO-netværket: GO-netværket er et netværk bestående af ministerier, andre myndigheder 

og institutioner, som har berøring med problemstillinger forbundet med 

handel med kvinder. Netværket blev oprettet i 1999, og dets formål er at udveksle 

viden og erfaringer især om handel med kvinder. Desuden indbyder PRO-Centret 

netværket til foredrag og debat med udenlandske eksperter og oplægsholdere. 

PRO-Netværk: Samarbejde med Pro Vejle og PRO ÅRHUS, herunder udveksling af 

viden om børn og unge i prostitution samt samarbejde om PRO-Centrets nordiske 

konference om prostitution. 

Red Barnets netværk om børn i trafficking: Udveksling af erfaringer om børn og 

unge, herunder ikke mindst uledsagede unge, som forsvinder og muligvis bliver 

ofre for menneskehandel. 

Voldsobservatoriet (Nationalt voldsobservatorium om Vold mod Kvinder): 

Voldsobservatoriet blev etableret af kvinderådet i 2002 for at følge med i, om den 

danske regering lever op til nationale og internationale handlingsplaner vedrørende 

vold mod kvinder. Det er forankret i Den Europæiske Kvindelobbys Voldsobservatorium 

og er sammensat af kvinder og mænd, der til sammen dækker et bredt 

spektrum af viden om vold mod kvinder. 

WHITE RIBBON: Foreningen White Ribbon mener, at mænds vold mod kvinder 

skal ophøre. Foreningen ønsker at skabe en synliggørelse af problemet og en debat 

om, hvordan det kan løses. Hjemmeside: www.whiteribbon.dk

NETVÆRK OG FORENINGER 39 

NAMP (Nordisk Arbejdsgruppe Mandlig Prostitution): Udveksler viden og erfaringer 

om mandlig prostitution og udarbejder nationale/regionale undersøgelser 

om mandlig prostitution samt en fælles nordisk undersøgelse. 

Nordisk Prostitutionsnetværk: Netværket består af medlemmer fra institutioner i 

Norge, Sverige, Finland og Danmark, som på forskellig vis arbejder med socialt 

arbejde i forbindelse med prostitution. Formålet med netværket er at udveksle 

viden og erfaring om arbejdet med prostitution i de nordiske lande. Netværket 

udsender to nyhedsbreve årligt og afholder møder hvert andet år. Derudover afholder 

netværket hvert fjerde år en fælles nordisk prostitutionskonference. I 2003 blev 

den nordiske konference afholdt af PRO-Centret. 

ENMP (European Network Male Prostitution): Formålet med netværket er forebyggelse 

af HIV og seksuelt overførbare sygdomme med fokus på mandlige prostituerede. 

Forskellige tilgange og metoder udvikles, implementeres og udveksles i 

netværket. www.enmp.org 

EUROPAP (European Intervention Projects AIDS Prevention for Prostitutes): 

Europap blev oprettet i 1993 og har til formål at støtte og udvikle initiativer til at 

begrænse HIV, kønssygdomme og andre overførbare sygdomme inden for prostitution 

og at identificere ”best practices” tiltag og indikatorer i forhold til prostituerede: 

www.europap.net 

TAMPEP (Transnational AIDS/STD Prevention among Migrant Prostitutes in 

Europe): Tampep er et europæisk forsknings- og handlingsprojekt, som blev oprettet 

i 1993 med det formål at implementere og udbrede nye strategier og metoder til 

bekæmpelse af HIV/kønssygdomme blandt udenlandske prostituerede i Europa. 

Målgrupperne er kvinder og transvestitter/transseksuelle fra central- og Østeuropa, 

Sydøstasien, Afrika og Latinamerika: www.europap.net/link/tampep.htm


PRO-Centrets aktivitetskalender for 2002 

Bestyrelsesmøder 

Ordinære bestyrelsesmøder: 14/03, 19/06, 10/07, 19/08, 23/09, 25/11 

Møder, netværk med mere i Danmark 

• Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommune: 0 2/01 

Bevilling af sæddræbende creme. 

• PRO ÅRHUS og Reden: 18/01, 14/02, 15/03 

Informationspjece om brug af kondom og vejledning ”hvis kondom springer”, 

udviklet i samarbejde med PRO ÅRHUS og Reden. Pjecen er rettet mod prostituerede 

og trykt på dansk, engelsk og thai. 

• Sundhedsstyrelsen, Københavns Kommune, Amtsrådsforeningen og Kommunernes 

Landsforening med flere: 12/03 Udenlandsk prostitution og Sundhed; møde 

om en fælles sundhedsindsats rettet mod udenlandske prostituerede i Danmark. 

• Pro Vejle og PRO ÅRHUS: 26/04, 17/05, 03/06, 24/06, 15/08, 02/09, 15/10 

Spørgeskemaundersøgelse til danske kvinder på massageklinikker; et samarbejdsprojekt 

mellem PRO-Centret, Pro Vejle og PRO ÅRHUS med det formål at belyse 

de social- og sundhedsmæssige forhold for danske kvinder på massageklinikker. 

• Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) ved næstformand Jane Korczak: 13/05 

Kvinder i prostitution; møde om et eventuelt samarbejde med henblik på at øge 

offentlighedens opmærksomhed på prostitutionsproblematikken. 

• KAD, Kvinderådet og Kvindeligt Selskab: 11/02, 22/04, 11/06, 15/08, 11/09, 12/11 

Konference om prostitution: Holdninger, teori og lovgivning; et tværorganisatorisk 

engagement rettet mod den brede offentlighed, fagforeninger og politikere med 

det formål at skabe opmærksomhed og debat om samfundets holdning til prostitution. 

• Vesterbro Lokalcenter ved leder af voksenteamet, Pia Hjørtoft: 27/06, 01/08, 13/09 

Brobyggerprojekt mellem thailandske kvinder på massageklinikker og Voksenteamet 

på Vesterbro Lokalcenter; et samarbejdsprojekt med det formål at skabe kontakt 

mellem Voksenteamet på Lokalcentret og de thailandske kvinder, der prostituerer 

sig på massageklinikker på Vesterbro. 

• Vejle Amt og Pro Vejle: 06/03, 07/08, 16/09 

Metodeudviklings- og forebyggelsesprojekt vedrørende unge og prostitution i 

Vejle Amt; samarbejdsprojekt mellem PRO-Centret, Vejle Amt og Pro Vejle om socialarbejderes 

opmærksomhed på prostitution i deres arbejde med unge på anbringelsessteder. 

• AIDS-Linjen ved antropolog Anders Dahl: 04/06, 02/08 

Telefonrådgivning. 

• Ligestillingsafdelingen: 14/05, 12/09

PRO-CENTRETS AKTIVITETSKALENDER FOR 2002 41 

Handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. 

• Rigshospitalet v. læge Søren Thybo: 23/10 

Prostitution i udlandet og HIV/AIDS. 

• IND-Sam, ved rådgiver Peace Kabushenga: Afrikanske kvinder i prostitution og 

forebyggelse af HIV. 

• Netværk af ministerier og myndigheder (GO’er) samt enkelte NGO’er om handel 

med kvinder og udenlandsk prostitution: 05/02, 02/10, 10/12 

• NGO-netværk mod handel med kvinder: 12/02, 16/05, 20/08, 11/12 

Netværk med det formål at øge opmærksomheden på handel med kvinder til 

prostitution og inddrage statslige og ikke-statslige organisationer i de problemer, 

der eksisterer i forbindelse med kvindehandel. 

• Nationalt voldsobservatorium om Vold mod Kvinder, Voldsobservatoriet: 

21/03, 29/04, 30/05, 29/08, 08/10, 29/10, 12/11 

Voldsobservatoriet udveksler viden og information om vold mod kvinder. 

Observatoriet har til formål at komme med forslag til Regeringens arbejde med 

vold mod kvinder og etablere en national database om vold mod kvinder. 

• Om børn i trafficking, Red Barnet: 17/05 

Tværfagligt netværksmøde om det store antal uledsagede flygtningebørn, der 

hvert år forsvinder fra danske flygtningelejre. 

• Opsøgende Forum Vesterbro: 03/01, 14/05 

Netværk af socialarbejdere med det formål at koordinere og diskutere det samlede 

opsøgende arbejde, der udføres på Vesterbro over for de forskellige socialt 

udsatte grupper i området. 

• VIP/Bispebjerg Hospital: 15/03, 20/09 

Netværk om svage gruppers behov for venerologiske undersøgelser. 

Møder, netværk med mere i udlandet 

• UNDP/Thailand: 29/11 

Om repatriering af kvinder, som har været handlet til prostitution, med mere. 

• European Network Male Prostitution (ENMP): 17/01, 05/09-07/09, 7/11-10/11 

Netværk med formål at udveksle metoder og viden om mandlig prostitution. 

• European network for HIV/STD Prevention in Prostitution (EUROPAP): 

18/01-19/01 

Netværk med det formål at udveksle viden og metoder om arbejdet med at forebygge 

HIV/AIDS, herunder præsentation og diskussion af aktuelle undersøgelser. 

• Nordisk Arbejdsgruppe Mandlig Prostitution (NAMP): 31/01-01/02, 21/03- 

22/03, 12/09-13/09 

Netværk med det formål at indsamle og udveksle viden om mandlig prostitution. 

• Transnational AIDS/STD Prevention among Migrant Prostitutes in Europe 

(TAMPEP): 11/01-13/01


Konferencer, seminarier med mere i ind- og udland 

• ”STOP Trafficking”, Bruxelles, arrangeret af EU & IOM: 18/09-20/09. 

• ”Køn & Marginalisering”, København, arrangeret af Socialministeriet: 

26/09-27/09 

• ”Konference om prostitution”, København, arrangeret af KAD, PRO-Centret, 

Kvinderådet og Kvindeligt Selskab: 28/11 

• ”Protection and Support of Victims of Trafficking in Women”, Vilnius, arrangeret 

af Nordisk Ministerråd: 20/10-22/10 

• ”Børn og Lovgivning”, København, arrangeret af Red Barnet: 24/10 

Information om seksuel udnyttelse af børn og den danske lovgivning på området. 

• Seminar om rammerne om samspillet mellem institution og institutionskontor, 

København, arrangeret af den Sociale Sikringsstyrelse: 22/10 

Foredrag, undervisning med mere 

• Institut for Sociologi, Københavns Universitet: 03/04 

Foredrag og diskussion om arbejde med prostitution som sociologisk problemfelt. 

• Forskningspolitisk Udvalg: 17/04 

Præsentation af undersøgelsen; ”Unge i prostitution og lovgivning – en evaluering 

af straffelovens § 223 a”. 

• Kriminologisk Forening, Københavns Byret: 15/05 

Præsentation af undersøgelsen, ”Unge i prostitution og lovgivning – en evaluering 


• Institut for Etnografi, Århus Universitet: 03/10 

Fremlæggelse af de teoretiske og metodiske linjer i at udføre antropologisk feltarbejde 

i et prostitutionsmiljø. 

• Voldsobservatoriet: 29/10 

Oplæg om skadesvirkninger ved prostitution. 

• Konference om prostitution: 28/11 

Fremlæggelse af undersøgelsen om danskeres holdning til prostitution, præsenteret 

i undersøgelsen; ”Unge i prostitution og lovgivning – en evaluering af 

straffelovens § 223 a”. 

• Institut for Antropologi, Københavns Universitet: 04/12 

Oplæg til diskussion af den antropologiske gengivelse af prostitutionsfelt. 

• Reden: 16/01 

Undervisning i seksuelt overførbare sygdomme. 

• Voksenteamet/Vesterbro Lokalcenter: 26/09 

Opmærksomhed på prostitution. 

• Reden: 13/11 

Anonym telefonrådgivning, undervisning i PRO-Centrets erfaring med telefonrådgivning


Debatindlæg i Radioen 

• Debatprogram på P1 

EU’s intime marked. 

• P4, Metropol: 14/05 

Præsentation og diskussion af ”Unge i prostitution og lovgivning – en evaluering 


• Debat i P1: 19/09 

Debat med Jackie Siwens og Mette Frederiksen om kriminalisering af kunder til 

prostitution. 

• Silikone, P1: 02/10 

Debat om handel med kvinder og handlingsplanen til bekæmpelse af kvindehandel. 

• Nyhedsorientering: 02/02 

Kommentar til Regeringens handlingsplan mod handel med kvinder. 

• Indblik, P1: 05/12 

Debat om handel med kvinder og den danske handlingsplan. 

Debatindlæg på TV 

• God Morgen Danmark: 

Handlingsplanen til bekæmpelse af kvindehandel. 

• TV-Avisen på DR 1: 13/03 

Præsentation af undersøgelsen; ”Unge i prostitution og lovgivning – en evaluering 


• Nyhederne på TV2: 13/03 

Præsentation af undersøgelsen ”Unge i prostitution og lovgivning – en evaluering 


• Deadline DR2: 13/03 

Debat om undersøgelsen ”Unge i prostitution og lovgivning – en evaluering af 

straffelovens § 223 a”. 

• TV-Avisen: 17/09 

Diskussion vedrørende kriminalisering af kunder til prostitution. 

• Deadline DR2: 21/09 

Debat med Mette Frederiksen om kriminalisering af kunder til prostitution. 

Studiebesøg på PRO-Centret 

• Socialarbejder fra Island: 27/06 

• Socialarbejder fra Tyskland: 06/05 

• Studerende fra Namibia og Liberia: 06/05 

Temamøder 

National arbejdsdag om prostitution for socialarbejdere: 04/03 

Kurser 

Logical Framework Approach (LFA) i udarbejdelse af projekter. Workshop: 25/10


PRO-Centrets bestyrelse ultimo 2002 

Joel Fallov, amtssocialoverlæge. Bestyrelsesformand. 

Dorte Bennedsen, fhv. MF. Næstformand. Udpeget som særligt interesseret i 

området. 

Steffen Jöhncke, antropolog. Udpeget af Fonden til virke mod mandlig prostitution. 

Dorit Otzen, forstander. Udpeget af KFUKs Sociale Arbejde. 

Dorrit Schmidt, fuldmægtig. Udpeget af Københavns Kommune. 

Vibe Klarup Voetmann, udviklingskonsulent. Udpeget af KFUKs Sociale Arbejde. 

Marie Bang Nielsen, antropolog. Medarbejderrepræsentant.


Medarbejderliste 2002 

Nell Rasmussen, Centerleder 

Gitte Grønnemose Butler, Akademisk medarbejder 

Jette Heindorf, Centerkonsulent 

Ritva Laakso, Administrativ medarbejder 

Claus Lautrup, Akademisk medarbejder 

Marie Bang Nielsen, Akademisk medarbejder 

Flemming H. Pedersen, Centerkonsulent 

Mia Plougmann, Studentermedhjælp 

Mads Jacob Rasmussen, Studentermedhjælp

46 PRO-CENTRETS ÅRSBERETNING 2002

PRO-CENTRETS ÅRSBERETNING 2002 47

PRO-Centrets årsberetning 2002 - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?