PRO-Centrets årsberetning 2002 - Socialstyrelsen

OPSØGENDE ARBEJDE SOM METODE BLANDT GADEPROSTITUEREDE 27
Dette betyder, at man som opsøgende socialarbejder ikke blot skal udvise åbenhed
og tryghed over for den, man taler med, men også turde være i miljøet og have en
rummelighed, der gør, at man er i stand til at færdes i et kriminelt og seksualiseret
stofmiljø. Som kvindelig opsøgende socialarbejder skal man også kunne håndtere
at blive kontaktet af prostitutionskunder, som antager socialarbejderen for at være
prostitueret.
At de opsøgende socialarbejdere kom fra to forskellige institutioner, som begge har
prostituerede som målgruppe, viste sig at være en fordel. Forskelligheden er blandt
andet, at Reden igennem mange år har erfaringer med at arbejde med kvinder, der
finansierer deres stofmisbrug via prostitution og de forskelligartede problemstillinger,
som dette medfører. Erfaringerne fra PRO-Centrets opsøgende arbejde på massageklinikker
viste, at sundhedsspørgsmål, herunder vejledning i sikker prostitutionsadfærd,
også var en god indgang til at få etableret kontakt til prostituerede på
gaden. Kontakten giver mulighed for, ud over den konkrete rådgivning, at tale med
de prostituerede om andre forhold, herunder årsager til og problemer ved at være
prostitueret.
Eksempler på etablering af kontakt
Når de opsøgende socialarbejdere kontakter de prostituerede kvinder, er det væsentligt,
at de viser, at de møder dem med respekt. De prostituerede kan være generte
og forlegne. Et åbent kropssprog og en imødekommende attitude inviterer til
en tillidsskabende dialog, som eventuelt kan starte med ”small talk” eller ved henvisning
til et tidligere møde.
Eksempel 1. De opsøgende socialarbejdere har set en kvinde på ca. 45 år, som står
afventende på Halmtorvet. Hun står ikke på det ”sædvanlige” sted for gadeprostituerede.
De opsøgende socialarbejdere står på den modsatte side af Halmtorvet og
iagttager kvinden: Spejder hun efter bilerne, står hun tæt ved vejen, prøver hun at
få øjenkontakt med de forbipasserende Socialarbejderne vurderer, at hun er prostitueret,
og ud fra udseende og påklædning, at hun ikke er stofmisbruger.
Den ene af de opsøgende socialarbejdere går langsomt hen imod kvinden, får øjenkontakt
– smiler og prøver at virke imødekommende. Socialarbejderen præsenterer
sig og fortæller, at hun kommer fra PRO-Centret. Tilbyder kondomer og glidecreme.
Kvinden svarer: ”Jeg har, hvad jeg skal bruge” (underforstået: Hun er prostitueret
og mangler ikke remedier), og vender ryggen til den opsøgende socialarbejder. I det
samme siger kollegaen, som står nogle meter fra den opsøgende socialarbejder:
”Kender du PRO-Centret” Kvinden vender sig om og siger nej. Socialarbejderen fortæller
om PRO-Centret og giver eksempler på, hvad man kan tale om i PRO-Centrets
anonyme rådgivning. I forlængelse af dette oplyser kvinden, at hun lever et
dobbeltliv (familie, venner og naboer er ikke orienterede om hendes prostitution)
og er angst for, at hendes prostitutionsliv skal blive afsløret. Det er socialarbejde-