PRO-Centrets årsberetning 2002 - Socialstyrelsen

PRO-CENTRETS HØRINGSSVAR TIL JUSTITSMINISTERIET 37
I såvel Tillægsprotokollen til FN’s konvention om barnets rettigheder, om salg af
børn, børneprostitution og børnepornografi artikel 2 som Rådet for den Europæiske
Unions Rammeafgørelse er ”betaling” for seksuelle aktiviteter udvidet til eksplicit
at omfatte ”betaling eller vederlag” (tillægsprotokollens artikel 2, pkt. a) samt ”at
der gives penge eller andre former for aflønning eller erkendtlighed” (EU-rammeafgørelsen
artikel 2, litra ii).
Både Justitsministeriets bemærkninger til nærværende lovforslag, og i det oprindelige
lovforslag i 1998-99, fremhæves det, at betaling for det seksuelle samkvem i
form af bolig, mad, tøj med videre betyder, at personen normalt ikke kan karakteriseres
som ”kunde”.
Betalingen for seksuelle ydelser fra voksne, som prostituerer sig er oftest penge. For
en del mindreårige er seksuelle ydelser derimod erfaringsmæssigt modydelse for
en mulighed for et sted at sove, mad, alkohol, euforiserende stoffer, tøj, transport
mv.. Personer som på denne måde misbruger mindreåriges afhængighed af forsørgelse,
rusmidler mv. kan, efter PRO-Centrets opfattelse, sidestilles med personer
som overtræder Straffelovens sjældent anvendte § 220, hvor groft misbrug af tjenstlig
eller økonomisk afhængighed til at skaffe sig samleje.
På denne baggrund finder PRO-Centret, at en mere passende formulering af Straffelovens
§ 223 a vil være: ”Den, som mod betaling eller andre former for erkendtlighed,
eller løfte herom, har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.” En sådan formulering ville også være i overensstemmelse
med anbefalingerne i Justitsministeriets evalueringsundersøgelse.