opslag 5 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Fremtiden tilhører de ”professionelle amatører”
Af Ole Riis
I
den hidtidige debat er der fra flere sider
fremført en holdning om, at de frivillige allernådigst
kan deltage i udviklingsarbejdet.
"Hattedamer" kan godt bruges til noget, men det
skal ikke være noget vigtigt, det skal levebrøds-
NGO-medarbejderne tage sig af. Men de frivillige
består ikke af hattedamer. Så fik vi lige begge
fordomstermer linet op.
Jeg er ikke en "hattedame", og der er nødt til
at komme et lidt mere provokatorisk modspil til
denne lidt selvopretholdende tænkning om de
sekretariatsstyrede NGOers nødvendighed og
uundværlighed. I virkeligheden forholder det sig
nemlig helt omvendt. I virkeligheden kan NGOmiljøet
ikke undvære de frivillige - amatørerne
og medlemmerne. Det er os der skaber den
legitimitet hele sektoren hviler på. OK - ikke det
hele, men den største del...
Vi skulle helt hen i indlæg otte før
Projektrådgivningen/CISU overhovedet bliver
nævnt i debatten. Dejligt også at se Tune Nyborg
fra Stairway Foundation redegøre fint for, hvad
en frivillig NGO kan udrette, og at det arbejde, vi
laver, også er dybt professionelt. Vi har særligt
været rigtig gode til at skabe reel bæredygtighed
og samarbejde på tværs af NGOer. Hvorfor er
det for øvrigt lige, at lønbærende NGOer ikke
samarbejder særlig meget med hinanden og
udnytter hinandens kernekompetencer
Professionelle protester
Nå, men vi kan jo kalde de frivillige, der har været
igennem CISU uddannelsen for ”professionelle
amatører”, og de der er ansatte i NGOere på sekretariaterne
for de ”professionelle professionelle”.
Selvom jeg nu aldrig har fundet ud af om det at
være professionel er en eller andet veldefineret
kvalitet i sig selv. Det betyder vel bare, at man
har en uddannelse - om man er god til det, siger
det vist ikke noget om. Så i virkeligheden er det
et indholdsløst ord.
Ordet ”amatør” betyder ”af hjertet, uden egen
vinding for øje”. Og det er da en god egenskab
at gå til et arbejde, som skal rette op på nogle af
de skævheder, der er i verden.
Jeg spørger: kunne det ikke være et forfriskende
scenarie med en fremtid, der bød på et
NGO landskab med en masse små velkvalificerede
NGOere drevet af ildsjæle og frivillige, der professionelt
varetog solidt udviklingsarbejde, og som
dansk civilsamfundspolitik støttede og udviklede,
fremfor at gøre store mastodont-NGOer endnu
større og endnu mere konsulentagtige
Hvor er beviset for, at de store lønbærende
NGOers projekter skaber bedre udvikling, mere
Side 16
Vi er ikke ”hattedamer” - en frivillig amatør taler ud
Debat på U-landsnyt
Dette debatindlæg er offentliggjort
i en redigeret udgave på u-landsnyt.
dk som et bidrag til et større tema om
frivillighed i udviklingsarbejdet.
Vietnam Ajour har valgt at bringe indlægget
i sin fulde længde da Ole Riis er medlem
af bestyrelsen for Dansk Vietnamesisk
Forening og projektkoordinator på
frivillig basis for Shelterprojektet i Ho Chi
Minh City. Desuden er han bestyrelsesmedlem
i NGO Fontana og i CISU.
Det skal dog understreges at synspunkterne
som fremføres er Ole Riis’
private, og de repræsenterer altså ikke
nødvendigvis de foreninger han sidder
i bestyrelsen af, ej heller DVF.
www u-landsnyt.dk
impact, mere demokrati, og mere mellemfolkelig
forståelse end de ikke-lønbærende Mig bekendt
er der endnu ikke lavet en sådan sammenligning,
og personligt er det ikke min erfaring, at
det forholder sig sådan. Til gengæld er der så
ikke en risiko for, at de lønbærende NGOer har
for meget fokus på organisation-building, og at
impact kommer i klemme på den konto
Ildsjæle skal ikke sættes til at stille stole op
Fremtidens Civilsamfundspolitik skal ikke i højere
grad fremme større og mere konsulentagtige
NGOer. Den skal fremme et mangfoldigt miljø,
A J O U R
der hele tiden formår at rekruttere og udvikle
ildsjæle. Ildsjæle skal ikke sættes til at stille borde
op og rydde af, hvis de har viljen og evnen til at
indgå i dybt professionelle udviklingsprojekter.
Et andet spørgsmål man kan stille sig er, om
ikke den teknologiske udvikling er med til, at
sætte nye standarder for
• hvor effektivt man kan arbejde sammen
med sin partner
• hvor tæt sponsorer kan være på målgruppen
for indsatsen
• hvor hurtigt informationer kan deles, og
• hvor hurtigt man kan reagere på dem,
og dermed skabe så meget impact som
muligt.
Jeg er sikker på at de store NGOer har fokus på
denne udvikling, men er det ikke de små der har
den største fordel af den Har de store mastodonter
tilstrækkelig tilgængelighed og effektivitet,
eller er de for administrationstunge, styrede af
egne regler og politikker og faste arbejdstider.
Så tilhører fremtiden ikke i stedet dem:
• der kan tage hurtige beslutninger
uafhængige af tankskibsagtige politikker
og beslutningsstrukturer. Den
professionelle amatør kan i dag stå
hjemme i haven og IP-telefonere eller
videokonference med sin partner om et
aktuelt problem lørdag formiddag og få
det klaret med det samme.
• der kan arbejde fleksibelt i.f.t. tidsforskelle,
og skabe en så direkte kontakt mellem
projektadministratorer og sponsorer i
nord og modtagerne i syd.
3 · 2013
• der kan bruge hele deres energi på at
tænke i impact frem for i organisationsvedligeholdelse
i nord
• der samtidig med en professionel tilgang,
ved eksemplets magt kan sætte
deres egen ildsjæl i spil
• der formår at bruge intellektuel kapacitet
på impact-tænkning frem for på at
diskutere forskellen på Theory of Change
og Logical Framework Approach.
Beskæftigelsesterapi for akademikere
Sådanne diskussioner er der mange af i den
internationale NGO verden, og for mig at se,
er det bare en gang beskæftigelsesterapi for
akademikere, som har svært ved at tage skridtet
fra analyse til handling.
De store NGOer har nogle udfordringer
foran sig, og det har de små også. Vi bør støtte
hinanden i at udvikle et bedre NGO-landskab. Vi
skal skabe et som animerer, støtter og udvikler
ildsjæle og professionelle amatører til at skabe
denne skov af små aktive NGOer som kan tage
over der, hvor de professionelle professionelle
bliver for ineffektive. Og hvis ikke de lønbærende
NGOer kan eller vil optage kvalificerede, fordi de
har svært ved at kombinere det med kapaciteten
af deres bestående lønnede medarbejdere, så
burde man måske ændre modellen en smule,
så CISU, som det blev foreslået på workshoppen
”Civilsamfund på hovedet”, agerer mere som en
slags folkehøjskole, hvor man kan tage en uddannelse,
og så derefter finde en NGO, hvor man kan
byde kvalificeret ind. Det vil måske skabe noget
mere dynamik i miljøet.
Der er masser af interesserede unge. Selv
vores lille organisation får jævnligt henvendelser,
og der bliver flere og flere kvalificerede ældre.
CISU har en særdeles vigtig rolle at spille med
en styrket proaktiv og nursende indsats for at
skabe en endnu større skov af NGOer, der ikke
skal have som mål at blive rammeorganisationer,
men rigtige NGer (Non Governmental). De skal
selvfølgelig gøre brug af CISU midler, men de skal
også fundraise deres egne, for at sikre deres egen
stemme i udviklingsdebatten. Hvem er bedre til
at fundraise end ildsjælene selv Her behøves
ingen frontere.
Jeg drømmer om…
Jeg drømmer om et sådant dynamisk NGO landskab,
men vi professionelle amatører skal kæmpe,
for at det kommer til at gå den vej. Lige nu trækker
det mod, at de større NGOer skal spille en endnu
større rolle, og jeg frygter for den folkelige forankring,
som var så højt besunget for at par år tilbage,
da man ville presse rammeorganisationerne til at
fundraise mere. Vi skal revitalisere NGO-miljøet
og afmontere den strukturelle afhængighed fra
regeringen. Kun på den måde kan vi redde den
folkelige forankring af hele miljøets indsats, - også
de professionelle professionelle.
Men det kræver at vi små NGOer får eller tager
3 · 2013
indflydelse i forhold til vores legitimitet, - både
i CISU og i formuleringen af den nye civilsamfundsstrategi.
Der er ikke behov for kontinuitet i
det danske NGO miljø og i den danske civilsamfundstænkning
hvad angår vægten mellem store
og små NGOer, - der er behov for nytænkning.
Der er meget mere at sige om dette emne.
Diskussionerne er mangeartede og meget mere
detaljerede og selvfølgelig også nuancerede,
end jeg kan komme ind på her. Men de føres
allerede rundt omkring, herunder i CISUs bestyrelse
i forbindelse med formulering af det nye
værdigrundlag og den nye strategi for de næste
tre år, omkring den nye civilsamfundsstrategi/
politik omkring brugen af sydfonde og omkring
den nye CSR pulje. Jeg gentager: Der er ikke brug
for at skabe strukturer og regler, der skaber en
endnu større COWI-ficering af det danske og
udenlandske NGO landskab. Lad os nu bruge
den intellektuelle kraft, der er i HELE miljøet og i
udenrigsministeriet til at ikke at skabe kortsigtede
løsninger men langsigtede dynamiske løsninger.
Alle udviklingsaktører har deres berettigelse,
for de store NGOer kan generelt noget, vi andre
ikke kan, på nogle andre niveauer af samfundet
i syd, men der er nødt til at blive slået et slag
for de små, når meget af det der sker politisk og
strukturelt for øjeblikket går på at ”stort er bedst”.
”Køkkenbords NGOer”
CISU har tidligere faciliteret networking for de
kommende rammeorganisationer. Jeg vil gerne
på lignende vis invitere repræsentanter for CISUmedlemmer,
der maximalt har én ansat til at blive
medlem af Facebook forummet ”"Køkkenbords
NGO er" i Danmark”.
Her kan vi drøfte vores fælles fremtid, eventuelt
lave en fælles strategi i forhold til CISU, herunder
de kommende drøftelser om værdigrundlag
og strategi, vi kan drøfte hvad vi skal mene om
de nye rammeorganisationers placering i CISU.
Vi bør også drøfte, om de projektvilkår, vi bydes
nu, er gode nok i forhold til de professionelle
professionelle (her tænker jeg bl.a. på reglerne for
A J O U R
beregning af overhead og dækning af udgifter i
forbindelse med monitoreringsbesøg).
Af-akademiseringen af sproget i alle CISU
publikationer er en anden ting vi skal have
kigget på. Den høje grad af akademisering af
sproget i NGO-sektoren har en undertrykkende
og status quo bevarende effekt på de nye i miljøet,
og er i virkeligheden helt unødvendig. De
små NGOer med højst én ansat udgør ca. 70% af
medlemskaren i CISU, men det afspejler sig ikke
i sammensætning af bestyrelsen. Bør vi ikke gøre
noget ved det
Vi skal prøve at lave en "CISU-reloaded"
proces, som ikke slækker på mangfoldigheden
i NGO miljøet, men hvor vi anerkender, at der er
behov for nytænkning og revitalisering fremfor
kontinuitet, hvor der lægges mere vægt på
impact frem for analyser, og hvor gennemsnits-
NGOen om fem til ti år måske ikke ser ud som
i dag, - til gengæld er den mere dynamisk og
folkelig forankret, mere effektiv og mangfoldig
til gavn for vores medmennesker i syd.
I øvrigt er hele PS/NGO samarbejdstemaet
som vi har været optaget af i miljøet i mange år,
et af de områder hvor jeg ser at analyser overgår
handlinger. ”Grib da nu knoglen og ring til en
relevant virksomhed og fortæl om jeres gode
ide!”
Jeg beklager hvis nogle af mine synspunkter,
ord og vendinger kan virke provokerende på
nogle, men det er bevidst.
Aktiv kl. fem om morgenen
Jeg tror, at vi er nødt til at have en åbenhjertig
drøftelse af, hvad vi vil med udviklings-NGOerne,
og hvad der er mest effektivt og fremtidsorienteret.
Nu fik jeg så taget mig sammen til at skrive
dette indlæg, men generelt kan det være svært
for os små aktive NGOer og frivillige at få en
stemme i hverdagens debat, fordi vi skal lægge
vores indsats i fritiden. Vi enkeltpersoner, der
er projektbærende, prioriterer selvfølgelig det
projektfaglige først. For mit eget vedkommende
sker det mest fra kl. 5.00 – 7.00 om morgen, dertil
møder om aftenen og i weekenderne og monitoreringsrejser
i ferien.
Men vi må også bare erkende, at I professionelle
professionelle og udenrigsministeriet
ikke er gode til at inkludere os. De fleste møder
og workshops etc. foregår altid i jeres egen arbejdstid.
Hvor dynamisk og udviklende for vores
segment, er det Selv hvad Frivillighedsrådets
arrangementer angår, har jeg aldrig fået en invitation,
der ikke lå i min almindelige arbejdstid.
Så der er plads til forbedringer.
Afslutningsvis vil jeg atter konstatere, at
qua den gode solide kursusvirksomhed, der er i
CISU, og den løbende rådgivning man får under
projektansøgning og –implementering, bliver
de frivillige rigtig godt klædt på til at lave solide
projekter i syd. Så vi er ikke hattedamer, vi har
noget på hjerte, og vi er dybt kvalificerede.
Side 17