Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling

Fremtidens krop - Samlet html
lande, og vil medvirke til at gøre gabet mellem rige og fattige lande større.
Endelig er det værd at overveje, hvor det største marked for kunstige organer er. Er det organer til de relativt få mennesker der er
syge og har brug for en organtransplantation, eller er det "organer" til de mange der kan gøre brug af en sanseeller en intelligensudvidende
protese Måske ligger fremtiden i kunstige organer slet ikke i at hjælpe de syge, men i at forbedre de raske Måske har
science fiction forfatterne alligevel ret, når de forudsiger at vi alle i fremtiden vil gå rundt med kunstige organer!
Kend dig selv - kend dine gener
En ensidig fokusering på resultater fra genforskningen kan føre til en alt for forenklet opfattelse, der måske
kan føre til uheldige markedsføringer af gentest for "disposition for visse adfærdsformer", fremfører Karen
Brøndum-Nielsen. Hun slår derfor til lyd for dialog mellem forskere, sundhedsmyndigheder og befolkning til
sikring af de faglige og etiske aspekter.
Af KAREN BRØNDUM-NIELSEN
Overlæge ved John F. Kennedy Instituttet
I slutningen af januar 2000 var over en tredjedel af menneskets arvemasse (DNA) kendt i en første version, og i løbet af de næste
par år vil information om hele arvemassen være tilgængelig via internettet. Det vil givetvis føre til en bedre forståelse af det
biologiske grundlag for sygdomme og til bedre behandlinger. Det vil også på kortere sigt give øgede muligheder for at undersøge,
om den enkelte person er bærer af arveanlæg med betydning for sygdomme eller evt. andre tilstande. Eksempler på sidstnævnte
finder vi i medierne, hvor "genet for" f.eks. fedme, alkoholisme, ordblindhed m.m. skulle være opdaget.
Gentestning anvendes allerede på flere områder i dag og anses af de fleste for at være uproblematisk. Men der kan være etiske
problemer, både når sygdomsanlæg undersøges hos raske mennesker og især hvis vi vil forsøge at bruge den fremtidige viden om
generne til at forudsige adfærd.
Arvematerialet består af DNA, som befinder sig i 23 kromosom-par inde i cellekernen. Gener er stykker af DNA, som ved hjælp
af den genetiske kode oversættes til proteiner, der udfører cellens "arbejde". Fire kemiske forbindelser (baser) benævnt A,T,C,G er
bogstaverne i denne kode. Det samlede antal DNA baser (den fuldstændige sekvens af DNA molekylet) er ca. tre milliarder.
Hvis DNA-basesekvensen ændres, kan det medføre, at der dannes for lidt eller et forkert protein. Det kan resultere i, at cellerne og
dermed personen bliver syg. En fejl i basesekvensen, som er nedarvet, kan føre til en arvelig sygdom hos personen. Fejlen vil
findes i hver eneste cellekerne i kroppen. Man taler om en mutation i et gen, og sådant et muteret gen kan kaldes et sygdomsgen.
Mutationer i enkeltgener fører til omkring 5000 arvelige sygdomme, f.eks. cystisk fibrose, blødersygdom, Huntingtons sygdom.
Mutationer i generne spiller også en rolle for mere almindelige sygdomme, som f.eks. hjerte-karsygdomme, sukkersyge og kræft.
Men de fleste sygdomme er komplekse og fremkommer ved den samlede virkning af mange geners samspil med hinanden og
miljøet, f. eks. livsstilsfaktorer som tobaksrøg og kost. Man kender dog også mutationer i nogle enkeltgener som medfører
almindelige sygdomme. Mutationsbæreren har i de tilfælde en væsentlig øget risiko for at udvikle sygdommen.
En gentest afslører om en sygdomsfremkaldende mutation er til stede. Det gøres ved at analysere DNA fra personen.
DNA findes i alle kerneholdige celler i kroppen, og man kan derfor undersøge f.eks. en blodprøve fra personen. Det er i dag ikke
praktisk muligt i en enkelt blodprøve at undersøge for mutationer i alle kendte gener, men det kan evt. ske i fremtiden. Særlige
former for genetiske analyser er en kromosomanalyse, hvor cellens 46 kromosomer analyseres for større forandringer, eller
gentests i form af biokemiske analyser.
Der er allerede nu mange hundrede gentests i anvendelse med det formål at diagnosticere og forebygge sygdom. Gentestning er
ikke behandling, men resultatet af den kan bruges til at planlægge behandling, herunder fremtidig genterapi, og kan være med til at
forudsige sygdomsforløbet.
I dag anvendes genstestning i en række sammenhænge, som kan betragtes på linje med andre undersøgelser, der udføres i
sundhedsvæsenet. Fem forskellige anvendelser skal fremhæves: I forhold til sygdomsdiagnostik kan gentest f.eks. anvendes ved
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/optimering-af-mennesket/fremtidens-krop/ren.htm[08-07-2013 14:26:29]