Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling

Fremtidens krop - Samlet html
I denne forbindelse har jeg som "videnskabelig rapportør" på et EU-finansieret forskningsprojekt om bioetik ved Center for Etik og
Ret, Københavns Universitet (1995-98) været med til at udvikle et forslag til fælles etiske principper, som kan hjælpe os til at
anvende bioteknologien i menneskehedens tjeneste. Vi har netop udgivet bogen "Basic Ethical Principles in European Bioethics
and Biolaw", Vol III (2000) (Red. Jacob Dahl Rendtorff & Peter Kemp), som argumenterer for principperne om respekt for
menneskets autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed som grundlæggende værdier for en fælles europæisk lovgivning om
bioetik.
Principperne kan opfattes som udtryk for en udvidelse af menneskerettighederne til også at gælde beskyttelsen af menneskets krop
i medicin og biologi.
Autonomi-princippet defineres som respekt for menneskets ret til frihed og selvbestemmelse over sit liv. Alle mennesker bør
anerkendes som moralske væsner, der er ansvarlige for deres egne handlinger. Vi har forskellige opfattelser af det gode liv, og
man kan ikke tvinge et menneske til at leve på en bestemt måde. Respekt for alles ret til frihed er grundlæggende i et pluralistisk
samfund, der hævder, at enhver må vælge sin religion og livsstil. Kroppen hører til denne private sfære, som individet selv må
bestemme over. Her sættes grænser for samfundets ret til at styre individets ønsker og behov.
Retten til selvbestemmelse er blevet en del af de europæiske lovgivninger om bioetik. Det stadfæstes, at ingen behandling må
finde sted uden patientens informerede samtykke, som forudsætter, at der er tale om et frit og åbent forhold mellem læge og
patient, der bygger på gensidig forståelse og omsorg. Det informerede samtykke er et krav til den gode medicinske behandling,
som inddrager patienten som en aktiv part i behandlingsprocessen.
»Vi har en forpligtelse til at værne om
den genetiske struktur både hos
nuværende og fremtidige generationer. «
Autonomi-idealet har imidlertid i stigende grad mødt kritik. Når man undersøger de kliniske realiter, opdager man, at den ægte
kommunikation er vanskelig på grund af de usagte magtforhold mellem læge og patient. Hertil kommer, at selvbestemmelsen
forudsætter mennesker med en vis kontrol over deres situation. Med hensyn til genetiske indgreb i det ufødte liv, de handicappede,
børn, døende, sindssyge eller demente er autonomien begrænset. Heller ikke døde kroppe, fostre, embryoer i reagensglas eller
fremtidige mennesker kan selv bestemme om de ønsker at blive genetisk forandret. Derfor kan autonomi-princippet ikke stå alene,
men må suppleres med nogle andre etiske principper, når det drejer sig om at beskytte det levende i den bioteknologiske udvikling.
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/optimering-af-mennesket/fremtidens-krop/ren.htm[08-07-2013 14:26:29]