Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling
Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling
Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fremtidens</strong> <strong>krop</strong> - <strong>Samlet</strong> <strong>html</strong><br />
»En gentest vedrører ikke kun personen,<br />
der testes, men hele familien, som man<br />
deler gener med«<br />
Menneskelig adfærd, herunder misbrug, kriminalitet og seksuel præference, er bestemt af mange faktorer, ikke mindst<br />
sociale/miljømæssige.<br />
Det forekommer usandsynligt, at man entydigt skulle kunne forudsige kompliceret adfærd udfra bare ét gen, eller for den sags<br />
skyld mange gener.<br />
En ensidig fokusering på resultater fra genforskning kan derfor føre til en alt for forenklet opfattelse, der måske kan resultere i en<br />
markedsføring af "gentests" for "disposition" for visse adfærdsformer. Det må give stof til eftertanke – og i hvert fald hos<br />
undertegnede til dyb bekymring over de mulige skadevirkninger af en sådan udvikling.<br />
Derfor er det vigtigt, at dialogen mellem forskere, sundhedsmyndigheder og befolkningen til stadighed belyser både de faglige og<br />
de mange etiske aspekter, og at genforskere formidler deres forskningsresultater, herunder hvad et "gen for ..." egentlig betyder.<br />
Klonerne kommer<br />
Klonerne kommer, det er givet. Men hvorledes toner de frem i samfundet Vi vil i løbet af de kommende årtier<br />
blive omgivet af kloner. Men det vil ikke være i form af tusindvis af ens køer på markerne, fastslår denne<br />
artikels forfatter. Snarere vil klonerne tage form af cellebefolkninger, som kan indsættes i vore <strong>krop</strong>pe:<br />
Biologiens virtuelle kloner.<br />
Af POUL MADDOX-HYTTEL<br />
Professor, dr.med.vet., Instituttet for Anatomi og Fysiologi<br />
Historien om klonerne starter med en af livets vigtigste byggesten: DNA-molekylet. Samt med konstateringen af at dette molekyle i<br />
sig selv er dødt, hvilket i bund og grund er et paradoks. DNA-molekylet har jo gennem millioner af år ført livet fra generation til<br />
generation, og undervejs er det gradvist blevet forfinet med arternes evolution som resultat. Men lige meget hjælper det – dødt er<br />
det i sig selv. Først når cellerne "staver" sig vej gennem genernes koder, udrulles hele det skaberværk, som evolutionen indtil nu<br />
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/optimering-af-mennesket/fremtidens-<strong>krop</strong>/ren.htm[08-07-2013 14:26:29]