Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling

Fremtidens krop - Samlet html
Udfordringen til dem, som anvender indvendingen omkring unaturlighed, er derfor at redegøre mere præcist for hvad, der ligger i
at noget er unaturligt. Min mistanke er, at ingen vil være i stand til at give en sådan redegørelse, der samtidig indfanger en moralsk
relevant dimension.
En fjerde indvending går på at genmanipulation er krænkende for vores menneskesyn. Mennesket synes at reduceres til en
noget, vi kan manipulere med på samme måde som en maskine. Men mennesket skal respekteres som noget andet og mere end
blot en maskine.
Det vigtigste problem ved denne indvending er, at det næppe er genmanipulation som sådan, der er krænkende for vores
menneskesyn. Det er derimod snarere det forhold, at vores gener bestemmer så mange af vores egenskaber. Men hertil er blot at
sige, at hvis vores menneskesyn er uforeneligt med, at mange af vores egenskaber er genetisk bestemte, så hviler det på forkerte
empiriske præmisser. Helt på samme måde som det før- Darwinistiske religiøst baserede menneskesyn gjorde. Hvis man derfor
ønsker at have et menneskesyn, der ikke hviler på falske antagelser, så bør man forkaste ens menneskesyn, hvis det er uforeneligt
med at mange af vores egenskaber er delvist bestemt af, hvilke gener vi har. At forbyde génmanipulation synes at være samme
irrationelle reaktion, som den en enevældig hersker udviser, når han beordrer budbringeren af dårlige nyheder henrettet.
Ingen af de argumenter mod livskvalitetsforbedrende eugenik, som jeg har beskrevet ovenfor synes holdbare. Tilbage står at de
fleste af os ikke kan sige os fri for en vis følelsesmæssig afstandtagen til eugenik. Da den afstandtagen imidlertid ikke kan bakkes
op af argumenter, bør man frigøre sig fra den. En god måde at gøre det på er ved at tænke på begivenhederne i f.eks. det 20.
århundrede og spørge sig selv om det virkeligt ville have været dårligt, hvis man gennem génmanipulation havde forbedret
mennesket.
Kroppens teknikker og de nye teknologier
Vor første erfaring med den "multimodale multimedie kommunikation" er hverken fjernsyn eller computer,
men netop den der formidles af en af kroppens ældste teknikker: talen. Vor talende krop er den første form
for multimodal multimedie kommunikation, som vore teknologier blot mere eller mindre klodset søger at
efterligne.
Af MICHAEL MAY,
seniorpsykolog, Ph. D. ved Dansk Maritim Institut
Nye teknologier og videnskabelige opdagelser bliver ofte "overeksponeret" i kulturen, hvor de forstås i sammenhæng med enten
håbet om eller frygten for, hvad fremtiden vil bringe. Går vi blot 50 år tilbage i tiden, bringer det dog mest latteren frem, når vi ser
gamle science fiction film fremstille den "fagre nye verden".
Det er trivielt, at det er svært at spå om fremtiden. Men min pointe er her også en anden, nemlig at vi ikke bør stole så meget på
vores følelsesmæssige reaktioner på de nye teknologier og opdagelser. Går vi 150 år tilbage, ser vi det samme mønster af håb og
frygt over for nye teknologier og opdagelser. Opdagelsen af elektriske og magnetiske fænomener i naturen og den begyndende
teknologiske udnyttelse af elektromagnetismen fremkaldte netop en sådan blanding af håb og frygt i kulturen. I datidens reklamer
kunne man f.eks. finde alt fra badekure, baseret på "animalsk magnetisme" til "elektriske børster", der skulle helbrede alt fra
træthed til mavebesvær. Samtidig blev de nye teknologier, der opstod i kølvandet på opdagelsen af elektromagnetismen omgærdet
med mystik, ærefrygt og ængstelse.
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/optimering-af-mennesket/fremtidens-krop/ren.htm[08-07-2013 14:26:29]