Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling

Fremtidens krop - Samlet html
Hensigten er nok den sobre, at oplyse om udviklingen, men er der ikke gået lidt for meget mus, skærm og www i
pædagogikken Bliver man f.eks. klogere på det komplicerede samspil mellem arv og miljø, når man foran en af skærmene får at
vide, at forskerne siger, at den genetiske arv har 25 pct. betydning mens miljøet har 75 pct. Et udsagn, der i virkeligheden er lige
så meningsfuldt som at sige til en troende, at Faderen, Sønnen og Helligånden hver udgør 33,3 pct. af Gud. Det havde været
bedre at forsøge at formidle et kritisk indblik i kompleksiteten af selve spørgsmålet – at en så grov opdeling intet siger om årsag og
virkning af de enkelte faktorer i det enkelte individ. Der bliver mere og mere brug for en sådan indsigt, nu hvor hele vores
arvemateriale snart er kortlagt, og konsekvenserne af den tekniskmedicinske brug af heraf for alvor begynder at vise sig.
Indrømmet, formidling er svært, og man kan ikke presse et kompliceret videnskabeligt emne som bioteknologi ned på to sætninger i
et hjørne af et skærmbillede (og der er vitterlig mere skærm end krop i udstillingen). Men selvom det er muligt at opsøge den
virtuelle debatbog til udstillingen, hvor man kan læse om de bioetiske problemer, kan jeg ikke undslippe den fornemmelse, at
udstillingen bidrager til at udbrede et rent mekanisk billede af mennesket og kroppen:
Kroppen er i bund og grund en maskine, en robot, hvor vi efter behov vil kunne udskifte reservedele. En genstand, som vi kan
styre, skille ad og sætte sammen igen, og snart give det helt perfekte design vi nu ønsker.
Et sådant billede af kroppen er usandt. Det er sært, at det stadig er så udbredt (det skal Experimentariet jo ikke lastes for), for på
mange måder har den moderne naturvidenskab selv overskredet et rent mekanisk verdensbillede, hvor selv mennesket ses som en
maskine, der styres af de rent fysiske love, og hvor vi gennem indsigt i disse love med stor sikkerhed kan forudsige og dermed
kontrollere og beherske naturen. Men ved naturerkendelsens fronter er man i dag klar over, at maskinmetaforen har en stærkt
begrænset gyldighed. Det gælder i fysikken for kaosteori og kvantemekanik, og det gælder for den biologiske udvikling. En maskine
sat sammen og designet af mennesker, selv en robot der ser ud til at "bevæge sig selv", er noget radikalt andet end en levende
organisme.
»Ægteskabet mellem læger og
bioteknologer er ved at føre til et
gigantisk marked for viden og services«
Ganske vist beskyldes den moderne molekylærbiologi ofte for at være reduktionistisk, som når den overilet påstår, at et menneske
bare er en klump programmerede molekyler, og at vi med kortlægningen af det humane genom får kodenøglen til det program, der
bestemmer, hvem vi er. Påstanden er meget misvisende.
Det billede, man indenfor biologi og medicin er ved at danne sig af de komplicerede samspil mellem kroppen, dens celler, og dens
omgivelser, tyder ikke på, at kroppen blot er en automat, som vi kan styre på samme måde som vi styrer en computer eller en bil.
Kompleksitet er nøgleordet og peger på det endnu uløste problem, der bl.a. handler om at forstå hvordan organismen selv udnytter
informationen i DNA.
Men hvis kroppen ikke er en maskine, hvad er den så Vi har vel trods alt nået en vis indsigt i kroppen, netop ved at studere den
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/optimering-af-mennesket/fremtidens-krop/ren.htm[08-07-2013 14:26:29]