03.01.2015 Views

L08Dda (Danish News) - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

L08Dda (Danish News) - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

L08Dda (Danish News) - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

LOKALNYT<br />

BUDSKAB FRA OMRÅDEPRÆSIDENTSKABET<br />

Den Sande Discipels Prøve<br />

Ældste Gérald Caussé<br />

Som halvvoksen havde jeg<br />

mulighed for at være hjemmelærer<br />

sammen med min far.<br />

Jeg husker en oplevelse, vi havde<br />

sammen, som er forblevet en lektie<br />

for mig om vores rolle som hjemmeog<br />

besøgslærere.<br />

En <strong>af</strong>ten arbejdede jeg hårdt for<br />

at forberede mig på nogle vigtige<br />

eksaminer, da min far stak hovedet<br />

ind ad døren til mit værelse. Vi var<br />

ventet på hjemmelærerbesøg hos<br />

en ny familie, som vi var blevet tildelt.<br />

Da jeg var meget optaget <strong>af</strong><br />

min repetition, indvilligede jeg i<br />

kun at følge ham med mine fødder,<br />

fordi jeg frygtede, at jeg ville miste<br />

en kostbar <strong>af</strong>ten. Vi skulle besøge<br />

en søster, som var blevet døbt den<br />

foregående søndag. Ifølge den oplysning,<br />

som vi havde fået var hun gift,<br />

men hendes mand virkede ikke<br />

interesseret i <strong>Kirke</strong>n. Da vi ankom,<br />

fik besøget en uventet drejning,<br />

som gjorde jeg blev i dårligt humør.<br />

Manden havde travlt med noget<br />

arbejde på huset og min far brugte<br />

hele besøget på at tale om gør-detselv<br />

med ham. Intet åndeligt budskab<br />

blev givet den <strong>af</strong>ten. På vejen<br />

hjem var jeg fuldstændig sikker på,<br />

at jeg havde spildt min <strong>af</strong>ten.<br />

Efter at have forladt mine forældres<br />

hus for at studere i en anden<br />

by, fortsatte min far med at tage sig<br />

<strong>af</strong> denne familie. Det var først adskillige<br />

år senere, at jeg forstod min<br />

mangel på klarsyn. Jeg var hjemme<br />

hos mine forældre på ferie, og jeg<br />

opdagede denne nye familie ved<br />

menighedens møder, faderen og<br />

moderen, begge døbt, var sammen<br />

med deres børn. Selv i dag, næsten<br />

tredive år senere, når jeg møder<br />

denne familie, husker jeg lektien,<br />

som jeg lærte som ung præst om<br />

klarsyn, som vi altid må have som<br />

hjemme- og besøgslærere.<br />

Præsident Benson erklærede:<br />

»Hjemmeundervisning er et inspireret<br />

program. Det er omsorgens og<br />

kærlighedens inderste væsen at<br />

række andre en hjælpende hånd –<br />

aktive såvel som mindre aktive. Det<br />

er præstedømmets barmhjertighedstjeneste.<br />

Det er på den måde, vi<br />

giver udtryk for vores tro gennem<br />

vore gerninger. Det er en <strong>af</strong> prøverne<br />

på, om vi er sande disciple.« 1<br />

Hvorfor er hjemmeundervisning<br />

en <strong>af</strong> prøverne på sande disciple<br />

En sand discipel bestræber sig på<br />

enhver måde at følge vor Frelsers,<br />

<strong>Jesu</strong> <strong>Kristi</strong> eksempel.<br />

<strong>Jesu</strong>s viste kærlighedens eksempel<br />

uden personsanseelse. Som<br />

hjemme- og besøgslærere vælger vi<br />

ikke vores kammerat eller de familier,<br />

vi besøger. Familier bliver os tildelt<br />

ved inspiration og under biskoppens<br />

myndighed og ikke efter, hvem<br />

vi kan lide. Ikke desto mindre bliver<br />

de vore venner. Jeg havde mulighed<br />

for at besøge en familie syv år i træk.<br />

Ved slutningen <strong>af</strong> de år havde vi h<strong>af</strong>t<br />

uforglemmelige åndelige oplevelser,<br />

vi havde grædt sammen med dem<br />

i deres prøvelser og glædet os sammen<br />

med dem, når det vrimlede<br />

med velsignelser. Besøg efter besøg<br />

blev de gradvist dyrebare venner,<br />

som vi nød at se på ferier og ved<br />

særlige lejligheder.<br />

<strong>Jesu</strong>s viste os det største eksempel<br />

på ren og medfølende kærlighed.<br />

Vores rolle som hjemme- og besøgslærere<br />

går længere end den lette<br />

gerning, det er at besøge de tildelte<br />

mennesker en gang om måneden. Vi<br />

kigger efter meget mere end tilfredsstillelsen<br />

ved at føre besøgene ind i<br />

en rapport. Vi har en oprigtig og<br />

permanent omsorg for vore familiers<br />

velbefindende. Denne omsorg kan<br />

vi give udtryk for til enhver tid gennem<br />

vore bønner og tanker, i en lille<br />

gestus, som betød så meget, som at<br />

ønske nogen tillykke med fødselsdagen<br />

eller lykønske dem med en<br />

bestået eksamen eller deltage i velsignelser<br />

eller ordinancer. Jeg husker<br />

et telefonopkald, som jeg modtog<br />

hjemme midt om natten. Det var en<br />

bror, som jeg besøgte på det tidspunkt:<br />

»Jeg har brug for at tale med<br />

dig, fordi jeg er bange for, at noget<br />

alvorligt er ved at ske.« Vi brugte<br />

nogen tid i telefonen. År senere fortalte<br />

denne bror mig, at vores samtale<br />

den nat havde »reddet et liv«.<br />

<strong>Jesu</strong>s viste os et storartet eksempel<br />

på en lærer, hvis ord gennemtrængte<br />

sjæl og hjerte på dem, som<br />

hørte ham. Vi kan også røre hjertet<br />

KIRKENYT DECEMBER 2008<br />

K9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!