Bilag til indstillingen - 0706.11 - endelig.pdf - RingkÃ¸bing-Skjern ...

More documents

Recommendations

Info

Indhold SWOT-analysen: Erhvervsudsigt for Ringkøbing-Skjern Kommune ..........................3 Temaer i handlingsplanen .....................................................................................5 Overordnet indstilling til handlingsplanen for erhvervsudvikling ............................7 Tema 1: Fornyelse .................................................................................................7 Tema 2: Kvalifikationer og kompetencer................................................................ 9 Tema 3: Erhvervsmæssige styrker........................................................................ 11 Tema 4: Den attraktive kommune........................................................................ 12 Tema 5: Forankring af indsatser og initiativer....................................................... 14 TEKNOLOGISK INSTITUT er en selvejende og almennyttig institution, der udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til erhvervslivet og den offentlige sektor. Teknologisk Institut er en del af nettet for Godkendt Teknologisk Service. CENTER FOR ANALYSE OG ERHVERVSFREMME leverer policyanalyser, evalueringer, udredninger og strategisk rådgivning. Kunderne er virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og institutioner i Danmark og udlandet. OPGAVEN ”Hvad skal Ringkøbing-Skjern leve af Bilag til indstillingsnotat” er udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune chefkonsulenterne Leif Jakobsen og Klaus Rovsing Kristiansen.
SWOT-analysen: Erhvervsudsigt for Ringkøbing-Skjern Kommune Finanskrisen har ramt Ringkøbing-Skjern Kommune, ligesom hele Danmark i øvrigt er blevet ramt. Det samlede billede er imidlertid, at Ringkøbing-Skjern Kommune som udgangspunkt for at skabe vækst og beskæftigelse rummer en række styrker og står med en række muligheder. Det er ikke konjunkturelle udsving, som de, der er fulgt i kølvandet på finanskrisen, der udgør den største udfordring eller trussel for kommunens udvikling. De største udfordringer er et pres for strukturelle ændringer og tilpasninger bl.a. forårsaget af globalisering og urbanisering. Frem til finanskrisens gennembrud var konjunkturerne i Danmark overnormalt gode, ikke mindst med hensyn til beskæftigelse og ledighed, og situationen var helt udsædvanligt positiv. På landsplan nåede ledigheden ned under det, som betegnes den strukturelle eller naturlige ledighed. Derfor er det vigtigt ikke at sammenligne for meget med situationen lige før finanskrisens udbrud, når man tager temperaturen på erhvervsudviklingen. Set ud fra en mere normal målestok går det godt for Ringkøbing- Skjern Kommune på en række punkter. Først skal blikket vendes mod en række positive erhvervsmæssige forhold. Generelt er der god beskæftigelse i kommunen. Hver dag er der flere, der pendler ind i kommunen for at arbejde, end der er folk, der pendler ud. Virksomhederne i kommunen har generelt været inde i et forløb, hvor de er blevet trimmet. Produktivitetsudviklingen har været mere positiv i industrien i Ringkøbing-Skjern Kommune end i Danmark som helhed. Så selvom produktivitetsniveauet – ligesom uddannelsesniveauet – ikke er højt, har udviklingen været positiv. Ringkøbing-Skjern Kommune har en relativt lille servicesektor og relativt få offentlige arbejdspladser. Imidlertid er dette også udtryk for en evne til at skabe private job, som Danmark helhed måske ikke har i samme udstrækning. Især inden for maskin- og metalindustrien har området stolte traditioner for at kunne skabe industriarbejdspladser. Alt i alt tegner industrien sig næsten for en tredjedel af beskæftigelsen i Ringkøbing- Skjern Kommune, mens kun hvert syvende job i Danmark som helhed findes i industrien. Der er en spirende erkendelse af, at udflytningen af arbejdspladser kan gå for vidt. Lidt firkantet formuleret var et udbredt synspunkt i den erhvervspolitiske debat i en årrække, at Danmark kunne leve af at få de gode ideer, mens andre så måtte producere varerne. Imidlertid er der en stigende erkendelse af, at produktion og innovation hænger sammen. Samspillet mellem den daglige produktion og udvikling af nye produkter og processer er tæt forbundne. I Ringkøbing-Skjern Kommunes virksomheder ser dette samspil ud til at fungere. Netop medarbejderne ser ud til at være en særlig styrke i kommunen. Der er konstruktive traditioner for samarbejde på tværs af faggrænser og arbejdsgiver- og arbejdstagergrænser. Medarbejderne er loyale og stabile. Fx har en kommunal medarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune fem færre sygedage om året sammenlignet med de steder, hvor det står ringest til. Det svarer til, at produktiviteten er 2,5 % højere i Ringkøbing-Skjern Kommune alene som følge af færre sygedage. Ringkøbing-Skjern Kommune har en række andre stærke erhverv. Turismeprodukt er blandt de stærkeste i landet. Kun tre af landets største byer har en større omsætning fra turister. Ringkøbing-Skjern Kommune har endvidere en stærk placering inden for fødevarer og landbrugsproduktion. Det er sværere at finde en mulig fremvoksende styrke inden for grøn energi i statistikkerne. Der er dog stort fokus på mulighederne inden for bl.a. anvendelse af biomasse til energiproduktion. Det er dog også klart, at netop grøn energi har alles interesse og mange andre kommuner og regioner har satsninger på netop dette område. 3
Page 1: Center for Analyse og Erhvervsfremm
Page 5 and 6: Selvom Ringkøbing-Skjern Kommunes
Page 7 and 8: Overordnet indstilling til handling
Page 9 and 10: 1. Innovation og fornyelse i virkso
Page 11 and 12: 2. Kompetenceudvikling målrettet e
Page 13 and 14: konkurrencesituation. Dette kan fx

Bilag til indstillingen - 0706.11 - endelig.pdf - RingkÃ¸bing-Skjern ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?