Bilag til indstillingen - 0706.11 - endelig.pdf - Ringkøbing-Skjern ...
Bilag til indstillingen - 0706.11 - endelig.pdf - Ringkøbing-Skjern ...
Bilag til indstillingen - 0706.11 - endelig.pdf - Ringkøbing-Skjern ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Vendes blikket mod de forhold, der trækker ned, er der først og fremmest to udfordringer<br />
af mere strukturel karakter. Den ene er globaliseringen. Globaliseringen er en<br />
vedvarende proces, hvor en opgave i stigende grad placeres dér, hvor der er de mest<br />
rationelle betingelser for at få udført den givne opgave. Det betyder, at et område som<br />
Ringkøbing-<strong>Skjern</strong> Kommune med høje omkostninger i international sammenhæng<br />
oplever et konstant pres for at hæve produktiviteten gennem bl.a. brug af nye teknologiske<br />
muligheder. Foregår denne indre strukturforandring ikke i virksomheder, sætter<br />
det sig i en ydre strukturforandring, hvor industrijobbene s<strong>til</strong>le og roligt forsvinder.<br />
Den anden strukturelle udfordring er urbaniseringen. Overalt i verden er den generelle<br />
tendens, at erhvervsudviklingen – og arbejdskraften – søger mod storbyerne. Dette<br />
gælder også i Danmark og for Ringkøbing-<strong>Skjern</strong> Kommune, hvor mange unge med<br />
ambitioner og talent tager <strong>til</strong> de større byer for at tage en uddannelse. Når de først er<br />
væk, er der mange, der aldrig kommer <strong>til</strong>bage. Det betyder, at uddannelsesniveauet i<br />
yderkommunerne bliver problematisk. Det fører <strong>til</strong> en kønsmæssig skævhed, idet flest<br />
kvinder tager en uddannelse og i mindre udstrækning vender <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> kommunen,<br />
hvor der måske heller ikke er så gode jobmuligheder som mange andre steder i typiske<br />
kvindefag inden for offentlig og privat service. Iværksætteriet ser også ud <strong>til</strong> at være<br />
svækket i Ringkøbing-<strong>Skjern</strong> Kommune. Det kan bl.a. handle om, at driftige unge<br />
mennesker simpelthen er ”forsvundet” under deres uddannelse i de større byer.<br />
SWOT-analysens konklusioner i punktform<br />
Styrker<br />
÷ Maskinindustri og metalindustrien er stærk<br />
÷ Fødevareproduktion er stærk – fra landbrug <strong>til</strong> industri<br />
÷ Stærk turismedestination – fjerdestørst i Danmark<br />
÷ Stærk privat sektor<br />
÷ Kommunen har arbejdspladsoverskud – flere pendler<br />
ind end ud<br />
÷ Økonomisk og kulturel sammenhængskraft med<br />
afsæt i en funktionel byregion med eget arbejdskraftopland<br />
÷ Virksomhederne er fleksible, bl.a. fordi der er mange<br />
små virksomheder<br />
÷ Pæn produktivitetsvækst<br />
÷ Effektiv, uformel innovation med betydelig medarbejderdeltagelse<br />
÷ Tradition for samarbejde mellem virksomheder giver<br />
fleksibilitet og innovationsevne<br />
÷ Høj overlevelsesrate for iværksættere<br />
÷ Handlekraftig kultur, stærk iværksætterkultur i<br />
selvopfattelsen<br />
÷ Stærk arbejdskultur med engagerede medarbejdere,<br />
der arbejder på tværs af hierarkier og faggrænser. En<br />
stabil og loyal arbejdskraft med lavt sygefravær<br />
÷ Stærke ejerledere med stor loyalitet i forhold <strong>til</strong><br />
lokalområdet, stærke netværk og ledelseserfaring<br />
Svagheder<br />
÷ Servicesektoren er ikke så udviklet og en medvirkende<br />
årsag <strong>til</strong> kønsmæssige uligheder på det lokale arbejdsmarked<br />
÷ Kommunen er et yderområde<br />
÷ Få ressourcestærke virksomheder; typisk underleverandører,<br />
der ikke dikterer værdikæderne<br />
÷ Mange virksomheder inden for brancher, der oplever<br />
betydelige strukturforandringer og globaliseringspres<br />
÷ Få nye virksomheder<br />
÷ Faldende arbejdsstyrke<br />
÷ Lavt uddannelsesniveau og få uddannelses<strong>til</strong>bud<br />
÷ Vanskeligheder med at rekruttere ledere og videnmedarbejdere<br />
÷ Ikke fuldt ud én sammenhængende kommune<br />
÷ Kommunen kunne være mere proaktiv i forhold <strong>til</strong><br />
virksomhederne<br />
÷ Basale kommunale serviceydelser er muligvis ikke<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende og kan øge <strong>til</strong> fraflytningen<br />
÷ Projekter ikke altid <strong>til</strong>strækkeligt erhvervsdrevne<br />
÷ En geografisk stor kommune, og det kan derfor være<br />
vanskeligt at skabe sammenhæng i foreningslivet<br />
÷ Ejerledere kan være bremseklods for generationsskifte<br />
og fornyelse<br />
÷ Basale infrastrukturelle svagheder ift. vejforbindelser,<br />
mobildækning, bredbånd mv., hvilket er en hæmsko<br />
for erhvervsudviklingen<br />
Muligheder<br />
÷ Det gode liv med fred, ro og natur<br />
÷ Muligheder for målrettet rekruttering<br />
÷ Forretningsorienteret iværksætterkultur<br />
÷ Grønne nicher<br />
÷ Udnyttelse af potentiale i næreksportmarkeder<br />
÷ Muligheder for vækst i turismen – særligt det tyske<br />
marked<br />
÷ Videnbaseret industriproduktion, der viser, at Danmark<br />
stadig kan producere, hvilket er en langsigtet<br />
forudsætning for innovation<br />
÷ Brug af nye teknologier <strong>til</strong> effektivisering<br />
÷ Potentiale i at skabe og udnytte relationer mere –<br />
erhvervspolitiske aktører, videninstitutioner og virksomheder<br />
(triple helix)<br />
Trusler<br />
÷ Urbanisering fortsætter med fraflytning <strong>til</strong> følge som<br />
generel tendens – negativ demografisk udvikling<br />
÷ Mangel på kritisk masse<br />
÷ Aldring af kommunen – mulig mangel på fornyelse<br />
÷ Ligger langt fra globale vækstcentre, der er svære at<br />
nå for mindre virksomheder<br />
÷ Måske manglende ”indre” struktur<strong>til</strong>pasning – for få<br />
videnarbejdere i industrien<br />
÷ En lokal kultur præget af selv<strong>til</strong>strækkelighed og<br />
begrænset udsyn<br />
÷ Langsommelig udbygning af IKT-netværk (ringe<br />
dækning for mobile IKT-tjenester)<br />
4
Change language