Indhold - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Kandidatspeciale: CSR – Idealisme som strategi Stine Louise Ahrendt Laursen 5.E.1 Ethos-dyder side 80 5.E.2 Identifikationsfaktor side 82 5.E.3 Forventnings-ethos side 83 5.E.4 Ikke troværdigt side 85 Kapitel 6 Metodekritik – Retrospektivt side 87 6.1 Udvælgelse af interviewrepræsentanter side 88 6.2 Interviewguides og lokalitet i praksis side 89 6.3 Objektivitet i analysen side 89 Kapitel 7 En etisk diskussion side 91 7.1 Kan idealisme være en strategi side 92 7.2 Er kommunikationen åben og ægte side 92 7.3 Hvor er den etiske balance side 94 Kapitel 8 Afslutning side 95 8.1 Set i lyset af… side 96 8.1.1 Den amerikanske vs. den europæiske CSR-tradition side 96 8.1.2 Er CSR et modeord side 97 8.1.3 Begrebernes gensidighed side 97 8.2 Konklusion side 98 Litteratur side 102 Abstract side 104 Bilag: Ikke offentlig tilgængelig Bilag 1: Artikel - Rejsen mod et bedre liv Bilag 2: Relaterede artikler Bilag 3: Medarbejder – Farukh Ahmed Bilag 4: Kunde – Vagn Jelsø Bilag 5: Aktionær – Jørn Astrup Bilag 6: Drengene – Zeeshan Kahn Bilag 7: Tillidsrepræsentant – Birgit Larsen Bilag 8: Myndigheder – Sascha Popovic Bilag 9: Lokalsamfund – Lise Egholm Bilag 10: Presse – Lisbeth Knudsen Bilag 11: NGO – Morten Lynge Bilag 12: Politiker – Manu Sareen 4
Kandidatspeciale: CSR – Idealisme som strategi Stine Louise Ahrendt Laursen Indledning CSR er på mode i disse år - men moden har det med at gå af mode og forsvinde. Jeg mener dog, at CSR favner langt bredere og dybere end en modedille, og at grundlaget i CSR er kommet for at blive. Den nye offentlighed forholder sig mere kritisk til dagspressen og dens position som den fjerde statsmagt, end offentligheden historisk har gjort tidligere. Det viser sig bl.a. ved, at en virksomheds stakeholders forventer, at de tager del i og udviser et socialt samfundsansvar. Milton Friedmans neoklassiske definition - the business of business is business er for længst en holdning blandt mindretallet, og forventningerne blandt en virksomheds stakeholders stiller nye etiske udfordringer og krav til danske virksomheder, som de skal imødekomme for at bevare deres eksistens. Det er fra 1. januar 2009 blevet lovpligtigt for de 1100 største danske virksomheder, at rapportere om deres CSR-arbejde, og derfor opstår spørgsmål om intention, kommunikation og påvirkning af CSR-arbejde, som særlig kommer op til etisk diskussion. I begrebet det etiske regnskab ligger et modsætningsforhold, som kan diskuteres i forhold til Habermas’ opdeling af system- og livsverdenen. Ifølge Habermas befinder livsverdenen sig i en legitimitetskrise, hvor normer og moral bliver overtaget og systematiseret af systemverdenen, hvilket netop kan ses ved lovgivningen af CSR-rapporteringen. Måske er det derfor, at behovet for etiske regnskaber er opstået. For ifølge definitionen af CSR skal det netop være en frivillig indsats – altså udover det som er lovpligtigt. I kommunikationsbranchen tales om, hvordan CSR skal kommunikeres, og om det overhovedet skal kommunikeres. Den amerikanske eksplicitte tilgang i kommunikationen af CSR bliver modtaget med en skepsis hos de danske stakeholders, da der i den danske kultur har været tradition for en implicit tilgang til CSR, som bevæger sig inden for velfærdsstatens systemer. Den skeptiske modtagelse hos stakeholderne skal sørge for, at CSR ikke bliver hensigtserklæringer og et redskab til selvpromovering, hvormed der slås plat på etikken. Det indbyggede krisepotentiale i CSR er derfor en afgørende faktor, når virksomheder skal overveje hvordan, og om de vil kommunikere om deres CSR til offentligheden. Selvom det efterhånden er blevet anerkendt, at CSR kommunikeret optimalt kan betale sig, idet CSR i kombination med en veludført brandingstrategi giver et bedre omdømme, så hersker spørgsmålet stadig om, hvorvidt det viser sig på virksomhedens økonomiske bundlinje. Jeg vil dog ud fra et etisk perspektiv stille spørgsmålet: Hvem er det, CSR skal virke for Stakeholdernes øgede forventninger til, at virksomheder tager del i et samfundsansvar gør også, at selvom det skal ses ud fra den enkelte virksomheds synsvinkel, så er virksomheden stadig nødt til at tage ansvar overfor samfundet, da de er afhængige af stakeholderne og deres adfærd. Her opstår et paradoks mellem de stigende forventninger hos stakeholderne til eksplicit CSR-kommunikation og den modtagelse, som den eksplicitte CSR-kommunikation møder hos stakeholderne. Det giver et etisk dilemma, som handler om problemstillingerne i stakeholdernes påvirkning af, hvorvidt idealisme kan udformes i en strategi. 5
Page 1 and 2: Kandidatspeciale: CSR - Idealisme s
Page 3: Kandidatspeciale: CSR - Idealisme s
Page 55 and 56:
Kandidatspeciale: CSR - Idealisme s
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
show all

Indhold - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?