Trafiksikkerhedsplan - Billund Kommune

billund.dk

Trafiksikkerhedsplan - Billund Kommune

Sønder Omme

Filskov

Grindsted

Billund

Stenderup /

Krogager

Hejnsvig

Trafiksikkerhedsplan

Vorbasse


Billund Kommune Trafiksikkerhedsplan

Godkendt af Billund Byråd den 27. oktober 2009

Udarbejdet af Billlund Kommune i samarbejde med Grontmij | Carl Bro A/S


Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed er en

samlet betegnelse for

sikkerheden på vej- og

stinettet. Arbejdet med

trafiksikkerhed består af

en bred vifte af forhold

omkring det at færdes i

trafikken og trafikkens

negative konsekvenser

bl.a.:

• bekæmpelse

af antallet af

uheld

• bekæmpelse

af utryghed

• sikkerhedsudstyr

• adfærd

Indenfor hvert emne er

der en lang række af

virkemidler og indsatser,

der kan foretages for

samlet set at gøre det

mere trafiksikkert at

færdes på vejene.

Trafiksikkerhedsplan

En trafiksikkerhedsplan er en plan, der angiver,

hvilke mål og visioner en kommune har indenfor

trafiksikkerhed.

Planen skaber et grundlag for de kommende års

arbejde med trafiksikkerhed. Et arbejde, der skal

være med til at forbedre trafiksikkerheden og

trygheden på vej- og stinettet. Planen udpeger

de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på

kommunens vejnet og fastlægger de initiativer,

kommunen vil arbejde med i den kommende

periode.

En trafiksikkerhedsplan er en plan, der er baseret

på en kortlægning af de trafikuheld, der er sket på

kommunens vejnet, en dialog med interessenter

og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det

sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter,

der er belastet af uheld, men også de steder, hvor

trafikanterne føler sig utrygge, når de færdes i

trafikken.

Gennem realisering af planen iværksættes en

række initiativer, der skal øge trafiksikkerheden i

form af færre trafikuheld og øge trygheden blandt

trafikanterne. Trafiksikkerhedsplanen dækker over

en bred vifte af initiativer, som spænder fra fysiske

ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde

og forbedring af driftsrutiner.


INDHOLDSFORTEGNELSE

1 FORORD

2 INDLEDNING

- Mennesker begår fejl!

- Behovet for en fælles indsats

3 STATUS PÅ EKSISTERENDE

FORHOLD

3.1 Uheldsanalyse

- Uheld på statsvejene gennem

kommunen

- Køn

- Alder

- Uheldssituation

- Procentvis fordeling på

trafikantgrupper

- Sprit

- Uheldenes beliggenhed

- Sorte pletter

3.2 Kommentarer fra skolerne

3.3 Borgerhenvendelser

4 TRAFIKSIKKERHED I

DAGLIGDAGEN

4.1 Trafiktællinger og

hastighedsmålinger

4.2 Trafiksikkerheds- og

tilgængelighedsrevision

4.3 Lokalplaner og trafiksikkerhed

4.4 Samarbejde med politiet

4.5 Årlig sortpletudpegning

4.6 Evaluering af gennemførte

trafiksikkerhedsprojekter

9

11

11

11

12

12

13

13

13

13

14

14

14

14

16

18

20

20

20

20

20

21

21

4.7 Samarbejde med

Vejdirektoratet

4.8 Borgerhenvendelser

5 VISION

6 MÅLSÆTNING

6.1 Delmål

- Overholdelse af

hastighedsgrænser

- Delmål 1

- Aktivitet

- Sikre skolebørn

- Delmål 2

- Delmål 3

- Unge trafikanter (16-24 år)

- Delmål 4

- Hensigtserklæring

7 INDSATSOMRÅDER

7.1 Fysiske forbedringer på veje

og stier

7.2 Drift og vedligehold af

vejnettet

7.3 Hastighed

- Samarbejde med politiet

7.4 Stinet / cykelruter

7.5 Skolebørn i trafikken

- Aktiviteter

- Fysiske forbedringer

7.6 Samarbejde med borgere

og interessenter

- Lokalt trafiksikkerhedsråd

- Medieplan

- Samarbejde med lokalråd /

landsbyråd

21

21

23

24

25

25

25

25

27

27

27

27

27

27

29

29

29

30

33

33

33

33

34

36

36

36

36

- Samarbejde med

transporttunge virksomheder

7.7 Udvalgte trafikantgrupper

- De 8-15 årige

- De 16-24 årige

7.8 Spritkørsel

8 EFFEKTBEREGNING OG

ØKONOMI

8.1 Enhedspriser

8.2 Omkostninger for Billund

Kommune

8.3 Indsats og økonomi for

perioden 2009 - 2017

36

36

36

37

39

41

41

42

42


1 FORORD

Med denne trafiksikkerhedsplan har Billund

kommune skabt et grundlag for de kommende års

arbejde med trafiksikkerhed. Planen udpeger og

prioriteret de trafiksikkerhedsudfordringer, der er

på kommunens vejnet og fastlægger de initiativer

som vi i Billund Kommune vil arbejde med i den

kommende fire årige periode frem til og med år

2013, med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og

trygheden på vej- og stinettet.

Planen er baseret på en kortlægning af de

trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet,

en dialog med interessenter og skoler samt på en

inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke

alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld,

men også de steder, hvor trafikanterne føler sig

utrygge, når de færdes i trafikken.

Vedtagelsen af trafiksikkerhedsplanen betyder både

en udpegning og prioritering af trafiksikkerheds- og

tryghedsproblemerne og en forpligtigelse til at følge

op på planen.

Trafiksikkerhedsplanen vil derfor indgå i den

årlige budgetlægning, så der sikres midler til

trafiksikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at planen

holdes ajour, og at målsætningen følges. Derfor

vil der ske en opfølgning på uheldsudviklingen

ultimo 2011, således at trafiksikkerhedsarbejdet til

stadighed gennemføres der, hvor der er mest brug

for det.

I forbindelse med udarbejdelse af

trafiksikkerhedsplanen har Billund Kommune lagt

vægt på inddragelse af kommunens borgere. Derfor

har kommunen løbende orienteret om processen

igennem diverse medier samt givet borgerne

mulighed for at deltage i en spørgeskemaundersøgelse

om utrygheden på vej- og stinettet.

Billund Kommune vil gerne takke borgerne for deres

inputs til trafiksikkerhedsplanen.

Trafiksikkerhedsplanen er godkendt på byrådsmødet

den 27.10 2009.

Ib Kristensen

Borgmester

Inger Donslund

Formand for Teknik- & Miljøudvalget


2 INDLEDNING

Mennesker begår fejl !

I mere end 9 ud af 10 uheld er den menneskelige

faktor årsag eller en medvirkende årsag til

uheldenes opståen. I mindre end 3 ud af 10 uheld er

infrastrukturen årsag eller medårsag til uheldene og

i mindre end 1 ud af 10 uheld er køretøjet årsag eller

medårsag til uheldets opståen. Det er med andre

ord, når mennesker begår fejl, at uheldene opstår.

Trafiksikkerhedsudfordringen er på den ene side

at få trafikanterne til at ændre adfærd så fejlene

undgås og på den anden side at sikre, at vejen,

køretøjerne og vejudstyr indrettes på en måde så

skaderne minimeres, hvis uheldet sker.

En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal derfor foregå

på alle tre ”hovedfronter” - kontrol, kampagne og

samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet - for

såvel at undgå uheldene opstår, som at minimere

uheldenes konsekvenser, hvis de alligevel sker.

Desuden vil der ofte kunne opnås en ikke uvæsentlig

synergieffekt ved både at arbejde med fysiske

løsninger, kontrol og kampagner / samarbejde på

samme tid.

Vejdirektoratet, presse, virksomheder, og ikke mindst

kommunens borgere.

Med trafiksikkerhedsplanen har kommunen således

både skabt grundlag og rammer for det fremtidige

trafiksikkerhedsarbejde som en fremstrakt hånd

til et bredspektret samarbejde om at forbedre

trafiksikkerheden og trygheden i kommunen.

Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af i et

samarbejde mellem Billund Kommune og

rådgivningsfirmaet Grontmij | Carl Bro, med støtte fra

en følgegruppe bestående af repræsentanter fra:

Billund Ungdomsskole

• Børne- og Kulturforvaltningen

• Grindsted Kørelærerforening

• Handicapråd

• LAG Billund

• Politiet Billund

• Socialforvaltningen

• Vejdirektoratet - Vejcenter Midt- og

Vestjylland

• Ældreråd

Behovet for en fælles indsats

Der er behov for en øget indsats - løftet af mange

forskellige aktører, hvis det skal lykkes at nedbringe

antallet af trafikuheld i Billund kommune.

Mange trafiksikkerhedsaktiviteter forudsætter et

bredt samarbejde mellem Billund Kommune og

de forskellige aktører. Dette gælder fx med politi,

11


3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD

For at kortlægge trafiksikkerheden i kommunen

er der gennemført en uheldsanalyse, der er

kommet henvendelser fra kommunens skoler samt

borgerhenvendelser, hvor der bl.a. er lavet en

spørgeskemaundersøgelse via Internettet, hvor

kommunens borgere havde mulighed for at give deres

mening til kende vedrørende trafiksikkerheden og

utrygheden på vej- og stinettet.

De gennemførte analyser er beskrevet kortfattet

nedenfor, mens hele analysen forefindes i

statusrapporten.

Betegnelsen kommuneveje dækker i det følgende de

veje, som Billund Kommune er vejmyndighed for, fra

den 1. januar 2007.

Uheld

60

50

40

30

20

10

0

34

23 25

Uheld fordelt på uheldsart

17

17 19

Person- og materielskadeuheld på kommunevejene i

perioden 2003-2007 fordelt på uheldsart.

19

2003 2004 2005 2006 2007

Personskadeuheld

20

Materielskadeuheld

22

15

Personskader fordelt på skadegrad

3.1 Uheldsanalyse

Der er gennemført en uheldsanalyse på baggrund

af politiregistrerede uheld, som er sket på

kommunevejene fra perioden 2003-2007. Nedenfor

gennemgås de væsentligste elementer fra

uheldsanalysen.

Der er i perioden registreret 99 personskadeuheld

med i alt 6 dræbte, 62 alvorligt tilskadekomne og 54

lettere tilskadekomne. Derudover er der registreret

112 materielskadeuheld. Det svarer til, at der i

gennem-snit er sket 42 uheld pr. år.

Der kan ses en faldende tendens fra 57 uheld i 2003

til 37 uheld i 2007, hvilket svarer til et fald på 35 %.

Personskader

35

30

25

20

15

10

5

0

15

11

14

14

5

12

2 2 1 1

2003 2004 2005 2006 2007

11

11

Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade

Personskader på kommunevejene i perioden 2003-2007

fordelt på skadegrad.

9

14

12


3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD

Hvad er en

uheldsanalyse

En uheldsanalyse kortlægger først

og fremmest registrede uheld i

kommunen inden for en given

periode.

Ved kortlægningen fastslås bl.a.

alder, køn, køretøj, påvirkning af

spiritus samt lokaliteten.

Dette given en pejling af, hvor

kommunen er hårdest belastet af

uheld, og hvilke grupper af trafikanter

der primært er involverede.

Temaanalyse

Den generelle kortlægning

danner som oftest grundlag for en

temaanalyse.

Her undersøges en bestemt gruppe

eller type af uheld, som er hyppigt

repræsenteret i statistikken.

Antallet af personskade har varieret mellem 18

og 30 pr. år i analyseperioden, men der er ikke en

entydig tendens i udviklingen. Således ses et fald i

personskader i perioden fra 2003 og 2004 til 2005,

hvorefter tallet igen har været stigende.

6 personer er blevet dræbt i trafikken indenfor den

fem årige analyseperiode, svarende til godt 1 dræbt

pr. år. Antallet af dræbte har dog varieret mellem 0

og 2 pr. år. Der er tale om små tal, så om tendensen

er faldende eller stigende, kan ikke vurderes, og et

enkelt alvorligt uheld med flere dræbte kan præge

uheldsbilledet.

62 personer er kommet alvorligt til skade i trafikken

indenfor analyseperioden. Dette svarer til 12 alvorligt

tilskadekomne pr. år. Tallet varierer ikke meget og

ligger fra 11 til 14 alvorligt tilskadekomne pr. år.

54 personer er kommet lettere til skade i

analyseperioden svarende til godt 11 lettere

tilskadekomne pr. år. I 2005 kom 5 personer

lettere til skade, hvilket er det laveste antal i

analyseperioden, mens der i 2003 kom 15 personer

lettere til skade.

Uheld på statsvejene gennem kommunen

Udover de 211 uheld på det kommunale vejnet

i Billund Kommune, er der registreret 104 uheld

på statsvejnettet i den samme femårige periode.

Uheldene på statsvejnettet er fordelt således,

at 44 uheld er materielskadeuheld og 60 uheld

er personskadeuheld. Der er 85 tilskadekomne

personer fordelt på 11 dræbte, 37 alvorligt

tilskadekomne og 37 lettere tilskadekomne.

Køn

Det er primært mænd, der har været involveret i

uheldene på kommunevejene. Således har 70 %

af førerne været mænd. Dette har særligt været

tilfældet blandt de 16-60 årige. På landsplan udgør

mænd ligeledes 70 % af de førere, der involveres i

et færdselsuheld.

Alder

Uheldsanalysen for det kommunale vejnet viser,

at uheldsrisikoen er størst blandt de 16-24 årige.

Således udgør denne gruppe godt 33 % af alle

tilskadekomne, selvom gruppen kun udgør 10 %

af befolkningen i kommunen. Denne gruppe unge

trafikanter er ofte karakteriseret ved en risikobetonet

kørsel med høj hastighed, spritkørsel og/eller

manglende erfaring og rutiner. På landsplan er

unge trafikanter ligeledes overrepræsenteret i

uheldsstatistikken. Derfor er dette et af de centrale

indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens

handlingsplan fra 2007.

Uheldssituation

Der er registreret mange eneuheld både i byzonen

og i landområderne, hvor denne uheldssituation

udgør 44 % af samtlige uheld, når uheld med

parkerede køretøjer og uheld med tabte genstande

på vejen også medtages. Derudover kan det

13


3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD

konstateres, at 37 % af uheldene er sket i kryds,

hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet.

Procentvis fordeling på trafikantgrupper

Det er fortrinsvist personbiler, der involveres i

uheld på kommunens veje. Personbiler er således

involveret i 63 % af de trafikanter, der har været

impliceret i uheldene.

De lette trafikanter udgør 19 %, og er fordelt på

knallert30, cyklister og fodgængere med henholdsvis

9, 8 og 2 %.

Betragtes antallet af personskader ses der imidlertid

en anden fordeling. Her udgør de lette trafikanter

36 % af samtlige tilskadekomne på kommunens

veje. Her er det særligt førere af knallert30 og cykler,

der skiller sig ud, idet disse alene udgør henholdsvis

15 og 17 % af samtlige tilskadekomne.

Fodgængere udgør 4 % af samtlige tilskadekomne i

den 5-årige periode.

Sammenlignet med landsplan udgør fodgængerne

en mindre andel af de tilskadekomne i Billund og

cyklisternes andel af de tilskadekomne er som

på landsplan. Derimod udgør førere af knallert30

en større andel af de tilskadekomne i Billund end

knallert30-førerne gør på landsplan.

Sprit

Mere end hver femte af de uheldsimplicerede

førere var spirituspåvirkede i Billund Kommune,

men desværre kan samme andel genfindes

i landsplantallene. Derfor er spritkørsel

også et af de centrale indsatsområder i

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan

fra 2007.

Uheldenes beliggenhed

Uheldenes beliggenhed fremgår af ‎figur 3. Uheldene

er fordelt på personskadeuheld, materielskadeuheld

og ekstrauheld for perioden 2003-2007.

Sorte pletter

Der er udpeget 3 sorte pletter i kommunen med

baggrund i de politiregistrerede uheld for 2003

til 2007. De 3 sorte pletter er alle beliggende i

Grindsted i følgende kryds samt strækning:

• Vester Allé / Nørregade (Grindsted)

• Borgergade / Østergade (Grindsted)

• Vestergade (mellem Aakjærsvej og Ådalen,

Grindsted)

Hvor farligt er

spritkørsel

Ingen anden enkeltfaktor

som sprit kan øge risikoen

for uheld.

• 2-3 gange ved 0,5-0,8

promille

• 4-10 gange ved 0,8-1,2

promille

• Over 100 gange ved over

1,2 promille

Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens

handlingsplan

fra 2007.

Hvad er

ekstrauheld

Ekstrauheld er uheld med

mindre materielle skader,

hvor der ikke er optaget

rapport, men som er kommet

til politiets kendskab.

14


3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD

Hvad er en sort plet

i Billund Kommune

En sort plet er generelt en

betegnelse for et kryds eller en

strækning i en by der har en høj

repræsentation af uheld.

I Billund Kommune er kryds

defineret som sorte pletter, hvis

der er registreret mindst 4 uheld

(ekskl. ekstrauheld) i perioden fra

1. januar 2003 til 31. december

2007.

De sorte pletter på strækningerne

udpeges, hvis der er registreret

mindst 5 uheld

(ekskl. ekstrauheld) inden for 400

meter i perioden fra

1. januar 2003 til 31. december

2007.

Figur 3

Uheld i Billund Kommune fordelt på

personskadeuheld, materielskadeuheld

samt ekstrauheld for år 2003-2007.

En sort plet kan godt være

længere end 400 meter, så længe

strækningen opfylder kriteriet om,

at der er registreret 5 uheld inden

for 400 meter.

15


3.2 Kommentarer fra skolerne

Samtlige folke-, privat- og friskoler i kommunen

blevet opfordret til at komme med en tilbagemelding

på de lokaliteter, de opfatter som utrygge / farlige for

eleverne på deres vej til skole.

Følgende 8 skoler er kommet med en

tilbagemelding:

• Filskov Skole

• Hejnsvig Skole

• Sdr. Omme Skole

• Stenderup Skole

• Søndermarkskolen

• Søndre Skole

• Vestre Skole

• Vorbasse Skole

På modsatte side er de udpegede utrygge / farlige

lokaliteter for de 8 skoler angivet.

16


3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD

17


3.3 Borgerhenvendelser

Der er fra oktober til årets udgang i 2008 gennemført

en Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse,

hvor borgerne kunne give deres mening til kende

vedrørende trafiksikkerhed og utryghed på vej- og

stinettet. I alt deltog 185 borgere i undersøgelsen.

I samme periode har det været muligt at henvende

sig til kommunen telefonisk, pr. brev eller via e-

mail ligesom alle borgerhenvendelser som Billund

Kommune har modtaget i perioden fra 1.1 2007 og

frem til udgangen af 2008 medtaget i analysearbejdet.

I alt har borgerne udpeget ca. 150 forskellige utrygge

lokaliteter rundt i hele kommunen.

Årsagerne til at lokaliteterne er udpeget som utrygge

kan i langt de fleste tilfælde for strækninger forklares

ved høj hastighed og manglende cykelsti. I krydsene

er det ofte dårlige oversigtsforhold, og at krydset

generelt anses for at være farligt.

Borgerhenvendelser

For til stadighed at have

en pejling på de forskellige

problemstillinger, opfordres

borgerne fortsat til at indmelde

trafikale problemstillinger.

Behandling af

borgerhenvendelserne følger

følgende procedure:

• alle borgerhenvendelser

gennemgås ved

modtagelsen

• henvendelser af

driftsmæssig karakter

videresendes med det

samme til driften

• alle øvrige henvendelser

registreres og

gennemgåes een gang

pr. år på den måde at de

udvalgte

problemstillinger/

lokaliteter analyseres

nærmere med henblik på

afdækning af en

eventuel løsning af

problemet.

Henvendelser ældre end 3 år

udgår af registret.

18


3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD

Figur 3

Uheld i Billund Kommune fordelt på

personskadeuheld, materielskadeuheld

samt ekstrauheld for år 2003-2007.

19


4 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN

Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet

er en række løbende – dagligdagsaktiviteter som

Billund Kommune rutinemæssigt arbejder med. Det

drejer sig om følgende:

4.1 Trafiktællinger og

hastighedsmålinger

Der gennemføres løbende trafiktællinger og

hastighedsmålinger for primærvejnettet med en

maksimal turnus på 5 år. Herved sikres overblik over

trafikkens udvikling og over hastighedsniveauets

udvikling på kommunens veje. Dette anvendes

fremadrettet i forbindelse med at identificere

problemområder og til at kvalificere debatten

vedrørende trafiksikkerhed i kommunen.

4.2 Trafiksikkerheds- og

tilgængelighedsrevision

Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision og i

relevant omfang også en tilgængelighedsrevision

på alle større anlægsprojekter, hvor det synes at

være relevant. En sådan vurdering vil fx afhænge

af projektets trafikale kompleksitet, og hvorvidt

projektet regulerer forhold, der involverer lette

trafikanter, ældre og handicappede.

4.3 Lokalplaner og trafiksikkerhed

Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med

indflydelse på vejnettet og trafikken undergår en

trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsscreening.

Konkret betyder det, at

planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås

med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre,

trygge og handicap-/ældrevenlige forbindelser

såvel i som uden for de nye områder ligesom

trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vejnettet

afdækkes. Desuden skal fremtidige bolig- og

erhvervsområder udformes således, at der så

vidt muligt undgås gennemkørende trafik og høj

hastighed på boligveje, vigtige skoleveje, bymidte

mv.

4.4 Samarbejde med politi

Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde

med politiet bl.a. i forbindelse med vejudformning

og afmærkning og i politiets systematiske

kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug

og hastighedskontrol (herunder automatisk

hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette

skal også ses i sammenhæng med de kampagner,

der ligeledes forventes gennemført.

Hvad er

trafiksikkerhedsrevision

Trafiksikkerhedsrevision er

en systematisk og uafhængig

trafiksikkerhedsvurdering af

vejprojekter.

Formålet er at gøre nye og

ombyggede veje så sikre

som muligt – inden de

anlægges og inden uheldene

sker.

Ved

trafiksikkerhedsrevisionen

gennemgås projekterne med

”sikkerhedsbriller”. Herved

sikres, at vejanlæggene

lever op til den nyeste viden

indenfor trafiksikkerhed.

Tilgængelighedsrevision

omfatter tilsvarende en

systematisk og uafhængig

vurdering af, om projektets

udformning er handicap og

ældrevenligt, og dermed

tilgodeser de behov, som

særligt disse to grupper har

f.eks. med niveauspring,

bredder i forhold til kørestol,

ledelinier mv.

20


4 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN

Hvad er en

trafiktælling

Formålet med en trafiktælling

er at få oplysninger om

trafikken i et snit på en

strækning eller i et kryds.

Ved en trafiktælling tælles

antallet af køretøjer fordelt på

køretøjstyper samtidig med at

køretøjernes hastighed måles

henover ugen og dagen, så

der opnås et billede af døgnog

ugevariationen.

Kommunen anvender

trafiktællinger til opgaver

vedrørende vurderinger

af bl.a. trafiksikkerhed,

fremkommelighed

og trafikplanlægning,

hastighedsplanlægning og

drift.

4.5 Årlig sortpletudpegning

Der gennemføres en årlig sortpletudpegning baseret

på de politiregistrerede uheld og i fremtiden også

på skadestueregistrerede uheld, når disse på

et tidspunkt bliver registreret. Herved sikres, at

kommunen hele tiden har overblik over de mest

uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet,

og derved har mulighed for at vurdere eventuelle

ombygningsbehov. Sortpletudpegningen sker

typisk i løbet af foråret, på det tidspunkt, hvor alle

oplysninger forligger om uheldene det forrige år.

4.6 Evaluering af gennemførte

Trafiksikkerhedsprojekter

Der vil løbende blive gennemført effektvurderinger

af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter for at

undersøge, om de etablerede projekter har haft

den ønskede effekt. Dette skal ligeledes sikre, at

kommunens ressourcer fremadrettet bliver anvendt

på projekter, der har vist sig at have en gavnlig effekt

på trafiksikkerheden og trygheden.

4.7 Samarbejde med Vejdirektoratet

Billund Kommune indgår i Vejdirektoratets Vejcenter

Midt- og Vestjylland Færdselssikkerhedsudvalg,

hvor det regionale trafiksikkerhedsarbejde og de

regionale trafiksikkerhedsproblemstillinger drøftes.

Herudover indgår kommunen i en løbende

dialog med vejcentret med sigte på at forbedre

trafiksikkerheden og trygheden på den del af det

nationale vejnet, der går gennem kommunen.

Vejcenter Midt- og Vestjylland

Færdselssikkerhedsudvalg vil udarbejde

en handlingsplan, der omfatter såvel

landsdækkende som regionale indsatser.

Indsatserne vil i stor udstrækning formentlig

være forskellige kampagneaktiviteter.

4.8 Borgerhenvendelser

I forbindelse med udarbejdelse af

trafiksikkerhedsplanen, har borgerne haft mulighed

for at kommentere de trafikale forhold i kommunen.

Disse har efterfølgende dannet baggrund for en del

af trafiksikkerhedsplanens aktiviteter ligesom en

række af borgerhenvendelserne vil blive behandlet

mere indgående i løbet af de kommende år.

For til stadighed at have en pejling på de

forskellige problemstillinger, opfordres borgerne

fortsat til at indmelde trafikale problemstillinger

via kommunens hjemmeside.

21


5 VISION

Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i

Billund Kommune svarer til

Færdselssikkerhedskommissionens vision:

Ingen må blive dræbt eller komme

alvorligt til skade i trafikuheld på

kommunens veje

I praksis er det svært at nå visionen, men den

signalerer, at vi ikke vil acceptere, at mennesker bliver

dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken. Dette

betyder, at fokus især vil blive lagt på at reducere

antallet af tilskadekomne, og ikke på antallet af uheld

som sådan.

Derudover er det Kommunes vision at:

Alle kommunens borgere skal kunne

færdes sikkert og trygt på kommunens

veje og stier

Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal

indrettes på de lette trafikanters præmisser. I

praksis betyder det f.eks., at der skal etableres de

nødvendige foranstaltninger for, at fodgængere og

cyklende kan færdes langs en given strækning eller

krydse stærkt trafikerede veje.

Endelig vil et målrettet og koordineret arbejde med

trafiksikkerhed forhåbentlig medføre, at den trafikale

adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og

god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i

Billund kommune.

23


6 MÅLSÆTNING

Billund Kommune har valgt en

trafiksikkerhedsmålsætning der strækker

sig frem til og med år 2017, det vil sige et 8

årigt perspektiv. Inden udgangen af 2017 er

det målet, at antallet af dræbte og alvorligt

tilskadekomne er reduceret med 50 %, målt i

forhold til gennemsnittet af dræbte og alvorligt

tilskadekomne i perioden 2005-2007. Det svarer

til:

Højest 7 alvorligt tilskadekomne

eller dræbte

I perioden 2005-2007 registrerede politiet

i gennemsnit 1 dræbt og 12 alvorligt

skadekomne pr. år på vej- og stinettet i

Billund Kommune.

Hvad er risikoen

for personskader

og dødsfald ved

høj fart

Eksempel:

En fodgængers død ved

påkørsel med en hastighed

på 30 km/t vil være 10 %,

mens en hastighed på 50

km/t vil betyde en risiko på

80 % for at dø ved kørslen.

Kilde: Trafikarealer,

Planlægning af veje og stier i

åbent land.

Målet skal nås uanset en eventuel stigning i

trafikken eller andre udefrakommende faktorer,

som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld.

I forbindelse med den revision af

trafiksikkerhedsplanen der sker hvert andet

år, bør der foretages en analyse af om

målsætningen følges.

Hvad er fraktilhastighed

85 % -fraktilhastigheden

angiver den

hastighedsgrænse, som

15 % af trafikanterne

overskrider.

24


6 MÅLSÆTNING

Hvilken effekt

kunne opnås hvis

alle trafikanter

overholder fartgrænsen

Vejdirektoratet har for 2005

beregnet, at hvis alle bilister

havde ændret deres hastighed,

så deres gennemsnitsfart overholdt

hastighedsgrænsen ville

der på landsplan have været

sparet ca. 40 dræbte og 600

tilskadekomne.

Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens

handlingsplan fra

2007.

6.1 Delmål

Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen

er der yderligere medtaget følgende delmål, der skal

understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås.

Overholdelse af hastighedsgrænser

Høj fart er en af de væsentligste uheldsfaktorer

overhovedet, fordi farten har meget stor betydning

for, hvor alvorligt de involverede i et uheld kommer

til skade. Der er ikke noget nøjagtigt tal for antallet af

uheld i Billund Kommune pga. for høj fart, men det

er en kendsgerning, at selv små fartoverskridelser

kan få fatale konsekvenser. På trods af politikontrol

og mange nationale kampagner er det i mange

trafikanters opfattelse ikke nogen alvorlig forseelse at

overskride en hastighedsgrænse.

Billund Kommune vil, som

Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler,

gøre en indsats for at reducere antallet af

hastighedsoverskridelser, specielt på veje med uheld.

Det er desværre stadig socialt accepteret af små

hastighedsoverskridelser på vejnettet, og det kan

formentlig desværre ikke undgås før, der er sket en

holdningsændring blandt befolkningen.

Delmål 1

Det er målet, at ingen kommuneveje må have

en gennemsnitshastighed, der er højere end

hastighedsgrænsen.

På strækninger forbi kommunens skoler må 85 % -

fraktilhastigheden ikke overstige hastighedsgrænsen.

Aktivitet

På lokalveje i byområder, hvor 85 %-

fraktilhastigheden ligger mere end 10 % over

hastighedsgrænsen vil det blive vurderet, om der

skal etableres hastighedsdæmpning eller anden

regulering. Såfremt 85 %-fraktilhastigheden ligger

mere end 20 % over hastighedsgrænsen vil der

blive etableret hastighedsdæmpning eller anden

regulering.

For trafikveje i byområder og veje i landområder, hvor

85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over

hastighedsgrænsen vil det blive vurderet (i samråd

med politiet), om der skal en eller anden form for

regulering.

På veje forbi skolerne vil der blive etableret

hastighedsdæmpning, såfremt 85%-

fraktilhastigheden er højere end hastighedsgrænsen.

Særligt på lokalvejene er det vigtigt, at der er en god

sikkerhed og tryghed. På lokalvejene skal trafikken

afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil

sige med lav hastighed. Der er derfor skærpede krav

for hastighedsniveauet på lokalveje og tilsvarende

gælder det for veje forbi skoler.

25


6 MÅLSÆTNING

Sikre skolebørn

En af kommunens væsentligste opgaver i

trafiksikkerhedsarbejdet er at sikre skolebørnenes

sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole.

Sikre skolebørn er derfor et af de centrale punkter i

trafiksikkerhedsarbejdet.

Børn lærer at begå sig i trafikken ved at færdes i

trafikken. Der iværksættes derfor en række initiativer

som både skal sikre, at eleverne kan færdes sikkert

på vejnettet, og som samtidig skal motivere eleverne

(og deres forældre) til, at de er selvtransporterende i

trafikken.

Delmål 2

Det er et mål, at 90 % af samtlige skolebørn fra

3. klasse og opefter på kommunens folkeskoler

transporterer sig selv til og fra skole i år 2017. Det

vil sige transporterer sig enten til fods, i bus eller på

cykel.

Delmål 3

Ved udgangen af 2017 må ingen skolebørn komme

til skade i trafikken på deres vej til eller fra skole.

Unge trafikanter (16-24 år)

Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er

ofte involveret i uheld. Antallet af tilskadekomne unge

i alderen 16-24 år udgør således 43 % af samtlige

dræbte og tilskadekomne i Billund Kommune.

Problemet har været kendt på landsplan i mange år,

og den seneste uheldsanalyse for Billund Kommune

bekræfter, at der stadig er et problem.

Især unge mænd overvurderer ofte deres egne

evner og er parate til at tage større risici end

andre trafikanter. Uheldene skyldes ofte manglende

respekt for færdselsloven kombineret

med manglende erfaring / rutine. Det er særligt

manglende respekt for hastighedsgrænserne og

promillegrænsen samt manglende brug af sele,

der medfører de mange færdselsuheld med unge

trafikanter.

Delmål 4

Ved udgangen af 2017 må der højest være 3

tilskadekomne pr. år blandt unge trafikanter (16-24

år).

I perioden 2005- 2007 kom i gennemsnit 6 personer

i alderen 16-24 år til skade i trafikken på kommunens

veje.

Hensigtserklæring

Der skal arbejdes på at forbedre trafikkulturen og

–moralen blandt de unge trafikanter. Derudover

arbejdes der på at forbedre deres forståelse for sammenhængen

mellem deres handlinger / adfærd og

risikoen for at komme til at gøre skade på dem selv

eller andre i trafikken.

27


7 INDSATSOMRÅDER

I de kommende 4 år vil trafiksikkerhedsarbejdet i

Billund Kommune være koncentreret om følgende

indsatsområder:

• Forbedring af de fysiske forhold på veje og

stier

• Drift og vedligehold af vejnettet

• Hastighed

• Stinet / cykelruter

• Skolebørn i trafikken

• Samarbejde med borgere / interessenter

• De unge trafikanter

• Spritkørsel

7.1 Fysiske forbedringer på veje og

stier

I de kommende år vil der blive arbejdet på, at

gennemføre en række ombygninger samt ændret

skiltning og afmærkning på kommunens veje og stier

for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Heri

indgår fjernelse af sorte pletter baseret på en årlig

sortpletudpegning.

De fysiske forbedringer på veje og stier vil

omfatte en blanding af projekter, der har til sigte

at reducere de sorte pletter, temabekæmpelse,

hvilket vil sige gennemførelse af identiske

foranstaltninger mange steder på vejnettet, med

sigte på at forebygge trafikuheld, samt gennemførelse

af tryghedsfremmende tiltag baseret på de

tilbagemeldinger, som borgerne har givet.

I den forbindelse skal det nævnes, at omfanget

af de forslag, der realiseres, afhænger af

størrelsesordenen på de midler, der årligt afsættes

hertil på kommunens budget.

Etablering af lokale hastighedsgrænser på veje

gennem de ”blå byer” er et eksempel på en temabekæmpelse.

7.2 Drift og vedligehold af vejnettet

Der vil fortsat være stor fokus på drift og

vedligehold af vejnettet, hvor borgerhenvendelser

omkring driftsspørgsmål medtages i den daglige

drift af vejnettet samt i den løbende udvikling af

driftsrutinerne.

Der udarbejdes en plan / rutiner for den

systematiske vedligeholdelse af vejnettet, med fokus

på de vejtekniske elementer, som har væsentlig

betydning for trafiksikkerheden. Plan / rutiner vil

bl.a. have fokus på rabatternes tilstand, faste

genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, dårlige

oversigtsforhold og afmærkningen af vejkurver og i

kryds.

Når der køres rundt i kommunen for at besigtige

de vejtekniske elementer, er det ligeledes vigtigt at

holde øje med eksempelvis behov for beskæring af

beplantningen.

29


7 INDSATSOMRÅDER

Ligeledes vil kommunen i de kommende år

gennemgå samtlige af de lokaliteter, som borgerne

har udpeget i spørgeskemaundersøgelsen og via

skriftlige tilbagemeldinger

7.3 Hastighed

Billund Kommune vil arbejde for, at

hastighedsniveauet nedbringes. Dette skal bl.a.

gøres ved:

• etablering af 30-40 km/t hastighedszoner i

boligområder

• lokale hastighedsgrænser

• hastighedsdæmpning

Drift og vedligehold har betydning for

trafiksikkerheden - her på billedet for de

cyklende.

Desuden ønsker kommunen at:

• lave hastighedsdæmpning ved skoler

• markere overgang mellem by og land via

byporte

• lave lokale hastighedsgrænser gennem

”de blå byer”

Skoleveje, herunder også skoleveje i åbent land,

samt etablering af et cykelrutenet er to temaer som

er nært relateret til hastighedsplanlæg-ningen, og

hvor aktiviteterne understøtter hinanden.

Hastighedsdæmpning ved skole. Her en

indsnævring, der både tvinger bilerne ned

i hastighed og sikrer et kort stykke, hvor

eleverne skal krydse vejen.

30


De ”blå byer”

De blå byer er mindre

bysamfund, en

stribe tætliggende

bebyggelser, der ikke

har status af byzone.

Hastighedsgrænsen

på vejene gennem

disse bysamfund er

oftest 80 km/t. Gennem

en række af disse

bysamfund kan der pga.

mange overkørsler,

potentielle fodgængere/

bløde trafikanter og

krydsende trafikanter

etableres lokale

hastighedsgrænser på

60 eller 70 km/t.

31


7 INDSATSOMRÅDER

Samarbejde med politiet

Et centralt element i sikring af

hastighedsoverholdelsen er samarbejdet med

politiet. Kommunen kan her bistå politiet med

udvælgelse af strækninger til hastighedskontrol.

Billund Kommune vil tilskynde til, at der

gennemføres hastighedskontrol på de strækninger,

hvor 85%-fraktilhastigheden er +10 km/t i forhold til

hastighedsgrænsen.

7.4 Stinet / cykelruter

Lette trafikanter – dvs. både fodgængere, cyklister

og knallertkørere – udgør 35 % af de tilskadekomne.

De er i sagens natur meget sårbare i tilfælde af

uheld, uanset hvem der i øvrigt har skylden. Cykel

og gang er vigtige transportmidler for børn og ældre,

og det er miljøvenlige transportformer, som alle bør

tilskyndes til at benytte.

Billund Kommune vil derfor gøre en indsats for at

gøre færdselsarealerne så sikre som muligt for de

lette trafikanter, og for at fremme sikker adfærd

blandt lette trafikanter.

Med baggrund i ovenstående vil Billund Kommune

vil udarbejde en plan for de fremtidige stier i

kommunen med fokus på cykelruter. Med cykelruter

menes et vejvist net af ruter mellem boligområder

og erhvervsområder / centerområder og mellem

bysamfund, hvor cyklisterne så vidt muligt cykler på

cykelstier / cykelbaner på de delstrækninger i ruten

som forløber ad trafikveje, ad lokalveje og ad stier i

eget tracé.

Ruterne fastlægges med udgangspunkt i

den nuværende lokalisering af bolig- og

erhvervsområder, skoler, centerfunktioner, det

nuværende stinet, og de ønsker som borgerne

har angivet i spørgeskemaundersøgelsen og som

skolerne har vendt tilbage med.

I forbindelse med cykelrutenettet er det tanken, at

der årligt afsættes et særligt beløb til udbygning af

dette.

7.5 Skolebørn i trafikken

Skolebørnenes sikkerhed og tryghed er et centralt

punkt i trafiksikkerhedsarbejdet. Udover, at der

iværksættes en række ”bløde indsatser”, vil

børnenes sikkerhed og tryghed blive prioriteret højt,

når der sker fysiske ombygninger på vejnettet.

Trafiksikre skolebørn har samtidig en direkte

forbindelse til sundhedsaspektet ved at få flere børn

til at gå og cykle til og fra skole.

Aktiviteter

Trafikpolitik på skolerne

Kommunen vil motivere og medvirke til, at der

udarbejdes trafikpolitikker på de enkelte skoler.

33


7 INDSATSOMRÅDER

Trafikpolitikker kan f.eks. omhandle:

• Hvilke ruter eleverne bør benytte for at

komme trygt til skole

• Hvordan forældre, der afleverer deres børn,

bør opføre sig i trafikken

• Motivere til, at børnene bliver

selvtransporterende

• Færdselstræning

• Etablering af skolepatruljer

• Samarbejde med politi og kommune

• Ønsker til fysiske forbedringer på vejnettet

Kampagner

Billund Kommune vil understøtte skolernes

trafikpolitikker og i et vist omfang deltage med

kampagner omkring skolestart, brug af cykelhjelm

og forældres ansvar i forbindelse med børnenes

transport til og fra skole.

Færdselstræning

Fra kommunens side lægges der op til, at skolerne,

som et element i trafikpolitikkerne, arbejder med

elevernes færdselstræning og eksempelvis deltager

i EUC-cyklistkurser. Dette kan både være træning

af elevernes færdigheder i trafikken og deres viden

omkring eksempelvis færdselsloven, hastigheds

betydning ved færdselsuheld, lastbilchaufførers

blinde vinkler og generel sammenhæng mellem

handlinger / adfærd og risiko for at komme til skade i

trafikken.

Samarbejde mellem skole, kommune og politi

Kommunen vil fortsat arbejde for et tæt samarbejde

med kommunens skoler. Således afholdes fremover

årlige trafiksikkerhedsmøder mellem skolerne og

de ansvarlige færdselskontaktlærere på de enkelte

skoler, hvor Billund Kommune og politiet deltager.

Møderne vil bl.a. tage udspring i de enkelte skolers

trafikpolitikker.

Fysiske forbedringer

Foran skolerne

Kommunen vil, i samarbejde med skolerne,

gennemgå afsætnings- og parkeringsområderne

foran skolerne med henblik på primært at sikre

forholdene for de elever, der er cyklende eller

gående. Herunder vil afsætningsforholdene for de

elever, der bliver kørt til skole, blive vurderet.

Sikre skoleveje

Med udgangspunkt i den trafikpolitik, som den

enkelte skole skal udarbejde, vil kommunen løbende

arbejde med at forbedre sikkerheden og trygheden

på skolevejene gennem fysiske forbedringer på vejog

stinettet.

Åbent land

For at sikre de børn, der skal cykle i landområderne

for at komme til og fra skole, vil kommunen på

længere sigt arbejde med at etablere cykelfaciliteter

langs vejene i landområderne.

34


7 INDSATSOMRÅDER

7.6 Samarbejde med borgere og

interessenter

Som nævnt i indledningen skal

trafiksikkerhedsarbejdet omfatte mange forskellige

aktører for at blive en succes. Samarbejde og

koordinering er derfor et væsentligt element i planen.

Lokalt trafiksikkerhedsråd

Der oprettes et lokalt trafiksikkerhedsråd i Billund

Kommune. Rådet vil blive tværfagligt sammensat

med repræsentanter fra forskellige organisationer.

Trafiksikkerhedsrådet kan betragtes som

kommunens lokale sparringspartner vedrørende

trafiksikkerhed, og hvor rådets medlemmer

medvirker i at udmønte trafiksikkerhedsplanens

aktiviteter og dermed i fremme af trafiksikkerheden.

Medieplan

Der udarbejdes en dynamisk medieplan

indeholdende en oversigt over de

informationsaktiviteter, herunder kampagner som

løbende gennemføres. Medieplanen er såvel

forvaltningens som trafiksikkerhedsrådets plan, der

minimum en gang pr. år opdateres af de to parter i

fællesskab.

Samarbejde med lokalråd / landsbyråd

De enkelte lokalråd / landsbyråd opfordres

til løbende at diskutere trafiksikkerhed i

lokalområderne. I den forbindelse vil Billund

Kommune fortsat afholde møder med lokalrådene

/ landsbyrådene, hvor der drøftes trafiksikkerhed

i lokalområderne. En forudsætning for dette er, at

lokalrådene / landsbyrådene seriøst arbejder med

trafiksikkerhed og selv indgår med lokale aktiviteter.

Det tilstræbes, at der afholdes et årligt møde.

Samarbejde med transporttunge virksomheder

Kommunen vil arbejde for, at der ikke forekommer

gennemkørende tung trafik på lokalveje, herunder

gennem boligområder.

Dette kan bl.a. ske gennem samarbejde med

transporttunge virksomheder og / eller regulering af

de trafikale forhold.

7.7 Udvalgte trafikantgrupper

Uheldsanalysen viser, at der sker et stort antal

uheld (og personskader) med personer i alderen

16 til 24 år. Derfor vil kommunen i de kommende

år gennemføre en række indsatser for at nedbringe

antallet af tilskadekomne blandt de unge trafikanter

både gennem tiltag direkte rettet mod denne

aldersgruppe og mod de yngre børn og unge.

De 8-15 årige

For børn og unge i alderen 8-15 år vil der blive

gennemført en række aktiviteter med sigte på at

skabe en god og sikker adfærd i trafikken - det vil

sige, aktiviteter der sigter på ”forebyggelse”.

Hvad er et

Trafiksikkerhedsråd

Et trafiksikkerhedsråd kan

betragtes som kommunens

lokale sparringspartner

vedrørende trafiksikkerhed,

hvor rådets medlemmer

medvirker i at udmønte

trafiksikkerhedsplanens

aktiviteter og dermed i

fremme af trafiksikkerheden.

Rådet består af lokale

ambassadører for

trafiksikkerhed og er

kommunens føler rundt

omkring på arbejdspladser,

skoler o.lign..

Trafiksikkerhedsrådet skal

medvirke til at skabe større

trafiksikkerhed på lokalt plan.

36


7 INDSATSOMRÅDER

Hvad er en

medieplan

Medieplanen beskriver,

hvordan kommunen

vil kommunikere med

omgivelserne. Heri

angives fx indhold og

tidspunkt for udsendelse

af pressemeddelelser,

kampagner mv.

Hvad er en

trafikinformatør

Trafikinformatører er typisk

personer, der er blevet

handicappet efter alvorlige

trafikuheld og f.eks. sidder i

rullestol. Trafikinformatørerne

tager rundt og holder

foredrag for andre unge.

Kampagner

For at nedbringe antallet af personskader i denne

aldersgruppe, vil kommunen deltage i nationale

kampagner målrettet børn og unge.

Ligeledes vil Billund Kommune med udgangspunkt

i de forskellige forslag, der er beskrevet på

internetsiden www.sikkertrafik.dk gennemføres

forskellige aktiviteter målrettet aldersgruppen.

Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med

kommunens forskellige forvaltninger, skolerne mv.

Samarbejde med SFO og fritidshjem

Allerede hos de mindre årgange tillægges vaner og

unoder, og derfor vil trafiksikkerhedsarbejdet også

omfatte et samarbejde med SFO og fritidshjem

omkring sikkerhed i trafikken. De konkrete initiativer

fastlægges i samarbejde med SFO’erne og

fritidshjemmene.

De 16-24 årige

For de unge i alderen 16-24 år handler aktiviteterne

i høj grad om at synliggøre de risici, der er forbundet

med ”uaktsom” adfærd i trafikken. Her tænkes på

spritkørsel, kørsel i høj fart, provokerende kørsel

osv.

Samarbejde med ungdomsuddannelser og

ungdomsklubber

Kommunen vil indgå i et tættere samarbejde med

politiet og lokale ungdomsuddannelser og -klubber

for at gennemføre projekter eller kampagner, der

kan forbedre de unges adfærd i trafikken. Bl.a.

vil kommunen lægger op til, at der gennemføres

arrangementer med trafikinformatører og politi i

ungdomsklubber.

37


7 INDSATSOMRÅDER

”Respekt for Fart”

”Respekt for Fart” er et

kørekursus, som tilbydes 18-

24 årige bilister og foregår på

Erhvervspark Vandel.

Kurset har til formål

at forbedre de unges

køreegenskaber og deres

risikoforståelse ved høje

hastigheder. Derudover får

kursusdeltagerne mulighed

for at spare penge på deres

bilforsikring, hvis de består

kurset.

Dialog med kørelærere om trafiksikkerhed

Kommunen vil løbende være i dialog med

kørelærere med henblik på at udveksle viden

omkring de unges færdsel i trafikken. Kørelærerne

kan f.eks. få oplysninger om, hvor på vejnettet unge

har været involveret i alvorlige trafikuheld – og i

køreskoleundervisningen tale om dette.

Aktiviteter, hvor politiet indgår i

køreskoleundervisningen, er en mulighed, der vil

blive arbejdet videre med.

Unge og hastighed

For at fremme de unge trafikanters forståelse for

sammenhængen mellem høj hastighed og risiko for

at komme alvorligt til skade i trafikken vil kommunen

støtte de unges deltagelse i kørekurset “Respekt

for Fart”, hvor de unge trafikanter kan opleve

risikoen ved høj hastighed. Dette skal medvirke til at

fremme de unge trafikanters risikoforståelse ved høj

hastighed.

7.8 Spritkørsel

Spritkørsel er et andet ”klassisk” problem, som

det gennem oplysning, kontrol og sanktioner på

landsplan er lykkedes at få reduceret gennem

de sidste 30 år. Men 21 % af de tilskadekomne i

Billund Kommune kan stadig relateres til uheld, hvor

spritkørsel var medvirkende faktor.

Billund Kommune vil arbejde for, at denne andel

reduceres de kommende år, primært gennem

kampagner og oplysning, virksomhedspolitikker og

samarbejde med politiet.

39


8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI

Enhedspriser for personskader i trafikulykker

Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i person- og

materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab.

Personrelaterede omkostninger

er omkostninger til fx behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede

omkostninger er opgjort til 720.000 kr. pr. personskade.

Materielrelaterede omkostninger

er de indirekte omkostninger til fx materielle skader, produktionstab (mistet

skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Materielrelaterede omkostninger er

opgjort til 915.000 kr. pr. personskade

Velfærdstab

er et udtryk for vores betalingsvillighed for at reducere risikoen for, at der sker

trafikulykker. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør

510.000 kr. pr. personskade

De samlede omkostninger ved en trafikulykke

udgør således 1,635 til 2,15 mio. kr. pr. personskade afhængig af om

velværdstabet medregnes

Priserne er fremskrevet fra 2003 til 2007-niveau ved hjælp af nettoprisindekset

Kilde: Transport- & Energiministeriet, Nøgletalskatalog, 2004, revideret 2006

Trafiksikkerhedsplanens overordnede målsætning

er, at antallet af personskader (dræbte og

tilskadekomne) skal reduceres med 50 % inden

udgangen af 2017.

Udgangspunktet for målsætningen er, at der i

perioden 2005-2007 blev registreret 1 dræbt og 12

alvorligt tilskadekomne pr. år på kommunevejene i

Billund Kommune.

En reduktion på 50 % betyder, at antallet af dræbte

og alvorligt tilskadekomne personskader reduceres

til højst 7 dræbte eller alvorligt tilskadekomne i

2017.

8.1 Enhedspriser

I Transportministeriets Transportøkonomiske

Enhedspriser fra 2008 er det beskrevet, hvor meget

et trafikuheld eller en personskade i trafikken

koster samfundet. Det skal dog pointeres, at der

er tale om gennemsnitspriser, hvor den konkrete

omkostning i forbindelse med en personskade

afhænger af skadens alvorlighedsgrad.

Meget lette personskader vil have en omkostning,

der ligger væsentlig under de anvendte

enhedspriser, mens alvorlige personskader, der

medfører invaliditet ofte vil medføre omkostninger,

der ligger væsentlig over enhedspriserne.

En del af de samfundsøkonomiske omkostninger

kan betegnes som direkte offentlige udgifter. De

direkte offentlige udgifter er udgifter, der tilfalder

det offentlige fx i form af behandling, rehabilitering,

41


8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI

pension, og produktionstab (mistet skatteindtægt),

politi og redningstjeneste samt udskiftning af

beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.),

hvor skadesvolder ikke kan genfindes. Udover de

direkte offentlige udgifter udgøres størstedelen

af de samfundsøkonomiske omkostninger af velfærdstabet

og materielle skader (som typisk er

omfattet af private forsikringer betalt af bilisterne).

De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat,

regioner og kommuner. Efter gennemførelse af

kommunalreformen ved årsskiftet 2006/07 foreligger

der endnu ikke en præcis opgørelse over, hvordan

de samfundsøkonomiske omkostninger skal

fordeles.

Det er vurderet, at kommunernes andel udgør

60-80 % af de direkte offentlige udgifter. I

de følgende beregninger er det antaget, at

kommunernes andel udgør 70 %.

8.2 Omkostninger for Billund

Kommune

Med udgangspunkt i at der i gennemsnit kommer 20

personer til skade på det kommunale vejnet og 17

tilskadekomne på statsvejene gennem kommunen

svarer det til en samfundsøkonomisk omkostning på

60 mio. kr. Heraf udgør de direkte offentlige udgifter

30 mio. kr.

Billund Kommunes andel af de direkte offentlige

udgifter udgør 21 mio. kr. Det betyder, at trafikuheld

er skyld i, at Billund Kommune årligt tilføres

omkostninger til en værdi af 21 mio. kr., som primært

går til at hjælpe de tilskadekomne i trafikken i form af

behandling, rehabilitering og pension.

De 21 mio. kr. henføre til de personskader, der er

sket i udgangsåret, men i praksis vil omkostningen

være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre

sig gældende med de personskader, der sker i de

efterfølgende år. De reelle omkostninger kommunen

har i et givent år i relation til trafikuheld, vil derfor

kunne henføres til en lang årrække.

8.3 Indsats og økonomi for perioden

2009-2017

Med udgangspunkt i de strategier, indsatsområder

og initiativer, der er beskrevet i de foregående afsnit,

er det vurderet, at det vil komme til at koste 24-30

mio. kr. at nå den ønskede reduktion i antallet af

dræbte og alvorligt tilskadekomne personer på 50 %

inden udgangen af 2017. Det svarer til, at der årligt

skal bruges 3-4 mio. kr. på trafiksikkerhedsarbejdet

fra 2009 til og med 2017.

Spændet i omkostningerne afhænger af, hvor stor

en del af trafiksikkerhedsmidlerne der benyttes til

”rene” trafiksikkerhedsforbedringer og, hvor stor en

del af midlerne som bruges på tiltag, der primært

forbedre trygheden.

Udover investeringen i trafiksikkerhed, skal der

påregnes en løbende fremtidig investering efter år

2017 til vedligeholdelse af de fysiske forbedringer

og til fortsættelse af en række af initiativerne for at

sikre, at den nuværende effekt bibeholdes.

Direkte offentlige

udgifter

De direkte offentlige udgifter

udgør knap 40 % af de

samlede omkostninger ved

en personskade, svarende til

820.000 kr. pr. personskade.

Kommunale udgifter

På baggrund af foreløbige

vurderinger er det antaget,

at kommunernes andel af

de direkte offentlige udgifter

udgør 70 %, svarende

575.000 kr. pr. person-skade.

42


8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI

43

More magazines by this user
Similar magazines